/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Problemer med GSX-R400 fra 1992
Fra : Jonas Hauge


Dato : 17-05-06 19:19

Hejsa,

Jeg står og er lidt modløs mht. min GSX-R400 fra 1992 (Gk73).   

Jeg har købt den som min første cykel i starten af februar og startede
med at køre på den i midten af marts (kunne ikke vente længere ;) ).

Dengang havde den gået ca. 34000 km, motoren startede når den skulle og
kørte uden problemer, selv i ganske koldt vejr og var generelt i god
stand. Jeg havde et par venner med nede at kigge den dengang, da de har
haft MC en del længere end mig og de fandt heller ikke noget presserende.

Nu skriver vi så medio maj og jeg har kørt 4000 km på cyklen. Den har så
i mellemtiden brændt tændrør og tændhætte af, begyndt at æde en halv
liter olie på små 350 km. og begyndt at falde ud på en enkelte cylindre
i fugtigt vejr - det viser sig så først dagen efter at jeg har kørt i
regnvejr eller lign.

Jeg fik det forslag fra Aarhus Scooter at forsøge at skifte olie og
oliefilter for at være sikker på at olien var i orden. Dette var
planlagt til i går, tirsdag.

Mandag kørte jeg hjem fra København til Århus, hvor de fleste nok ved at
det regnede ret kraftigt. Der gik baglygte og den ene forlygte ud (det
var en _ret_ lang tur hjem på landevej uden baglys - heldigvis virkede
bremselyset stadig!). I går morges, da jeg så ville køre den til
værkstedet, satte den så ud efter at have kørt en 4-5 km i rolig tempo.

Aarhus Scooter hentede så cyklen og fik kigget på den i dag - den
startede helt som den skulle efter at have stået tørt i et døgns tid -
så der må være utætheder i det elektriske system. Det er så hvad det er
- nu kørte jeg den så hjem fra Aarhus Scooter og synes godt nok den
ryger lidt ud af udstødningen, men tænker at olie etc. lige skal varmes
igennem (ved ikke om det har noget på sig, men man tænker så meget :) )

Da jeg så kom hjem og havde fået varmet motoren igennem, ville jeg lige
prøve at køre motoren rigtig op i omdrejninger - og nu står der ret tyk
sort røg ud af udstødningen - og det er så vidt jeg orienteret ikke
forbrændt benzin

Jeg har fået tilbud på en delvis motorrenovering med skiftning af
pakninger, olie-ringe osv. til en 7-8000 kr. incl. arbejdsløn.
Andre mener at jeg skal finde en cykel i Tyskland og bruge den til
reservedele.

Jeg har brug for kommentarer, erfaringer med cyklen og råd om, hvordan
jeg skal stille mig herfra - for jeg gider ikke poste 1000-1500 kr. i
cyklen, hver gang der er et problem, for at få ordnet symptomerne i
stedet for at fikse det reelle problem.

Jeg er klar over at fugtproblemer nærmest kun kan løses ved at gå det
hele igennem og det er også noget jeg har tænkt mig (men erfaringer med,
hvor det kan være et problem, vil være fedt!) - det er mere, hvad jeg
gør mht. motoren og lign.

På forhånd mange tak for input

--
Mvh. Jonas Hauge
- en ny-udklækket mc'ist der er lidt træt af tingene pt.

 
 
Jonas Hauge (17-05-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Hauge


Dato : 17-05-06 19:27

Jonas Hauge wrote:
> Jeg har brug for kommentarer, erfaringer med cyklen og råd om, hvordan
> jeg skal stille mig herfra - for jeg gider ikke poste 1000-1500 kr. i
> cyklen, hver gang der er et problem, for at få ordnet symptomerne i
> stedet for at fikse det reelle problem.

Det skal lige nævnes at sælger havde den forbi KS i Vejle for at få
tjekket kompressionen og der var intet at bemærke dengang.

--
/Jonas



Jesper Monsted (18-05-2006)
Kommentar
Fra : Jesper Monsted


Dato : 18-05-06 11:33

Jonas Hauge wrote:
> Jeg står og er lidt modløs mht. min GSX-R400 fra 1992 (Gk73).
[Klip]

Har du husket at hælde benzin på denne gang? Selv om den brænder olie
kan den nok ikke leve af det alene ;)

/Jesper

Sonny T. Larsen (18-05-2006)
Kommentar
Fra : Sonny T. Larsen


Dato : 18-05-06 13:47

On Thu, 18 May 2006 12:33:07 +0200, Jesper Monsted wrote:

> Har du husket at hælde benzin på denne gang? Selv om den brænder olie
> kan den nok ikke leve af det alene ;)

Det fik vi jo på glimrende vis demonstreret, da han tilkaldte os (3 mand,
rent faktisk) for at hjælpe med at skaffe den ned til en mekaniker - for
så at opdage, at den reelt blot manglede benzin.

Weekenden efter måtte jeg så rykke ud igen - denne gang vidste Jonas dog,
at det var benzin, der manglede

Ikke desto mindre håber jeg da bestemt, at der kommer nogle brugbare svar
- jeg var selv en af dem, der så cyklen før Jonas købte den.

Ved handelen virkede den fornuftig - gik fint og røg ikke - i kontrast til nu.

--
/Sonny - #include <std.disclaimer.h>

"I don't have an attitude problem, you have a perception problem."

Ukendt (18-05-2006)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 18-05-06 18:11


Jonas Hauge skrev i meddelelsen
<446b692a$0$27621$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>...

>Da jeg så kom hjem og havde fået varmet motoren igennem, ville jeg lige
>prøve at køre motoren rigtig op i omdrejninger - og nu står der ret tyk
>sort røg ud af udstødningen - og det er så vidt jeg orienteret ikke
>forbrændt benzin


Sort røg er som regel uforbrændt benzin, hvorimod olierøg er en mere blågrå
farve.

--
mvh
Orla
http://home20.inet.tele.dk/tfv/vtr



Jonas Hauge (18-05-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Hauge


Dato : 18-05-06 19:12

Orla Pedersen wrote:
> Sort røg er som regel uforbrændt benzin, hvorimod olierøg er en mere blågrå
> farve.

Det var også det jeg mente - tankebøf i min formulering

--
/Jonas

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste