/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Rengøring af MC
Fra : Stig Sørensen


Dato : 05-05-06 23:48

Hej.

Min nye, brugte, Kawa skal shines op!
Den skal vaskes, lakken skal poleres, kæden skal af-fedtes og blive smurt
igen, fælgerne skal af-fedtes osv.

Hvad skal man helt præcist bruge?
Når jeg søger tilbage i gruppen er der jo nærmest en religionskrig for
hvordan man rengøre sin MC og med hvilke produkter.

Første spørgsmål:
*Min Kawa ER-5, dens kæde er det O-ringe Z-ringe eller hvordan? Jeg fatter
hak af dette!
*Skal jeg købe hos dinmc.dk feks? Eller kan THansen også klare det?

Vil en venlig sjæl venligst remse alt op for mig hvad jeg skal have?

Har tænkt på:

Shampoo
Voks / poleringsmiddel
Børste
Klude
Vaskeskind
Af-fedtningsspray
Kæderens
Kædefedt/olie

Andet?

Skal man bare købe billigst eller?

 
 
Richard (06-05-2006)
Kommentar
Fra : Richard


Dato : 06-05-06 08:17

Stig Sørensen wrote:

> Min nye, brugte, Kawa skal shines op!
> Den skal vaskes, lakken skal poleres, kæden skal af-fedtes og blive smurt
> igen, fælgerne skal af-fedtes osv.

Hvorfor skal den dog udsættes for så grov en behandling? - affedter du
mc'en fuldstændig, forsvinder den olie- og voksfilm foruden det resterende
vintervoks fra de kringelkroge, du ikke får pudset til hverdag

Ergo, er cyklen ikke mudret til, så tørvask den ved at tørre lakerede så
vel som chrom- og lakerede metaldele ren med klude vædet i
petroleum/lampeolie, WD40, vintervoks eller hvad din økonomi nu er til. De
lakerede dele kan du så evt. rense i bund med lakrens, inden du behandler
dem med voks eller lakforsegler alt efter temperement...

Produktnavne til de enkelte discipliner finder du i ældre meddelelser
herinde

--
Richard Pade, Sorgenfri, DK


Jens Jacob Bager Jen~ (06-05-2006)
Kommentar
Fra : Jens Jacob Bager Jen~


Dato : 06-05-06 09:44

> Min nye, brugte, Kawa skal shines op!

Hej Stig

Tillykke med din ER-5. Den skal du nok blive glad for.

Dette link er en god start i MC vask junglen. Desværre på engelsk.
http://www.ibmwr.org/clean/

Min fremgangsmåde, som jeg er godt tilfreds med, kører således:

Sprøjt vand på hele cyklen. Tag din bløde bilvaskebørste og gnub let med
MASSER af vand på kåbefronten hvis der sidder døde insekter og kåbesider
hvis du har kørt i regnvejr, så der er skidt op ad siden. Bare lige en
hurtig tur for at fjerne skidt som ridser når du vasker den med autoshampoo
senere. Hold børsten væk fra områder med olie (motor og kæde) så den ikke
bliver beskidt.

Herefter vasker jeg fælge / skiver / kalibre / hugger / kædeskærm /
støtteben / afjedringslinks og bagsvinger i Shell affedtning, som jeg er
meget tilfreds med og som ikke er så dyrt. Jeg har ikke fundet et produkt
som er bedre- jo til stærkt fedtede områder bruger jeg petroleum først, og
slutter af med Shell affedtning. Jeg bruger en pensel til jobbet, da man så
kan komme ind i alle kroge og hjørner man ikke kan komme til men en børste.
Penslen må ikke være med jernkappe til at holde hårene sammen. Det ridser
helt vildt! Den skal være med plastik kappe. Nu skulle cyklen faktisk være
flot og pæn og uden fedtede oliepletter.

Så vasker jeg hele cyklen med en spand med autoshampoo. Jeg bruger stadig
masser af vand, så skidtet bliver skyllet væk og ikke mast rundt på
kåbedelene.

Skyld grundigt efter og tør den af med et vaskeskind. Der var et tip på DFM
om at man kunne overhælde cyklen med en spand vand hvori man har hældt en
lille hættefuld afspændningsmiddel. Det skulle fjerne at kalken i vandet og
sørge for der ikke kommer kalkpletter på cyklen selv om man ikke tørrer den
af. Jeg har ikke selv fået testen tippet endnu, men det lyder troværdigt.

Herefter kan man pudse cyklen hvis man har tid. Jeg bruger indfarvet voks,
altså voks med farve i. Dette bruger jeg, da jeg så kan tillade mig at være
noget mere "sløset" i brugen af det. Voks sætter sig i revner sprækker og
lave grimme streger på f.eks. kanter lavet af klistermærker og
monteringshuller til skruer osv. Jeg plejer kun at skulle købe en dunk pr
motorcykel selv om jeg beholder dem i årevis, så det er drøjt i brug.
Lakrens (slibemiddel) bruger jeg kun en gang eller to om året. Hvis voksen
er hvid bliver det en øjebæ af dimensioner.. Alt plastik får en omgang
kofangerindfarvning. Jeg bruger et middel fra bildillen der hedder
bumperblack. Sidespejle, blinklys, bagskærm, styrkonsoller, instrumentpanel
og giviboks bliver rigtig flot.

Er noget helt affedtet med f.eks. motorrens skal det have et beskyttende lag
olie igen. Lugtfri petroleum er rigtig godt til dette.
Brug ikke andet end vand og sæbe på sædet. Ellers bliver det ALT for glat.

--
Jens Jacob Bager Jensen
CBR 600 F '98 og DR 610 '85
Polyteknisk MC og Ténéré.dk



Stig Sørensen (06-05-2006)
Kommentar
Fra : Stig Sørensen


Dato : 06-05-06 09:55

On Sat, 06 May 2006 10:43:57 +0200, Jens Jacob Bager Jensen
<bager@nospam.dkfritidmotorcykel.dk> wrote:


> Er noget helt affedtet med f.eks. motorrens skal det have et beskyttende
> lag
> olie igen. Lugtfri petroleum er rigtig godt til dette.
> Brug ikke andet end vand og sæbe på sædet. Ellers bliver det ALT for
> glat.

Hej Jens! Tak for din fine forklaring, den har jeg lige tilladt mig at
gemme i et tekstdokument så jeg altid lige kan finde det frem

Ang. petroleum, det har jeg lige købt idag. Kæden ser virkelig slem ud på
min Kawa, skal jeg med en pensel "duppe" godt hele kæden rundt, tørre af,
og så spray med noget kædespray? Er det korrekt forstået? Eller kan
petroleum bruges direkte som et smørremiddel?

Endnu engang tusind tak ;)

Jens Jacob Bager Jen~ (08-05-2006)
Kommentar
Fra : Jens Jacob Bager Jen~


Dato : 08-05-06 17:01

> Hej Jens! Tak for din fine forklaring, den har jeg lige tilladt mig at
> gemme i et tekstdokument så jeg altid lige kan finde det frem
>
> Ang. petroleum, det har jeg lige købt idag. Kæden ser virkelig slem ud på
> min Kawa, skal jeg med en pensel "duppe" godt hele kæden rundt, tørre af,
> og så spray med noget kædespray? Er det korrekt forstået? Eller kan
> petroleum bruges direkte som et smørremiddel?
>
> Endnu engang tusind tak ;)

Det var så lidt. Det er rart at kunne hjælpe.
Petroleum er ikke et kædesmøremiddel, men et kæderensemiddel. Hertil er det
for tyndt, og vaskes øjeblikkeligt af i regnvejr. Der vil jeg holdt mig til
alm kædespray. Jeg er selv fan af Motorex den hvide nr. 622, men det meste
kan bruges.

--
Jens Jacob Bager Jensen
CBR 600 F '98 og DR 610 '85
Polyteknisk MC og Ténéré.dk



Peter (07-05-2006)
Kommentar
Fra : Peter


Dato : 07-05-06 19:33


"Jens Jacob Bager Jensen" <bager@nospam.dkfritidmotorcykel.dk> wrote in
message news:445c61cc$0$15785$14726298@news.sunsite.dk...
> Skyld grundigt efter og tør den af med et vaskeskind. Der var et tip på
> DFM om at man kunne overhælde cyklen med en spand vand hvori man har hældt
> en lille hættefuld afspændningsmiddel. Det skulle fjerne at kalken i
> vandet og sørge for der ikke kommer kalkpletter på cyklen selv om man ikke
> tørrer den af. Jeg har ikke selv fået testen tippet endnu, men det lyder
> troværdigt.
>
Min dovenskab har fået mig til at teste det hele to gange (med forskellige
skyllemidler), men det er desværre ikke lykkedes mig at undgå kalkpletterne.

--
Peter
FJR1300A & NTV650



Ole Hansen (07-05-2006)
Kommentar
Fra : Ole Hansen


Dato : 07-05-06 21:48

Peter wrote:

> Min dovenskab har fået mig til at teste det hele to gange (med forskellige
> skyllemidler), men det er desværre ikke lykkedes mig at undgå kalkpletterne.

s/skyllemiddel/afspændingsmiddel/ <- tror du ikke, det er der du går
galt i byen? Afspændingsmiddel er den slags man brokker i sin
opvaskemaskine..

--
Ole Hansen

Peter (08-05-2006)
Kommentar
Fra : Peter


Dato : 08-05-06 13:24


"Ole Hansen" <moped@get2net.dk> wrote in message
news:445e5d01$0$15792$14726298@news.sunsite.dk...
> Peter wrote:
>
>> Min dovenskab har fået mig til at teste det hele to gange (med
>> forskellige
>> skyllemidler), men det er desværre ikke lykkedes mig at undgå
>> kalkpletterne.
>
> s/skyllemiddel/afspændingsmiddel/ <- tror du ikke, det er der du går
> galt i byen? Afspændingsmiddel er den slags man brokker i sin
> opvaskemaskine..

Så kalder vi det afspændingsmiddel. Min opvaskemaskine blander det i det
sidste afskylningsvand

--
Peter
FJR1300A & NTV650



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste