/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
skal - skal ikke
Fra : Martin Bak


Dato : 01-06-06 00:07

Jeg har rejst en sag i patientklagenævnet vedrørende svigt der har medført
min søns død.
Patientklagenævnet har nu svaret mig, at de har antaget alle mine
klagepunkter til behandling.
Et af punkterne vedrører egen læges ageren efter dødsfaldet, herunder en
mulig overtrædelse af tavshedspligten.

Patientklagenævnet skriver til mig:

"Da et eventuelt brud på tavshedspligten i henhold til lov om patienters
retsstilling §23, stk 1, ifølge samme lovs §34 samtidig indebærer en
overtrædelse af straffeloven, kan forholdet tillige indbringes for
domstolene, som er den eneste myndighed der kan idømme straf. "

Hvis egen læge har forbrudt sig mod tavshedspligten er det sket i et forsøg
på at vaske hænder i forhold til forsømmelser hun har gjort, der hvis hun
ikke havde gjort dem ville kunne have skånet min drengs liv.

Egen læge er ikke den eneste der klages over i klagen til PKN

Nu er jeg i tvivl om hvorvidt jeg skal forfølge lægen ved domstolene. Nogen
der kan sige for og imod?

Jeg må sige, at jeg er aldeles uformuende, og er således henvist til at søge
fri process.

--
Martin



 
 
bem (01-06-2006)
Kommentar
Fra : bem


Dato : 01-06-06 08:15

"Martin Bak" <fornavn@fornavnefternavn.dk> skrev i en meddelelse
news:e5l7ic$2i53$1@newsbin.cybercity.dk...

> Nu er jeg i tvivl om hvorvidt jeg skal forfølge lægen ved domstolene.
Nogen
> der kan sige for og imod?

Jeg synes, at du skal gå til advokathjælpen eller måske tale yderligere med
PKN for dels at få en vurdering af chancen for domfældelse, dels en
vurdering af en retssags varighed, omfang og konsekvenser, både for lægen og
dig selv. Derefter kan du måske bedre vurdere, om du magter at køre sag både
ved domstolene og PKN. Som jeg ser det, er det dine egne forhold, der skal
være bestemmende for, om du vælger at køre sagen. Det skal ikke være et
(misforstået) hensyn til lægen eler andre involverede.

/Bo



Kim Ludvigsen (01-06-2006)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 01-06-06 09:47

Den 01-06-06 01.06 skrev Martin Bak følgende:

> Nu er jeg i tvivl om hvorvidt jeg skal forfølge lægen ved domstolene. Nogen
> der kan sige for og imod?

Når du har styr på det juridiske, burde du have spurgt i en anden gruppe
i stedet. Det kunne fx være dk.helbred, eller dk.helbred.sorg+krise.

Jeg vil dog ikke undlade at svare på dit indlæg, selvom det egentlig
ikke hører hjemme her:

Jeg forstår udmærket din reaktion, men overvej, om den også er det
bedste for dig. Hvad får du ud af at retsforfølge lægen?

Det er de færreste, der får det bedre af at få straffet lægen, mens du
omvendt risikerer i stedet at få det værre, hvis lægen bliver frikendt.
Og skulle du endelig høre til de få, der får det bedre af at få andre
straffet, så tænk på, at det drejer sig om overtrædelse af
tavshedspligten. Hun vil ikke blive dømt for eventuelle forsømmelser i
en sådan sag. Så selv hvis du vinder, kan sagen føles som et nederlag.

Faktisk kan jeg forestille mig, at du risikerer at lægen bliver mere
"hårdhudet" end ellers, fordi hun bliver sat i forsvarsposition.

Da vi mistede min niece, forfulgte vi ikke sagen. Lægen var udmærket
klar over, at han havde lavet en fejl, og jeg er sikker på, at han har
været ekstremt omhyggelig for ikke at begå den fejl igen.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Nemmere, hurtigere og mere sikkert internet med Firefox.
http://kimludvigsen.dk

Martin Bak (01-06-2006)
Kommentar
Fra : Martin Bak


Dato : 01-06-06 09:58


"Kim Ludvigsen" <usenet@kimludvigsen.dk> skrev i en meddelelse
news:447ea97f$0$2102$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Den 01-06-06 01.06 skrev Martin Bak følgende:
>
>> Nu er jeg i tvivl om hvorvidt jeg skal forfølge lægen ved domstolene.
>> Nogen der kan sige for og imod?
>
> Når du har styr på det juridiske, burde du have spurgt i en anden gruppe i
> stedet. Det kunne fx være dk.helbred, eller dk.helbred.sorg+krise.
>
Du har ret. Det blev sent i går. Jeg beklager.


> Jeg vil dog ikke undlade at svare på dit indlæg, selvom det egentlig ikke
> hører hjemme her:
>
>
Og mange tak for dit svar. Det er meget brugbart.

Martin



Per Henneberg Kriste~ (01-06-2006)
Kommentar
Fra : Per Henneberg Kriste~


Dato : 01-06-06 13:39

Kim Ludvigsen wrote:

> Da vi mistede min niece, forfulgte vi ikke sagen. Lægen var udmærket
> klar over, at han havde lavet en fejl, og jeg er sikker på, at han har
> været ekstremt omhyggelig for ikke at begå den fejl igen.

Selv en læge kan ikke være ekstrem omhyggelig ud over sine egne evner - og
så skal han ud. Lige som alle mulig andre fag kan man ikke være dygtig til
alt inden for sit fag, hvilket godt kan være træls hvis f.eks. en kirurg er
dårlig til at føre en kniv. Så må han ud og det kommer han kun hvis han selv
indser det, eller hvis der bliver klaget tilstrækkelig mange gange. En gang
er formentlig ikke nok.


--
Per, Esbjerg



Frank Leegaard (03-06-2006)
Kommentar
Fra : Frank Leegaard


Dato : 03-06-06 04:08

Kim Ludvigsen wrote:
> Den 01-06-06 01.06 skrev Martin Bak følgende:
>
>> Nu er jeg i tvivl om hvorvidt jeg skal forfølge lægen ved
>> domstolene. Nogen der kan sige for og imod?
>
> Når du har styr på det juridiske, burde du have spurgt i en anden
> gruppe i stedet. Det kunne fx være dk.helbred, eller
> dk.helbred.sorg+krise.
> Jeg vil dog ikke undlade at svare på dit indlæg, selvom det egentlig
> ikke hører hjemme her:
>
> Jeg forstår udmærket din reaktion, men overvej, om den også er det
> bedste for dig. Hvad får du ud af at retsforfølge lægen?
>
> Det er de færreste, der får det bedre af at få straffet lægen, mens du
> omvendt risikerer i stedet at få det værre, hvis lægen bliver
> frikendt. Og skulle du endelig høre til de få, der får det bedre af
> at få andre straffet, så tænk på, at det drejer sig om overtrædelse af
> tavshedspligten. Hun vil ikke blive dømt for eventuelle forsømmelser i
> en sådan sag. Så selv hvis du vinder, kan sagen føles som et nederlag.
>
> Faktisk kan jeg forestille mig, at du risikerer at lægen bliver mere
> "hårdhudet" end ellers, fordi hun bliver sat i forsvarsposition.
>
> Da vi mistede min niece, forfulgte vi ikke sagen. Lægen var udmærket
> klar over, at han havde lavet en fejl, og jeg er sikker på, at han har
> været ekstremt omhyggelig for ikke at begå den fejl igen.


Såre fornuftige og gennemtænkte råd !
--

/Frank Leegaard

Der grundlæggende tillægger indlæg der er skrevet under pseudonym
mindre vægt.




Kevin Edelvang (01-06-2006)
Kommentar
Fra : Kevin Edelvang


Dato : 01-06-06 15:32

Martin Bak wrote:

> Nu er jeg i tvivl om hvorvidt jeg skal forfølge lægen ved domstolene. Nogen
> der kan sige for og imod?

Den del har du vist fået svar på.

> Jeg må sige, at jeg er aldeles uformuende, og er således henvist til at søge
> fri process.

Der er tale om forhold, der er undergivet offentlig påtale. Det
betyder, at du kan anmelde forholdet til politiet, der så vil vurdere,
om der kan rejses tiltale. Se straffelovens §§ 152-152f.

Det korte og det lange er, at anklageren i sagen bliver det offentlige,
og ikke dig, hvorfor din personlige formue er uvedkommende. Det koster
ikke noget at anmelde et strafbart forhold til politiet.

Mvh
Kevin Edelvang


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste