/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Menuforslag
Fra : Lene


Dato : 25-06-06 14:48

Kære allesammen!
Jeg er kommet i en lidt penibel situation (synes jeg).
En god bekendt af mig som er blind, skal have indflytningsfest på søndag den
1. juli for 10-12 personer. Voksne og børn. Kokkedamen var på plads, menuen
og alt det andet var på plads.
Nu har kokkedamen sagt fra af personlige årsager, og min bekendte har bedt
mig om at sammensætte en menu. Altså forret, hovedret og dessert. Og han har
bedt mig lave det hele!
Jeg har tænkt mig at lave en rejecocktail til forret-- og så er jeg ellers
tom med hensyn til resten af menuen. Jeg stresser ved tanken om at lave mad
til så mange. Det må ikke være for svært for mig; maden skal helst være varm
når de skal til hovedretten o.s.v. Du milde moster, hvad gør jeg?
Menuforslag modtages med STOR taknemmelighed!!
Mange hilsner fra Lene (som allerede nu fortryder voldsomt, at jeg sagde
ja).....



 
 
Trine Kornum Christi~ (25-06-2006)
Kommentar
Fra : Trine Kornum Christi~


Dato : 25-06-06 15:03

"Lene" <lesletdette@satzone.com> writes:

> En god bekendt af mig som er blind, skal have indflytningsfest på søndag den
> 1. juli for 10-12 personer. Voksne og børn. Kokkedamen var på plads, menuen
> og alt det andet var på plads.
> Nu har kokkedamen sagt fra af personlige årsager, og min bekendte har bedt
> mig om at sammensætte en menu. Altså forret, hovedret og dessert. Og han har

> bedt mig lave det hele!
> Jeg har tænkt mig at lave en rejecocktail til forret-- og så er jeg ellers
> tom med hensyn til resten af menuen. Jeg stresser ved tanken om at lave mad
> til så mange. Det må ikke være for svært for mig; maden skal helst være varm
> når de skal til hovedretten o.s.v. Du milde moster, hvad gør jeg?

Først tager du en dyyyb indånding og sætter dig ned og slapper af 5
minutter!

Dernæst fortæller du os, om det _skal_ være en varm hovedret og om det
skal være meget fint eller om en gang lasagne er fint.

For vejret taget i betragtning, så vil jeg nok være til let og koldt
mad.

En rejecocktail er fin, men lidt traditionelt. Måske en gazpacho?
http://www.oestrogen.dk/show_page.asp?PageID=7541

Til hovedret kunne det f.eks. være en mousakka eller lasagne, noget
der kan varmes i ovnen? Hvis det må være koldt, så måske en fyldig
salat med kyllingestykker? Og naturligvis masser af hjemmebagt brød.

Til dessert ville jeg overveje en gammeldags jordbærkage, altså
jordbærgrød med sukkerristet rasp og flødeskum. Eller måske en
jordbærtrifli. Begge dele er nemt at lave hurtigt og skal bare lægges
sammen lige inden det skal serveres.

Mvh Trine

--
Hyggelig butik med spændende ting, kurve, julesager og meget mere
Kom og besøg os, tag madpakken med og gå en tur i skoven

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

Frank Løkkegaard (25-06-2006)
Kommentar
Fra : Frank Løkkegaard


Dato : 25-06-06 15:26

"Lene" <lesletdette@satzone.com> on søndag 25. juni 2006 at 15:47 +0100
wrote:
>Kære allesammen!
>Jeg er kommet i en lidt penibel situation (synes jeg).
>En god bekendt af mig som er blind, skal have indflytningsfest på søndag
>den
>1. juli for 10-12 personer. Voksne og børn. Kokkedamen var på plads,
>menuen
>og alt det andet var på plads.
>Nu har kokkedamen sagt fra af personlige årsager, og min bekendte har
>bedt
>mig om at sammensætte en menu. Altså forret, hovedret og dessert. Og han
>har
>bedt mig lave det hele!
>Jeg har tænkt mig at lave en rejecocktail til forret-- og så er jeg
>ellers
>tom med hensyn til resten af menuen. Jeg stresser ved tanken om at lave
>mad
>til så mange. Det må ikke være for svært for mig; maden skal helst være
>varm
>når de skal til hovedretten o.s.v. Du milde moster, hvad gør jeg?
>Menuforslag modtages med STOR taknemmelighed!!
>Mange hilsner fra Lene (som allerede nu fortryder voldsomt, at jeg sagde
>ja).....

Rolig nu
10-12 personer er da ikke så slemt - det handler først og fremmest om at
bevare roen og overblikket. Så skal det nok gå.
Husk for det første, at noget af det mest ondskabsfulde at servere for
blinde er ærter (har selv blinde venner .
Husk for det andet, at det at lave mad til mange i høj grad handler om
planlægning; det gælder om at vide hvad der kan laves klar i forvejen,
hvad der skal sættes igang undervejs osv.
Jeg laver ind i mellem mad til selskaber på op til 150 personer, og ved at
ordentlig planlægning er det halve af indsatsen.

Menuforslag 1:
Rejecocktailen som du selv foreslår

Helstegt oksefilet med nye kartofler, bagte skalotteløg, dampede grønne
bønner og en god tomatsalat med bøffelmozzarella

Islagkage


Fidusen ved denne menu er at der ikke er ret meget arbejde i den, den er
let at stå med, også selvom man ikke er vant til at lave mad til mange og
endelig er det mad, langt de fleste kan lide.

Menuforslag 2:

Serranoskinke rullet om en masse blandet af en god hvidløgsost (friskost),
rørt med fløde, finthakkede soltørrede tomater i olie, lidt frisk
citrontimian. Serveret med et stykke lækkert valdnøddeflutes til. Kan
fint laves et par timer i forvejen og hvile i køleskabet.

Roastbeef med italiensk kartoffelsalat og mere valdnøddeflutes, lidt
syltede agurker og soltørrede tomater i olie
Roastbeef'en snyder du med - du hiver den i en gryde med kogende vand,
lader den stå og simre ca 35 minutter, tager den op og steger den færdig i
en gryde - det lykkedes altid. Den italienske kartoffelsalat, tager lidt
tid, men skal til gengæld helst laves dagen i forvejen:
Her er opskriften til 12 personer:
Et halvt hvidkål snittes så fint som overhovedet muligt, et stort løg
snittes tilsvarende fint, to store røde peberfrugter og en stor gul
peberfrug deles i kvarte og strimles derfå i stykker på max 5 mmm, to pæne
agurker deles i kvarte(på langs) og snittes i stykker som svarer til
peberfrugterne.
1 1/2 kg kogte nye pillede kartofler skæres i ikke for små tern. Tilsæt
dressing og vend det hele sammen og lade det hvile i køleskabet til du
skal bruge det næste dag.
Dressingen:
1 spsk dijonsennep
1 spsk sukker - eller endnu bedre flydende honning
5 fed hvidløg (nej, det er ikke vildt meget - forklaring følger), helt
fint hakket
2 dl. god rapsolie
1 dl. æble- eller cidereddike
salt og peber

Dressingen rystes grundigt sammen - brug et glas med låg, det er det
lettere at arbejde med.
Når du smager dressingen til, skal du opleve at den er alt, alt for stærk
- så passer smagen Sagen er at både kartofler og kål virkelig kan
trække noget smag. Synes du at den er for fad, så tilsæt lidt mere sennep
og lidt mere peber, så skulle den gerne være i hus.

Desserten:
Nye danske jordbær med fløde


Her får du en menu som gæsterne vil mæske sig ganske gelvaldigt i - maden
ser pisseflot ud og du er frisk og klar til at deltage i festlighederne -
du har nemlig ikke knoklet dig selv i hjel.

Håber du kan bruge inspirationen - og go' appetit

--
Den grundlæggende årsag til verdens problemer er, at tåberne er skråsikre,
mens de forstandige er fulde af tvivl. Bertrand Russel
Frank Løkkegaard * Mobil 2624 7311





Lene (25-06-2006)
Kommentar
Fra : Lene


Dato : 25-06-06 20:05

Tusind tak, begge to!
Kan godt se, at jeg stressede for meget ud. Jeg havde lige fået at vide, at
"lokummet" brændte.
Alle menuerne ser gode ud, og jeg vil konferere med Søren om hvilke forslag
han synes der lyder bedst.
Æren vil jeg lade tilflyde Jer og ikke mig. Hvis I vil høre, hvad han valgte
af menuerne skriver jeg det her så hurtigt som muligt.
Mange gode hilsner fra Lene (nu lidt mere nede på jorden)!



Lene (29-06-2006)
Kommentar
Fra : Lene


Dato : 29-06-06 13:15

Hej Frank!
Ja, så kom menuen på plads. Det blev noget helt andet end det jeg havde haft
i tankerne, måske med undtagelse af rejecocktail. Min bekendte har valgt en
såkaldt orientalsk rejesalat. Foruden rejer bruger man rødløg, papaya og
mangofrugt. Dressingen består af creme fraiche, chilipulver, salt og peber.
Hans idé er at de, der ikke bryder sig om rejer, kan nøjes med frugterne og
dressingen. Jeg har tænkt mig at servere små hvidløgsbrød af en art til
forretten. Derefter vil han gerne have svinemørbrad, stegt i tykke skiver og
med stegte løg på. Dertil vil han gerne have flødekartofler og en god salat.
Desserten kommer til at bestå af hjemmelavet is med nødder og chokolade. Det
er jeg ret god til at lave.
Så, ja, sådan bliver det. Synes måske ikke at der skal serveres
flødekartofler til mørbrad.... Har du et godt forslag?
Mvh Lene. Og mange tak for forslagene...



Frank Løkkegaard (26-06-2006)
Kommentar
Fra : Frank Løkkegaard


Dato : 26-06-06 09:48

"Lene" <lesletdette@satzone.com> on søndag 25. juni 2006 at 21:05 +0100
wrote:
>Æren vil jeg lade tilflyde Jer og ikke mig. Hvis I vil høre, hvad han
>valgte
>af menuerne skriver jeg det her så hurtigt som muligt.
>Mange gode hilsner fra Lene (nu lidt mere nede på jorden)!

Skidt med æren, bare resultatet bliver godt - jeg vil da selvfølgelig
gerne høre hvad der bliver resultatet

--
Den grundlæggende årsag til verdens problemer er, at tåberne er skråsikre,
mens de forstandige er fulde af tvivl. Bertrand Russel
Frank Løkkegaard * Mobil 2624 7311





Ukendt (27-06-2006)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 27-06-06 06:49

Er det for sent at komme med bud nu?

Forret:
Lav en pandekagedej uden sukker og vanille/kardemomme - en portion med 4 æg
er passende.
Tilsæt dejen en håndfuld hakkaet persille, lidt salt og peber.
Hæld den ud i et tyndt lag på en dyb bageplade med papir - bag den i ovnene
ca 180 grader til pæn lysbrun.
Tag den ud - afkøl let og smør med flødeost - 2-300 gram blød hvidløgsost er
godt, rør evt en spiseskefuld fløde i for at gøre den cremet. Dernæst lægger
du et tyndt lag røget laks ud over det hele, drysser med rejer og
stendbiderrogn - og ruller det hele sammen til en roulade.
Sættes i køleskab.
Når den er kold, kan du skære skiver af ca. 1 cm tykkelse - beregn1-2 per
person, server godt brød til og evt. citronskive - pynt evt med lidt
salat/grønt.

Hovedret: - jeg ville overveje at lave en god kold kartoffelsalat - små nye
kartofler, rødløg eller salatløg, ternet rød og gul peber, lidt spæde porrer
eller unge løg skåret i skiver - og en dressing af hvidvin, olie og citron.
Vælg en god olie, fx koldpresset rapsolie. kartoflerne må gerne have fået
lidt ekstra salt. Du kan evt give salaten et drys salt/peber, evt. hvid
peber.

Alternativt små letkogte kartofler, der smørglaseres med et godtdrys
ituskåret chilli.

Kødet ville formentlig blive en god røget skinke, der kunne glaseres med en
sennep/puddersukkerblanding.

Der skal jo nok være noegt tilbehør af en eller anden art - hvad med små nye
gulerødder, blomkål og grønne bønner - oversete og velsmagende.

Dessert - altså Danmark, sommer - kan jeg høre nogen råbe JORDBÆR.
Helt klart friske danske jordbær med tylbehør af frisk fløde, vælg en god
økologisk fløde, evt. jogurt naturel fra Thiese, evt lidt rørt is. Måske
nogle marengsreder, skønt jeg synes, de er hvinende søde.

Synes du alm. jordbær er for nemt, så kan du evt. overhælde dem med en slat
Amaretto smagt til med en krydret brun rom - spar på rommen og vælg en god
en af slagsen - og drys så med mandelsplitter og høvlet mørk chokolade.



Lene (27-06-2006)
Kommentar
Fra : Lene


Dato : 27-06-06 20:48


"fake name" > Er det for sent at komme med bud nu?
>
WOW!
Det lyder bare så lækkert! Det her skal Søren også høre....
Mange tak fra Lene



Frank Løkkegaard (29-06-2006)
Kommentar
Fra : Frank Løkkegaard


Dato : 29-06-06 14:23

"Lene" <lesletdette@satzone.com> on torsdag 29. juni 2006 at 14:15 +0100
wrote:
>Så, ja, sådan bliver det. Synes måske ikke at der skal serveres
>flødekartofler til mørbrad.... Har du et godt forslag?
>Mvh Lene. Og mange tak for forslagene...

Jamen det var så lidt - det er jo altid rart at kunne hjælpe.
Jeg ville aldrig selv vælge flødekartofler til mørbraden - det bliver let
alt for tungt, synes jeg.

Måske en let kartoffelsalat lavet på nye kartofler?

Eller saltkogte, stegte kartofler:

Kog nogle nye, skrubbede kartofler i passende mængde vand og tre spsk
salt(JA - tre spiseskeer)

Lad dem koge til de næsten er møre, skyl dem i koldt vand og hiv dem i
wokken, hvor olien ikke bare skal være varm, men rigtig varm.

Ved siden af tager du en pande, hælder lidt rapsolie og lidt sesamolie på,
og svitser nogle sukkerærter. Sammen med kartoflerne er det et fint
tilbehør til mørbraden.

Eller også bare helt friske nye kartofler med masser af persille og
smørklatter? Det er det enkleste måde og passer jo fremragende til
årstiden

--
Den grundlæggende årsag til verdens problemer er, at tåberne er skråsikre,
mens de forstandige er fulde af tvivl. Bertrand Russel
Frank Løkkegaard * Mobil 2624 7311





Lene (29-06-2006)
Kommentar
Fra : Lene


Dato : 29-06-06 15:08


"Frank Løkkegaard" skrev i en meddelelse>
> Jeg ville aldrig selv vælge flødekartofler til mørbraden - det bliver let
> alt for tungt, synes jeg.

Ja, det synes jeg også. Tror jeg vil foreslå en god kartoffelsalat. Så må vi
se hvad han siger til det. Han var ellers temmelig "hooked" på de
flødekartofler. Det kan være jeg er nødt til at lave en enkelt omgang af
det, og så ellers kartoffelsalat.
Tusind tak for de gode råd. Godt med lidt support!
Sommerhilsner fra Lene
eftdanmark.dk



Inger Pedersen (29-06-2006)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 29-06-06 18:13


"Frank Løkkegaard" <fl@net.dialog.dk> skrev i en meddelelse
news:fc.0073fb6b0795466c3b9aca00a9c4d70b.79546bf@net.dialog.dk...

> Jeg ville aldrig selv vælge flødekartofler til mørbraden - det bliver let
> alt for tungt, synes jeg.


Og ikke bare det - men før hjemmelavet is - og i sommervarmeen???
Ok - det ku' jo være, værten har luret, at han så kunne få isen for sig selv


Hilsen Inger



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste