/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Beskatning af telefon?
Fra : Gryffe


Dato : 07-08-06 17:07

Hej i gruppen

Jeg har fået tilbud om at få betalt mobiltelefon på mit arbejde. Den kan
bruges indenfor rimelighedens grænser til private gøremål - noget jeg
ikke forudser problemer med.

Men af denne årsag skatteindberetter min arbejdsgiver en årlig
anvendelse af telefonen på 3.000 kr. - det er vist ret almindelig praksis.

Jeg imødeser således en ekstra årlig skatteudgift på måske 60% af 3.000,
dvs. ca. 1.800 kroner, som faktisk overstiger mit øjeblikkelige private
telefonforbrug.

Derfor skal jeg overveje mit valg grundigt, herunder muligheder for at
nedbringe skatteudgiften. Personaleafdelingen siger at jeg kan modregne
alle teleudgifter som jeg afholder privat - dvs. hvis jeg har en
fastnettelefon eller et privat mobilabbonnement ved siden af, kan jeg
dokumentere disse udgifter over for Skat og dermed nedbringe skattebyrden.

Og det bringer mig så til spørgsmålene: Har jeg forstået ovenstående
korrekt, hvis vi antager at min arbejdsgiver benytter gængse politikker
på området?

Og mere konkret: vil jeg efterfølgende kunne købe en mobiltelefon "med
tilskud" (dvs. abbonnement) og modregne de faste abbonnementsudgifter i
skatteregnskabet, selvom jeg slet ikke anvender det nykøbte abbonnement
(men kun mit firmaabbonnement)?

--
Mvh Gryffe

 
 
Jeppe Vestergaard (07-08-2006)
Kommentar
Fra : Jeppe Vestergaard


Dato : 07-08-06 17:21

> Men af denne årsag skatteindberetter min arbejdsgiver en årlig anvendelse
> af telefonen på 3.000 kr. - det er vist ret almindelig praksis.
>
> Jeg imødeser således en ekstra årlig skatteudgift på måske 60% af 3.000,
> dvs. ca. 1.800 kroner, som faktisk overstiger mit øjeblikkelige private
> telefonforbrug.

Vær opmærksom på, at hvis du har adgang til dit firmas IT-systemer via din
mobiltelefon bliver du ikke beskattet af værdien af fri telefon. På mit
arbejde (et teleselskab i øvrigt) kan vi tjekke vores emails fra telefonen -
og bliver derfor ikke beskattet af fri telefon.

--
Jeppe Vestergaard, København
Email: Jeppe at dailyrush denmark



Anders Majland (07-08-2006)
Kommentar
Fra : Anders Majland


Dato : 07-08-06 18:17

> Vær opmærksom på, at hvis du har adgang til dit firmas IT-systemer via din
> mobiltelefon bliver du ikke beskattet af værdien af fri telefon. På mit
> arbejde (et teleselskab i øvrigt) kan vi tjekke vores emails fra
> telefonen - og bliver derfor ikke beskattet af fri telefon.

I skat's vejledning vedr ADSL/hjemmearbejdspladser står noget i retning af
at man skal have normal adgang til netværket som hvis man var på sit arbejde
for at slippe for bestkatning. Specifikt står der også at adgang til email
ikke er tilstrækkelig for at slippe for beskatning. Jeg har ikke lige et
link ved hånden, men vilkårene er de samme for at slippe for beskatning af
en mobiltelefon.

Så skulle skat vælge at kaste sit kritiske øje på jeres ordning vil det
sikkert medføre beskatning af jer for fri telefon.

/A



Flemming Lynggaard (08-08-2006)
Kommentar
Fra : Flemming Lynggaard


Dato : 08-08-06 12:11


"Anders Majland" <anders.majland-see.signature@address.invalid> wrote in
message news:44d77595$0$2093$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Vær opmærksom på, at hvis du har adgang til dit firmas IT-systemer via
>> din mobiltelefon bliver du ikke beskattet af værdien af fri telefon. På
>> mit arbejde (et teleselskab i øvrigt) kan vi tjekke vores emails fra
>> telefonen - og bliver derfor ikke beskattet af fri telefon.
>
> I skat's vejledning vedr ADSL/hjemmearbejdspladser står noget i retning af
> at man skal have normal adgang til netværket som hvis man var på sit
> arbejde for at slippe for bestkatning. Specifikt står der også at adgang
> til email ikke er tilstrækkelig for at slippe for beskatning. Jeg har
> ikke lige et link ved hånden, men vilkårene er de samme for at slippe for
> beskatning af en mobiltelefon.
>

Ville ellers gerne se link, for skat har fornyligt udtalt at hvis en mobil
fx syncer mails var det nok til at betegnes som adgang til it systemerne..

F



Hafnia (08-08-2006)
Kommentar
Fra : Hafnia


Dato : 08-08-06 21:14


"Flemming Lynggaard" <flemmingl@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:eb9rga$1m0s$1@newsbin.cybercity.dk...
>
> "Anders Majland" <anders.majland-see.signature@address.invalid> wrote in
> message news:44d77595$0$2093$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>> Vær opmærksom på, at hvis du har adgang til dit firmas IT-systemer via
>>> din mobiltelefon bliver du ikke beskattet af værdien af fri telefon. På
>>> mit arbejde (et teleselskab i øvrigt) kan vi tjekke vores emails fra
>>> telefonen - og bliver derfor ikke beskattet af fri telefon.
>>
>> I skat's vejledning vedr ADSL/hjemmearbejdspladser står noget i retning
>> af at man skal have normal adgang til netværket som hvis man var på sit
>> arbejde for at slippe for bestkatning. Specifikt står der også at adgang
>> til email ikke er tilstrækkelig for at slippe for beskatning. Jeg har
>> ikke lige et link ved hånden, men vilkårene er de samme for at slippe for
>> beskatning af en mobiltelefon.
>>
>
> Ville ellers gerne se link, for skat har fornyligt udtalt at hvis en mobil
> fx syncer mails var det nok til at betegnes som adgang til it systemerne..
>
> F
den er god nok, har selv lige fået droppet beskatningen, dejligt med at
fastnet,mobil og ADSL er gratis

http://www.virk.dk/VirkPortal/site/VidenOgVaerktoej/Oekonomi/KPMG_TemaSkat/Personalegoder/4_1FriTelefon.aspx

Skatteministeriet har oplyst, at fastnet- og mobiltelefon kan anses for
omfattet af bestemmelsen om arbejdsgiverbetalt datakommunikation og således
vil være skattefri, hvis kommunikationen sker via den skattefri
dataforbindelse. For mobiltelefoner er det en forudsætning, at der er adgang
til, at mobiltelefonen kan benyttes til trådløs kommunikation med
arbejdstagerens computer og arbejdsstedets netværk. Det antages, at privat
mobiltelefoni må være omfattet af skattefriheden.



Anders Majland (08-08-2006)
Kommentar
Fra : Anders Majland


Dato : 08-08-06 22:46

>> Ville ellers gerne se link, for skat har fornyligt udtalt at hvis en
>> mobil fx syncer mails var det nok til at betegnes som adgang til it
>> systemerne..
>>
> den er god nok, har selv lige fået droppet beskatningen, dejligt med at
> fastnet,mobil og ADSL er gratis
>
> http://www.virk.dk/VirkPortal/site/VidenOgVaerktoej/Oekonomi/KPMG_TemaSkat/Personalegoder/4_1FriTelefon.aspx

Inde i jubler for højt så læs lige det hele derinde og ikke kun det citerede

F.eks lægger følgende nok lige en dæmper på mhs til manges brug af en mobil:

"Kravet om adgang til arbejdsstedets netværk indebærer ikke, at der skal
være adgang til præcis de samme funktioner/dokumenter som på arbejdspladsen.
mvendt er det ikke tilstrækkeligt, at man kan komme ind på virksomhedens
hjemmeside eller bare har en isoleret adgang til at læse og afsende mails,
se sin kalender og lignende. "

Så det støtter min tidligere udlægning som jeg altså ikke havde
dokumentationen....

- Sync af email er ikke nok til at slippe for beskatning (hvis det bliver
opdaget ...)



Flemming Lynggaard (09-08-2006)
Kommentar
Fra : Flemming Lynggaard


Dato : 09-08-06 13:05


"Anders Majland" <anders.majland-see.signature@address.invalid> wrote in
message news:44d9063e$1$84028$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...


>
> - Sync af email er ikke nok til at slippe for beskatning (hvis det bliver
> opdaget ...)
>
>
Nej det har du ret i kræver nærmest en VPN tunnel ind..

F



Kim Jørgensen (08-08-2006)
Kommentar
Fra : Kim Jørgensen


Dato : 08-08-06 23:04


"Hafnia" <secolo@bysantin.ik> wrote in message
news:44d8f07c$0$60781$157c6196@dreader1.cybercity.dk...

> Skatteministeriet har oplyst, at fastnet- og mobiltelefon kan anses for
> omfattet af bestemmelsen om arbejdsgiverbetalt datakommunikation og
> således vil være skattefri, hvis kommunikationen sker via den skattefri
> dataforbindelse. For mobiltelefoner er det en forudsætning, at der er
> adgang til, at mobiltelefonen kan benyttes til trådløs kommunikation med
> arbejdstagerens computer og arbejdsstedets netværk. Det antages, at privat
> mobiltelefoni må være omfattet af skattefriheden.

Præcis hvor meget skal der være adgang til, og hvordan vil de tjekke det ?

Mvh

Kim



Gryffe (07-08-2006)
Kommentar
Fra : Gryffe


Dato : 07-08-06 18:25

Jeppe Vestergaard wrote:

> Vær opmærksom på, at hvis du har adgang til dit firmas IT-systemer via din
> mobiltelefon bliver du ikke beskattet af værdien af fri telefon. På mit
> arbejde (et teleselskab i øvrigt) kan vi tjekke vores emails fra telefonen -
> og bliver derfor ikke beskattet af fri telefon.

Hmm - interessant! Det bliver dog ikke relevant i mit tilfælde

Håber andre har svar vedr. hvilke udgifter jeg evt. kan få delvist
dækket ved at trække dem fra beløbet hvormed mobiltelefonen beskattes.

--
Mvh Gryffe

Peter Lykkegaard (07-08-2006)
Kommentar
Fra : Peter Lykkegaard


Dato : 07-08-06 19:31

Gryffe wrote:

> Håber andre har svar vedr. hvilke udgifter jeg evt. kan få delvist
> dækket ved at trække dem fra beløbet hvormed mobiltelefonen beskattes.

Løbende telefonudgifter - dvs samtale/abonnement også mobil

- Peter



Kim Jørgensen (07-08-2006)
Kommentar
Fra : Kim Jørgensen


Dato : 07-08-06 19:36


"Gryffe" <nospam@please.invalid> wrote in message
news:44d76520$0$13997$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Hej i gruppen
>
> Jeg har fået tilbud om at få betalt mobiltelefon på mit arbejde. Den kan
> bruges indenfor rimelighedens grænser til private gøremål - noget jeg ikke
> forudser problemer med.
>
> Men af denne årsag skatteindberetter min arbejdsgiver en årlig anvendelse
> af telefonen på 3.000 kr. - det er vist ret almindelig praksis.

Det fatter jeg ikke, hvis du bliver beskattet, kan jeg ikke se hvordan du
skal nøjes med at bruge telefonen indenfor rimelighedes grænser, og hvem
sætter iøvrigt det ?

Jeg ville mene at hvis du bliver beskattet, så bruger du telefonen som det
passer dig, og så bliver du beskattet, end of story.

Men jeg er ikke sikker på om beskatning har en rimelighedsgrænse.

// Kim



Jesper Lund (07-08-2006)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 07-08-06 19:55

Kim Jørgensen wrote:

>> Jeg har fået tilbud om at få betalt mobiltelefon på mit arbejde.
>> Den kan bruges indenfor rimelighedens grænser til private
>> gøremål - noget jeg ikke forudser problemer med.
>>
>> Men af denne årsag skatteindberetter min arbejdsgiver en årlig
>> anvendelse af telefonen på 3.000 kr. - det er vist ret
>> almindelig praksis.
>
> Det fatter jeg ikke, hvis du bliver beskattet, kan jeg ikke se
> hvordan du skal nøjes med at bruge telefonen indenfor
> rimelighedes grænser, og hvem sætter iøvrigt det ?
>
> Jeg ville mene at hvis du bliver beskattet, så bruger du
> telefonen som det passer dig, og så bliver du beskattet, end of
> story.

Fri telefon i skattemæssig forstand vil sige at arbejdsgiveren betaler
regningen. Netop fordi arbejdsgiveren betaler regningen, kan han godt
sætte nogle ekstra betingelser om "rimelig brug", således at du f.eks.
ikke ringer 10 timer privat til Afghanistan hver dag. Det ændrer ikke
noget på den skattemæssige status.

--
Jesper Lund



Kim Jørgensen (07-08-2006)
Kommentar
Fra : Kim Jørgensen


Dato : 07-08-06 19:59


"Jesper Lund" <usenet@jesperlund.com> wrote in message news:44d78c73$0$2085

> Fri telefon i skattemæssig forstand vil sige at arbejdsgiveren betaler
> regningen. Netop fordi arbejdsgiveren betaler regningen, kan han godt
> sætte nogle ekstra betingelser om "rimelig brug", således at du f.eks.
> ikke ringer 10 timer privat til Afghanistan hver dag. Det ændrer ikke
> noget på den skattemæssige status.

OK, jeg synes blot at sætningen:

"Jeg har fået tilbud om at få betalt mobiltelefon på mit arbejde.
Den kan bruges indenfor rimelighedens grænser til private gøremål - noget
jeg ikke forudser problemer med."

Virker lidt som "du får en telefon til at passe dit job, den bliver du
beskattet af, og du må så bruge den en smule".

Men klart, at det er etspørgsmål om den daglige politik, og hvordan den nu
er serveret på jobbet.

Mvh

Kim



Jonas Kofod (07-08-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 07-08-06 20:08

Kim Jørgensen wrote:

> OK, jeg synes blot at sætningen:
>
> "Jeg har fået tilbud om at få betalt mobiltelefon på mit arbejde.
> Den kan bruges indenfor rimelighedens grænser til private gøremål - noget
> jeg ikke forudser problemer med."
>
> Virker lidt som "du får en telefon til at passe dit job, den bliver du
> beskattet af, og du må så bruge den en smule".
>
> Men klart, at det er etspørgsmål om den daglige politik, og hvordan den nu
> er serveret på jobbet.

Ligegyldigt hvad der er sagt på arbejdet kan det under ingen
omstændigheder være grundlag for udstedelse af en blankocheck hvor
arbejdstager i princippet selv bestemmer sin egen løn alene med det
argument at denne selv betaler skat af det.

Gryffe (07-08-2006)
Kommentar
Fra : Gryffe


Dato : 07-08-06 22:27

Kim Jørgensen wrote:
> "Jesper Lund" <usenet@jesperlund.com> wrote in message news:44d78c73$0$2085
>
>
>>Fri telefon i skattemæssig forstand vil sige at arbejdsgiveren betaler
>>regningen. Netop fordi arbejdsgiveren betaler regningen, kan han godt
>>sætte nogle ekstra betingelser om "rimelig brug", således at du f.eks.
>>ikke ringer 10 timer privat til Afghanistan hver dag. Det ændrer ikke
>>noget på den skattemæssige status.
>
>
> OK, jeg synes blot at sætningen:
>
> "Jeg har fået tilbud om at få betalt mobiltelefon på mit arbejde.
> Den kan bruges indenfor rimelighedens grænser til private gøremål - noget
> jeg ikke forudser problemer med."
>
> Virker lidt som "du får en telefon til at passe dit job, den bliver du
> beskattet af, og du må så bruge den en smule".
>
> Men klart, at det er etspørgsmål om den daglige politik, og hvordan den nu
> er serveret på jobbet.

Yes. Min formulering var lidt kringlet, og heller ikke noget jeg har på
skrift, men Jesper Lund og Jonas Kofods forståelse af meningen er præcis
den samme som min. Der skabes en forståelse af, at jeg ikke kan bruge
telefonen til hvad som helst.

--
Mvh Gryffe

Jonas Kofod (07-08-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 07-08-06 22:38

Gryffe wrote:

> Yes. Min formulering var lidt kringlet, og heller ikke noget jeg har på
> skrift, men Jesper Lund og Jonas Kofods forståelse af meningen er præcis
> den samme som min. Der skabes en forståelse af, at jeg ikke kan bruge
> telefonen til hvad som helst.

http://nyhederne.tv2.dk/baggrund/article.php/id-2866416.html

Du ville nu ikke være den første

Gryffe (07-08-2006)
Kommentar
Fra : Gryffe


Dato : 07-08-06 22:53

Jonas Kofod wrote:
> Gryffe wrote:
>
>> Yes. Min formulering var lidt kringlet, og heller ikke noget jeg har
>> på skrift, men Jesper Lund og Jonas Kofods forståelse af meningen er
>> præcis den samme som min. Der skabes en forståelse af, at jeg ikke kan
>> bruge telefonen til hvad som helst.
>
>
> http://nyhederne.tv2.dk/baggrund/article.php/id-2866416.html
>
> Du ville nu ikke være den første

Ha ha! Heldigvis har min kæreste - og/eller hendes forældre - ikke
ophold i Tjekkiet, kun i Valby. Hvor slemt kan det gå?

--
Mvh Gryffe

Jonas Kofod (07-08-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 07-08-06 23:04

Gryffe wrote:

> Ha ha! Heldigvis har min kæreste - og/eller hendes forældre - ikke
> ophold i Tjekkiet, kun i Valby. Hvor slemt kan det gå?

Min kæreste sendte mig en sms i dag fra Mexico om at hendes transitfly
til Amsterdam har skiftet flightnr - det skal jo nok gøre forskel i
Kastrup når jeg henter hende.
Det med kvinder og kommunikationsforbrug holder sig ikke indenfor
logikkens rammer - så man kan aldrig vide sig sikker

Anders Majland (08-08-2006)
Kommentar
Fra : Anders Majland


Dato : 08-08-06 07:23

>> Fri telefon i skattemæssig forstand vil sige at arbejdsgiveren betaler
>> regningen.
....
> Virker lidt som "du får en telefon til at passe dit job, den bliver du
> beskattet af, og du må så bruge den en smule".

Hvis aftalen istedet lyder: " du får en telefon til at passe dit job,og du
må kun untagelsesvis bruge den privat og så kun til korte beskeder". - Så
kan han slippe for beskatning. Skulle han så i fritiden sætte sit eget kort
sim kort i telefonen vil det heller ikke udløse beskatning - lige så lidt
som man ikke beskattes af privat anvendelse af en firma/hjemme computer.

/A



Jonas Kofod (07-08-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 07-08-06 20:17

Gryffe wrote:
> Hej i gruppen
>
> Jeg har fået tilbud om at få betalt mobiltelefon på mit arbejde. Den kan
> bruges indenfor rimelighedens grænser til private gøremål - noget jeg
> ikke forudser problemer med.
>
> Men af denne årsag skatteindberetter min arbejdsgiver en årlig
> anvendelse af telefonen på 3.000 kr. - det er vist ret almindelig praksis.
>
> Jeg imødeser således en ekstra årlig skatteudgift på måske 60% af 3.000,
> dvs. ca. 1.800 kroner, som faktisk overstiger mit øjeblikkelige private
> telefonforbrug.

Min fornuft siger mig at man først indberetter efter bedste evne og når
året så kommer til sin slutning sætter man sig ned og laver en
selvangivelse der opgør de reelle forhold.
Så hvis året ender med at du har brugt 200 kr er det vel det du skriver
- og så må SKAT bare være glade for at du har forudbetalt i forhold til
en angivelse der siger 3000 kr.
Men det kræver jo du har de reelle tal (regninger, opgørelser) til at
indskrive og dokumentere.

Peter Lykkegaard (07-08-2006)
Kommentar
Fra : Peter Lykkegaard


Dato : 07-08-06 21:57

Jonas Kofod wrote:
>
> Min fornuft siger mig at man først indberetter efter bedste evne og
> når året så kommer til sin slutning sætter man sig ned og laver en
> selvangivelse der opgør de reelle forhold.

Ikke forstået?
Hvis man fri telefon så bliver man beskattet

http://www.tax.dk/pjecer/telefonudgifter.htm

- Peter

--
Hi! I'm a .signature *virus*!
Copy me into your ~/.signature to help me spread!



