/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Hvor længe lader man "stå til"?
Fra : Ukendt


Dato : 08-08-06 20:08

Vi fik jo en ny killing for lidt over 2mdr siden. I forvejen havde vi 2
katte. En hankat på ca. 5år og en hunkat på ca. 2år. Disse kunne nogenlunde
sammen, de legede da og kunne også spise sammen ligge i nærheden af hinanden
og sove osv. (begge katte er neutraliserede).

Da så den nye han-killing (som er kastreret) kom til blev han ikke taget så
godt imod. Han katten og ham har ikke noget sammen, men de kan dog tåle
synet af hinanden.

Derimod er hunkatten gået helt amok, hun kan slet ikke være i nærheden af de
andre katte. Det er helt sikker hende der bestemmer, hun slår til begge
hankatte. Hun hvæser af dem og løber, det er tydeligt at hun er bange for
dem, men også viser at det er hende der bestemmer.
Så snart en af kattene er i hendes synsvinkel hvæser hun, og helt umotiveret
kan hun fare på en af dem.
Det er ikke så voldsomt at hun bider eller river, men hun slår til dem og så
løber hun. Uden af de nødvendigvis har nærmet sig eller noget.

Hun er generelt blevet mere agressiv siden vi fik den nye killing.
Vi giver hende masser af opmærksomhed, nusser med hende osv. ligesom vi
selvfølgelig også gør med de 2 hankatte. Vi prøver og fordele det ligeligt.
Hun er udekat - men er altså ikke faret af helvede til. Hun kommer hjem hver
dag.

Er der noget vi kan foretage os? Skal vi bryde ind i "kampene" (det er en
envejskamp, da ingen af hankattene giver igen)? Eller skal vi lade dem klare
det?
Og hvor længe skal vi lade dette stå på?
Bliver hun træt af det hele på et tidspunkt og løber?
Hvor længe går der før man kan sige "de katte kunne åbenbart ikke sammen",
og er konsekvensen så virkelig og komme af med en af dem? (ja, hvad skulle
løsningen ellers være, men det kan bare heller ikke rigtig...)

Håber på nogle gode løsnings-muligheder eller andet.

Venligst Stefanie



 
 
Heidi (08-08-2006)
Kommentar
Fra : Heidi


Dato : 08-08-06 20:31

<klip> historien om sammenføring af katte

Tja, det er jo svært at sige, de _burde_ være blevet venner nu. Men katte på
2 og 5 år, og så en killing, det kan være meget svært/umuligt.

Afhængig af din tålmodighed, så ville jeg - set i bakspejlet af min erfaring
med Svedsken, som efter 2 år aldrig faldt til her, se mig om efter et andet
hjem til killingen. Nogen gange skal man være tilfreds/glad for det man har
(dine to voksne katte) og "nøjes" med det, fremfor at prøve med alt man kan
at få en 3. kat ind i hierakiet. Mange hunkatte er efter min erfaring nogle
svære damer, når det kommer til at få en ny ind i flokken.

Og da det er nemmere at komme af med en killing end en voksen kat, så ville
jeg allerede nu tage beslutningen og finde den lille et nyt hjem, så der
blev ro i lejren og den lille fik et hjem hvor den ikke var i en kampzone
hele dagen.

Man kan natuligvis argumenterer for og imod, og mange vil mene du skal prøve
alverdens ting, for at at det til at gå - det kan du naturligvis også, men
det stresser både kattene og dig.

Men valget er dit, du spurgte om meninger, og det var så min :))

Uanset hvad du beslutter, så alt muligt held og lykke med det.

--
Venlig hilsen Heidi, Miver og Mulles mor
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=616



Hanne Engermann (08-08-2006)
Kommentar
Fra : Hanne Engermann


Dato : 08-08-06 22:38

> Stefanie skrev:
> Vi fik jo en ny killing for lidt over 2mdr siden. I forvejen havde vi 2
> katte. En hankat på ca. 5år og en hunkat på ca. 2år. Disse kunne nogenlunde
> sammen, de legede da og kunne også spise sammen ligge i nærheden af
hinanden
> og sove osv. (begge katte er neutraliserede).
>
> Da så den nye han-killing (som er kastreret) kom til blev han ikke taget så
> godt imod. Han katten og ham har ikke noget sammen, men de kan dog tåle
> synet af hinanden.
>
> Derimod er hunkatten gået helt amok, hun kan slet ikke være i nærheden af
de
> andre katte. Det er helt sikker hende der bestemmer, hun slår til begge
> hankatte. Hun hvæser af dem og løber, det er tydeligt at hun er bange for
> dem, men også viser at det er hende der bestemmer.
> Så snart en af kattene er i hendes synsvinkel hvæser hun, og helt
umotiveret
> kan hun fare på en af dem.
> Det er ikke så voldsomt at hun bider eller river, men hun slår til dem og

> løber hun. Uden af de nødvendigvis har nærmet sig eller noget.
>
> Hun er generelt blevet mere agressiv siden vi fik den nye killing.
> Vi giver hende masser af opmærksomhed, nusser med hende osv. ligesom vi
> selvfølgelig også gør med de 2 hankatte. Vi prøver og fordele det ligeligt.
> Hun er udekat - men er altså ikke faret af helvede til. Hun kommer hjem
hver
> dag.
>
> Er der noget vi kan foretage os? Skal vi bryde ind i
> det?
> Og hvor længe skal vi lade dette stå på?
> Bliver hun træt af det hele på et tidspunkt og løber?
> Hvor længe går der før man kan sige
> løsningen ellers være, men det kan bare heller ikke rigtig...)
>
> Håber på nogle gode løsnings-muligheder eller andet.
>
> Venligst Stefanie
>
Det lyder for mig, som om din hunkat er dybt frustreret og utryg, men
lige et par spørgsmål:

Er hendes aggressivitet stadig for stigende eller den samme, som da
killingen var kommet?

Er hun mere væk fra hjemmet nu end i starten, da killingen kom?
Du skriver, hun kommer hjem hver dag, men hvor lang tid ad gangen bliver
hun så hjemme? Det kunne lyde, som om hun kommer hjem for at se, om
killingen er der endnu, og når hun ser, at den er det, så stryger hun
igen. (Kan være, jeg tager fejl).

Eller kan hun opholde sig i hjemmet mange timer ad gangen og sove, spise
og lege.

Du spørger, om hun på et tidspunkt bliver træt af det hele og løber.
Dertil skulle det nødigt komme. For så indgår hun i den store flok af
forvildede tamkatte uden hjem og omsorg, og det er vel ikke det, du
ønsker?

Du kan prøve at købe et par FeliFriends til at sætte i stikkontakter.
Der er ret mange, der har haft meget positive resultater med det i
lignende situationer.

Ellers må også jeg råde dig til at finde et andet hjem til killingen,
hvor nødig du end vil. Det er det mest fair over for din hunkat.

Med venlig hilsen
Hanne Engermann
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Ukendt (09-08-2006)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 09-08-06 14:44



> Det lyder for mig, som om din hunkat er dybt frustreret og utryg, men
> lige et par spørgsmål:
>
> Er hendes aggressivitet stadig for stigende eller den samme, som da
> killingen var kommet?
>
> Er hun mere væk fra hjemmet nu end i starten, da killingen kom?
> Du skriver, hun kommer hjem hver dag, men hvor lang tid ad gangen bliver
> hun så hjemme? Det kunne lyde, som om hun kommer hjem for at se, om
> killingen er der endnu, og når hun ser, at den er det, så stryger hun
> igen. (Kan være, jeg tager fejl).
>
> Eller kan hun opholde sig i hjemmet mange timer ad gangen og sove, spise
> og lege.
>
> Du spørger, om hun på et tidspunkt bliver træt af det hele og løber.
> Dertil skulle det nødigt komme. For så indgår hun i den store flok af
> forvildede tamkatte uden hjem og omsorg, og det er vel ikke det, du
> ønsker?
>
> Du kan prøve at købe et par FeliFriends til at sætte i stikkontakter.
> Der er ret mange, der har haft meget positive resultater med det i
> lignende situationer.
>
> Ellers må også jeg råde dig til at finde et andet hjem til killingen,
> hvor nødig du end vil. Det er det mest fair over for din hunkat.

Kære Hanne.
Tak for dit svar.
Hendes agressivitet er nogenlunde den samme som da killingen kom. Måske er
den faldet lidt. Den er hvertfal ikke stigende.
Hun er hjemme ligesom hun var inden vi fik den nye killing.
Hun sover som hun skal, hun har haft noget nedsat appetit, men den ser ud
til at være på vej opad igen. Hun fanger lystigt både fugle og mus, men
spiser dem ikke.
Hun er ikke helt lige så legesyg som hun var før i tiden, men inden vi fik
killingen var det også mest i perioder at hun var legesyg, så hun kan have
en periode nu, hvor hun bare ikke rigtig gider.

Det skal måske lige siges at på de ca. 2mdr vi har haft den nye killing har
jeg faktisk set killing og hun-missen lege sammen 2 gange...

Det her FeliFriends. Jeg var nede i dyrehandleren for at købe det, og det
eneste de kendte var Feliway. Er det det samme?
Nu har jeg hvertfal købt Feliway til stikkontakten. 400 kr - PUHA! Fåes det
billigere evt?

