/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Blodbøg
Fra : Sybil


Dato : 22-07-06 14:15

Hej

Min kæreste og jeg har lige overtaget et hus
I haven fandt min svigermor en blodbøg. Det er bare en gren på 30 - 40 cm.
med en del blade og et par tråde til rødder.
Lige nu står den i en vase.
Hvad gør jeg med den?
Skal den stå i vasen noget tid, eller kan jeg plante den i en potte og sætte
den i drivhuset?
Jeg vil helst ikke plante den i haven endnu, da vi næste sommer skal lave om
på den.

På forhånd tak

Majken



 
 
Inger Pedersen (22-07-2006)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 22-07-06 14:34


"Sybil" <but@but.dk> skrev i en meddelelse

> Hvad gør jeg med den?

Hvor stor er haven?
1. Hvis den har "parkstørrelse": Find ud af, hvor I ønsker at have et træ,
der - bevares - er flot, og som skygger og forhindrer ALT i at gro i en
diameter på ca. 10 meter om nogle år.
Grav planten ned i centrum, vand den godt.

2. Hvis haven har almindelig parcelhusstørrelse: Afliv blodbøgen snarest og
glem alt om den. Blodbøge hører ikke hjemme her, og I vil i løbet af nogle
år fortyde bitterligt, at I nærede en slange ved jeres barm....
Har haft én.

Hilsen Inger




Mads Lie Jensen (22-07-2006)
Kommentar
Fra : Mads Lie Jensen


Dato : 22-07-06 14:53

On Sat, 22 Jul 2006 15:34:07 +0200, "Inger Pedersen"
<inger_mpFJERNDETTE@hotmail.com> wrote:

>2. Hvis haven har almindelig parcelhusstørrelse: Afliv blodbøgen snarest og
>glem alt om den. Blodbøge hører ikke hjemme her, og I vil i løbet af nogle
>år fortyde bitterligt, at I nærede en slange ved jeres barm....
>Har haft én.

Godt nok bliver en blodbøg meget stor og voldsom. For voldsom til en
alm. parcelhushave. Men så kan man jo lige så godt nyde den de 4-6-10-15
år der nu går inden den bliver _for_ stor til haven.

Problemet er så bare at man skal tage sig sammen til at fjerne den inden
den bliver et problem. Det er nok her de fleste folk fejler - lader den
stå flere år mere end godt er, og ærgrer sig så lidt for meget bagefter.
--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
Gartneriet - http://www.gartneriet.dk/

Nu endelig med drivhus.

Sybil (22-07-2006)
Kommentar
Fra : Sybil


Dato : 22-07-06 15:57

Tak for svarende!
Vi har nu bestemt at vi ikke skal have blodbøg i haven, som er
parcelhusstørrelse

Majken




Leonard (22-07-2006)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 22-07-06 16:13

"Sybil" <but@but.dk> wrote:

>Vi har nu bestemt at vi ikke skal have blodbøg i haven, som er
>parcelhusstørrelse

Hvor i landet har du så en fin ny blodbøg til afhentning ?
--
Leonard, Kerteminde, Fyn
http://leonard.dk/micrograver/ - lille, men effektiv

Min nye hobby: http://oy-blu.dk/

Gainsbourg (22-07-2006)
Kommentar
Fra : Gainsbourg


Dato : 22-07-06 20:25

> Tak for svarende!
> Vi har nu bestemt at vi ikke skal have blodbøg i haven, som er
> parcelhusstørrelse
>
> Majken

Hvis du ikke skal bruge din Blodbøg så - og den befinder sig i nærheden af
os, så giver vi den da gerne et godt hjem i vores have

Med venlig hilsen
Gainsbourg



Inger Pedersen (22-07-2006)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 22-07-06 16:19


"Mads Lie Jensen" <mads@gartneriet.dk> skrev i en meddelelse

Men så kan man jo lige så godt nyde den de 4-6-10-15
> år der nu går inden den bliver _for_ stor til haven.
>
> Problemet er så bare at man skal tage sig sammen til at fjerne den inden
> den bliver et problem.

Joe - og problemet ved DET problem synes jeg så er, at den faktisk først
er rigtig flot, når den er rigtig (= for) stor.
Indtil da kan man jo ligeså godt have en blodblomme eller rødbladet
paradisæble.

Hilsen Inger



Mads Lie Jensen (22-07-2006)
Kommentar
Fra : Mads Lie Jensen


Dato : 22-07-06 17:35

On Sat, 22 Jul 2006 17:18:55 +0200, "Inger Pedersen"
<inger_mpFJERNDETTE@hotmail.com> wrote:

>Men så kan man jo lige så godt nyde den de 4-6-10-15
>> år der nu går inden den bliver _for_ stor til haven.
>>
>> Problemet er så bare at man skal tage sig sammen til at fjerne den inden
>> den bliver et problem.
>
>Joe - og problemet ved DET problem synes jeg så er, at den faktisk først
>er rigtig flot, når den er rigtig (= for) stor.

Ingen har sagt det skal være nemt
Jeg syntes nu også blodbøg er pæn efter få år, men de fleste vil nok
mene at en "rigtig" blodbøg er sådan en kæmpestor tingest.

>Indtil da kan man jo ligeså godt have en blodblomme eller rødbladet
>paradisæble.

Enig, de passer begge langt bedre til en parcelhushave.
Men når nu man har blodbøgen i lille størrelse, og ikke har hverken rød
paradisæble eller blodblomme .....

--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
Gartneriet - http://www.gartneriet.dk/

Nu endelig med drivhus.

Inger Pedersen (22-07-2006)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 22-07-06 19:40


"Mads Lie Jensen" <mads@gartneriet.dk> skrev i en meddelelse

> Ingen har sagt det skal være nemt

Nej - osse min families valgsprog

> Men når nu man har blodbøgen i lille størrelse, og ikke har hverken rød
> paradisæble eller blodblomme .....>

Tja - så kvæler man blodbøgen! Hvorfor nøjes?

Hilsen Inger




Allan Vebel (22-07-2006)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 22-07-06 23:35

Mads Lie Jensen skrev:

> Jeg syntes nu også blodbøg er pæn efter få år

Jeg har sat 4 bøgetræer i vores have, hvor den ene
er en blodbøg. Lige nu er den omkring 3 meter høj,
og virkelig en nydelse at se på.

Jeg ville ikke betænke mig et sekund ved at plante
en blodbøg i en parcelhushave, bare for at nyde når
de springer ud, det er helt kobberfarvet i sollys.

> at en "rigtig" blodbøg er sådan en kæmpestor tingest.

Bøg tåler ret godt beskæring, man kan faktisk lave en
bonsai-lignende vækst ud af den til en lille have, eller
bare begrænse den i størrelsen hvis den bliver for
voldsom.

--
Allan Vebel
http://html-faq.dk



Jib (22-07-2006)
Kommentar
Fra : Jib


Dato : 22-07-06 21:35

> Hvor stor er haven?
> 1. Hvis den har "parkstørrelse": Find ud af, hvor I ønsker at have et træ,
> der - bevares - er flot, og som skygger og forhindrer ALT i at gro i en
> diameter på ca. 10 meter om nogle år.
> Grav planten ned i centrum, vand den godt.
>
> 2. Hvis haven har almindelig parcelhusstørrelse: Afliv blodbøgen snarest og
> glem alt om den. Blodbøge hører ikke hjemme her, og I vil i løbet af nogle år
> fortyde bitterligt, at I nærede en slange ved jeres barm....
> Har haft én.


Ja nu sidder jeg jo her og ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige. Jeg har
i min parcelhusforhave en blodbøg på ca 12-14 m. Den står lige ved
kanten til fortorvet og laver et hjørne der afgrænser min indkørsel.
Der er ca 10 m til mit hus og når jeg selv skal sige det er det en pryd
for mit hus, den er simpelthen så flot når den står med sine blade. Det
jeg egentlig ville sige med dette var at det godt kan lade sig gøre at
"nære en sådan slange ved sit bryst" og endda helt uden problemer. Jeg
ved ikke hvor gammel den er, menmon ikke den er plantet det år huset er
bygget, i 1934. Jeg er stolt og glad for at netop min blodbøg har valgt
at gro ved mit hus

Jib, der er uforstående overfor den fjendtlige holdning til en
pragtskabning som en blodbøg.



Maria Frederiksen (22-07-2006)
Kommentar
Fra : Maria Frederiksen


Dato : 22-07-06 22:01

> Ja nu sidder jeg jo her og ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige. Jeg har i
> min parcelhusforhave en blodbøg på ca 12-14 m. Den står lige ved kanten
> til fortorvet og laver et hjørne der afgrænser min indkørsel. Der er ca 10
> m til mit hus og når jeg selv skal sige det er det en pryd for mit hus,
> den er simpelthen så flot når den står med sine blade. Det jeg egentlig
> ville sige med dette var at det godt kan lade sig gøre at "nære en sådan
> slange ved sit bryst" og endda helt uden problemer.

Bestemt, men 12-14 meter er jo heller ikke ret meget. Og din generer hverken
dine naboers have og tilsyneladende heller ikke din egen, og så er det jo
fint nok. Selvfølgelig kan det fungere, men det gør det bare sjældent.

Mvh Maria



Ukendt (23-07-2006)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 23-07-06 08:42

>> Ja nu sidder jeg jo her og ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige. Jeg har i
>> min parcelhusforhave en blodbøg på ca 12-14 m. Den står lige ved kanten
>> til fortorvet og laver et hjørne der afgrænser min indkørsel. Der er ca
>> 10 m til mit hus og når jeg selv skal sige det er det en pryd for mit
>> hus, den er simpelthen så flot når den står med sine blade.

Ja jeg elsker også en flot blodbøg som den der var i min barndoms have. Den
er desværre væk nu
den væltede i en orkan. Men inden da havde den i flere år givet masser af
afkom, så jeg har haft rigelig af hækmateriale til min egen have. Min mor
har stadig ca. 400-500 planter tilbage, så der er ingen i familien der
mangler muligheder for bøgetræer.... Men jeg har ingen enkeltstående
bøgetræ. Selvom jeg har en have på 2000 kvadratmetre, så er der ingen
oplagte steder at placere den (jeg kan ikke blive enig med min mand om hvor
det skulle være - læs: han vil ikke have mere at køre udenom med
plænetraktoren...) Men jeg overvejer en lille skov i kanten af vores
hesteindhegning

Lisbeth



Tove Krieger (22-07-2006)
Kommentar
Fra : Tove Krieger


Dato : 22-07-06 21:01

Sybil wrote:
> Hej
>
> Min kæreste og jeg har lige overtaget et hus
> I haven fandt min svigermor en blodbøg. Det er bare en gren på 30 -
> 40 cm. med en del blade og et par tråde til rødder.

Mit forrige hus, som også lige som mit nuværende lå på landet, havde en
meget stor parklignende have. Der stod midt i det hele en Blodbøg. Den
var mellem 15 og 20 m. høj vil jeg skyde på, og den må mindst have været
50 år gammel. Det er det smukkeste træ jeg nogensinde har set, og
børnenes foretrukne klatretræ. Den skyggede ikke for noget undtagen
græsplænen. Det var simpelthen et træ der ikke kan beskrives, men skal
ses.

Nu må jeg så "nøjes" med en Blodblomme, fordi vi flyttede til et alm.
parcelhus med marker til 2 sider (skønt), men jeg kan lige fortælle dig,
at hvis du kan lide Blodbøg, så kan du også lide en Blodblomme. Træet er
fyldt med små lyserøde blomster sent på foråret, og meget smukt. At så
blomsterne når de falder af selvfølgelig lige dratter ned i mit
havebassin, er en helt anden sag . Bladene har i hvert fald samme
farve som Blodbøgens.

Jeg synes, at du skal tage på planteskolen til næste sommer, og anskaffe
dig en Blodblomme. Du vil garanteret ikke fortryde det.

Med venlig sommerhilsen
Tove



Peter Ole Kvint (22-07-2006)
Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint


Dato : 22-07-06 22:05

Sybil wrote:
> Hej
>
> Min kæreste og jeg har lige overtaget et hus
> I haven fandt min svigermor en blodbøg. Det er bare en gren på 30 - 40 cm.
> med en del blade og et par tråde til rødder.
> Lige nu står den i en vase.
> Hvad gør jeg med den?
> Skal den stå i vasen noget tid, eller kan jeg plante den i en potte og sætte
> den i drivhuset?
> Jeg vil helst ikke plante den i haven endnu, da vi næste sommer skal lave om
> på den.

Det er lidt usedvanligt at en gren af blodbøg slår rødder. Er du nu
sikker på arten?

Det er også lidt usikkert hvor stor den bliver, da en side gren nok kun
bliver en busk.

Sybil (22-07-2006)
Kommentar
Fra : Sybil


Dato : 22-07-06 22:09


"Peter Ole Kvint" <haabet2003@yahoo.dk> skrev i en meddelelse

> Det er lidt usedvanligt at en gren af blodbøg slår rødder. Er du nu sikker
> på arten?
>
> Det er også lidt usikkert hvor stor den bliver, da en side gren nok kun
> bliver en busk.

Hvad arten angår, så har jeg kun min svigermors ord for det.

Majken



Armand (22-07-2006)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 22-07-06 22:40

Peter Ole Kvint skrev:
>
>
> Det er lidt usedvanligt at en gren af blodbøg slår rødder. Er du nu
> sikker på arten?

Jeg læste det som svigermor kom ind med et skud hun havde trukket op :-/

--
Armand.

Allan Vebel (22-07-2006)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 22-07-06 23:59

Peter Ole Kvint skrev:

> Det er lidt usedvanligt at en gren af blodbøg slår
> rødder.

Det er ikke usædvanligt. De fleste bøgehække der
bliver solgt i planteskolerne, bliver lavet på den måde.

> Det er også lidt usikkert hvor stor den bliver, da en
> sidegren nok kun bliver en busk.

Bøg er et træ, uanset hvordan det bliver dyrket


--
Allan Vebel
http://html-faq.dk



Mads Lie Jensen (23-07-2006)
Kommentar
Fra : Mads Lie Jensen


Dato : 23-07-06 05:55

On Sun, 23 Jul 2006 00:58:54 +0200, "Allan Vebel" <spam@do.not> wrote:

>> Det er lidt usedvanligt at en gren af blodbøg slår
>> rødder.
>
>Det er ikke usædvanligt. De fleste bøgehække der
>bliver solgt i planteskolerne, bliver lavet på den måde.

Faktisk jo - bøg frøformeres, udvalgte sorter podes på frøplanter. Jeg
tror ikke det er særlig nemt at stiklingeformere bøg.

>> Det er også lidt usikkert hvor stor den bliver, da en
>> sidegren nok kun bliver en busk.
>
>Bøg er et træ, uanset hvordan det bliver dyrket

Enig - der er dog en del sorter af bøg, hvoraf nogle ikke bliver ret
store. Men de formeres ved podning, så det er næppe sådan en Majken har.
--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
Gartneriet - http://www.gartneriet.dk/

Nu endelig med drivhus.

Allan Vebel (23-07-2006)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 23-07-06 23:19

Mads Lie Jensen skrev:

> bøg frøformeres, udvalgte sorter podes på frøplanter.
> Jeg tror ikke det er særlig nemt at stiklingeformere
> bøg.

Jeg købte engang en bøgehæk i bunter med 10 ad
gangen, de kostede ikke ret meget.

Planteskoleejeren fortalte at de alle (grenene) var fra det
samme træ, og at de havde skået rod i en speciel
væske. På den måde skulle man kunne få ensartede
planter, som man ikke kan være sikker på med såning
af bog.

Det var i 1996, så jeg husker ikke detaljerne, og har heller
ikke kunnet finde mere materiale om det.

--
Allan Vebel
http://html-faq.dk



Mads Lie Jensen (24-07-2006)
Kommentar
Fra : Mads Lie Jensen


Dato : 24-07-06 06:34

On Mon, 24 Jul 2006 00:19:00 +0200, "Allan Vebel" <spam@do.not> wrote:

>> bøg frøformeres, udvalgte sorter podes på frøplanter.
>> Jeg tror ikke det er særlig nemt at stiklingeformere
>> bøg.
>
>Jeg købte engang en bøgehæk i bunter med 10 ad
>gangen, de kostede ikke ret meget.
>
>Planteskoleejeren fortalte at de alle (grenene) var fra det
>samme træ, og at de havde skået rod i en speciel
>væske. På den måde skulle man kunne få ensartede
>planter, som man ikke kan være sikker på med såning
>af bog.
>
>Det var i 1996, så jeg husker ikke detaljerne, og har heller
>ikke kunnet finde mere materiale om det.

Det lyder mærkeligt - bøg er ret frøkonstante.
--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
Gartneriet - http://www.gartneriet.dk/

Nu endelig med drivhus.

Peter Ole Kvint (23-07-2006)
Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint


Dato : 23-07-06 11:38

Allan Vebel wrote:
> Peter Ole Kvint skrev:
>
>> Det er lidt usedvanligt at en gren af blodbøg slår
>> rødder.
>
> Det er ikke usædvanligt. De fleste bøgehække der
> bliver solgt i planteskolerne, bliver lavet på den måde.
>
>> Det er også lidt usikkert hvor stor den bliver, da en
>> sidegren nok kun bliver en busk.
>
> Bøg er et træ, uanset hvordan det bliver dyrket
>
>
Det er ikke helt rigtigt, da rodskud har svært ved at udikle sig
rigtigt, og podet bøge træer udviklersig næsten som om at kronen er
flyttet ned på jorden, Det vil sige at podet bøgetrær smider bladene
ligesom store bøgetræer

Mads Lie Jensen (23-07-2006)
Kommentar
Fra : Mads Lie Jensen


Dato : 23-07-06 13:55

On Sun, 23 Jul 2006 12:37:43 +0200, Peter Ole Kvint
<haabet2003@yahoo.dk> wrote:

>> Bøg er et træ, uanset hvordan det bliver dyrket
>>
>Det er ikke helt rigtigt, da rodskud har svært ved at udikle sig

Jeg har aldrig set rodskud fra et bøgetræ....

>rigtigt, og podet bøge træer udviklersig næsten som om at kronen er
>flyttet ned på jorden, Det vil sige at podet bøgetrær smider bladene
>ligesom store bøgetræer

Du er godt klar over at størstedelen af de blodbøg som sælges her i
landet er podede? Så det med kronen på jorden er noget vrøvl.
--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
Gartneriet - http://www.gartneriet.dk/

Nu endelig med drivhus.

Christian B. Andrese~ (24-07-2006)
Kommentar
Fra : Christian B. Andrese~


Dato : 24-07-06 09:18


Sybil wrote:
> Tak for svarende!
> Vi har nu bestemt at vi ikke skal have blodbøg i haven, som er
> parcelhusstørrelse

Jeg afhenter også gerne hvis det er i nærheden af mig.

--
Christian
http://www.yee-haw.dk
MSN: spørg...


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177502
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408534
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste