/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Motor/elnet/CDI på Honda MTX og MBX?
Fra : Thomas Løjmann Jørge~


Dato : 02-04-06 16:58

Hej,

Er der nogle her som ved, hvor ens motoren på en Honda MTX og en MBX er?

Jeg har læst flere steder, at det blot er kølingen og el-nettet som er
forskellig...?

Sagen er den, jeg har en MTX som jeg idag har fået målt mere eller
mindre igennem sammen med en god ven herfra (stor tak til Calle :)) og
der er forbindelse til CDI boksen, der er den forbindelse der nu engang
kan måles på tændspolen (om stel er ok og om ledning fra CDI til
tændspole er ok - det er de...)...

Ergo blev vi enig om, at der nok er noget galt med CDI boksen.
Hvis muligt prøver Calle at måle lidt på boksen, ud fra det diagram vi
har på den.
Hvis muligt, prøver vi at lave en selv (læs: sagde Calle han ville prøve
at lave en....) :)))

Jeg søger som en gal efter en anden boks, men det er ikke det nemmeste i
verden at finde. Derfor tænkte jeg, at hvis motor osv. er ens eller
næsten ens, mon så en CDI boks fra en MBX passer på en MTX? Så har jeg
da lidt mere at gå efter når jeg søger...

Har søgt ebay tynd for den, fandt ingen.... Har prøvet diverse huggere i
DK og SE, uden held... Har sågar prøvet nogle i frankrig - som stadig
skylder et svar...

Diagrammet over CDI boksen på denne så ganske simpelt ud (selv for mig,
der ikke er lige så sej til el-diagrammer som andre er) så mon ikke man
selv kan bakse den sammen?

Nogle som ved fakta på den kondensator der sidder i boksen? Kan se den
på diagrammet, men der står ingen værdier på den. Det er eneste
ubekendte faktor i "den sorte boks"...

Det eneste der står på selve boksen er "CF426 2.D (08l)"...?

Håber på lidt input fra jer :)

PS: Min honda er en MTX fra 1983...

/Thomas

 
 
Steen Gruby (02-04-2006)
Kommentar
Fra : Steen Gruby


Dato : 02-04-06 19:13

On Sun, 02 Apr 2006 17:58:08 +0200, Thomas Løjmann Jørgensen
<lojmann@lojmann.dk> wrote:

Hej Thomas.
>
>Nogle som ved fakta på den kondensator der sidder i boksen? Kan se den
>på diagrammet, men der står ingen værdier på den. Det er eneste
>ubekendte faktor i "den sorte boks"...
>
Jeg har ingen anelse om forskellen på de to modeller.
Mht. kondensatoren så prøv at kigge her:
http://www.ducati.dk/teknik/MC_taending.pdf
Side 23 Fig. 4.5.2

--

Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Ducati Paso 750
NSU Super FOX 1958
www.gruby.dk

Calle Nielsen (02-04-2006)
Kommentar
Fra : Calle Nielsen


Dato : 02-04-06 21:09

Steen Gruby wrote:
> Jeg har ingen anelse om forskellen på de to modeller.
> Mht. kondensatoren så prøv at kigge her:
> http://www.ducati.dk/teknik/MC_taending.pdf
> Side 23 Fig. 4.5.2

Hej Steen,

Endnu en udmærket guide! Tak for det

Lyder det sandsynligt at den omtalte cykel (2-takter fra 1983) ikke har
tændingsavancering? Principdiagrammet for CDI-boksen minder meget om din
tegning 4.5.2. Det vil sige her er der ikke noget som antyder at der
skulle være indbygget en styring til avancering. Men det kan
selvfølgelig være det ikke er vist for at forenkle diagrammet.

På forhånd tak.

Mvh. Calle

Calle Nielsen (02-04-2006)
Kommentar
Fra : Calle Nielsen


Dato : 02-04-06 21:35

Calle Nielsen wrote:
> Lyder det sandsynligt at den omtalte cykel (2-takter fra 1983) ikke har
> tændingsavancering? Principdiagrammet for CDI-boksen minder meget om din
> tegning 4.5.2. Det vil sige her er der ikke noget som antyder at der
> skulle være indbygget en styring til avancering. Men det kan
> selvfølgelig være det ikke er vist for at forenkle diagrammet.

Jeg har vist selv fundet svaret i Haynes-manualen.