Venligst Stefanie



Andrea (12-08-2006)
Kommentar
Fra : Andrea


Dato : 12-08-06 08:06

> Det her FeliFriends. Jeg var nede i dyrehandleren for at købe det, og det
> eneste de kendte var Feliway. Er det det samme?
> Nu har jeg hvertfal købt Feliway til stikkontakten. 400 kr - PUHA! Fåes
det
> billigere evt?
>
> Venligst Stefanie


Hej Stefanie
Først vil jeg sige: held og lykke! Jeg har stået i en tilsvarende situation
hvor vi fik en lille hunkilling som vi prøvede at sammenføre med vores
dengang 2½-årige hunkat. Det gik bestemt ikke godt og hun overfaldt og
hvæste i lang tid af den nye. Det faldt meget langsomt i intensitet og selv
efter 2 år kan hun godt finde på at vappe den lille et par på kassen når hun
går forbi. De er altså aldrig blevet perlevenner men de acceptere at
hinanden bor her. Den lille fandt jo ret hurtigt ud af at den gamle ikke var
sjov at lege med, hvilket egentlig var ret synd da hun jo var killing og
sikkert har haft brug for noget katte-selskab. (Hun var kommet alt for
tidligt fra moderen, blevet fundet og indleveret til dyrehospitalt). Der er
du jo så heldig at din killing får behovet dækket hos hankatten.
Jeg synes du skal gøre op med dig selv hvad du vil acceptere... Jeg tror
aldrig de 2 får et tæt forhold, men måske vil hunkatten efterhånden
acceptere killingens tilstedeværelse. Hvis det er nok for dig, så tror jeg
bare du skal være tålmodig. Men hvis du forventer at de alle er lykkelige og
sover i arm, så tror jeg desværre godt du kan opgive. Så var det nok bedre
at give killingen en chance hos en anden familie.
Vi har ofte været kede af vores misse-piger ikke kunne sammen, da vi netop
fik nr. 2 for at den gamle ikke skulle være ensom. Efterhånden kender de jo
hinanden godt og kan en sjælden gang imellem finde ud af at jagte hinanden
rundt (for sjov). Men grænsen er hårfin og pludselig tror den store at hun
bliver overfaldet og svarer lidt for hårdt igen
Så dette er en mulig fremtid for dine misser, men det skal nu siges at vi
har stor fornøjelse af begge vores katte! Og de er begge meget kælne og
tillidsfulde, bare den anden ikke er alt for tæt på...
Mht. Feliway så kan det købes på anivet.dk til ca. 275 kr. Jeg købte en i
december, men vores ældste kat kan tilsyneladende ikke lugte det, kun den
lille mis. Og så hjælper det jo ikke så meget når det hovedsagligt er den
gamle der er problemet... Jeg har så en godt halvfyldt feliway til
stikkontakten jeg ikke rigtig kan bruge, og nu kan jeg jo se af nedenstående
indlæg at du nok bor i/omkring Holstebro. Det gør jeg også, så er du
interesseret så kan du købe resten af min feliway for en hund
Jeg håber du får bedre held med feliwayen end os. Jeg har hørt meget godt om
det, så jeg håber dine misser kan lugte det. Og i det hele taget held og
lykke! Jeg ved selv hvor nedslående det kan være når en sammeføring ikke
giver de forventede resultater. Men jeg tror som sagt de kan vænne sig til
hinanden, men de bliver nok aldrig slyng-venner...
Venlig hilsen fra Kristina

Fjern -katten- fra mailen....

andrea-katten-@gjervig.dk



Leyna (08-08-2006)
Kommentar
Fra : Leyna


Dato : 08-08-06 23:11

On Tue, 8 Aug 2006 21:07:46 +0200, "Stefanie" <nejtak> wrote:


>Er der noget vi kan foretage os? Skal vi bryde ind i "kampene" (det er en
>envejskamp, da ingen af hankattene giver igen)? Eller skal vi lade dem klare
>det?

I skal selvfølgelig gøre det der føles rigtigt for jer.
Selv havde vi osse en del problemer med at føre vores hunkat og en
killing sammen. Hun hvæsede og spruttede hver gang hun så meget som så
det lille myr, men hun gjorde ham ikke noget, og han var ikke spor
bange for hende. Vi lod dem klare det helt selv, og efter 4-5 måneder
accepterede hunkatten så at den lille altså osse boede her. Vores
hankat tog pænt imod den lille ny, og de legede vildt og voldsomt fra
starten af.
Hvis ikke der er nogen der gør skade på hinanden, så ville jeg give
det et par måneder mere, men det er jo helt op til jer. Bliver
"kampene" for voldsomme eller uroen for meget, så må I nok følge jeres
egne fornemmelser for hvornår det er nok.

Held og lykke med det!
--
Leyna
http://www.tungogsmuk.dk
Foreningen for den brede del af befolkningen

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408925
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste