---

Nu står jeg og skal til eksamen i Familie & Arveret her på mandag, og så er jeg blevet lidt i tvivl om følgende punkter:

Hvad er en Æ2 §15, stk. 2 rettighed?

Samt brugen af Æ2 §23, stk. 2 (gerne med eksempler)

Samt er der nogen der har nogle gode fif til eksamen? :)

Marcel Worm
Stud.Jur

---

"leWorm" <orm@leWorm.org> skrev i en meddelelse
news:445b3918$0$15785$14726298@news.sunsite.dk...
> Nu står jeg og skal til eksamen i Familie & Arveret her på mandag, og så
> er jeg blevet lidt i tvivl om følgende punkter:
>
> Hvad er en Æ2 §15, stk. 2 rettighed?
>
> Samt brugen af Æ2 §23, stk. 2 (gerne med eksempler)
>
> Samt er der nogen der har nogle gode fif til eksamen? :)
>
> Marcel Worm
> Stud.Jur

Hej Marcel.

Læser du i KBH, Odense eller Aalborg?
Normalt ville jeg have anbefalet dig, at købe det kompendie som er lavet
udfra bøgerne i KBH, men det kræver lige lidt tid at "finde ud af" at bruge
dem. Ellers løs gamle opgaver, og læs rettevejledningen bagefter, det er
simpelthen guld værd.


En Æ2 (eller RVL) § 23, stk. 2, er det som kaldes for et vederlagskrav.
Et eksempel:

Manden H lever i formuefællesskab med Kvinden K.
M og K skal skilles. K har gennem længere tid været ret glad for at spille
på kasino. M har en bodel på 300.000 og K en bodel på 500.000. K har dog
forud for skiftet spillet 200.000 kr. op. Her er der tale om at han har
"vanrøgtet sine midler" (han er jo efter Æ2 (RVL) § 17 forpligtet til at
råde forsvarligt over sine fællesejemidler.)
K har derfor ret til vederlag efter RVL § 23, stk. 2. Selve bestemmelsen er
lavet såeldes at den skal stille K som om M ikke havde spillet de 200.000
kr. op (eller givet dem til elskerinden, investeret dem i meget usikre
Thailandske aktier eller lignende). Hvis M ikke havde spillet, havde han
haft 500.000 kr., og der havde således været 1.000.000 kr. til deling,
hvoraf de hver skulle have 500.000 kr. Da der nu kun er 700.000 kr. til
delingen vil K derfor kun få 350.000 kr.

K kan derfor, jf. Æ2(RVL) § 23, stk. 2, trække 200.000 kr. forlods ud af det
beholdne fællesbo (som jo er 700.000 kr.). Derfor er der 300.000 hos M, og
300.000 hos K = 600.000 i det beholdne fællesbo, som skal deles i 2. De får
hver 300.000 kr., men H har jo samtidig taget 200.000 kr. ud, og bliver
derfor stillet som om M ikke havde spillet. (da deres bosloder så vil være:
M = 300.000 kr., og K = 500.000 kr.)

Hvis der ikke er penge nok i fællesboet, kan K kræve halvdelen af det
resterende beløb i M's særeje. (kun halvdelen af det der ikke kan dækkes af
fællesboet, eftersom særeje jo ikke skal deles).
Det samme gælder hvis M, f.eks., har et sommerhus (som er særeje), og bruger
en stor mængde penge på at modernisere dette, men tager dem fra fællesejet,
kan K lave samme nummer med at trække det beløb manden har brugt forlods ud.
(Men dette gælder naturligvis ikke hvis sommerhuset er fælleseje, da hun jo
så får del i investeringen (med mindre der er tale om en åbentlyst dårlig
investering, som helt sikkert vil medføre et tab)).


En Æ2 (eller RVL) § 15, stk. 2 rettighed, er en rettighed af personlig
karakter. Disse bliver specielt interessante når der skal skiftes. F.eks.
holdes feriegodtgørelse udenfor delingen, hvis skiftet finder sted efter
optjeningen men før udbetalingen.

Erstatning for personsskade eller tab af forsøger skal heller ikke deles,
hvis erstatningen ikke er forbrugt, jf. EAL § 18, stk. 2.. Heri ligger at
hvis du har brugt pengene til mad, tøj, varme, vand osv. er den forbrugt,
men hvis du har investeret dem i et hus, antages de ikke for forbrugt, men
så er huset blot et surrogat. En evt. værdistigningen af erstatningen skal
dog deles, f.eks. hvis du får udebetalt penge for en perssonskade som du så
sætter i aktier, som derefter stiger i værdi, skal værdistigningen deles,
men ikke det oprindelige beløb.



Her er en (ikke udtømmende liste over pensioner som skal deles) - noterne er
taget fra en forelæsning i familieret ved Irene Nøregaard:

a.. Skal deles på skiftet: (Da det er meget tæt på en opsparing)
a.. Kapitalpension
b.. Bankkonto
c.. Kontanter.
d.. Ratepension
b.. Skal ikke deles på skiftet: (Da de er løbende og livsbetingede, og
derved så personlige at de er omfattet af RVL § 15, og kan derfor udtages
forlods.)
a.. Tjenestemandspension
b.. DJØF
c.. Livrente.

Det skal siges at jeg kun, ligesom du selv, læsr jura på 1. år, og jeg har
faktisk endnu ikke været til eksamen i familieret (skal jeg i juni), så jeg
er faktisk ikke begyndt at læse op til fam. ret endnu, da jeg lige har en
formueret først, så jeg kan ikke garantere dig for at dette er 100% rigtigt,
hvorfor jeg vil anbefale dig at læse pensum selv, og slå de ting efter jeg
har skrevet op. Desuden skal du være opmærksom på, som min forelæser har
påpeget, at det er uenighed i teorien blandt mange emner i KBH, og Aarhus.

Held og lykke med din eksamen.

Mvh. stud.jur Christian Madsen

---

"Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
news:445b83f7$0$8068$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Manden H lever i formuefællesskab med Kvinden K.
> M og K skal skilles. K har gennem længere tid været ret glad for at spille
> på kasino. M har en bodel på 300.000 og K en bodel på 500.000. K har dog
> forud for skiftet spillet 200.000 kr. op. Her er der tale om at han har
> "vanrøgtet sine midler" (han er jo efter Æ2 (RVL) § 17 forpligtet til at
> råde forsvarligt over sine fællesejemidler.)
> K har derfor ret til vederlag efter RVL § 23, stk. 2. Selve bestemmelsen
> er lavet såeldes at den skal stille K som om M ikke havde spillet de
> 200.000 kr. op


Øøøøh... det går helt galt for dig med at holde styr på M og K i dette
eksempel... prøv lige at rette det til og poste det igen


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

---

"Jesper Brock" <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> skrev i en meddelelse
news:445f0253$0$194$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
> news:445b83f7$0$8068$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>> Manden H lever i formuefællesskab med Kvinden K.
>> M og K skal skilles. K har gennem længere tid været ret glad for at
>> spille på kasino. M har en bodel på 300.000 og K en bodel på 500.000. K
>> har dog forud for skiftet spillet 200.000 kr. op. Her er der tale om at
>> han har "vanrøgtet sine midler" (han er jo efter Æ2 (RVL) § 17 forpligtet
>> til at råde forsvarligt over sine fællesejemidler.)
>> K har derfor ret til vederlag efter RVL § 23, stk. 2. Selve bestemmelsen
>> er lavet såeldes at den skal stille K som om M ikke havde spillet de
>> 200.000 kr. op
>
>
> Øøøøh... det går helt galt for dig med at holde styr på M og K i dette
> eksempel... prøv lige at rette det til og poste det igen
>
>
> --
> Venlig hilsen
>
> Jesper Brock
> 80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
> www.flashlight-gruppen.dk

hehe, ja det har du vist ret i. Rettet eksempel:

Manden M lever i formuefællesskab med Kvinden K.
M og K skal skilles. M har gennem længere tid været ret glad for at spille
på kasino. M har en bodel på 300.000 og K en bodel på 500.000. M har dog
forud for skiftet spillet 200.000 kr. op. Her er der tale om at han har
"vanrøgtet sine midler" (han er jo efter Æ2 (RVL) § 17 forpligtet til at
råde forsvarligt over sine fællesejemidler.)
K har derfor ret til vederlag efter RVL § 23, stk. 2. Selve bestemmelsen er
lavet såeldes at den skal stille K som om M ikke havde spillet de 200.000
kr. op (eller givet dem til elskerinden, investeret dem i meget usikre
Thailandske aktier eller lignende). Hvis M ikke havde spillet, havde han
haft 500.000 kr., og der havde således været 1.000.000 kr. til deling,
hvoraf de hver skulle have 500.000 kr. Da der nu kun er 700.000 kr. til
delingen vil K derfor kun få 350.000 kr.

K kan derfor, jf. Æ2(RVL) § 23, stk. 2, trække 200.000 kr. forlods ud af det
beholdne fællesbo (som jo er 700.000 kr.). Derfor er der 300.000 hos M, og
300.000 hos K = 600.000 i det beholdne fællesbo, som skal deles i 2. De får
hver 300.000 kr., men H har jo samtidig taget 200.000 kr. ud, og bliver
derfor stillet som om M ikke havde spillet. (da deres bosloder så vil være:
M = 300.000 kr., og K = 500.000 kr.)

Hvis der ikke er penge nok i fællesboet, kan K kræve halvdelen af det
resterende beløb i M's særeje. (kun halvdelen af det der ikke kan dækkes af
fællesboet, eftersom særeje jo ikke skal deles).
Det samme gælder hvis M, f.eks., har et sommerhus (som er særeje), og bruger
en stor mængde penge på at modernisere dette, men tager dem fra fællesejet,
kan K lave samme nummer med at trække det beløb manden har brugt forlods ud.
(Men dette gælder naturligvis ikke hvis sommerhuset er fælleseje, da hun jo
så får del i investeringen (med mindre der er tale om en åbentlyst dårlig
investering, som helt sikkert vil medføre et tab))

Mvh. Stud.Jur Christian Madsen

---

"Christian Madsen" skrev

> Hvis M ikke havde spillet, havde han
> haft 500.000 kr., og der havde således været 1.000.000 kr. til deling,
> hvoraf de hver skulle have 500.000 kr. Da der nu kun er 700.000 kr. til
> delingen vil K derfor kun få 350.000 kr.
>
> K kan derfor, jf. Æ2(RVL) § 23, stk. 2, trække 200.000 kr. forlods ud af
> det
> beholdne fællesbo (som jo er 700.000 kr.). Derfor er der 300.000 hos M, og
> 300.000 hos K = 600.000 i det beholdne fællesbo, som skal deles i 2. De
> får
> hver 300.000 kr., men H har jo samtidig taget 200.000 kr. ud, og bliver
> derfor stillet som om M ikke havde spillet. (da deres bosloder så vil
> være:
> M = 300.000 kr., og K = 500.000 kr.)

Det er ikke fordi jeg ikke forstår meningen i dit eksempel,
Men det virker forvirrende at du ikke er enig med dig selv om hvorvidt der
nu er 7 eller 800.000 kr tilbage, når M har brugt 200.000 kr.
Og hr. H optræder stadig.

mvh
Alex Christensen

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> skrev i en meddelelse
news:445f2d31$0$67255$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
> "Christian Madsen" skrev
>
>> Hvis M ikke havde spillet, havde han
>> haft 500.000 kr., og der havde således været 1.000.000 kr. til deling,
>> hvoraf de hver skulle have 500.000 kr. Da der nu kun er 700.000 kr. til
>> delingen vil K derfor kun få 350.000 kr.
>>
>> K kan derfor, jf. Æ2(RVL) § 23, stk. 2, trække 200.000 kr. forlods ud af
>> det
>> beholdne fællesbo (som jo er 700.000 kr.). Derfor er der 300.000 hos M,
>> og
>> 300.000 hos K = 600.000 i det beholdne fællesbo, som skal deles i 2. De
>> får
>> hver 300.000 kr., men H har jo samtidig taget 200.000 kr. ud, og bliver
>> derfor stillet som om M ikke havde spillet. (da deres bosloder så vil
>> være:
>> M = 300.000 kr., og K = 500.000 kr.)
>
> Det er ikke fordi jeg ikke forstår meningen i dit eksempel,
> Men det virker forvirrende at du ikke er enig med dig selv om hvorvidt der
> nu er 7 eller 800.000 kr tilbage, når M har brugt 200.000 kr.
> Og hr. H optræder stadig.
>
> mvh
> Alex Christensen

Jeg prøver igen. 3. gang er lykkens gang:

Manden M lever i formuefællesskab med Kvinden K.
M og K skal skilles. M har gennem længere tid været ret glad for at spille
på kasino. M har en bodel på 300.000 og K en bodel på 500.000. M har dog
forud for skiftet spillet 200.000 kr. op. Her er der tale om at han har
"vanrøgtet sine midler" (han er jo efter Æ2 (RVL) § 17 forpligtet til at
råde forsvarligt over sine fællesejemidler.)
K har derfor ret til vederlag efter RVL § 23, stk. 2. Selve bestemmelsen er
lavet såeldes at den skal stille K som om M ikke havde spillet de 200.000
kr. op (eller givet dem til elskerinden, investeret dem i meget usikre
Thailandske aktier eller lignende). Hvis M ikke havde spillet, havde han
haft 500.000 kr., og der havde således været 1.000.000 kr. til deling,
hvoraf de hver skulle have 500.000 kr. Da der nu kun er 800.000 kr. til
delingen vil K derfor kun få 400.000 kr.

K kan derfor, jf. Æ2(RVL) § 23, stk. 2, trække 200.000 kr. forlods ud af det
beholdne fællesbo (som jo er 800.000 kr.). Derfor er der 300.000 hos M, og
300.000 hos K = 600.000 i det beholdne fællesbo, som skal deles i 2. De får
hver 300.000 kr., men K har jo samtidig taget 200.000 kr. ud, og bliver
derfor stillet som om M ikke havde spillet. (da deres bosloder så vil være:
M = 300.000 kr., og K = 500.000 kr.)

Hvis der ikke er penge nok i fællesboet, kan K kræve halvdelen af det
resterende beløb i M's særeje. (kun halvdelen af det der ikke kan dækkes af
fællesboet, eftersom særeje jo ikke skal deles).
Det samme gælder hvis M, f.eks., har et sommerhus (som er særeje), og bruger
en stor mængde penge på at modernisere dette, men tager dem fra fællesejet,
kan K lave samme nummer med at trække det beløb manden har brugt forlods ud.
(Men dette gælder naturligvis ikke hvis sommerhuset er fælleseje, da hun jo
så får del i investeringen (med mindre der er tale om en åbentlyst dårlig
investering, som helt sikkert vil medføre et tab))

Mvh. Stud.Jur Christian Madsen

---

"Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
news:445f22be$0$9303$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Manden M lever i formuefællesskab med Kvinden K.
> M og K skal skilles. M har gennem længere tid været ret glad for at spille
> på kasino. M har en bodel på 300.000 og K en bodel på 500.000. M har dog
> forud for skiftet spillet 200.000 kr. op. Her er der tale om at han har
> "vanrøgtet sine midler" (han er jo efter Æ2 (RVL) § 17 forpligtet til at
> råde forsvarligt over sine fællesejemidler.)
> K har derfor ret til vederlag efter RVL § 23, stk. 2. Selve bestemmelsen
> er
> lavet såeldes at den skal stille K som om M ikke havde spillet de 200.000
> kr. op (eller givet dem til elskerinden, investeret dem i meget usikre
> Thailandske aktier eller lignende). Hvis M ikke havde spillet, havde han
> haft 500.000 kr., og der havde således været 1.000.000 kr. til deling,
> hvoraf de hver skulle have 500.000 kr. Da der nu kun er 700.000 kr. til
> delingen vil K derfor kun få 350.000 kr.

Næsten rigtigt

Ifølge min simple regnestok må der være 800.000 (M's boslod er 300 fra M og
K's 500)

> K kan derfor, jf. Æ2(RVL) § 23, stk. 2, trække 200.000 kr. forlods ud af
> det
> beholdne fællesbo (som jo er 700.000 kr.). Derfor er der 300.000 hos M, og
> 300.000 hos K = 600.000 i det beholdne fællesbo, som skal deles i 2. De
> får
> hver 300.000 kr., men H har jo samtidig taget 200.000 kr. ud, og bliver
> derfor stillet som om M ikke havde spillet. (da deres bosloder så vil
> være:
> M = 300.000 kr., og K = 500.000 kr.)

Din forklaring af principperne er rigtig men tallene svipser lidt.

Fællesboet er på 800.000 jf. ovenfor.

Hvis M ikke havde spillet (som der står i de to sidste linier) ville
boslodderne have været på M=500.000 og K=500.000



--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

---

"Jesper Brock" <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> skrev i en meddelelse
news:445f3497$0$169$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
> news:445f22be$0$9303$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>> Manden M lever i formuefællesskab med Kvinden K.
>> M og K skal skilles. M har gennem længere tid været ret glad for at
>> spille
>> på kasino. M har en bodel på 300.000 og K en bodel på 500.000. M har dog
>> forud for skiftet spillet 200.000 kr. op. Her er der tale om at han har
>> "vanrøgtet sine midler" (han er jo efter Æ2 (RVL) § 17 forpligtet til at
>> råde forsvarligt over sine fællesejemidler.)
>> K har derfor ret til vederlag efter RVL § 23, stk. 2. Selve bestemmelsen
>> er
>> lavet såeldes at den skal stille K som om M ikke havde spillet de 200.000
>> kr. op (eller givet dem til elskerinden, investeret dem i meget usikre
>> Thailandske aktier eller lignende). Hvis M ikke havde spillet, havde han
>> haft 500.000 kr., og der havde således været 1.000.000 kr. til deling,
>> hvoraf de hver skulle have 500.000 kr. Da der nu kun er 700.000 kr. til
>> delingen vil K derfor kun få 350.000 kr.
>
> Næsten rigtigt
>
> Ifølge min simple regnestok må der være 800.000 (M's boslod er 300 fra M
> og K's 500)
>
>> K kan derfor, jf. Æ2(RVL) § 23, stk. 2, trække 200.000 kr. forlods ud af
>> det
>> beholdne fællesbo (som jo er 700.000 kr.). Derfor er der 300.000 hos M,
>> og
>> 300.000 hos K = 600.000 i det beholdne fællesbo, som skal deles i 2. De
>> får
>> hver 300.000 kr., men H har jo samtidig taget 200.000 kr. ud, og bliver
>> derfor stillet som om M ikke havde spillet. (da deres bosloder så vil
>> være:
>> M = 300.000 kr., og K = 500.000 kr.)
>
> Din forklaring af principperne er rigtig men tallene svipser lidt.
>
> Fællesboet er på 800.000 jf. ovenfor.
>
> Hvis M ikke havde spillet (som der står i de to sidste linier) ville
> boslodderne have været på M=500.000 og K=500.000
>
>
>
> --
> Venlig hilsen
>
> Jesper Brock
> 80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
> www.flashlight-gruppen.dk

hehe, ja jeg ved ikke helt hvad der er sket i eksemplet, men under alesbo's
indlæg skulle det være rettet..!

---

leWorm wrote:

> Nu står jeg og skal til eksamen i Familie & Arveret her på mandag, og så er jeg blevet lidt i tvivl om følgende punkter:

> Hvad er en Æ2 §15, stk. 2 rettighed?

Det kan f.eks. være pensionsrettigheder, erstatningssum for uheld og
lignende. Du kan læse om det i et særligt afsnit i Linda Nielsen.

> Samt brugen af Æ2 §23, stk. 2 (gerne med eksempler)

Det giver næsten sig selv, og er primært interessant ved skilsmisse
eller dødsfald (som stk. 1). Hvis jeg har et sommerhus som fuldstændigt
særeje og så bruger min kones og min fælles formue til at forøge værdien
på sommerhuset (installerer swimmingpool eller lignende), så jeg reelt
har overført penge fra min kone, kan hun påberåbe sig bestemmelsen. Det
samme kan hendes arvinger, hvis hun dør.

> Samt er der nogen der har nogle gode fif til eksamen? :)

Vær godt orienteret i Æ1+Æ2 samt dødsboskifteloven. Det er også godt at
kende de relevante bestemmelser i KKL. Eksamen er som regel ikke særlig
svær, men undervurderes af mange studerende. Så vær godt forberedt uden
at gå i panik.

Held og lykke :)

Mvh
Kevin Edelvang