Jonas Kofod (07-08-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 07-08-06 22:27

Peter Lykkegaard wrote:
> Jonas Kofod wrote:
>
>>Min fornuft siger mig at man først indberetter efter bedste evne og
>>når året så kommer til sin slutning sætter man sig ned og laver en
>>selvangivelse der opgør de reelle forhold.
>
>
> Ikke forstået?

Man bliver beskattet af de reelle forhold/udgifter og skriver de tal ind
i sin selvangivelse.
Arbejdsgiver indberetter 3000 kr og Gryffe betaler løbende skat over
året af dette (problem for Gryffe der står til at tabe på det iforhold
til sine vanlige regninger)
Udgiften ender reelt på 1000 kr (ikke længere noget problem for Gryffe
der nu skriver dette tal i selvangivelsen og betaler skat af dette ved
skatte/års -opgørelsen).

> Hvis man fri telefon så bliver man beskattet

Øhhh - ja.

> http://www.tax.dk/pjecer/telefonudgifter.htm

Der står jo osse netop at man som udgangspunkt sætter beløbet til 3000
kr - men det man skal betale skat af i sidste ende er den faktiske udgift.

per christoffersen (08-08-2006)
Kommentar
Fra : per christoffersen


Dato : 08-08-06 09:52


"Jonas Kofod" <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:eb8b77$rgo$1@gnd.k-net.dk...

>> http://www.tax.dk/pjecer/telefonudgifter.htm
>
> Der står jo osse netop at man som udgangspunkt sætter beløbet til 3000
> kr - men det man skal betale skat af i sidste ende er den faktiske udgift.

Skat er nu af den opfattelse, at beløbet på de 3000 er fast:
http://skat.dk/SKAT.aspx?oID=125506&vID=200925&i=278#i125506

Man beskattes af et lønmodtagergode, og ikke af en fast udgift.
Samme forhold gør sig gældende ved fri bil. Den beskattes man også af med en
fast sats (som dog er afhængig af bilens værdi) uanset hvor meget eller lidt
der køres i den, og hvilke udgifter arbejdsgiver i øvrigt har på bilen.

Det er nok værd at hæfte sig mest ved Skats fortolkning.

/Per



Jonas Kofod (08-08-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 08-08-06 10:27

per christoffersen wrote:
> "Jonas Kofod" <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
> news:eb8b77$rgo$1@gnd.k-net.dk...
>
>
>>>http://www.tax.dk/pjecer/telefonudgifter.htm
>>
>>Der står jo osse netop at man som udgangspunkt sætter beløbet til 3000
>>kr - men det man skal betale skat af i sidste ende er den faktiske udgift.
>
>
> Skat er nu af den opfattelse, at beløbet på de 3000 er fast:
> http://skat.dk/SKAT.aspx?oID=125506&vID=200925&i=278#i125506
>
> Man beskattes af et lønmodtagergode, og ikke af en fast udgift.
> Samme forhold gør sig gældende ved fri bil. Den beskattes man også af med en
> fast sats (som dog er afhængig af bilens værdi) uanset hvor meget eller lidt
> der køres i den, og hvilke udgifter arbejdsgiver i øvrigt har på bilen.
>
> Det er nok værd at hæfte sig mest ved Skats fortolkning.

OK - nu bliver vi vist nød til at bringe citatet frem når folk
vedvarende ikke gider besvære sig med at læse deres egne links!

Den udmelding (omkring 3000 kr satsen) fra SKAT som du kommenterer i dit
indlæg og linker til, er denne:

"Værdien af fri telefon uden for arbejdsstedet, der er B-indkomst, skal
i 2005 fastsættes til 3.000 kr. eller 250 kr. om måneden, hvis
arbejdsgiveren har betalt telefonregningen for hele perioden, og ellers
med en forholdsmæssig værdi, dog højst med arbejdsgiverens faktiske udgift."

Så for anden gang er SKAT's "fortolkning" sandelig magen til SKAT's
fortolkning i det forrige link, nemlig at der højst skal betales skat af
arbejdsgivers faktisk udgift.

Men ja satsen er 3000 kr fast, for dem der ikke kan læse en sætning til
ende.

per christoffersen (08-08-2006)
Kommentar
Fra : per christoffersen


Dato : 08-08-06 10:49


"Jonas Kofod" <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:eb9ldv$17c0$1@gnd.k-net.dk...
> "Værdien af fri telefon uden for arbejdsstedet, der er B-indkomst, skal i
> 2005 fastsættes til 3.000 kr. eller 250 kr. om måneden, hvis
> arbejdsgiveren har betalt telefonregningen for hele perioden, og ellers
> med en forholdsmæssig værdi, dog højst med arbejdsgiverens faktiske
> udgift."
>
> Så for anden gang er SKAT's "fortolkning" sandelig magen til SKAT's
> fortolkning i det forrige link, nemlig at der højst skal betales skat af
> arbejdsgivers faktisk udgift.
>
> Men ja satsen er 3000 kr fast, for dem der ikke kan læse en sætning til
> ende.

Det kommer vidst an på hvordan man tolker sætningen.
Der er jo også den mulighed, at 'dog højst med den faktiske værdi' kun
knytter sig til leddet efter det næstsidste komma nemlig ', og ellers med en
forholdsmæssig værdi'.
Det vil så vidt jeg kan se være den korrekte måde at læse sætningen på ud
fra rent sproglige vurderinger.
Hvis amn tolker sætning som du gør, skal den læses således (hvos ci tager
det irrelevante bort):
"Hvis en lønmodtager har hel eller delvis fri telefon til rådighed uden for
arbejdsstedet, skal den ansatte beskattes af værdien heraf.

Værdien af fri telefon uden for arbejdsstedet, der er B-indkomst, skal i
2005 fastsættes til 3.000 kr. eller 250 kr. om måneden, hvis arbejdsgiveren
har betalt telefonregningen for hele perioden, dog højst med arbejdsgiverens
faktiske udgift."

Det kan man selvfølge gøre, men det er temmelig fovrøvlet al den stund, at
faktorerne jo vendes på hovedet.
Reelt vil der nemlig ske det modsatte. Man beskattes af arbejdsgiverens
udgift, dog højest 3000 kr.

/Per




Jonas Kofod (08-08-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 08-08-06 11:49

per christoffersen wrote:
> "Jonas Kofod" <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
> news:eb9ldv$17c0$1@gnd.k-net.dk...
>
>>"Værdien af fri telefon uden for arbejdsstedet, der er B-indkomst, skal i
>>2005 fastsættes til 3.000 kr. eller 250 kr. om måneden, hvis
>>arbejdsgiveren har betalt telefonregningen for hele perioden, og ellers
>>med en forholdsmæssig værdi, dog højst med arbejdsgiverens faktiske
>>udgift."
>>
>>Så for anden gang er SKAT's "fortolkning" sandelig magen til SKAT's
>>fortolkning i det forrige link, nemlig at der højst skal betales skat af
>>arbejdsgivers faktisk udgift.
>>
>>Men ja satsen er 3000 kr fast, for dem der ikke kan læse en sætning til
>>ende.
>
>
> Det kommer vidst an på hvordan man tolker sætningen.
> Der er jo også den mulighed, at 'dog højst med den faktiske værdi' kun
> knytter sig til leddet efter det næstsidste komma nemlig ', og ellers med en
> forholdsmæssig værdi'.

