Rune Jensen skrev:
> Jeg har nu funderet lidt over, hvordan man lettest kan sammensætte en
> CSS, så den er mest overskuelig.
Her troede jeg at du tænkte på den overordnede struktur.
> Jeg sætter på de forskellige elementer altid background først, så color,
> så alt definering af text [...]
Bliv ved med det. Jeg har en helt anden rækkefølge, men jeg
bruger altid den samme, og det gør det nemmere at overskue. Hvis
andre skal bruge din kode, tager det ikke lang tid at vænne sig
til den rækkefølge du har brugt.
Derimod er det vigtigt at koden skrives kompakt i den forstand at
fælles erklæringer skal laves ét sted. Det er både nemmere at
hitte ud af og at vedligeholde. Eksempel:
..hovedoverskrift0, .hovedoverskrift1 {
position: absolute;
font-weight: bold;
font-size: 60px;
font-family: "Comic Sans MS", Geneva, sans-serif;
}
..hovedoverskrift0 {
top: 15px;
left: 35px;
color: black;
background: inherit;
}
..hovedoverskrift1 {
top: 10px;
left: 30px;
color: purple;
color: yellow;
background: inherit;
}
Desuden bør man have generelle definitioner i starten af sin fil
og så have mere og mere specifikke indstillinger længere nede.
Hvis man så ovenikøbet er flittig til at indsætte
kommentarlinjer, har man gjort det nemmest muligt for andre at
have med ens CSS-fil at gøre.
> Har det i virkeligheden noget at sige, i hviken rækkefølge de
> forskellige defineringer kommer?
Næsten ikke. Det eneste som jeg ved er kritisk, er rækkefølgen af
anker-indstillingerne (<a>). Husk den med "LoVe HAte" (Link,
Visited, Hover, Active).
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/