Bongo skrev:
> 
> Jeg er blevet den meget lykkelige ejer af en ny TDM 900. Knap så lykkeligt 
> er det at, manuallen er på tysk! Jeg kan godt stave mig igennem det meste, 
> bl.a. er afsnittet om fjederforspænding i for og bag -gaffel, samt frem og 
> retur -dæmpning blevet studeret. Hvad manuellen imidlertig ikke fortæller 
> noget om er, hvilken betydning justeringerne har for cyklen eller hvornår 
> man vælger en hhv. blød eller hård justering af det ene eller det andet. Jeg 
> kan selvfølgelig godt regne ud, at det har en stor indflydelse på cyklens 
> køreegenskaber og at cyklens brug og belæsning er styrende for et evt. valg.
> Vil nogen her forklare lidt om problematikken og konsekvenser af div. valg? 
> 
Jup!
Jeg gør det nemt, idet jeg lige kopierer et par indlæg ind der er 
skrevet for seks år siden her på gruppen (til søgning på indlæg fra 
nyhedsgrupper er Google(-grupper) også din ven!)
Først mine egne ord:
Omkring dæmpningen taler man om to dæmpnings-retninger:
-Kompressionsdæmpningen der "understøtter" fjederen!
-Retur-dæmpningen, der forsinker fjederens udstrækning af dæmperen!
Oftest er der kun én dæmpnings-regulering, og i så tilfælde er det
returdæmpningen.
Retur-dæmpningen er også den væsentligste at kunne justere, deri at 
egenskaberne for en fastlåst retur-dæmpninggrad vil ændres af en 
opstramning af fjederen: Strammere fjeder vil strække fjederbenet 
hårdere/hurtigere ud hvorfor dæmpningen bør være hårdere for at bevare 
samme "forsinkelse" - Dette selvfølgelig ud fra at opstramningen ikke 
skyldes at du har belastet bagenden med mere vægt (bagage eller 
svigermor), som jo modvirker udstrækningen i sig selv; men derimod 
omkring ønske om sportslig(?) hårdere affjedring, hvor retur-dæmpningen 
skal strammes op i takt med fjederen!
Der er dog risiko for at få en uhensigtsmæssig og for stram returdæmpning:
Billedligt talt vil en for stram returdæmpning kunne medføre at 
støddæmperen ikke strækkes ud imellem flere efterfølgende bump (og det 
er alt kørsel jo for såvidt!), hvorved bagsvingeren trykkes længere op 
under bagenden => kronrørsvinklen lænes bagover => "modellen ombygges 
gradvist til en chopper" - Hvilket ikke er særligt hensigtsmæssigt på 
vej ud af et sving, eller gennem en rundkørsel 
 
Omkring kompressionsdæmpning drejer det sig om at en fjeder ikke blive 
strammere når man "strammer den", hvorfor man hydraulisk kan stramme 
responsen gennem kompressionsdæmpningen.
Deromkring lader jeg lige Mads lund komme til orde gennem hans gamle indlæg:
Lige for at sikre mod misforståelser, så kan man med med 
fjederforspænding (preload) ikke ændre fjederens hårhed.
Der findes precist 2 årsager til at man kan justere (og bør justere)
fjederforspændingen, og det handler om 0 punktsjustereing. Hvis vi nu
antager at nævnte cykel har en affjedringsvandring på 100mm fra helt
udstrakt til den går i bund. 0 punktet kaldes "sag" frit oversat til
"sætning" og angiver 0 punktet i statisk belastet tilstand (med fører 
osv. mens man holder stille). Og her er det, at preload kommer ind i 
billedet, for fjederen vil med en eller anden given belastning, indtage 
en given længde (som afhænger af fjederens karakteristika især fjederens 
hårhed). Og med preload justeringen kan støddæmperstemplets positions 
stilles (0 punktet kan forskydes) så man ved denne statiske belastning 
eks. har et "sag" på 30 mm. - Dvs fra fuldt udstrakt støddæmper synker 
bagenden 30mm ved denne statiske belastning.
Herefter har man ved kørsel (dynamisk belastning) så 70mm indadgående 
vandring og selvsagt 30mm udadgående vandring.
Lader man nu preload være det samme, og sætter madammen bagpå (lad os 
sige +70kg 

 så vil "sag" ikke længere være 30 mm da fjederen pga den 
større belastning indtager en kortere position (bestemt af 
fjederkonstanten* den ekstra belastning) og 0 punktet vil måske ændres 
fra 30mm til 50mm (static sag)  og pludselig vil man have 50mm 
indadgående (og selvsagt udadgående) vandring i støddæmperen. Hvilket 
dels resulterer i en ændring af kronrørsvinkel og dels kan medføre at 
affjedringen bunder ud (går i bund).
Og her er det så at preload justering er et hit, for ved at justere
fjederens fastgørelses punkt på støddæmperen, kan støddæmperen stilles 
til et sag på 30mm selv med den større belastning. Og man har igen 70mm
indadgående affjedringsvandring.
Bottom line er at man ikke kan lave fjedren hårdere ved at stille på
fjederforspændingen, udelukkende ændre 0 punktet for støddæmperen.
[Copy á: ML]
Bliver du klog??
-- 
Armand.