Nej når man bruger opremsningskomma så hører det hele sammen og der kan
ikke være lukkede inklusive henvisninger.

Iøvrigt - den næstsidste indskudte sætning handler om fordeling af
udgifter over et år. Så bliver din mening, hvis man starter ordningen
midt i et år skal man kun beskattes af udgiften og hvis det kører hele
året skal man af 3000 kr. Sikke noget rod at tro på.
Dette selvom man har angivet en 250 kr/md sats så man sagtens kan regne
den faste sats ud for ufuldkomne år - tsk tsk.
Det giver slet ikke mening at reel udgiftsgrænsen skulle knytte sig
årets udgiftsfordeling.

> Det vil så vidt jeg kan se være den korrekte måde at læse sætningen på ud
> fra rent sproglige vurderinger.

Ja - man strækker sig langt for at redde i land.

> Hvis amn tolker sætning som du gør, skal den læses således (hvos ci tager
> det irrelevante bort):
> "Hvis en lønmodtager har hel eller delvis fri telefon til rådighed uden for
> arbejdsstedet, skal den ansatte beskattes af værdien heraf.
>
> Værdien af fri telefon uden for arbejdsstedet, der er B-indkomst, skal i
> 2005 fastsættes til 3.000 kr. eller 250 kr. om måneden, hvis arbejdsgiveren
> har betalt telefonregningen for hele perioden, dog højst med arbejdsgiverens
> faktiske udgift."
>
> Det kan man selvfølge gøre, men det er temmelig fovrøvlet al den stund, at
> faktorerne jo vendes på hovedet.
> Reelt vil der nemlig ske det modsatte. Man beskattes af arbejdsgiverens
> udgift, dog højest 3000 kr.

Det var dog noget af en søgt fortolkning. Du skal ikke kalde mig
forvrøvlet fordi du ikke læser det du selv citerer.
Hvis du har problemer med at tolke den omtalte tekst kan du læse i det
første link (fra Peter):

"Hvis en arbejdsgiver helt eller delvist betaler samtale- og
abonnementsudgifter for ens private telefon, skal man som udgangspunkt
beskattes af (2006, 2005: 3.000 kr.) om året, dog højst med
arbejdsgiverens faktiske udgift".

Her er det vist helt klart hvad retstilstanden/meningen er.
Linket på Tax.dk kildeangiver (SKM2005.510.SKAT) faktisk til selvsamme
tekst som i dit link fra SKAT. Det er sandeligt sjovt at de er kommet
frem til selvsamme forvrøvlede fortolkning som mig!
Det er iøvrigt det samme vrøvl der står i Ligningslovens § 16 stk 3.

Om ikke andet kan jeg ikke se at der længere er nogen uklarhed om de
juridiske forhold - hvis du skal tage den videre med søgte sproglige
fortolkninger for dække over det ene eller andet kan du hoppe videre til
en sproggruppe med det.

Simon (08-08-2006)
Kommentar
Fra : Simon


Dato : 08-08-06 15:29

Fortolkningen af følgende har jeg aldrig været *helt* sikker på:

Jonas Kofod wrote:
> "Hvis en arbejdsgiver helt eller delvist betaler samtale- og
> abonnementsudgifter for ens private telefon, skal man som udgangspunkt
> beskattes af (2006, 2005: 3.000 kr.) om året, dog højst med
> arbejdsgiverens faktiske udgift".

og

"Værdien af fri telefon uden for arbejdsstedet, der er B-indkomst, skal
i 2005 fastsættes til 3.000 kr. eller 250 kr. om måneden, hvis
arbejdsgiveren har betalt telefonregningen for hele perioden, og ellers
med en forholdsmæssig værdi, dog højst med arbejdsgiverens faktiske udgift."

- det betyder vel arbejdsgiverens faktiske udgift til *den private del*
af samtale- + abb.udgifter, eller hvad?

Det medfører så, at hvis den private del udgør mindre end 3000 kr. og
lønmodtageren vil selvangive dette, skal man sidde og opdele sin
telefonregning i private og arbejs-opkald/-sms??! Nogen retningslinier
for om/hvordan abb.udgifter så opdeles mellem privat/firma?

--
Simon | __o
Men are from here, and women | _`\ \_
are from way the hell over there. | (_)/ (_)

"Morten Bjergstrøm" (08-08-2006)
Kommentar
Fra : "Morten Bjergstrøm"


Dato : 08-08-06 20:23

Simon <s_kvinFJERNDETTEFILTERdal@yahoo.com> skrev:

> "Værdien af fri telefon uden for arbejdsstedet, der er B-indkomst,
> skal i 2005 fastsættes til 3.000 kr. eller 250 kr. om måneden,
> hvis arbejdsgiveren har betalt telefonregningen for hele perioden,
> og ellers med en forholdsmæssig værdi, dog højst med
> arbejdsgiverens faktiske udgift."
>
> - det betyder vel arbejdsgiverens faktiske udgift til *den private
> del* af samtale- + abb.udgifter, eller hvad?

Sætningen fra told og skat betyder at man beskattes af 3000,-/årligt
hvis man har fri telefon og arbejdsgiveren har betalt telefonudgiften
hele året.

Hvis arbejdsgiveren kun har betalt en del af året betales der
forholdsmæssigt eksempelvis 1500,- for et halvt år men hvis
arbejdsgiverens udgift kun har været 1000,- beskattes der af dette
beløb i stedet.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

Simon (09-08-2006)
Kommentar
Fra : Simon


Dato : 09-08-06 08:02

Morten Bjergstrøm wrote:
> Hvis arbejdsgiveren kun har betalt en del af året betales der
> forholdsmæssigt eksempelvis 1500,- for et halvt år

Dét er tydeligt og ikke mit spørgsmål.

> men hvis
> arbejdsgiverens udgift kun har været 1000,- beskattes der af dette
> beløb i stedet.

Mener du dermed arbejdsgiverens totale udgift?? - Tag en mobiltelefon
som benyttes til både privat og arbejde; udgift 1000 kr/år. Skal
lønmmodtageren beskattes af 1000 kr? Lad os sige at lønmodtageren har
haft private samtaler for 400 kr (ud af de 1000 kr), skal man så ikke
svare skat af 400 kr?

Pkt. 2: Hvis nævnte mobiltelefon har en fast månedlig abb.udgift -
f.eks. 30 kr - er der så fastlagt regel for hvordan det deles mellem
privat/arb.? Jeg ku foreslå: Halv/halv? I samme forhold som
samtaleudgifter? Eller kan abb.udgift holdes helt ude af den private del?

--
Simon | __o
Men are from here, and women | _`\ \_
are from way the hell over there. | (_)/ (_)

alexbo (09-08-2006)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 09-08-06 11:42


"Simon" skrev

> Mener du dermed arbejdsgiverens totale udgift?? - Tag en mobiltelefon som
> benyttes til både privat og arbejde; udgift 1000 kr/år. Skal
> lønmmodtageren beskattes af 1000 kr?

Ja, hvis det er den eneste telefon han har.

Ideen i det hele er at SKAT regner med at en famile har et telefonforbrug på
3.000 kr.

Hvis du har fri telefon og ingen privat telefon, så skal du beskattes af de
første 3.000 kr`s udgift ( abb.& forbrug) på telefonen.

Så hvis "din" telefon har et forbrug på 4.500 kr, så regnes de 3.000 til dig
og de1.500 til firmaet
Hvis "din" telefon kun har et forbrug på 2.200 kr. skal du kun beskattes af
2.200 kr.
Din fordel ved at have telefonen kan jo ikke overstige forbruget.

Hvis du så ved siden af har en privat telefon, så går udgiften til den fra
det beløb du skal beskattes af.
Det skyldes at SKAT siger at de penge du bruger på den private telefon er
sparede på firmatelefonen.

SÅ hvis din fri telefon har udgifter på 4.500 kr og din private har på 1.800
kr, så skal du opgive 3.000 - 1.800 =1.200 på selvangivelsen som værdi af
fri telefon
Hvis din fri telefon har udgifter på 1.500 kr, og din private på 1.800 skal
du opgive 3.000 - 1.800 = 1200.
Hvis din fri telefon har udgifter på 1.000 kr, og din private på 1.800 skal
du opgive 1.000 kr.
Hvis din fri telefon har udgifter på 5.600, og din privat 3.200, skal du
ikke opgive noget.
Hvis din fri telefon har udgifter på 900, og din privat 2800, skal du
opgive 200.

Værdien af en fri telefon er 3.000 minus privattelefon, dog højst det
faktiske forbrug på den fri telefon.

Jeg ved ikke om denne forklaring hjælper eller bare giver mere forvirring.

mvh
Alex Christensen




Simon (09-08-2006)
Kommentar
Fra : Simon


Dato : 09-08-06 13:21

alexbo wrote:
> "Simon" skrev
>> Mener du dermed arbejdsgiverens totale udgift?? - Tag en mobiltelefon som
>> benyttes til både privat og arbejde; udgift 1000 kr/år. Skal
>> lønmmodtageren beskattes af 1000 kr?
>
> Ja, hvis det er den eneste telefon han har.
<klip>
> Hvis "din" telefon kun har et forbrug på 2.200 kr. skal du kun beskattes af
> 2.200 kr.

Nu læste jeg det tidligere link til skat.dk igen, og fandt:

"Hvis en lønmodtager har hel eller delvis fri telefon til rådighed uden
for arbejdsstedet, skal den ansatte beskattes af værdien heraf.
Værdien af fri telefon uden for arbejdsstedet(..) skal i 2005 fastsættes
til 3.000 kr. (..) dog højst med arbejdsgiverens faktiske udgift.
Værdien dækker abonnementet og den ansattes private samtaler."

Det læser jeg som arbejdsgiverens 'faktiske udgift' til telefon 'uden
for arbejdsstedet'?
Betyder det ikke, at arbejds-samtaler IKKE indgår i 'værdien' = det
beskattede beløb?


> Værdien af en fri telefon er 3.000 minus privattelefon, dog højst det
> faktiske forbrug på den fri telefon.

Men _hvilket_ forbrug; det private, eller privat+arbejde?

> Jeg ved ikke om denne forklaring hjælper eller bare giver mere forvirring.

Den er fin, men besvarer ikke det spm. jeg prøver at stille!

--
Simon | __o
Men are from here, and women | _`\ \_
are from way the hell over there. | (_)/ (_)

Jonas Kofod (09-08-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 09-08-06 13:39

Simon wrote:

> Den er fin, men besvarer ikke det spm. jeg prøver at stille!

Hvis du spørger mig, og det gør du jo ikke, men jeg svarer alligevel

Skatteværdien er hele telefonregningen (alt inklusive = arbejdssamtaler)
op til 3000 kr.

Dette fordi den nydelsesværdi du får svarer til dækningen af en
almindelig danskers telefonbehov. Det kan virke lidt "forkert" men det
er nu tanken bag så godt som jeg nu kan forklare det på nogle linier.
Du kan osse se det som en måde at skære igennem og sige, vi gider ikke
sidde og opgøre den ene og anden samtale. Så vi gør det på den her nemme
måde. Alt under 3000 kr gider vi ikke rode med og alt over må betragtes
som unormalt forbrug for en familie og dermed være arbejdsbrug.
Alt i alt kan man kombinere det til "en åndsvag betragtning for at
slippe for millimeterretfærdighed" hvis man vil rode sig ud i en
forklaring - men tingene er som de er.

Simon (09-08-2006)
Kommentar
Fra : Simon


Dato : 09-08-06 15:51

Jonas Kofod wrote:
> Skatteværdien er hele telefonregningen (alt inklusive = arbejdssamtaler)
> op til 3000 kr.
(klip)
> Alt i alt kan man kombinere det til "en åndsvag betragtning for at
> slippe for millimeterretfærdighed" hvis man vil rode sig ud i en
> forklaring - men tingene er som de er.

Okay, jeg lader mig overbevise! Tak for svarene. :)

Til gengæld kan man vel så "opdele" sin telefontid rent fysisk: Den
ansatte får TO mobiltelefoner af arb.giver. Den ene må *kun* bruges til
arbejdssamtaler, og skal så ikke beskattes. Den anden bruges til alt
det private og bliver beskattet - af den faktiske udgift / max. 3000 kr
(jf. alexbo 12:41)... Er det korrekt?

--
Simon | __o
Men are from here, and women | _`\ \_
are from way the hell over there. | (_)/ (_)

Anders Majland (09-08-2006)
Kommentar
Fra : Anders Majland


Dato : 09-08-06 16:35

> Til gengæld kan man vel så "opdele" sin telefontid rent fysisk: Den
> ansatte får TO mobiltelefoner af arb.giver. Den ene må *kun* bruges til
> arbejdssamtaler, og skal så ikke beskattes. Den anden bruges til alt
> det private og bliver beskattet - af den faktiske udgift / max. 3000 kr
> (jf. alexbo 12:41)... Er det korrekt?

Ja - men det er da besaværligt og uden særlige fordele. Er forbruget på den
til privat brug under de 3000kr kan man da ligeså godt betale regningen
selv. Sakttemæssigt komme det ud på et. Er regningern over 3000kr er der
ikke nogen grund til at have en ekstra telefon til firma snak....

Men tidligere kunne man kopiere sim kort og lægge flere numre på et specielt
"blank" kort med plads til 10 numre. Så kunne man have et nummer til firma
brug, og så f.eks sit eget nummer i den samme telefon. De kan selvfølgelig
ikke begge være aktive samtidigt men med passende brug af viderestilling og
telefonsvarer virker det nu fint. Man skal ikke beskattes af at bruge en
firmamobil telefon med eget simkort - det følger af at han man heller ikke
beskattes af privat anvendelse af en bærbar pc.

Nem måde at få en lækker telefon udenom beskatning Hvis altså man kan
overtale sin arbejdsgiver ...



Jonas Kofod (09-08-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 09-08-06 16:40

Simon wrote:

> Okay, jeg lader mig overbevise! Tak for svarene. :)
>
> Til gengæld kan man vel så "opdele" sin telefontid rent fysisk: Den
> ansatte får TO mobiltelefoner af arb.giver. Den ene må *kun* bruges til
> arbejdssamtaler, og skal så ikke beskattes. Den anden bruges til alt
> det private og bliver beskattet - af den faktiske udgift / max. 3000 kr
> (jf. alexbo 12:41)... Er det korrekt?

Ja det kunne man sagtens. Jeg har en kammerat der har den ordning, det
er dog ikke motiveret af skattetekniske årsager, men ellers helt samme
setup.
Ens faktiske forhold ville så afgøre om det er besværet værd - samt
naturligvis ens egen opfattelse af hvad der er besværet værd.

Jonas Kofod (09-08-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 09-08-06 13:03

Morten Bjergstrøm wrote:

> Sætningen fra told og skat betyder at man beskattes af 3000,-/årligt
> hvis man har fri telefon og arbejdsgiveren har betalt telefonudgiften
> hele året.
>
> Hvis arbejdsgiveren kun har betalt en del af året betales der
> forholdsmæssigt eksempelvis 1500,- for et halvt år men hvis
> arbejdsgiverens udgift kun har været 1000,- beskattes der af dette
> beløb i stedet.

Rigtigt - dog højst de faktiske udgifter.

"Morten Bjergstrøm" (09-08-2006)
Kommentar
Fra : "Morten Bjergstrøm"


Dato : 09-08-06 09:03

Simon <s_kvinFJERNDETTEFILTERdal@yahoo.com> skrev:

>> Hvis arbejdsgiveren kun har betalt en del af året betales der
>> forholdsmæssigt eksempelvis 1500,- for et halvt år
>
> Dét er tydeligt og ikke mit spørgsmål.

Ja meget men der har været en del forvirring i tråden angående
læsningen af sætningen fra Told og Skat.


>> men hvis
>> arbejdsgiverens udgift kun har været 1000,- beskattes der af
>> dette beløb i stedet.
>
> Mener du dermed arbejdsgiverens totale udgift??

Det vil jeg så ikke gøre mig klog på.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

Kim Ludvigsen (07-08-2006)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 07-08-06 20:30

Den 07-08-06 18.07 skrev Gryffe følgende:

> Derfor skal jeg overveje mit valg grundigt, herunder muligheder for at
> nedbringe skatteudgiften. Personaleafdelingen siger at jeg kan modregne
> alle teleudgifter som jeg afholder privat - dvs. hvis jeg har en
> fastnettelefon eller et privat mobilabbonnement ved siden af, kan jeg
> dokumentere disse udgifter over for Skat og dermed nedbringe skattebyrden.

Personaleafdelingen har ret. Når du skal lave selvangivelse, tager du de
3.000 kroner, herfra trækker du eventuelle andre telefoner i husstanden
fra. Det gælder fastnettelefoner, mobiltelefoner og såmænd også
telefonen i sommerhuset. Hvis jeg ikke husker meget galt, kan du også
fratrække internetabonnement.

Herefter angiver du restbeløbet på selvangivelsen. Bemærk du kan ikke
angive et negativt beløb. Har du regninger på 4.000 kroner, skal der
blot ikke angives noget i feltet.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Ryd op i dine højrekliksmenuer med Mmm Free.
http://kimludvigsen.dk

Gryffe (07-08-2006)
Kommentar
Fra : Gryffe


Dato : 07-08-06 22:25

Kim Ludvigsen wrote:
> Den 07-08-06 18.07 skrev Gryffe følgende:
>
>> Derfor skal jeg overveje mit valg grundigt, herunder muligheder for at
>> nedbringe skatteudgiften. Personaleafdelingen siger at jeg kan modregne
>> alle teleudgifter som jeg afholder privat - dvs. hvis jeg har en
>> fastnettelefon eller et privat mobilabbonnement ved siden af, kan jeg
>> dokumentere disse udgifter over for Skat og dermed nedbringe
>> skattebyrden.
>
>
> Personaleafdelingen har ret. Når du skal lave selvangivelse, tager du de
> 3.000 kroner, herfra trækker du eventuelle andre telefoner i husstanden
> fra. Det gælder fastnettelefoner, mobiltelefoner og såmænd også
> telefonen i sommerhuset. Hvis jeg ikke husker meget galt, kan du også
> fratrække internetabonnement.

Ja, det virker ret umisforståeligt efterhånden. Min internetforbindelse
er dog allerede betalt af firmaet, så der er ikke engang noget at
overveje p.t.

Grunden til at jeg lige ville bekræfte herinde skyldes det lidt
spekulative i "tilskudsmobil"-fænomenet. Lidt fortegnet giver dette mig
jo mulighed for at flytte udgiften for en ny telefon fra hardware'n (som
jeg selv skal betale) over på abbonnementet (som kan trækkes fra min
skatteopgørelse). Ofte kan man jo købe en mobil til en krone og samlede
abbonnementsudgifter på 1200 kroner over 6 måneder - eller samme mobil
til 1400 kroner uden abbonnement.

Dermed gives jeg incitament til at udnytte reglerne og skifte telefon
ganske ofte! Selvom det naturligvis ikke er helt uden omkostninger for
mig, ligner det stadig et sæt regler med bagslag.

--
Mvh Gryffe

Peter Lykkegaard (07-08-2006)
Kommentar
Fra : Peter Lykkegaard


Dato : 07-08-06 21:59

Gryffe wrote:
>
> Jeg har fået tilbud om at få betalt mobiltelefon på mit arbejde. Den
> kan bruges indenfor rimelighedens grænser til private gøremål

Hmm, måske der er en anden mulighed ...
http://www.tax.dk/pjecer/telefonudgifter.htm

<citat>
Stiller en arbejdsgiver en mobiltelefon til rådighed for en ansat, for at
denne kan bestride sin stilling - eksempelvis som tilkaldevagt - vil den
pågældende ikke blive beskattet. Enkeltstående opkald til hjemmet vil heller
ikke udløse beskatning6).

6) Jfr. Ligningsvejledning 2006 - 2, pkt. A.B.1.9.4. Hvor mobiltelefonen
tages med hjem antages det dog, at skattefrihed som minimum kræver, at
arbejdsgiveren har pålagt den ansatte ikke at anvende telefonen til privat
brug, jfr. anførte sted.
</citat>

- Peter

--
Hi! I'm a .signature *virus*!
Copy me into your ~/.signature to help me spread!



Gryffe (07-08-2006)
Kommentar
Fra : Gryffe


Dato : 07-08-06 22:20

Peter Lykkegaard wrote:
> Gryffe wrote:
>
>>Jeg har fået tilbud om at få betalt mobiltelefon på mit arbejde. Den
>>kan bruges indenfor rimelighedens grænser til private gøremål
>
>
> Hmm, måske der er en anden mulighed ...
> http://www.tax.dk/pjecer/telefonudgifter.htm
>
> <citat>
> Stiller en arbejdsgiver en mobiltelefon til rådighed for en ansat, for at
> denne kan bestride sin stilling - eksempelvis som tilkaldevagt - vil den
> pågældende ikke blive beskattet. Enkeltstående opkald til hjemmet vil heller
> ikke udløse beskatning6).
>
> 6) Jfr. Ligningsvejledning 2006 - 2, pkt. A.B.1.9.4. Hvor mobiltelefonen
> tages med hjem antages det dog, at skattefrihed som minimum kræver, at
> arbejdsgiveren har pålagt den ansatte ikke at anvende telefonen til privat
> brug, jfr. anførte sted.
> </citat>
>

Jeg læser dette som dét alternativ personaleafdelingen gav mig (men som
jeg ikke nævnte i min trådstart) - at jeg helt kan slippe for at svare
skat, hvis mit privatofrbrug af abbonnementet nærmest er lig nul.

Denne løsning er jeg ikke så interesseret i, men den skal selvfølgelig
med for fuldstændighedens skyld.

--
Mvh Gryffe

Jens Jensen (09-08-2006)
Kommentar
Fra : Jens Jensen


Dato : 09-08-06 15:54


"Gryffe" <nospam@please.invalid> skrev i en meddelelse
news:44d7ae74$0$14022$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Peter Lykkegaard wrote:
>> Gryffe wrote:
>>
>>>Jeg har fået tilbud om at få betalt mobiltelefon på mit arbejde. Den
>>>kan bruges indenfor rimelighedens grænser til private gøremål
>>
>>
>> Hmm, måske der er en anden mulighed ...
>> http://www.tax.dk/pjecer/telefonudgifter.htm
>>
>> <citat>
>> Stiller en arbejdsgiver en mobiltelefon til rådighed for en ansat, for at
>> denne kan bestride sin stilling - eksempelvis som tilkaldevagt - vil den
>> pågældende ikke blive beskattet. Enkeltstående opkald til hjemmet vil
>> heller ikke udløse beskatning6).
>>
>> 6) Jfr. Ligningsvejledning 2006 - 2, pkt. A.B.1.9.4. Hvor mobiltelefonen
>> tages med hjem antages det dog, at skattefrihed som minimum kræver, at
>> arbejdsgiveren har pålagt den ansatte ikke at anvende telefonen til
>> privat brug, jfr. anførte sted.
>> </citat>
>>
>
> Jeg læser dette som dét alternativ personaleafdelingen gav mig (men som
> jeg ikke nævnte i min trådstart) - at jeg helt kan slippe for at svare
> skat, hvis mit privatofrbrug af abbonnementet nærmest er lig nul.
>
> Denne løsning er jeg ikke så interesseret i, men den skal selvfølgelig med
> for fuldstændighedens skyld.
>
Bemærk også at "beskatning af fri telefon" dækker hele husstanden,
både koner, kærester og hjemmeboende børn. Og hele husstandens
telefon udgifter kan trækkes fra de 3000.

MVH CP



peter.aghl@gmail.com (08-08-2006)
Kommentar
Fra : peter.aghl@gmail.com


Dato : 08-08-06 07:27


Jonas Kofod wrote:

> Der står jo osse netop at man som udgangspunkt sætter beløbet til 3000
> kr - men det man skal betale skat af i sidste ende er den faktiske udgift.

Ja ok, arbejdsgiverens faktiske udgifter

- Peter


peter.aghl@gmail.com (09-08-2006)
Kommentar
Fra : peter.aghl@gmail.com


Dato : 09-08-06 09:35


Simon wrote:
>
> Mener du dermed arbejdsgiverens totale udgift?? - Tag en mobiltelefon
> som benyttes til både privat og arbejde; udgift 1000 kr/år. Skal
> lønmmodtageren beskattes af 1000 kr?

Jeps (samtale + abonnement)

Sammenlign med fx fri bil hvor arbejdstager beskattes af det fulde
beløb

- Peter


peter.aghl@gmail.com (09-08-2006)
Kommentar
Fra : peter.aghl@gmail.com


Dato : 09-08-06 14:05


Simon wrote:

> Nu læste jeg det tidligere link til skat.dk igen, og fandt:
>
> "Hvis en lønmodtager har hel eller delvis fri telefon til rådighed uden
> for arbejdsstedet,

> Det læser jeg som arbejdsgiverens 'faktiske udgift' til telefon 'uden
> for arbejdsstedet'?
> Betyder det ikke, at arbejds-samtaler IKKE indgår i 'værdien' = det
> beskattede beløb?

Hvad så med arbejdsrelaterede samtaler når du er uden for
arbejdsstedet?

Hvis jeg har en fastnettelefon på mit skrivebord - eller fx en
mobiltelefon jeg sætter til opladning når jeg forlader arbejdspladsen
- så har i princippet fri telefon på arbejdsstedet

Betaler firmaet min egen fastnettelefon eller jeg har mobiltelefon med
hjem så har jeg fri telefon uden for arbejdsstedet

> Den er fin, men besvarer ikke det spm. jeg prøver at stille!
>
Så spørg Skat - de er de nærmeste til at svare
Lige nu synes jeg det kører lidt i ring

- Peter


Anders Majland (09-08-2006)
Kommentar
Fra : Anders Majland


Dato : 09-08-06 14:44

> Hvis jeg har en fastnettelefon på mit skrivebord - eller fx en
> mobiltelefon jeg sætter til opladning når jeg forlader arbejdspladsen
> - så har i princippet fri telefon på arbejdsstedet

Yep - og skattevæsenet blander sig ikke i om du ringer til timevis til et
900 nummer eller en veninde i "langbortistan" - Det er kun en sag med
arbejdsgiveren.

> Betaler firmaet min egen fastnettelefon eller jeg har mobiltelefon med
> hjem så har jeg fri telefon uden for arbejdsstedet

Yep - og der beskatning bliver aktuelt. Et 3. eksempel kunne så være. En
mobiltelefon med hjem der ikke må anvendes privat (ifølge skriftlig aftale
med arbejdsgiver) Så slipper man igen for beskatning.



peter.aghl@gmail.com (09-08-2006)
Kommentar
Fra : peter.aghl@gmail.com


Dato : 09-08-06 14:07


Jonas Kofod wrote:

> Du kan osse se det som en måde at skære igennem og sige, vi gider ikke
> sidde og opgøre den ene og anden samtale. Så vi gør det på den her nemme
> måde. Alt under 3000 kr gider vi ikke rode med og alt over må betragtes
> som unormalt forbrug for en familie og dermed være arbejdsbrug.

Hehe - fin forklaring :)

- Peter


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408934
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste