Brian Rosenkrantz skrev:
> Jeg vil prøve at sammenligne det med at man går ned til en mekaniker og skal
> have udskiftet døren.
> Man snakker meget frem og tilbage om hvordan resultatet skal være(samme type
> og samme farve osv.), men alligevel har man fået en dør på som slette ikke
> passer og i en anden farve.
Så er aftalen ikke opfyldt.
> Skal man så bare acceptere det?
Nej. Men det er nemmere at se på en bildør om den virker
ordentligt, og om den har den rigtige farve, end det er at se på
et armbånd om en gravering er pæn - og det er umuligt hvis den nu
er slebet væk.
> ... og hvad hvis han laver det om og resultatet stadig er noget
> lo..?
Så er aftalen stadig ikke opfyldt, men med armbåndet står du
formodentlig med et vanskeligt bevisproblem.
> Er det så bare surt at man ikke tog et billede af det første
> resultat for at kunne bevise det?
Det er ikke surt (= håbløst), men det er vanskeligt. Hvis
gravøren ikke har udført den opgave han blev stillet, må han gøre
det om, og hvis han ødelægger armbåndet derved, må han skaffe et
nyt i samme kvalitet.
Men man kan diskutere længe om om det er ødelagt, og hvad der har
samme kvalitet. Men gå til gravøren og sig at du hverken er
tilfreds med første eller andet forsøg, og sig at du ikke vil
betale for det, og at du vil have et nyt armbånd (hvis det er
ødelagt). Men du får ikke andet ud af sagen end det du selv kan
forhandle dig til med ham.
> Vil lige påpege at jeg sagtens kan købe et nyt armbånd selv og
> glemme alt om det gamle, men undrer mig bare over om man skal
> acceptere alt i dette tilfælde?
Udgangspunktet er at en aftale er en aftale, og hvis den ene part
ikke vil opfylde den, så ophæves den - man skal ikke betale (fuld
pris) for noget man ikke får eller som ikke er godt nok.
Problemet er bare at i små sager er der ingen måde at
gennemtvinge sin ret på, og i store tager det lang tid og koster
penge undervejs (retssag).
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/