Claus Tondering skrev:
> I lyset af afsløringen af hvad visse danske imamer har sagt på
> diverse skjulte optagelser kom jeg til at spekulere på:
> Er det lovligt at lave skjulte lyd- og videooptagelser af folk
> og derpå offentliggøre dem? Teknikken er jo bestemt ikke
> ukendt i dybdeborende journalistik.
Det er naturligvis lovligt hvis man får lov bagefter.
Derudover har journalister længere snor hvis de kan påvise at der
er vigtige hensyn der gør det rimeligt at offentliggøre det, jf.
den agent der lækkede dokumenter til pressen og hans argument
(som ikke blev accepteret ved første instans).
En relevante paragraf fra straffeloven er:
§ 264 d. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den,
der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder
vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder
af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan
forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også
anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød
person.
Det der skal vurderes, er altså "uberettiget" og "åbenbart kan
forlanges unddraget offentligheden".
Her kan man via et link hente et PDF-dokument om fotografering og
privatlivets fred (5 MB):
http://www.journalistforbundet.dk/sw1893.asp
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/