/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Uddybning vedr de behandlede klagepunkter
Fra : Bo Warming


Dato : 12-05-06 02:45

Gåden: nullån til Bjelkes Slot



Med megen besvær er mine to ubelånte ejerlejligheder, der udgør en
villa, blevet tilkendt friværdi nok af Danske Bank og Realkredit
Danmark til, at jeg har fået ¼ mio lån, men der burde gives lån på 80%
af handelsværdien , ligesom til alle andre danskere. Så det er næsten
nul-lån, for ejendomsmæglere har tilbudt at sælge den øverste
lejlighed - der IKKE har direkte udgang til have! - for 2,75 mio kr.

Offentlig vurdering for hele villaen er 2, 85 mio kr og er
selvfølgelig højest for stuelejligheden.

At jeg kalder det et "slot" skyldes at vi ligger ud til stillevej og
har sol i have og på 1 salens to tagterasser fra kl 8 til solen går
ned. Mindre end 50 andre boliger i Københavns Kommune har de fortrin
og er, som vi, 2 km fra centrum.

Mine naboer på Bjelkes Alle 44 og 48 er næsten så solrige. Deres
instandsættelse er dog mere konform, Den naturlige have hos mig
afskrækker vanetænkere, men kan normaliseres på en dag af en fagmand.
At der står "Vi vil vinde" med bambus på min tagryg og anden politisk
design-kunst, kan fjernes endnu hurtigere af en ny ejer, eller hvis
lejligheden over den min kone og jeg bor i, sælges, og den ny ejer
betinger sig normalitet.



HÅNDVÆRKSMÆSSIG STAND

Når Realkredit Danmark udfra besigtigelse af huset fra fortovet har
sendt mig brev, hvor der står at man slet ikke vil låne i huset,
fordi "stedets fremtræden og stand" ikke svarer til andets fx
naboernes, så må dette hænge sammen med, at disse har normale tegl og
kunstskifer-tage, hvor mit er *ægte skifer* fra 1897 og begforseglet.
Det sidste SER UD om var det tagpap og den perfekte og fordelagtige
ekstratætning er derfor GÅET AF MODE.Men har været tæt og med god
ventilation til spær i alle årtierne jeg har boet her.

I en tid hvor TV-programmer på alle kanaler præker ødsel kosmetisk
istandsættelse, er det derfor naturligt, at et typisk
Nørrebro-klientel vil være utryg ved stedet. Det er der råd for.
Tilstandsrapport fx som kun påviser rent æstetiske problemer ved
husets ydre og indre, incl VVS.

Da begge lejlighederne har fin gammel stuk og da nederste har
parketgulve skabt af samme håndværksmester, der lagde gulve på
Amalienborg, har jeg kun ladet håndværkere lægge ny gulve på 1 salen.

En ny ejer vil billigt kunne slibe stuegulvene lige så flotte og gøre
de gamle dobbelte ruder, der er næsten så isolerende som termoruder,
endnu smukkere end moderne ruder ved at fjerne gammel maling.



BADEVÆRELSER OG LÅN.

Da RD først besigtigede, tilbød man lån på 80% af offentlig vurdering
i hele villaen.

Jeg satte i stand for at få højere lån, og næste år kom de - og tilbød
kun det samme, men forlangte nu at der kom et ekstra badeværelse.

Kollektivlivsform hos nuværende beboere har gjort det fælles
badeværelse i kælder helt tilstrækkeligt, men vi bekostede
professionelt VVS og badeværelse i udvidelse af toiletrum på
førstesalen, dvs RD "stjal boligareal" fra os, helt uden fordele.

Da ny RD-besigtigelse skete, var der stadig ingen forhøjelse af
lånetilsagn, men nu krav om svampeforsikring, som hurtigt skaffedes og
er dokumenteret til Danske Bank.

Da lånet indenfor fristen ønskedes oprettet, var der kun tale om 60%
og man betvivlede nu gældfrihed og man ønskede bevis på, at jeg tegner
den forening, som er formel ejer af stuelejligheden.

Jeg sendte derfor banken papirer om 1. foreningsvedtægter og
generalforsamling om bestyrelsens udpegning af Bo Warming som
totalbefuldtmægtiget låntager, 2. byretsdokumentation for at
Nykreditpantebrev er væk. 3. lejekontrakter for mine lejere, hvoraf
fremgår både en 101000 kr indtægt oveni pensionsindtægter og at der er
tale om udlejning af værelser med 3 mdrs opsigelse i dels den
ejerlejlighed som jeg er folkeregistreret i og øverste del af villaen,
hvor min kone er folkeregistreret.

Det er indlysende, at hvis der var meddelt før iår at man kun ville
låne 250000 kr, ville jeg ikke have gjort alt dette, men var i stedet
gået til en af de andre banker, der har tilbudt 80% belåning af
ejendomsmæglers underskrevne vurdering (som er tilsendt Danske Bank).

Fordi jeg i 1976 efter 4 års ulandsarbejde overtog min fars
bankforbindelse og aldrig har haft overtræk (udover to små og
kortvarige) i årene siden, og har evnet via ulandsopsparing og
gymnasielærer at købe først en og så en anden ejerlejlighed og gøre
dem gældfri -

- og har brugt mere end en 100000 boligkredit på de ønskede
forbedringer.

- - så ønskede og ønsker jeg denne lånesag gjort færdig som
alle andre friværdisager i landet og som nævnt i brev fra min og
foreningens advokat nedenfor.



Siden første lånetilsagn er sket væsentlige og dokumenterede
forbedringer af både min indtægt og lejlighedernes stand.

Juridisk afdeling har gjort sig skyldige i grove fejl vedr forveksling
af de to lejligheder, hvor ingen er erhvervsmæssig og ingen ikke kan
lånes i af mig. Man skrev bl.a. at det kun var stuelejligheden, som
jeg bor i, jeg kunne låne i. Men man har lånt mig i 1 salen !





Mvh Bo Warming







Vedr.:
Bo Warming , Bjælkes Alle´46, 2200 København N - Låneansøgning




I et par forskellige henseender har jeg repræsenteret Bo Warming, og
han har nu rettet henvendelse til mig som følge af, at hans ansøgning
om lån gennem Danske Bank hos Realkredit Danmark er blevet afslået.



Jeg har forstået, at der har været en længere forudgående proces med
bl.a. besigtigelse af ejendommen, i hvilken forbindelse der var
stillet krav om gennemførelsen af forskellige udbedrings- og
forbedringsarbejder på ejendommen, som oven for angivet, og jeg har
også forstået, at disse krav er blevet opfyldt, herunder at der er
tegnet sædvanlig forsikring på ejendommen. Alligevel er der givet
afslag.



Nogen begrundelse for afslaget er vist ikke givet, men min klient
føler selv, at den reelle begrundelse skulle være, at man ikke bryder
sig om hans person og muligt også, at ejendommens fremtoning næppe er
helt "sædvanlig".



Bo Warming synes ikke, at han behandles helt fair, navnlig ikke da
ejendommen sine ejendommeligheder til trods er vurderet til flere
millioner kroner, og da der intet skulle være udtalt om eventuel
manglende økonomisk formåen.



Jeg skal henstille, at der ydes lån på sædvanlige vilkår og så stort,
som banken eller kreditforeningen efter de foreliggende omstændigheder
mener, at ejendommen og min klients økonomi kan bære, respektivt at
banken eller kreditforeningen meddeler mig, hvad der på ejendommen
skal yderligere skal foretages, for at lånetilbud kan fremsendes,
eller at det som et minimum meddeles mig, hvad afslaget er begrundet
med.



Min klient har i visse henseender nogle lidt særprægede synspunkter,
men disse må vist siges at være uden enhver betydning for
lånesikkerheden eller for økonomiske betragtninger overhovedet.



Jeg ser frem til at høre fra banken eller kreditforeningen, og jeg
forbeholder mig naturligvis at kunne fremkomme med supplerende
oplysninger, såfremt der måtte være behov derfor.





 
 
Martin Bak (12-05-2006)
Kommentar
Fra : Martin Bak


Dato : 12-05-06 09:49


"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
news:1NR8g.46280$v%2.3447@fe29.usenetserver.com...
>
[klip]

Jamen dog!! Det er jo ligefrem sagligt.

Held og lykke Bo.

Martin



Leif Neland (12-05-2006)
Kommentar
Fra : Leif Neland


Dato : 12-05-06 10:59


"Martin Bak" <m_bak@vip.stjert.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:e41i60$1icm$1@newsbin.cybercity.dk...
>
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
> news:1NR8g.46280$v%2.3447@fe29.usenetserver.com...
> >
> [klip]
>
> Jamen dog!! Det er jo ligefrem sagligt.
>
Ja, denne sag lyder så interessant, at Bo er blevet fjernet fra mit
kill-filter.

Leif




Christian Andersen (12-05-2006)
Kommentar
Fra : Christian Andersen


Dato : 12-05-06 13:33

Martin Bak skrev:

> Held og lykke Bo.

Jeps!

Fight the power :)

--
Party time, excellent, wiuuuu, wiuuuu, wiuuuuuuu!!!

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408935
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste