---

Hej,
jeg har købt en bærbar pc til min virksomhed. Købet blev fortaget over
nettet, så jeg har aldrig set computeren inden den ankom. Jeg talte med
sælger forud for købet, og fortalte ham, at en forudsætning for købet var,
at lydudgangen ikke sad på fronten - hvilket han forsikrede mig for, at den
ikke gjorde. Men det gør den.

Jeg skrev en mail til sælger, for at annullere købet, grundet 'manglen'.
Han skriver tilbage, at jeg ikke kan få pengene tilbage da den er købt i
virksomhedens navn - men han kan ombytte den til en anden. Sælger har
erkendt, at han tog fej mht. lydudgangen.

Kan det passe, at han ikke skal tilbyde at tilbagebetale beløbet når jeg har
købt computeren under falske forudsætninger?

Mvh
/Dumrian

---

Scripsit "Dumrian" <my-reed-addressXCXC@pc.dk>

> jeg har købt en bærbar pc til min virksomhed. Købet blev fortaget over
> nettet, så jeg har aldrig set computeren inden den ankom. Jeg talte med
> sælger forud for købet, og fortalte ham, at en forudsætning for købet var,
> at lydudgangen ikke sad på fronten - hvilket han forsikrede mig for, at den
> ikke gjorde. Men det gør den.

Det er en mangel, og dine mangelsbeføjelser efter købelovens §§ 42ff
træder derfor i kraft. Som udgangspunkt har du ret til at hæve købet
(§43), dvs returnere varen og få dine penge igen. Det gælder dog ikke
hvis sælger tilbyder i stedet at levere en vare der lever op til dine
specifikationer (§49).

> Jeg skrev en mail til sælger, for at annullere købet, grundet 'manglen'.
> Han skriver tilbage, at jeg ikke kan få pengene tilbage da den er købt i
> virksomhedens navn - men han kan ombytte den til en anden.

Sælger er forvirret. Han tror du vil benytte forbrugerlovgivningens
fortrydelsesret, mens du i virkeligheden er ude på at hæve på grund af
en mangel. Fortrydelsesretten gælder kun forbrugere, men
mangelsbeføjelser har en erhvervsmæssig køber også.

--
Henning Makholm "Instead of producing a better plan they
had the cheek to ask me what I proposed."

---

> Det er en mangel, og dine mangelsbeføjelser efter købelovens §§ 42ff
> træder derfor i kraft. Som udgangspunkt har du ret til at hæve købet
> (§43), dvs returnere varen og få dine penge igen. Det gælder dog ikke
> hvis sælger tilbyder i stedet at levere en vare der lever op til dine
> specifikationer (§49).


Du vil i dette tilfælde kunne påberåbe dig at den nye maskine bliver
forsinket, og da der er tale om et handelskøb er enhver forsinkelse
væsentlig.!
Så jo du kan godt hæve handlen!

mvh. stud.jur Christian Madsen

---

Christian Madsen skrev:

>> (§43), dvs returnere varen og få dine penge igen. Det gælder dog ikke
>> hvis sælger tilbyder i stedet at levere en vare der lever op til dine
>> specifikationer (§49).

> Du vil i dette tilfælde kunne påberåbe dig at den nye maskine bliver
> forsinket, og da der er tale om et handelskøb er enhver forsinkelse
> væsentlig.!
> Så jo du kan godt hæve handlen!

§ 49. Tilbyder sælgeren at afhjælpe en mangel eller at foretage
   omlevering, må køberen dermed lade sig nøje, hvis det kan ske
   inden udløbet af den tid, da han er pligtig at afvente
   levering (jf. § 21), og det åbenbart ikke kan medføre
   omkostning eller ulempe for ham.

Det kommer altså an på hvorlænge køber er forpligtet til at
vente.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamfilius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:4457916c$0$8100$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> § 49. Tilbyder sælgeren at afhjælpe en mangel eller at foretage
> omlevering, må køberen dermed lade sig nøje, hvis det kan ske
> inden udløbet af den tid, da han er pligtig at afvente
> levering (jf. § 21), og det åbenbart ikke kan medføre
> omkostning eller ulempe for ham.
>
> Det kommer altså an på hvorlænge køber er forpligtet til at
> vente.


Køber er forpligtet til at vente til det aftalte leveringstidspunkt - det er
groft sagt indholdet af §21. Da leveringstidspunktet *er* indtruffet, finder
§49 ikke umiddelbart anvendelse.

Forlang købet hævet efter Købelovens §42. Sælger har direkte givet forkerte
oplysninger (=svig), så det er uden relevans at diskutere, om manglen er
væsentlig eller ej.


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

---

"Jesper Brock" <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> skrev i en meddelelse
news:44579bf8$0$161$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Bertel Lund Hansen" <nospamfilius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
> news:4457916c$0$8100$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>> § 49. Tilbyder sælgeren at afhjælpe en mangel eller at foretage
>> omlevering, må køberen dermed lade sig nøje, hvis det kan ske
>> inden udløbet af den tid, da han er pligtig at afvente
>> levering (jf. § 21), og det åbenbart ikke kan medføre
>> omkostning eller ulempe for ham.
>>
>> Det kommer altså an på hvorlænge køber er forpligtet til at
>> vente.
>
>
> Køber er forpligtet til at vente til det aftalte leveringstidspunkt - det
> er groft sagt indholdet af §21. Da leveringstidspunktet *er* indtruffet,
> finder §49 ikke umiddelbart anvendelse.
>
> Forlang købet hævet efter Købelovens §42. Sælger har direkte givet
> forkerte oplysninger (=svig), så det er uden relevans at diskutere, om
> manglen er væsentlig eller ej.
>
>
> --
> Venlig hilsen
>
> Jesper Brock
> 80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
> www.flashlight-gruppen.dk


Enig!

---

Jesper Brock <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> wrote:

> Forlang købet hævet efter Købelovens §42. Sælger har direkte
> givet forkerte oplysninger (=svig), så det er uden relevans at
> diskutere, om manglen er væsentlig eller ej.

Det er vel ikke nødvendigvis svig? En anden mulighed er at sælger har
husket forkert mht. hvor lydudgangen sad (ikke at det gør nogen forskel
i relation til om der foreligger en mangel).

--
Jesper Lund

---

"Jesper Brock" <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> skrev i en meddelelse
news:44579bf8$0$161$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Køber er forpligtet til at vente til det aftalte leveringstidspunkt - det
> er groft sagt indholdet af §21. Da leveringstidspunktet *er* indtruffet,
> finder §49 ikke umiddelbart anvendelse.

Selvom levering er sket, så er det vel ikke ensbetydende med, at det aftalte
leveringstidspunkt er overskredet.
Der kan være aftalt en leveringsfrist (evt. som en del af
handelsbetingelserne), som ikke er overskredet.

Hvis leveringsfristen afbrydes ved levering, vil det jo afskære alle fra at
benytte omlevering ved mangelsindsigelser i handelskøb, og det er ikke min
opfattelse, at det forholder sig sådan.

/Per

---

"per christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
news:4458ace6$0$195$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hvis leveringsfristen afbrydes ved levering, vil det jo afskære alle fra
> at benytte omlevering ved mangelsindsigelser i handelskøb, og det er ikke
> min opfattelse, at det forholder sig sådan.


Jeg forstår ikke lige, hvordan du kan nå frem til det ræsonnement ud fra mit
indlæg?

Når der ikke er aftalt et andet leveringstidspunkt, må leveringstidspunktet
være det tidspunkt, hvor overgivelsen rent faktisk sker. Dermed har sælger
ikke længere ret til at *kræve*, at køber må nøjes med omlevering eller
mangelsudbedring, jf. KBL §49.

At sælger ikke har *ret* til at kræve at køber "nøjes" med omlevering er jo
på ingen måde det samme som at sige, at omlevering aldrig kan være en
løsning - den skal bare aftales mellem køber og sælger. Sælger kan ikke
ensidigt vælge, at omlevering er løsningen.

Læg iøvrigt mærke til at købers beføjelse til at hæve købet efter KBL §42
kun er gældende ved *væsentlige* mangler. Uvæsentlige mangler kan sælger
stadig i stort omfang selv afgøre, hvordan han vil kompensere køber for.


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

---

"Jesper Brock" <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4458b913$0$174$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "per christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
> news:4458ace6$0$195$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>> Hvis leveringsfristen afbrydes ved levering, vil det jo afskære alle fra
>> at benytte omlevering ved mangelsindsigelser i handelskøb, og det er ikke
>> min opfattelse, at det forholder sig sådan.
>
>
> Jeg forstår ikke lige, hvordan du kan nå frem til det ræsonnement ud fra
> mit indlæg?
>
> Når der ikke er aftalt et andet leveringstidspunkt, må
> leveringstidspunktet være det tidspunkt, hvor overgivelsen rent faktisk
> sker. Dermed har sælger

Jeg mener, at der muligvis i den konkrete sag er aftalt en leveringsfrist,
der ikke er overskredet ved leverigstidspunktet.

Det skal jo lige afklares førend § 21, stk. 3 kan anvendes.

/Per

---

"per christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
news:4458ba36$0$158$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Jesper Brock" <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:4458b913$0$174$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>
>> "per christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
>> news:4458ace6$0$195$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>> Hvis leveringsfristen afbrydes ved levering, vil det jo afskære alle fra
>>> at benytte omlevering ved mangelsindsigelser i handelskøb, og det er
>>> ikke min opfattelse, at det forholder sig sådan.
>>
>>
>> Jeg forstår ikke lige, hvordan du kan nå frem til det ræsonnement ud fra
>> mit indlæg?
>>
>> Når der ikke er aftalt et andet leveringstidspunkt, må
>> leveringstidspunktet være det tidspunkt, hvor overgivelsen rent faktisk
>> sker. Dermed har sælger
>
> Jeg mener, at der muligvis i den konkrete sag er aftalt en leveringsfrist,
> der ikke er overskredet ved leverigstidspunktet.
>
> Det skal jo lige afklares førend § 21, stk. 3 kan anvendes.
>
> /Per

Nej, da det er det faktiske leveringstidspunkt der ligges til grund, ikke
det aftalte!

Mvh. stud.jur Christian Madsen

---

"Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
news:4458e0c7$0$11698$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> det er det faktiske leveringstidspunkt der ligges til grund, ikke det
> aftalte!

Det er ikke korrekt

Se Købelovens §49.


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

---

"Jesper Brock" <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4458e8d0$0$176$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
> news:4458e0c7$0$11698$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>> det er det faktiske leveringstidspunkt der ligges til grund, ikke det
>> aftalte!
>
> Det er ikke korrekt
>
> Se Købelovens §49.
>
>
> --
> Venlig hilsen
>
> Jesper Brock
> 80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
> www.flashlight-gruppen.dk

I dette tilfælde er § 49 bare ikke anvendelig, da der er tale om et
handelskøb, jf. note 309 i karnov, jf. KBL § 21, stk. 3.

---

"Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
news:4458f11c$0$8068$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> I dette tilfælde er § 49 bare ikke anvendelig, da der er tale om et
> handelskøb, jf. note 309 i karnov, jf. KBL § 21, stk. 3.

Prøv lige at læse noten igen


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

---

"Jesper Brock" <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> skrev i en meddelelse
news:445903c9$0$144$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
> news:4458f11c$0$8068$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>> I dette tilfælde er § 49 bare ikke anvendelig, da der er tale om et
>> handelskøb, jf. note 309 i karnov, jf. KBL § 21, stk. 3.
>
> Prøv lige at læse noten igen
>
>
> --
> Venlig hilsen
>
> Jesper Brock
> 80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
> www.flashlight-gruppen.dk

Jeg skal med glæde indrømme at jeg kun læste den 1. linie.

---

Christian Madsen wrote:

[klip]

> I dette tilfælde er § 49 bare ikke anvendelig, da der er tale om et
> handelskøb, jf. note 309 i karnov, jf. KBL § 21, stk. 3.

Forkert anvendelse af jus og misforståelse af litteraturen. Jeg spår en
omeksamen i din nærmeste fremtid.

/Rune

---

"Rune" <xx@xx.invalid> skrev i en meddelelse
news:44590aaa$0$9303$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Christian Madsen wrote:
>
> [klip]
>
>> I dette tilfælde er § 49 bare ikke anvendelig, da der er tale om et
>> handelskøb, jf. note 309 i karnov, jf. KBL § 21, stk. 3.
>
> Forkert anvendelse af jus og misforståelse af litteraturen. Jeg spår en
> omeksamen i din nærmeste fremtid.
>
> /Rune

Det skulle da undre mig meget, eftersom jeg får 8-10 i mine opgaver

---

"Rune" <xx@xx.invalid> skrev i en meddelelse
news:44590aaa$0$9303$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Christian Madsen wrote:
>
> [klip]
>
>> I dette tilfælde er § 49 bare ikke anvendelig, da der er tale om et
>> handelskøb, jf. note 309 i karnov, jf. KBL § 21, stk. 3.
>
> Forkert anvendelse af jus og misforståelse af litteraturen. Jeg spår en
> omeksamen i din nærmeste fremtid.
>
> /Rune

Jeg har godt nok kun været til en eksamen, som jeg dog også overvejer at
tage om, da den trak mit snit ned på 11.

---

"Jesper Brock" <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4458e8d0$0$176$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
> news:4458e0c7$0$11698$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>> det er det faktiske leveringstidspunkt der ligges til grund, ikke det
>> aftalte!
>
> Det er ikke korrekt
>
> Se Købelovens §49.
>
>
> --
> Venlig hilsen
>
> Jesper Brock
> 80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
> www.flashlight-gruppen.dk

Kære Jesper.

Du gjorde mig faktisk så meget i tvivl at jeg fandt mine køberetsbog frem,
hvorfra følgende citat stammer (om sælgers afhjælpningsret):

"købelovskommentar s. 887, hvor det anføres at sælgerens valg af
leveringstidspunkt er bindende for denne, således at der ikke er
afhjælpningsret for den resterende del af det oprindeligt aftalte
tidspunkt".

Det kan være at jeg har misforstået noget, men vil du ikke tolke det til at
det er det faktiske leveringstidspunkt der er det afgørende?

Mvh. stud.jur Christian Madsen

---

"Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
news:44591094$0$11660$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>
> "Jesper Brock" <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:4458e8d0$0$176$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>
>> "Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
>> news:4458e0c7$0$11698$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>>> det er det faktiske leveringstidspunkt der ligges til grund, ikke det
>>> aftalte!
>>
>> Det er ikke korrekt
>>
>> Se Købelovens §49.
>>
>>
>> --
>> Venlig hilsen
>>
>> Jesper Brock
>> 80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
>> www.flashlight-gruppen.dk
>
> Kære Jesper.
>
> Du gjorde mig faktisk så meget i tvivl at jeg fandt mine køberetsbog frem,
> hvorfra følgende citat stammer (om sælgers afhjælpningsret):
>
> "købelovskommentar s. 887, hvor det anføres at sælgerens valg af
> leveringstidspunkt er bindende for denne, således at der ikke er
> afhjælpningsret for den resterende del af det oprindeligt aftalte
> tidspunkt".
>
> Det kan være at jeg har misforstået noget, men vil du ikke tolke det til
> at det er det faktiske leveringstidspunkt der er det afgørende?
>
> Mvh. stud.jur Christian Madsen
>

tidspunkt = tidsrum

---

"Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
news:44591094$0$11660$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> "købelovskommentar s. 887, hvor det anføres at sælgerens valg af
> leveringstidspunkt er bindende for denne, således at der ikke er
> afhjælpningsret for den resterende del af det oprindeligt aftalte
> tidspunkt".
>
> Det kan være at jeg har misforstået noget, men vil du ikke tolke det til
> at det er det faktiske leveringstidspunkt der er det afgørende?


Nu er det jo svært at kommentere på fire linier uden at vide, hvilken
kontekst de er klippet ud af, så det vil jeg afholde mig fra.

Jeg vil indtil andet er bevist henholde mig til Karnovs note 309 til KBL
§49, som bekræfter, at sælger kan foretage omlevering indtil
leveringstidspunktet er indtrådt.
Da dette formentlig er sort snak for ikke-juristerne, så lad os lige slå
fast at "levering" ikke er synonymt med den begivenhed, at køber får varen i
hænde - denne begivenhed hedder "overgivelse". Levering er den begivenhed,
der gør, at sælger har opfyldt sin kontraktlige forpligtelse, og risikoen
overgår til køber.
Et eksempel: En forsendelse er solgt med handelsbetingelserne "free on
board", og levering er dermed sket i det øjeblik, hvor sælger leverer varen
ombord på et skib, som skal bringe varen videre til køber. I det øjeblik
varen står på skibet, har sælger jo opfyldt sine forpligtelser, og hvordan
varen kommer videre er købers problem, ligesom det er købers ansvarm hvis
varen forgår under den videre transport.

Levering og overgivelse vil ofte (men altså ikke altid) finde sted samtidig.
I den aktuelle sag antager jeg, at de to begivenheder har fundet sted
samtidig, da vi ikke har fået oplyst, at der skulle være aftalt en
leveringsfrist. Dermed er levering sket og leveringstidspunktet altså
indtrådt.


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

---

"Jesper Brock" <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> skrev i en meddelelse
news:44591c0d$0$193$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
> news:44591094$0$11660$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>> "købelovskommentar s. 887, hvor det anføres at sælgerens valg af
>> leveringstidspunkt er bindende for denne, således at der ikke er
>> afhjælpningsret for den resterende del af det oprindeligt aftalte
>> tidspunkt".
>>
>> Det kan være at jeg har misforstået noget, men vil du ikke tolke det til
>> at det er det faktiske leveringstidspunkt der er det afgørende?
>
>
> Nu er det jo svært at kommentere på fire linier uden at vide, hvilken
> kontekst de er klippet ud af, så det vil jeg afholde mig fra.
>
> Jeg vil indtil andet er bevist henholde mig til Karnovs note 309 til KBL
> §49, som bekræfter, at sælger kan foretage omlevering indtil
> leveringstidspunktet er indtrådt.
> Da dette formentlig er sort snak for ikke-juristerne, så lad os lige slå
> fast at "levering" ikke er synonymt med den begivenhed, at køber får varen
> i hænde - denne begivenhed hedder "overgivelse". Levering er den
> begivenhed, der gør, at sælger har opfyldt sin kontraktlige forpligtelse,
> og risikoen overgår til køber.
> Et eksempel: En forsendelse er solgt med handelsbetingelserne "free on
> board", og levering er dermed sket i det øjeblik, hvor sælger leverer
> varen ombord på et skib, som skal bringe varen videre til køber. I det
> øjeblik varen står på skibet, har sælger jo opfyldt sine forpligtelser, og
> hvordan varen kommer videre er købers problem, ligesom det er købers
> ansvarm hvis varen forgår under den videre transport.
>
> Levering og overgivelse vil ofte (men altså ikke altid) finde sted
> samtidig. I den aktuelle sag antager jeg, at de to begivenheder har fundet
> sted samtidig, da vi ikke har fået oplyst, at der skulle være aftalt en
> leveringsfrist. Dermed er levering sket og leveringstidspunktet altså
> indtrådt.
>
>
> --
> Venlig hilsen
>
> Jesper Brock
> 80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
> www.flashlight-gruppen.dk

Jeg er klar over at der er forskel på levering og overgivelse..!
Jeg tror faktisk at vi er enige, men at vi bare taler forbi hinanden. Jeg er
enig med dig i, at han kan afhjæpe indtil leveringstidspunktet. Det jeg
siger er bare, at hvis jeg køber en vare som skal leveres d. 10. juni, men
som allerede kommer d. 1. juni, hvor den er behæftet med en mangel, kan
sælger ikke bruge KBL § 49 (med mindre der er aftalt, hvilket er det som
stør før mit citat), da det faktiske leveringstidspunkt bliver det bindende
for sælger (forudsat som du rigtigt skriver at levering = overgivelse)
Er vi ikke enige der?

Mvh. stud.jur Christian Madsen

---

Christian Madsen wrote:

[klip]

> Det kan være at jeg har misforstået noget, men vil du ikke tolke det til at
> det er det faktiske leveringstidspunkt der er det afgørende?

Som alt andet her i livet er spørgsmålet mere nuanceret end som så.

På s. 886 i ovennævnte værk står der i brødteksten med fede typer:
"I handelskøb vil afhjælpningsretten herefter praktisk slet ikke kunne
komme på tale *efter den aftalte leveringstid*, idet enhver forsinkelse
er væsentlig og ævebegrundende, jfr. kbl § 21, stk. 3."

så kommer der noget petittekst, der irrelevant for dette spørgsmål.

Så kommmer brødteksten igen på s. 887 øverst med følgende:

"Såfremt sælgeren har leveret salgsgenstanden tidligere, end han efter
den aftalte leveringstid var forpligtet til, kan der selv i handelskøb
principielt blive mulighed for sælgeren for at foretage afhjælpning
inden for tidsrammen i kbl. § 49."

så vidt jeg læser resten af s. 887, hvorfra du iøvrigt ikke citerer
korrekt, så mener forfatterne, at sælger bliver bundet af sit valg i
forhold til § 49, hvis køber har været forpligtet til at modtage varen
på dette tidspunkt, f.eks. hvis der har været aftalt et
leveringstidsrum, hvor det jo som bekendt er sælgeren, der som
udgangspunkt har valgretten.

I øvrigt sluttes emnet af på s. 887 med følgende petittekst:

"Som anført af Almén p. 660, note 22, ville formuleringen af
bestemmelsen i kbl. § 49 have vundet i klarhed, hvis henvisningen til
princippet i kbl. § 21 var erstattet med en bestemmelse om, at sælgeren
i handelskøb ikke kunne foretage afhjælpning efter det fastsatte
leveringstidspunkt."

/Rune

Held og lykke med eksamen

---

"Rune" <xx@xx.invalid> skrev i en meddelelse
news:44592f67$0$7637$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Christian Madsen wrote:
>
> [klip]
>
>> Det kan være at jeg har misforstået noget, men vil du ikke tolke det til
>> at det er det faktiske leveringstidspunkt der er det afgørende?
>
> Som alt andet her i livet er spørgsmålet mere nuanceret end som så.
>
> På s. 886 i ovennævnte værk står der i brødteksten med fede typer:
> "I handelskøb vil afhjælpningsretten herefter praktisk slet ikke kunne
> komme på tale *efter den aftalte leveringstid*, idet enhver forsinkelse er
> væsentlig og ævebegrundende, jfr. kbl § 21, stk. 3."
>
> så kommer der noget petittekst, der irrelevant for dette spørgsmål.
>
> Så kommmer brødteksten igen på s. 887 øverst med følgende:
>
> "Såfremt sælgeren har leveret salgsgenstanden tidligere, end han efter den
> aftalte leveringstid var forpligtet til, kan der selv i handelskøb
> principielt blive mulighed for sælgeren for at foretage afhjælpning inden
> for tidsrammen i kbl. § 49."
>
> så vidt jeg læser resten af s. 887, hvorfra du iøvrigt ikke citerer
> korrekt, så mener forfatterne, at sælger bliver bundet af sit valg i
> forhold til § 49, hvis køber har været forpligtet til at modtage varen på
> dette tidspunkt, f.eks. hvis der har været aftalt et leveringstidsrum,
> hvor det jo som bekendt er sælgeren, der som udgangspunkt har valgretten.
>
> I øvrigt sluttes emnet af på s. 887 med følgende petittekst:
>
> "Som anført af Almén p. 660, note 22, ville formuleringen af bestemmelsen
> i kbl. § 49 have vundet i klarhed, hvis henvisningen til princippet i kbl.
> § 21 var erstattet med en bestemmelse om, at sælgeren i handelskøb ikke
> kunne foretage afhjælpning efter det fastsatte leveringstidspunkt."
>
> /Rune
>
> Held og lykke med eksamen

Kære Rune!
Jeg har ikke købelovskommentar, men som du kunne se i mit indlæg er det et
citat fra en anden bog, og du må meget gerne slå op i den. Der er tale om
Aftaler og Mellemmænd, af Palle Bo Madsen og Lennart Lynge Andersen, hvorfra
følgende citat er taget. Eftersom det er den som er mit pensum, og det er
deres fortolkning har jeg tænkt mig at tage udgangspunkt i det.

Mvh. Christian Madsen.
PS: Mange tak, fik lige min prøveeksamen tilbage, og det ser desværre ikke
ud til en omprøve...

---

Da jeg åbenbart misforstår litteraturen, vil jeg gerne have din kommentar
til en fortolkning af følgende?
Der er tale om note 310 i Karnovs lovsamling til købeloven: "Selvom sælgeren
leverer før leveringstiden, eller han har betinget sig et vist tidsrum og
har leveret inden dettes udløb, har han næppe som følge heraf adgang til
rettelse, jf. Sp. del I 254.
Af ordene »åbenbart ikke« følger, at enhver tvivl om, hvorvidt rettelse kan
medføre omkostninger eller ulempe for køberen, kommer denne til gode."??

Mvh. stud.jur Christian Madsen

---

Christian Madsen wrote:


> Da jeg åbenbart misforstår litteraturen,

Dette var en henvisning til din udlægning af note 309, som du jo selv
erkendte at have misforstået.

> vil jeg gerne have din kommentar til en fortolkning af følgende?

Ikke andet end at det støtter min indledende kommentar. Tingene er mere
nuanceret end som så.

/Rune

---

"Rune" <xx@xx.invalid> skrev i en meddelelse
news:445a51ae$0$7637$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Christian Madsen wrote:
>
>
>> Da jeg åbenbart misforstår litteraturen,
>
> Dette var en henvisning til din udlægning af note 309, som du jo selv
> erkendte at have misforstået.
>
>> vil jeg gerne have din kommentar til en fortolkning af følgende?
>
> Ikke andet end at det støtter min indledende kommentar. Tingene er mere
> nuanceret end som så.
>
> /Rune

Og det er din fortolkning?
Jeg tror at denne diskussion er løbet ud på et sidespor, hvorfor jeg ikke
agter at bruge mere tid på den. Jeg vil stadig holde fast i, at hvis jeg
køber en vare til levering d. 10, og den kommer d. 5, behæftet med mangel,
kan sælge ikke ved at påberåbe sig KBL § 49, få en chance til, til at kunne
levere, blot han gør det inden d. 10.

mvh. stud.jur Christian Madsen

---

Christian Madsen wrote:
>Jeg vil stadig holde fast i, at hvis jeg
> køber en vare til levering d. 10, og den kommer d. 5, behæftet med mangel,
> kan sælge ikke ved at påberåbe sig KBL § 49, få en chance til, til at kunne
> levere, blot han gør det inden d. 10.

Den udtalelse ville du nok kunne gøre lidt mere skudsikker ved at rette
"kommer" til "leveres".

Jeg tænker her på tilfælde, hvor varens ankomst på leveringsadressen
ikke i sig selv udgør en komplet levering, f.eks. fordi der også er
aftalt opstilling som en del af leverancen.

--
Allan Olesen

---

"Allan Olesen" <usenet.02.2006.allan@spamcheck.dk> skrev i en meddelelse
news:445a73ce$0$175$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Christian Madsen wrote:
>>Jeg vil stadig holde fast i, at hvis jeg køber en vare til levering d. 10,
>>og den kommer d. 5, behæftet med mangel, kan sælge ikke ved at påberåbe
>>sig KBL § 49, få en chance til, til at kunne levere, blot han gør det
>>inden d. 10.
>
> Den udtalelse ville du nok kunne gøre lidt mere skudsikker ved at rette
> "kommer" til "leveres".
>
> Jeg tænker her på tilfælde, hvor varens ankomst på leveringsadressen ikke
> i sig selv udgør en komplet levering, f.eks. fordi der også er aftalt
> opstilling som en del af leverancen.
>
> --
> Allan Olesen

Når du snakker levering, mener du så levering i køberetlig forstand (altså
risikoovergang), eller mener du overgivelse? Jeg er ikke helt med på hvor du
vil hen med det sidste du skriver, hvad mener du om de tilfælde?

---

"Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
news:445a469e$0$11698$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Da jeg åbenbart misforstår litteraturen, vil jeg gerne have din kommentar
> til en fortolkning af følgende?
> Der er tale om note 310 i Karnovs lovsamling til købeloven: "Selvom
> sælgeren leverer før leveringstiden, eller han har betinget sig et vist
> tidsrum og har leveret inden dettes udløb, har han næppe som følge heraf
> adgang til rettelse, jf. Sp. del I 254.

Nu skal du altså snart lære at læse en lovtekst, og de kommentarer der
følger med.... og iøvrigt holde op med at klippe ting ud af kontekst.

Vi snupper lige §49, stk.1 - jeg har med vilje ladet tallet 310 stå, så vi
kan se, hvad noten refererer til:
"§ 49. Tilbyder sælgeren at afhjælpe en mangel eller at foretage omlevering,
må køberen dermed lade sig nøje, hvis det kan ske inden udløbet af den tid,
da han er pligtig at afvente levering (jf § 21), og det åbenbart ikke(310)
kan medføre omkostning eller ulempe for ham.

Note 310 uddyber altså situationer, hvor det skal afgøres om
omlevering/afhjælpning vil være til omkostning eller ulempe for køber - i så
fald kan sælger nemlig "slippe" med omlevering/afhjælpning.
Er der blot den mindste tvivl, afgøres sagen i købers favør - også selvom
sælger mener, at leveringstiden endnu ikke er nået, og han derfor mener sig
berettiget til at omlevere.



--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

---

"Jesper Brock" <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> skrev i en meddelelse
news:445a528c$0$150$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
> news:445a469e$0$11698$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>> Da jeg åbenbart misforstår litteraturen, vil jeg gerne have din kommentar
>> til en fortolkning af følgende?
>> Der er tale om note 310 i Karnovs lovsamling til købeloven: "Selvom
>> sælgeren leverer før leveringstiden, eller han har betinget sig et vist
>> tidsrum og har leveret inden dettes udløb, har han næppe som følge heraf
>> adgang til rettelse, jf. Sp. del I 254.
>
> Nu skal du altså snart lære at læse en lovtekst, og de kommentarer der
> følger med.... og iøvrigt holde op med at klippe ting ud af kontekst.
>
> Vi snupper lige §49, stk.1 - jeg har med vilje ladet tallet 310 stå, så vi
> kan se, hvad noten refererer til:
> "§ 49. Tilbyder sælgeren at afhjælpe en mangel eller at foretage
> omlevering, må køberen dermed lade sig nøje, hvis det kan ske inden
> udløbet af den tid, da han er pligtig at afvente levering (jf § 21), og
> det åbenbart ikke(310) kan medføre omkostning eller ulempe for ham.
>
> Note 310 uddyber altså situationer, hvor det skal afgøres om
> omlevering/afhjælpning vil være til omkostning eller ulempe for køber - i
> så fald kan sælger nemlig "slippe" med omlevering/afhjælpning.
> Er der blot den mindste tvivl, afgøres sagen i købers favør - også selvom
> sælger mener, at leveringstiden endnu ikke er nået, og han derfor mener
> sig berettiget til at omlevere.
>
>
>
> --
> Venlig hilsen
>
> Jesper Brock
> 80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
> www.flashlight-gruppen.dk

Jeg kan ikke se hvorfra du udleder dette. Jeg støtter mig til det citat som
er i min lærebog!

---

"Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
news:445a5378$0$11671$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Jeg kan ikke se hvorfra du udleder dette. Jeg støtter mig til det citat
> som er i min lærebog!

Prøv Noterne 309 og 310 til karnovs lovsamling - de skal læses i sammenhæng
med lovteksten, du kan ikke bare klippe dem ud af kontekst.

Jeg kan ikke kommentere på, hvad du mener der står i din lærebog, da vi i
Odense bruger "Dansk Privatret", kapitel 10 og 11 som pensum for køberetten.
Jeg hæfter mig dog ved, at Rune Wold (som åbenbart er i besiddelse af samme
bog) mener, at du fejlciterer - og at Runes udlægning iøvrigt er
overensstemmende med min (så vidt jeg da kan se


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

---

"Jesper Brock" <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> skrev i en meddelelse
news:445a657d$0$198$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
> news:445a5378$0$11671$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>> Jeg kan ikke se hvorfra du udleder dette. Jeg støtter mig til det citat
>> som er i min lærebog!
>
> Prøv Noterne 309 og 310 til karnovs lovsamling - de skal læses i
> sammenhæng med lovteksten, du kan ikke bare klippe dem ud af kontekst.
>
> Jeg kan ikke kommentere på, hvad du mener der står i din lærebog, da vi i
> Odense bruger "Dansk Privatret", kapitel 10 og 11 som pensum for
> køberetten. Jeg hæfter mig dog ved, at Rune Wold (som åbenbart er i
> besiddelse af samme bog) mener, at du fejlciterer - og at Runes udlægning
> iøvrigt er overensstemmende med min (så vidt jeg da kan se
>
>
> --
> Venlig hilsen
>
> Jesper Brock
> 80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
> www.flashlight-gruppen.dk

Den bog Rune citerer fra er ikke den jeg har. I min bog har forfatterne
valgt at lave udhævelsen der og bygger deres teori op derom, hvorfor jeg
ikke skal sige om de har citeret forkert. (hvilket jeg dog ikke regner med).
Jeg skal bare lige være sikker på at du har forstået min påstand (som jeg
også skrev til Rune): Hvis jeg køber (eks. en computer) som skal leveres d.
10. juni, men allerede får den d. 3. juni, (med en mangel), kan sælger IKKE
benytte sig af KBL § 49, da han allerede har leveret, således at han altså
ikke få "ekstra chancer" for at levere mangelfrit når først han har leveret
noget han mener opfylder aftalen.

Jeg har desuden forelagt spørgsmålet for en kompetent underviser, som gav
mig ret heri (samme eksempel benyttet).

Bare for at være sikker på jeg har forstået hvad du mener:?
Jeg bestiller noget som skal leveres d. 10. juni, som dog allerede kommer d.
3. juni (med mangler), kan sælger frit levere om igen og igen og igen,
indtil d. 10.?

Mvh. stud.jur Christian Madsen

---

"Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
news:445a6ae1$0$12401$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Bare for at være sikker på jeg har forstået hvad du mener:?
> Jeg bestiller noget som skal leveres d. 10. juni, som dog allerede kommer
> d. 3. juni (med mangler), kan sælger frit levere om igen og igen og igen,
> indtil d. 10.?

Ja - *medmindre* det påfører dig som køber ulempe eller omkostninger. Jeg
synes, det fremgår ret tydeligt af KBL §49.

"§ 49. Tilbyder sælgeren at afhjælpe en mangel eller at foretage omlevering,
må køberen dermed lade sig nøje, hvis det kan ske inden udløbet af den tid,
da han er pligtig at afvente levering (jf § 21), og det åbenbart ikke kan
medføre omkostning eller ulempe for ham."

Jeg vil så erklære mig enig med din "kompetente underviser" så langt, at
diskussionen mest er teoretisk. Det er vel altid til ulempe for køber, at
han ikke straks kan disponere over varen, og dermed er anvendelse af §49 i
handelskøb svært i praksis.... men at det er svært i praksis er i princippet
teorien uvedkommende.


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

---

"Jesper Brock" <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> skrev i en meddelelse
news:445a6ea1$0$140$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
> news:445a6ae1$0$12401$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>> Bare for at være sikker på jeg har forstået hvad du mener:?
>> Jeg bestiller noget som skal leveres d. 10. juni, som dog allerede kommer
>> d. 3. juni (med mangler), kan sælger frit levere om igen og igen og igen,
>> indtil d. 10.?
>
> Ja - *medmindre* det påfører dig som køber ulempe eller omkostninger. Jeg
> synes, det fremgår ret tydeligt af KBL §49.
>
> "§ 49. Tilbyder sælgeren at afhjælpe en mangel eller at foretage
> omlevering, må køberen dermed lade sig nøje, hvis det kan ske inden
> udløbet af den tid, da han er pligtig at afvente levering (jf § 21), og
> det åbenbart ikke kan medføre omkostning eller ulempe for ham."
>
> Jeg vil så erklære mig enig med din "kompetente underviser" så langt, at
> diskussionen mest er teoretisk. Det er vel altid til ulempe for køber, at
> han ikke straks kan disponere over varen, og dermed er anvendelse af §49 i
> handelskøb svært i praksis.... men at det er svært i praksis er i
> princippet teorien uvedkommende.
>
>
> --
> Venlig hilsen
>
> Jesper Brock
> 80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
> www.flashlight-gruppen.dk

Problemet er blot, at det vil kræve at køber har fuld råderet over
genstanden. Afsnittet er taget fra Aftaler og mellemmænd side 154,
overskriften til kapitlet hedder: 4.3 Forhold som afskærer køberens
misligholdelsesbeføjelser, hvor der står følgende (hele sætningen): "Længden
af det tidsrum, hvori sælgeren har afhjælpningsret, afhænger bl.a. af, om
køberen har mulighed for i mellemtiden at disponere uforstyrret over
genstanden".
Jeg vil mene at det stort set aldrig vil være tilfældet at det kan gøres
uforstyret (med mindre man snakker om at sætte en skrue eller to i)

---

"Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
news:445a704a$0$11673$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>
> "Jesper Brock" <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:445a6ea1$0$140$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>
>> "Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
>> news:445a6ae1$0$12401$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>>> Bare for at være sikker på jeg har forstået hvad du mener:?
>>> Jeg bestiller noget som skal leveres d. 10. juni, som dog allerede
>>> kommer d. 3. juni (med mangler), kan sælger frit levere om igen og igen
>>> og igen, indtil d. 10.?
>>
>> Ja - *medmindre* det påfører dig som køber ulempe eller omkostninger. Jeg
>> synes, det fremgår ret tydeligt af KBL §49.
>>
>> "§ 49. Tilbyder sælgeren at afhjælpe en mangel eller at foretage
>> omlevering, må køberen dermed lade sig nøje, hvis det kan ske inden
>> udløbet af den tid, da han er pligtig at afvente levering (jf § 21), og
>> det åbenbart ikke kan medføre omkostning eller ulempe for ham."
>>
>> Jeg vil så erklære mig enig med din "kompetente underviser" så langt, at
>> diskussionen mest er teoretisk. Det er vel altid til ulempe for køber, at
>> han ikke straks kan disponere over varen, og dermed er anvendelse af §49
>> i handelskøb svært i praksis.... men at det er svært i praksis er i
>> princippet teorien uvedkommende.
>>
>>
>> --
>> Venlig hilsen
>>
>> Jesper Brock
>> 80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
>> www.flashlight-gruppen.dk
>
> Problemet er blot, at det vil kræve at køber har fuld råderet over
> genstanden. Afsnittet er taget fra Aftaler og mellemmænd side 154,
> overskriften til kapitlet hedder: 4.3 Forhold som afskærer køberens
> misligholdelsesbeføjelser, hvor der står følgende (hele sætningen):
> "Længden af det tidsrum, hvori sælgeren har afhjælpningsret, afhænger
> bl.a. af, om køberen har mulighed for i mellemtiden at disponere
> uforstyrret over genstanden".
> Jeg vil mene at det stort set aldrig vil være tilfældet at det kan gøres
> uforstyret (med mindre man snakker om at sætte en skrue eller to i)


Beklager! Da jeg har læst op til min aftaleretseksamen hele ugen har jeg
desværre fået den bog på hjernen. Det er tale om den bog der hedder: Lærebog
i dansk og internaitonal køberet, 3. udgave! Det gælder for alle mine
henvendelser! Igen det beklager jeg, hvis nogen forgæves har forsøgt at læse
bogen for at få indblik i min forskruede teorier.! :)

---

Jesper Brock wrote:
> "Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
> news:445a6ae1$0$12401$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>
>>Bare for at være sikker på jeg har forstået hvad du mener:?
>>Jeg bestiller noget som skal leveres d. 10. juni, som dog allerede kommer
>>d. 3. juni (med mangler), kan sælger frit levere om igen og igen og igen,
>>indtil d. 10.?
>
>
> Ja - *medmindre* det påfører dig som køber ulempe eller omkostninger. Jeg
> synes, det fremgår ret tydeligt af KBL §49.
>
> "§ 49. Tilbyder sælgeren at afhjælpe en mangel eller at foretage omlevering,
> må køberen dermed lade sig nøje, hvis det kan ske inden udløbet af den tid,
> da han er pligtig at afvente levering (jf § 21), og det åbenbart ikke kan
> medføre omkostning eller ulempe for ham."
>
> Jeg vil så erklære mig enig med din "kompetente underviser" så langt, at
> diskussionen mest er teoretisk. Det er vel altid til ulempe for køber, at
> han ikke straks kan disponere over varen, og dermed er anvendelse af §49 i
> handelskøb svært i praksis.... men at det er svært i praksis er i princippet
> teorien uvedkommende.

Det er ikke nogen væsentlig ulempe at køber ikke kan disponere over
varen så længe vi ikke er kommet frem til aftalte leveringstidspunkt.
Køber er "pligtig til at afvente levering" indtil aftalte tid.
Naturligvis er sælgers afhjælpningsret ikke blot en uanvendelig
teoretisk paragraf.
Så hold du bare fast i din første opfattelse.
Det lærte jeg (bl.a.) i går aftes; det gælder kategorisk at sælger har
indtil aftalte tidspunkt til at levere (omlevere) et tilfredstillende
produkt. Det ville være lidt uheldigt for en foriøvrigt reelt
eksisterende kompetent underviser at bruge 15 minutter på at skære dette
ud i pap for over 200 udspringende ingeniører hvis det ikke passer.
Iøvrigt samme underviser i får ved advokatsamfundet i netop køberet hvis
i bliver advokatfuldmægtige.

---

"Jesper Brock" skrev 04/05/06 22:35:

> da vi i
> Odense bruger "Dansk Privatret", kapitel 10 og 11 som pensum for køberetten

Til alt køberet på ba.'en?

--
/kristian

---

"Kristian S." <kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk> skrev i en meddelelse
news:C080399F.20FD6%kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk...
> "Jesper Brock" skrev 04/05/06 22:35:
>
>> da vi i
>> Odense bruger "Dansk Privatret", kapitel 10 og 11 som pensum for
>> køberetten
>
> Til alt køberet på ba.'en?

Dog ikke - men vi har kun de meget indledende manøvrer til køberet på første
år. Resten kommer i en senere udsendelse...


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

---

"Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
news:44578916$0$11698$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>
> Du vil i dette tilfælde kunne påberåbe dig at den nye maskine bliver
> forsinket, og da der er tale om et handelskøb er enhver forsinkelse
> væsentlig.!
> Så jo du kan godt hæve handlen!
>
Ville det ikke være mere nærliggende at gøre brug af forudsætningslæren?
Der er ikke tvivl om at lydudgangens placering, havde betydning for
'Dumrians' vilje til at indgå aftale. 'Dumrian' betingede jo købet af at
lydudgangen ikke sad på fronten af computeren. Der er derfor heller ikke
tvivl om at sælger kendte til dette, da han jo forsikrede 'Dumrian' om at
lydudgangen ikke sad på fronten af computeren. Endeligt kan den urigtige
forudsætning helt tilskrives sælgers forhold. Jeg mener derfor at 'Dumrian'
kan erklære aftalen for ugyldig.

---

"Lars Toft" <larstoft100@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:4457bf2d$0$15791$14726298@news.sunsite.dk...
> "Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
> news:44578916$0$11698$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>>
>> Du vil i dette tilfælde kunne påberåbe dig at den nye maskine bliver
>> forsinket, og da der er tale om et handelskøb er enhver forsinkelse
>> væsentlig.!
>> Så jo du kan godt hæve handlen!
>>
> Ville det ikke være mere nærliggende at gøre brug af forudsætningslæren?
> Der er ikke tvivl om at lydudgangens placering, havde betydning for
> 'Dumrians' vilje til at indgå aftale. 'Dumrian' betingede jo købet af at
> lydudgangen ikke sad på fronten af computeren. Der er derfor heller ikke
> tvivl om at sælger kendte til dette, da han jo forsikrede 'Dumrian' om at
> lydudgangen ikke sad på fronten af computeren. Endeligt kan den urigtige
> forudsætning helt tilskrives sælgers forhold. Jeg mener derfor at
> 'Dumrian' kan erklære aftalen for ugyldig.

Jeg mener ikke at det vil være mest nærliggende at bruge forudsætningslæren.
Dette vil jo helt og aldeldes gøre brugen af købelovens mangelsbestemmelse
illosoriske. En bristet forudsætning kunne derimod have været hvis han havde
oplyst at han betingede købet af at han skulle starte det pågældende firma,
og at det efterfølgende ikke blev til noget.
Der er her blot og bart tale om en mangel, som er hævebegrundende.

Mvh. stud.jur Christian Madsen

---

"Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
news:4457c296$0$8068$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Jeg mener ikke at det vil være mest nærliggende at bruge
> forudsætningslæren. Dette vil jo helt og aldeldes gøre brugen af
> købelovens mangelsbestemmelse illosoriske.

Jeg mener bestemt ikke at købelovens mangelsbestemmelser bliver illosoriske.
Det skal her ærindres at væsentlighedsvurdering i købelovens
misligholdelsesregler, henholdsvis forudsætningslæren er forskellig. I det
konkrete tilfælde er sælger gjort bekendt med, at lydudgangens placering er
af betydning for købers vilje til at indgå aftale. I forhold til
forudsætningslæren er det relevante her, at forholdet vedrørende placeringen
af lydudgangen har været bestemmende for køber. Endvidere skal sælger have
indset dette eller burde have indset dette. I forhold til
misligholdelsesreglerne efter købeloven, foretages den relevante vurdering,
i forhold til hvorvidt salgsgenstanden lever op til det aftalte. Dette kunne
være tilfældet, hvis der for eksempel ikke fulgte en mus med som lovet af
sælger. Urigtige forudsætninger vil ikke kunne anvendes i en sådan
situation. Jeg mener derfor ikke at købelovens mangelsbestemmelse bliver
illosorisk, idet der jo et hav af tilfælde hvor salgsgenstanden ikke lever
op til det aftale, men dog ikke har haft en sådan betydning, at der kan
siges at være tale om urigtige forudsætninger.

> En bristet forudsætning kunne derimod have været hvis han havde oplyst at
> han betingede købet af at han skulle starte det pågældende firma, og at
> det efterfølgende ikke blev til noget.

Jeg skelner mere til at der er tale om en urigtig forudsætning end en
bristet forudsætning. Den bristede forudsætning knytter sig i højere grad
til den fremtidige udvikling i aftaleforholdet (som dit eksempel også
illustrerer), mens den urigtige forudsætning mere knytter sig til de forhold
der allerede er tilstede på aftaletidspunktet.

---

"Lars Toft" <larstoft100@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:4457ced5$0$15782$14726298@news.sunsite.dk...
> "Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
> news:4457c296$0$8068$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>> Jeg mener ikke at det vil være mest nærliggende at bruge
>> forudsætningslæren. Dette vil jo helt og aldeldes gøre brugen af
>> købelovens mangelsbestemmelse illosoriske.
>
> Jeg mener bestemt ikke at købelovens mangelsbestemmelser bliver
> illosoriske. Det skal her ærindres at væsentlighedsvurdering i købelovens
> misligholdelsesregler, henholdsvis forudsætningslæren er forskellig. I det
> konkrete tilfælde er sælger gjort bekendt med, at lydudgangens placering
> er af betydning for købers vilje til at indgå aftale. I forhold til
> forudsætningslæren er det relevante her, at forholdet vedrørende
> placeringen af lydudgangen har været bestemmende for køber. Endvidere skal
> sælger have indset dette eller burde have indset dette. I forhold til
> misligholdelsesreglerne efter købeloven, foretages den relevante
> vurdering, i forhold til hvorvidt salgsgenstanden lever op til det
> aftalte. Dette kunne være tilfældet, hvis der for eksempel ikke fulgte en
> mus med som lovet af sælger. Urigtige forudsætninger vil ikke kunne
> anvendes i en sådan situation. Jeg mener derfor ikke at købelovens
> mangelsbestemmelse bliver illosorisk, idet der jo et hav af tilfælde hvor
> salgsgenstanden ikke lever op til det aftale, men dog ikke har haft en
> sådan betydning, at der kan siges at være tale om urigtige forudsætninger.
>
>> En bristet forudsætning kunne derimod have været hvis han havde oplyst at
>> han betingede købet af at han skulle starte det pågældende firma, og at
>> det efterfølgende ikke blev til noget.
>
> Jeg skelner mere til at der er tale om en urigtig forudsætning end en
> bristet forudsætning. Den bristede forudsætning knytter sig i højere grad
> til den fremtidige udvikling i aftaleforholdet (som dit eksempel også
> illustrerer), mens den urigtige forudsætning mere knytter sig til de
> forhold der allerede er tilstede på aftaletidspunktet.

Problemet med det du beskriver er, at der findes en bestemt parragraf som du
kan hænge tilfældet op på, hvorfor det ikke bliver nødvendigt at benytte sig
af begrebet "urigte forudsætninger". Der er blot og bart tale om en mangel.
Dit eksempel med musen kunne du ligeså godt passe ind under en urigtig
forudsætning, hvis musen ikke var med som lovet. Normalt ville en anden
placering af lydudgangne ikke være hævebegrundet, da dette ikke vil være en
væsentlig mangel, og da ville du MULIGVIS kunne benytte de "urigtige
forudsætninger", men da det er oplyst at det er af stort vigtighed for køber
at lydudgangen netop sidder der, er der tale om en mangel. Det kan desuden
bemærkes at hvis du behandler reglen efter mangelsbestemmelsen i KBL, er der
mere håndgribelige regler og følger af hhv. køber og sælgers handlinger,
hvorfor disse klart må være fortrukket anvendt.

Mvh. stud.jur Christian Madsen

---

"Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
news:4457d6c3$0$10871$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

> Problemet med det du beskriver er, at der findes en bestemt parragraf som
> du kan hænge tilfældet op på, hvorfor det ikke bliver nødvendigt at
> benytte sig af begrebet "urigte forudsætninger". Der er blot og bart tale
> om en mangel. Dit eksempel med musen kunne du ligeså godt passe ind under
> en urigtig forudsætning, hvis musen ikke var med som lovet.

Eksemplet med musen tjente til at illustrere et tilfælde, hvor urigtige
forudsætninger ikke kunne bruges. Musen er i det tilfælde ikke bestemmende
for købers vilje til at indgå aftale. Urigtige forudsætninger kan derfor
ikke bruges. I tilfældet med lydudganges placering er dette derimod
bestemmende for købers vilje til at indgå aftale. Ligeledes er det kendt af
sælger.

> Normalt ville en anden placering af lydudgangne ikke være hævebegrundet,
> da dette ikke vil være en væsentlig mangel, og da ville du MULIGVIS kunne
> benytte de "urigtige forudsætninger", men da det er oplyst at det er af
> stort vigtighed for køber at lydudgangen netop sidder der, er der tale om
> en mangel. Det kan desuden bemærkes at hvis du behandler reglen efter
> mangelsbestemmelsen i KBL, er der mere håndgribelige regler og følger af
> hhv. køber og sælgers handlinger, hvorfor disse klart må være fortrukket
> anvendt.

Jeg kan godt følge dig i at reglerne er mere specifikke og håndterbare i
KBL. Pointen, hvilket nok ikke fremgik særlig klart i mit første indlæg var,
at ved at påråbe sig de urigtige forudsætninger slipper man helt udenom
sælgers eventuelle afhjælpningsret efter KBL §§ 49 eller 78, stk. 3.
Det må dog ikke forstås sådant at jeg føler mig skråsikker på dette.
Resultatet er vi dog enige om.

---

"Lars Toft" <larstoft100@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:4457df20$0$15785$14726298@news.sunsite.dk...
> "Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
> news:4457d6c3$0$10871$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>
>> Problemet med det du beskriver er, at der findes en bestemt parragraf som
>> du kan hænge tilfældet op på, hvorfor det ikke bliver nødvendigt at
>> benytte sig af begrebet "urigte forudsætninger". Der er blot og bart tale
>> om en mangel. Dit eksempel med musen kunne du ligeså godt passe ind under
>> en urigtig forudsætning, hvis musen ikke var med som lovet.
>
> Eksemplet med musen tjente til at illustrere et tilfælde, hvor urigtige
> forudsætninger ikke kunne bruges. Musen er i det tilfælde ikke bestemmende
> for købers vilje til at indgå aftale. Urigtige forudsætninger kan derfor
> ikke bruges. I tilfældet med lydudganges placering er dette derimod
> bestemmende for købers vilje til at indgå aftale. Ligeledes er det kendt
> af sælger.

Det er det der er hele pointen bag mit indlæg, netop at det normalt ikke vil
være en mangel, og man derfor til nøds vil kunne bruge det der. (selvom
forholdet alligevel nok ikke ville være tilstrækkeligt)

>> Normalt ville en anden placering af lydudgangne ikke være hævebegrundet,
>> da dette ikke vil være en væsentlig mangel, og da ville du MULIGVIS kunne
>> benytte de "urigtige forudsætninger", men da det er oplyst at det er af
>> stort vigtighed for køber at lydudgangen netop sidder der, er der tale om
>> en mangel. Det kan desuden bemærkes at hvis du behandler reglen efter
>> mangelsbestemmelsen i KBL, er der mere håndgribelige regler og følger af
>> hhv. køber og sælgers handlinger, hvorfor disse klart må være fortrukket
>> anvendt.
>
> Jeg kan godt følge dig i at reglerne er mere specifikke og håndterbare i
> KBL. Pointen, hvilket nok ikke fremgik særlig klart i mit første indlæg
> var, at ved at påråbe sig de urigtige forudsætninger slipper man helt
> udenom sælgers eventuelle afhjælpningsret efter KBL §§ 49 eller 78, stk.
> 3.
> Det må dog ikke forstås sådant at jeg føler mig skråsikker på dette.
> Resultatet er vi dog enige om.

KBL § 49 bliver dog ikke ofte anvendt, netop fordi leveringsfristen somregel
er udløbet inden man kan nå at afhjælpe problemet, hvorfor der kan hæves.

Mvh. stud.jur Christian Madsen

---

"Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
news:4457dfeb$0$11660$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>
> "Lars Toft" <larstoft100@ofir.dk> skrev i en meddelelse
> news:4457df20$0$15785$14726298@news.sunsite.dk...
>> "Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
>> news:4457d6c3$0$10871$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>>
>>> Problemet med det du beskriver er, at der findes en bestemt parragraf
>>> som du kan hænge tilfældet op på, hvorfor det ikke bliver nødvendigt at
>>> benytte sig af begrebet "urigte forudsætninger". Der er blot og bart
>>> tale om en mangel. Dit eksempel med musen kunne du ligeså godt passe ind
>>> under en urigtig forudsætning, hvis musen ikke var med som lovet.
>>
>> Eksemplet med musen tjente til at illustrere et tilfælde, hvor urigtige
>> forudsætninger ikke kunne bruges. Musen er i det tilfælde ikke
>> bestemmende for købers vilje til at indgå aftale. Urigtige forudsætninger
>> kan derfor ikke bruges. I tilfældet med lydudganges placering er dette
>> derimod bestemmende for købers vilje til at indgå aftale. Ligeledes er
>> det kendt af sælger.
>
> Det er det der er hele pointen bag mit indlæg, netop at det normalt ikke
> vil være en mangel, og man derfor til nøds vil kunne bruge det der.
> (selvom forholdet alligevel nok ikke ville være tilstrækkeligt)

Jeg tror desværre jeg tabte tråden her. Hvilket forhold referer vi til?
Musen eller lydudgangen?

---

"Lars Toft" <larstoft100@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:4457e272$0$15789$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
> news:4457dfeb$0$11660$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>>
>> "Lars Toft" <larstoft100@ofir.dk> skrev i en meddelelse
>> news:4457df20$0$15785$14726298@news.sunsite.dk...
>>> "Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
>>> news:4457d6c3$0$10871$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>>>
>>>> Problemet med det du beskriver er, at der findes en bestemt parragraf
>>>> som du kan hænge tilfældet op på, hvorfor det ikke bliver nødvendigt at
>>>> benytte sig af begrebet "urigte forudsætninger". Der er blot og bart
>>>> tale om en mangel. Dit eksempel med musen kunne du ligeså godt passe
>>>> ind under en urigtig forudsætning, hvis musen ikke var med som lovet.
>>>
>>> Eksemplet med musen tjente til at illustrere et tilfælde, hvor urigtige
>>> forudsætninger ikke kunne bruges. Musen er i det tilfælde ikke
>>> bestemmende for købers vilje til at indgå aftale. Urigtige
>>> forudsætninger kan derfor ikke bruges. I tilfældet med lydudganges
>>> placering er dette derimod bestemmende for købers vilje til at indgå
>>> aftale. Ligeledes er det kendt af sælger.
>>
>> Det er det der er hele pointen bag mit indlæg, netop at det normalt ikke
>> vil være en mangel, og man derfor til nøds vil kunne bruge det der.
>> (selvom forholdet alligevel nok ikke ville være tilstrækkeligt)
>
> Jeg tror desværre jeg tabte tråden her. Hvilket forhold referer vi til?
> Musen eller lydudgangen?

Musen!

---

Scripsit "Christian Madsen" <svar@venligsther.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
>> Scripsit "Christian Madsen" <svar@venligsther.dk>
>>> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse

>>>> I hvilken situation mener du da at §49 overhovedet kan anvendes?

>>> Nej, den kan f.eks. bruges hvis en kortere forsinkelse ikke vil være
>>> væsentlig i det konkrete kæb,

>> Du har ellers lige brugt utallige indlæg til at postulere det præcis
>> modsatte: at ENHVER forsinkelse der medfører at kunden får den
>> korrekte vare et minut senere end han ved en fejl modtog den forkerte,
>> uanset at kunden ikke havde ret til at forvente den korrekte vare
>> endnu, AUTOMATISK afskærer fra at benytte §49.

> Det vil jeg også mene er hovedreglen. § 49 er en meget snæver bestemmelse

I hvilken situation mener du da at §49 overhovedet kan anvendes?

--
Henning Makholm "Jeg har skabt lammeskyer, piskeris,
fingerspidsfornemmelser, polarkalotter, loddenhed,
vantro, rutenet, skumtoppe, datid, halvdistancer, restoplag,
gigt, pligtdanse, græsrødder, afdrift, bataljer, tyrepis, løvfald,
sideblikke, hulrum, røjsere, mislyd, loppetjans, øer, synsrande..."

---

Scripsit "Christian Madsen" <svar@venligsther.dk>

> Jeg skal bare lige være sikker på at du har forstået min påstand (som jeg
> også skrev til Rune): Hvis jeg køber (eks. en computer) som skal leveres d.
> 10. juni, men allerede får den d. 3. juni, (med en mangel), kan sælger IKKE
> benytte sig af KBL § 49, da han allerede har leveret, således at han altså
> ikke få "ekstra chancer" for at levere mangelfrit når først han har leveret
> noget han mener opfylder aftalen.

I hvilken situation mener du da at §49 overhovedet kan anvendes?

Har lovgiver udelukkende skrevet den for at holde en invaderende
fjende i uvidenhed om landets retsforhold?

--
Henning Makholm "I Guds Faders namn, och Sonens, och den Helige
Andes! Bevara oss från djävulens verk och från Muhammeds,
den förbannades, illfundigheter! Med dig är det värre än med
någon annan, ty att lyssna till Muhammed är det värsta av allt."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87vesl5we1.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit "Christian Madsen" <svar@venligsther.dk>
>
>> Jeg skal bare lige være sikker på at du har forstået min påstand (som jeg
>> også skrev til Rune): Hvis jeg køber (eks. en computer) som skal leveres
>> d.
>> 10. juni, men allerede får den d. 3. juni, (med en mangel), kan sælger
>> IKKE
>> benytte sig af KBL § 49, da han allerede har leveret, således at han
>> altså
>> ikke få "ekstra chancer" for at levere mangelfrit når først han har
>> leveret
>> noget han mener opfylder aftalen.
>
> I hvilken situation mener du da at §49 overhovedet kan anvendes?
>
> Har lovgiver udelukkende skrevet den for at holde en invaderende
> fjende i uvidenhed om landets retsforhold?
>
> --
> Henning Makholm "I Guds Faders namn, och Sonens, och den
> Helige
> Andes! Bevara oss från djävulens verk och från
> Muhammeds,
> den förbannades, illfundigheter! Med dig är det värre än
> med
> någon annan, ty att lyssna till Muhammed är det värsta av
> allt."

Nej, den kan f.eks. bruges hvis en kortere forsinkelse ikke vil være
væsentlig i det konkrete kæb, eller hvis der er indgået aftale om, at en
forsinkelse først er væsentlig når der er gået et vist tidsrum efter
leveringstidspunktet.

Mvh. stud.jur Christian Madsen

---

"Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
news:445a70cd$0$11673$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Nej, den kan f.eks. bruges hvis en kortere forsinkelse ikke vil være
> væsentlig i det konkrete kæb, eller hvis der er indgået aftale om, at en
> forsinkelse først er væsentlig når der er gået et vist tidsrum efter
> leveringstidspunktet.

Den kan også bruges i civilkøb


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

---

Scripsit "Christian Madsen" <svar@venligsther.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse

>> I hvilken situation mener du da at §49 overhovedet kan anvendes?

> Nej, den kan f.eks. bruges hvis en kortere forsinkelse ikke vil være
> væsentlig i det konkrete kæb,

Du har ellers lige brugt utallige indlæg til at postulere det præcis
modsatte: at ENHVER forsinkelse der medfører at kunden får den
korrekte vare et minut senere end han ved en fejl modtog den forkerte,
uanset at kunden ikke havde ret til at forvente den korrekte vare
endnu, AUTOMATISK afskærer fra at benytte §49.

--
Henning Makholm "I have seen men with a *fraction* of
your trauma pray to their deity for death's
release. And when death doesn't arrive immediately,
they reject their deity and begin to beg to another."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87d5eskgba.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit "Christian Madsen" <svar@venligsther.dk>
>> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
>
>>> I hvilken situation mener du da at §49 overhovedet kan anvendes?
>
>> Nej, den kan f.eks. bruges hvis en kortere forsinkelse ikke vil være
>> væsentlig i det konkrete kæb,
>
> Du har ellers lige brugt utallige indlæg til at postulere det præcis
> modsatte: at ENHVER forsinkelse der medfører at kunden får den
> korrekte vare et minut senere end han ved en fejl modtog den forkerte,
> uanset at kunden ikke havde ret til at forvente den korrekte vare
> endnu, AUTOMATISK afskærer fra at benytte §49.
>
> --
> Henning Makholm "I have seen men with a *fraction*
> of
> your trauma pray to their deity for
> death's
> release. And when death doesn't arrive
> immediately,
> they reject their deity and begin to beg to
> another."

Det vil jeg også mene er hovedreglen. § 49 er en meget snæver bestemmelse