Tændingstidspunktet forsinkes ved stigende omdrejninstal. Det virker dog
ret underligt, da man jo normalt avancerer det.

Her er forklaringen fra Haynes:

As engine speed rises, it becomes necessary for the timing of the
ignition spark to be altered in realtion to the crankshaft to allow
sufficient time for the combustion of the air/fuel mixture to take place
at the optimum position. This fucktion is controlled by the voltage
build-up time in the pulser, which varies with the speed of the engine,
acting on the thyristor gate circuit. Rather unusually, the timing is
retarded rather than advanced; a condition which should be remembered
when checking the timing.

Dvs. der er ikke indbygget nogen form for forsinkelse / avancering i CDI
boksen. Det burde være rimelig simpelt at bygge den selv.

Calle

Steen Gruby (02-04-2006)
Kommentar
Fra : Steen Gruby


Dato : 02-04-06 21:51

On Sun, 02 Apr 2006 20:35:03 GMT, Calle Nielsen <calle.nielsen@gmail>
wrote:

Hej Calle.
>
>Tændingstidspunktet forsinkes ved stigende omdrejninstal. Det virker dog
>ret underligt, da man jo normalt avancerer det.
>
Når du arbejder med elektronisk tænding skal du tænke lidt "bagvendt"
Pick-up'en skal sættes til højeste tænding statisk set.
Elektronikken kan kun forsinke, ikke avancere til at noget sker før
den hændelse der skal udløse det

>Her er forklaringen fra Haynes:
>
>As engine speed rises, it becomes necessary for the timing of the
>ignition spark to be altered in realtion to the crankshaft to allow
>sufficient time for the combustion of the air/fuel mixture to take place
>at the optimum position. This fucktion is controlled by the voltage
>build-up time in the pulser, which varies with the speed of the engine,
>acting on the thyristor gate circuit. Rather unusually, the timing is
>retarded rather than advanced; a condition which should be remembered
>when checking the timing.
>
Det ser ud til at de lader forsinkelsen leve alene på den hysterese
hvormed spændingen fra Pick-Up'en opbygges til at trigge thyristoren.
Det giver nok ikke ret stort reguleringsområde, men går den, ja så går
den.

>Dvs. der er ikke indbygget nogen form for forsinkelse / avancering i CDI
>boksen. Det burde være rimelig simpelt at bygge den selv.
>
Al elektronik er simpel for den der ka'

--

Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Ducati Paso 750
NSU Super FOX 1958
www.gruby.dk

Calle Nielsen (02-04-2006)
Kommentar
Fra : Calle Nielsen


Dato : 02-04-06 22:01

Steen Gruby wrote:
>>Tændingstidspunktet forsinkes ved stigende omdrejninstal. Det virker dog
>>ret underligt, da man jo normalt avancerer det.
>>
>
> Når du arbejder med elektronisk tænding skal du tænke lidt "bagvendt"
> Pick-up'en skal sættes til højeste tænding statisk set.
> Elektronikken kan kun forsinke, ikke avancere til at noget sker før
> den hændelse der skal udløse det
Ok, ja det er jeg vist med på.
Men hvor en almindelig motor forsinker signalet mindre og mindre ved
stigende omdrejningstal, virker det som om MTX'en forsinker mere og
mere. Sådan forstår jeg i hvert fald teksten fra Haynes. (Ret mig hvis
jeg tager fejl).

Underligt hvorfor man vil forsinke tændingen yderligere ved stignede
omdrejningstal.

Det understøttes også af mærkene på svinghjulet, hvor mærket for et højt
omdrejningstal sidder senere end mærket for lavt ditto.

> Al elektronik er simpel for den der ka'
Det ser jeg frem til at sande

Steen Gruby (02-04-2006)
Kommentar
Fra : Steen Gruby


Dato : 02-04-06 22:08

On Sun, 02 Apr 2006 21:01:28 GMT, Calle Nielsen <calle.nielsen@gmail>
wrote:

Hej Calle.

>Ok, ja det er jeg vist med på.
>Men hvor en almindelig motor forsinker signalet mindre og mindre ved
>stigende omdrejningstal, virker det som om MTX'en forsinker mere og
>mere. Sådan forstår jeg i hvert fald teksten fra Haynes. (Ret mig hvis
>jeg tager fejl).
>
Det ser ud til at man udnytter den lavere frekvens ved lavere
omdrejningstal og dermed den langsommere opladning af trigger
impulden.
Der er jo ikke tale om en pick-up i vanlig forstand, men en ekstra
spole der får "en tur" med magneten.
Jeg vil stadig mene at justeringsdynamikken er begrænset i forhold til
den computerstyrede version.
>
>Det understøttes også af mærkene på svinghjulet, hvor mærket for et højt
>omdrejningstal sidder senere end mærket for lavt ditto.
>
Enig ---- Det kan kun checkes med en tændingspistol.
Men pas på --- ikke sætte den på tændspolen med mindre den er beregnet
til CDI - Der er 400 Volt på spolen.

>> Al elektronik er simpel for den der ka'
>Det ser jeg frem til at sande

Jeg lærer stadig, og er ikke færdig

--

Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Ducati Paso 750
NSU Super FOX 1958
www.gruby.dk

Calle Nielsen (03-04-2006)
Kommentar
Fra : Calle Nielsen


Dato : 03-04-06 23:09

> Jeg vil stadig mene at justeringsdynamikken er begrænset i forhold til
> den computerstyrede version.
Helt sikkert, der er tale om en fattigmandsforskydning.


> Enig ---- Det kan kun checkes med en tændingspistol.
> Men pas på --- ikke sætte den på tændspolen med mindre den er beregnet
> til CDI - Der er 400 Volt på spolen.
Jeg har fundet en kammerat der har en tændingspitol jeg kan låne, så der
skal da måles lidt på skidtet (om ikke andet så af nysgerrighed) når vi
får den til at køre.

Tak for tippene.

C

Orla Pedersen (03-04-2006)
Kommentar
Fra : Orla Pedersen


Dato : 03-04-06 15:07

Calle Nielsen wrote:


>>>Tændingstidspunktet forsinkes ved stigende omdrejninstal. Det virker dog
>>>ret underligt, da man jo normalt avancerer det.

> Men hvor en almindelig motor forsinker signalet mindre og mindre ved
> stigende omdrejningstal, virker det som om MTX'en forsinker mere og
> mere. Sådan forstår jeg i hvert fald teksten fra Haynes. (Ret mig hvis
> jeg tager fejl).

> Underligt hvorfor man vil forsinke tændingen yderligere ved stignede
> omdrejningstal.

Slet ikke så underligt endda, Lars Molnit har været inde på det samme. En
totakter _kan_ kræve "omvendt" tændingskurve, altså senere tænding ved
høje omdrejninger.

Det har givetvis noget med resonans i åndedrætssystemet at gøre. De fleste
totaktere har en elendig forbrænding under det omdrejningstal hvor
udstødningsresonansen sætter ind. Det er heller ikke alle totaktere, der
behøver alverden fortænding, på TZ350'eren handlede det om 1,8 mm. og det
var et fast mål, ingen regulering.

mvh
Orla


Calle Nielsen (03-04-2006)
Kommentar
Fra : Calle Nielsen


Dato : 03-04-06 23:12

> Slet ikke så underligt endda, Lars Molnit har været inde på det samme.
> En totakter _kan_ kræve "omvendt" tændingskurve, altså senere tænding
> ved høje omdrejninger.
Aha, det emne skal jeg vist have gravet frem.

> Det har givetvis noget med resonans i åndedrætssystemet at gøre. De
> fleste totaktere har en elendig forbrænding under det omdrejningstal
> hvor udstødningsresonansen sætter ind. Det er heller ikke alle
> totaktere, der behøver alverden fortænding, på TZ350'eren handlede det
> om 1,8 mm. og det var et fast mål, ingen regulering.
Ok, så begynder tingene at give mening. Jeg har ikke rodet med
2-takterer før, så jeg er noget grøn på området

Armand (03-04-2006)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 03-04-06 00:26

Steen Gruby skrev:
> On Sun, 02 Apr 2006 20:35:03 GMT, Calle Nielsen <calle.nielsen@gmail>
> wrote:
>
> Hej Calle.
>> Tændingstidspunktet forsinkes ved stigende omdrejninstal. Det virker dog
>> ret underligt, da man jo normalt avancerer det.
>>
> Når du arbejder med elektronisk tænding skal du tænke lidt "bagvendt"
> Pick-up'en skal sættes til højeste tænding statisk set.
> Elektronikken kan kun forsinke, ikke avancere til at noget sker før
> den hændelse der skal udløse det

Ahaa!
D.v.s. at elektroniske tændinger retarderer tændingen ved lave
omdrejninger frem for at avancere den ved høje
>
>> Dvs. der er ikke indbygget nogen form for forsinkelse / avancering i CDI
>> boksen. Det burde være rimelig simpelt at bygge den selv.
>>
> Al elektronik er simpel for den der ka'
>
Synd at Rune Larsen forsvandt ud i intetheden da han kom fra Odense
Uni's server og ud i det pulserende liv: Hán gik ellers vildt op i CDI
og lavede ligefrem en regulerbar udgave i afgangsprojekt

--
Armand.

Steen Gruby (03-04-2006)
Kommentar
Fra : Steen Gruby


Dato : 03-04-06 16:51

On Mon, 03 Apr 2006 01:25:39 +0200, Armand <armand@mc-chaufforerne.dk>
wrote:

Hej Armand.
>Ahaa!
>D.v.s. at elektroniske tændinger retarderer tændingen ved lave
>omdrejninger frem for at avancere den ved høje

Jep - lige hvad den gør.
Du bør læse min klumme.
>>
>Synd at Rune Larsen forsvandt ud i intetheden da han kom fra Odense
>Uni's server og ud i det pulserende liv: Hán gik ellers vildt op i CDI
>og lavede ligefrem en regulerbar udgave i afgangsprojekt

Jeg fik ov til at læde Runes projekt.
Fantastisk flot stykke arbejde.

--

Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Ducati Paso 750
NSU Super FOX 1958
www.gruby.dk

Steen Gruby (02-04-2006)
Kommentar
Fra : Steen Gruby


Dato : 02-04-06 21:38

On Sun, 02 Apr 2006 20:09:24 GMT, Calle Nielsen <calle.nielsen@gmail>
wrote:

Hej Calle.
>
>Endnu en udmærket guide! Tak for det
>
Nu ligger den jo hvor den gør, og når den nu har fat i kanten af det i
roder med kunne jeg lige så godt henvise til den

>Lyder det sandsynligt at den omtalte cykel (2-takter fra 1983) ikke har
>tændingsavancering? Principdiagrammet for CDI-boksen minder meget om din
>tegning 4.5.2. Det vil sige her er der ikke noget som antyder at der
>skulle være indbygget en styring til avancering. Men det kan
>selvfølgelig være det ikke er vist for at forenkle diagrammet.
>
Da jeg skrev den valgte jeg bevidst at tage et meget enkelt diagram
med for at beskrive CDI's virkemåde.
Derfor er der ikke inkluderet en styring af tændingsavanceringen.
Det er helt sikkert at der skal være en styring af tændingstidspunkt
versus omdrejningstal et eller andet sted i kredsløbet.
OK, det kan også udføres mekanisk, men den tror jeg ikke på i en
moderne konstruktion.
Jeg har et diagram af en komplet CDI styring med avancering udført med
en PIC processor - Den er du velkommen til at få.
Jeg har dog ikke source programmet til den, så hvis du vil bygge den
skal du lave et program til den.

--

Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Ducati Paso 750
NSU Super FOX 1958
www.gruby.dk

Calle Nielsen (02-04-2006)
Kommentar
Fra : Calle Nielsen


Dato : 02-04-06 21:46

Steen Gruby wrote:
> Da jeg skrev den valgte jeg bevidst at tage et meget enkelt diagram
> med for at beskrive CDI's virkemåde.
Fornuftigt. Man har ikke just brug for alle detaljerne i starten hvor
man blot forsøger at danne sig et overblik :)


> Det er helt sikkert at der skal være en styring af tændingstidspunkt
> versus omdrejningstal et eller andet sted i kredsløbet.
Ok, det andet lød også lidt for simpelt.

> OK, det kan også udføres mekanisk, men den tror jeg ikke på i en
> moderne konstruktion.
Korrekt. Der er helt sikkert ikke noget mekanik indblandet.

> Jeg har et diagram af en komplet CDI styring med avancering udført med
> en PIC processor - Den er du velkommen til at få.
Det er jeg meget interesseret i. Har du det i elektronisk form?
Min adresse er calle.nielsen_snabela_gmail.com

På forhånd tak

Calle

Ukendt (02-04-2006)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 02-04-06 21:55


Steen Gruby skrev i meddelelsen ...

>Det er helt sikkert at der skal være en styring af tændingstidspunkt
>versus omdrejningstal et eller andet sted i kredsløbet.


Ikke nødvendigvis på en totakter. RD/TZ havde ingenting, og
erstatningstændingen fra Martek ejheller.

mvh
Orla



Freddy O. Christense~ (02-04-2006)
Kommentar
Fra : Freddy O. Christense~


Dato : 02-04-06 19:46

Thomas Løjmann Jørgensen wrote:
> Hej,
>
> Er der nogle her som ved, hvor ens motoren på en Honda MTX og en MBX
> er?

Motorerne er ens. Gearkasse er dog forskellig.
Men jeg sidder med en Haynes på cyklen. Og det ser det klart ud til at det
er den samme CDI-boks. Det er noget med at tændspolen er anderledes. Du skal
dog være opmærksom på at MTX 125 findes i en RW-D og en RW- F version. Det
må være en D du har. Stikket er rundt?

Hvis du vil kan jeg vil lige scanne de par sider du mangler.

> PS: Min honda er en MTX fra 1983...
>
Mvh
FOCs
(Og min er en 1986'er. 70kkm på tælleren. Kører stadig fantastisk, måske
pga. kørestil og vedligehold. Pas på med udgangsakslen og originale
tandhjul!! De passer ikke. Køb et uoriginalt og fil det forsigtigt til.)



Thomas Løjmann Jørge~ (02-04-2006)
Kommentar
Fra : Thomas Løjmann Jørge~


Dato : 02-04-06 20:29

Freddy O. Christensen wrote:
> Thomas Løjmann Jørgensen wrote:
>> Hej,
>>
>> Er der nogle her som ved, hvor ens motoren på en Honda MTX og en MBX
>> er?
>
> Motorerne er ens. Gearkasse er dog forskellig.
> Men jeg sidder med en Haynes på cyklen. Og det ser det klart ud til at det
> er den samme CDI-boks. Det er noget med at tændspolen er anderledes. Du skal
> dog være opmærksom på at MTX 125 findes i en RW-D og en RW- F version. Det
> må være en D du har. Stikket er rundt?
>
> Hvis du vil kan jeg vil lige scanne de par sider du mangler.
>
>> PS: Min honda er en MTX fra 1983...

Hej Freddy,

Det er en RW-D jeg har og stikket er rundt...

Håber jeg kan finde en CDI et sted, har prøvet 15-20 forskellige steder
uden held... Du ligger sikker ikke inde med en ekstra man kunne låne for
en kort periode eller evt. købe?

Lyder godt de er ens, så kan jeg måske finde en CDI boks et sted, nu har
jeg da 2 modeller at søge efter...


--
Kind Regards,


Thomas Løjmann Jørgensen
Branteviksgatan 30
214 41 Malmö C

Cell. +45 60 81 04 04
Home: +45 36 99 04 20 / +46 (0)40-693 11 12

http://lojmann.dk - Personal Homepage
http://RateMySite.dk - Er dit website hot eller not?
http://freelance4u.dk - CV and referances
http://ITX-forum.dk - Forum for ITX/embedded computers freaks
http://NerdLab.dk - Webudvikling

Freddy O. Christense~ (02-04-2006)
Kommentar
Fra : Freddy O. Christense~


Dato : 02-04-06 22:14

> Håber jeg kan finde en CDI et sted, har prøvet 15-20 forskellige
> steder uden held... Du ligger sikker ikke inde med en ekstra man kunne
> låne
> for en kort periode eller evt. købe?

Desværre. Jeg har intet på lager

> Lyder godt de er ens, så kan jeg måske finde en CDI boks et sted, nu
> har jeg da 2 modeller at søge efter...

Der må være langt flere. Tænk lige på MTX 50 og 80 i Tyskland. Der er noget
med at de fleste dele fra de to går igen på 125'eren.

FOCs



Armand (03-04-2006)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 03-04-06 00:02

Freddy O. Christensen skrev:
>> Håber jeg kan finde en CDI et sted, har prøvet 15-20 forskellige
>> steder uden held... Du ligger sikker ikke inde med en ekstra man kunne
>> låne
>> for en kort periode eller evt. købe?
>
> Desværre. Jeg har intet på lager
>
>> Lyder godt de er ens, så kan jeg måske finde en CDI boks et sted, nu
>> har jeg da 2 modeller at søge efter...
>
> Der må være langt flere. Tænk lige på MTX 50 og 80 i Tyskland. Der er noget
> med at de fleste dele fra de to går igen på 125'eren.

Det er sq da noget forsinkede nyheder: S.v.j.h. er det ikke mange uger
siden en anden med samme emne blev afvist af folkeviddet

--
Armand.

Freddy O. Christense~ (03-04-2006)
Kommentar
Fra : Freddy O. Christense~


Dato : 03-04-06 08:10

>> Der må være langt flere. Tænk lige på MTX 50 og 80 i Tyskland. Der
>> er noget med at de fleste dele fra de to går igen på 125'eren.
>
> Det er sq da noget forsinkede nyheder: S.v.j.h. er det ikke mange uger
> siden en anden med samme emne blev afvist af folkeviddet

Skal da stærkt beklage hvis jeg giver udtryk for at have et liv ved siden af
gruppen og derfor ikke læser samtlige indlæg. Beklager. Skal ikke ske igen.
Men jeg har faktisk en tro på at der er en del dele der går igen. Men jeg
har jo ingen beviser. Det er bare et hint.

FOCs
(nu 17 år på MTX)



Armand (03-04-2006)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 03-04-06 13:12

Freddy O. Christensen skrev:
>>> Der må være langt flere. Tænk lige på MTX 50 og 80 i Tyskland. Der
>>> er noget med at de fleste dele fra de to går igen på 125'eren.
>> Det er sq da noget forsinkede nyheder: S.v.j.h. er det ikke mange uger
>> siden en anden med samme emne blev afvist af folkeviddet
>
> Skal da stærkt beklage hvis jeg giver udtryk for at have et liv ved siden af
> gruppen og derfor ikke læser samtlige indlæg. Beklager. Skal ikke ske igen.
> Men jeg har faktisk en tro på at der er en del dele der går igen. Men jeg
> har jo ingen beviser. Det er bare et hint.
>
Tjaeh, det er jo også op til pågældende spørger at holde sig fortsat
orienteret om der kommer nyt i sagen eller lignende tråde - Det kan
ihvertfald aldrig være "skribenters" ansvar om de bliver læst!

--
Armand.

Thomas Løjmann Jørge~ (03-04-2006)
Kommentar
Fra : Thomas Løjmann Jørge~


Dato : 03-04-06 10:12

Heps! :)

Armand wrote:
> Freddy O. Christensen skrev:
>
>>> Håber jeg kan finde en CDI et sted, har prøvet 15-20 forskellige
>>> steder uden held... Du ligger sikker ikke inde med en ekstra man
>>> kunne låne
>>> for en kort periode eller evt. købe?
>>
>>
>> Desværre. Jeg har intet på lager
>>
>>> Lyder godt de er ens, så kan jeg måske finde en CDI boks et sted, nu
>>> har jeg da 2 modeller at søge efter...
>>
>>
>> Der må være langt flere. Tænk lige på MTX 50 og 80 i Tyskland. Der er
>> noget med at de fleste dele fra de to går igen på 125'eren.
>
>
> Det er sq da noget forsinkede nyheder: S.v.j.h. er det ikke mange uger
> siden en anden med samme emne blev afvist af folkeviddet
Mon det er mig du mener (selvom du skrive en anden) har nemlig postet et
par indlæg her og andre steder om MTX da den er så forbandet svær at
finde nogle dele samt information om...?

Men kan du bekræfte at f.eks. CDI til en 50/80'er passr til min kære 125'er?

/Thomas

Armand (03-04-2006)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 03-04-06 13:35

Thomas Løjmann Jørgensen skrev:
>
> Armand wrote:
>>
>> Det er sq da noget forsinkede nyheder: S.v.j.h. er det ikke mange uger
>> siden en anden med samme emne blev afvist af folkeviddet
>
> Mon det er mig du mener (selvom du skrive en anden) har nemlig postet
> et par indlæg her og andre steder om MTX da den er så forbandet svær
> at finde nogle dele samt information om...?

OK!
Så er skaden åbenbart ikke så stor
>
> Men kan du bekræfte at f.eks. CDI til en 50/80'er passr til min kære
> 125'er?

Jég kan ikke fremkomme med mere end jeg har deltaget med i den tidligere
tråd, hvilket var skepsis over om forskellige motorstørrelser skulle
dele reservedele til tændingen!

--
Armand.

Thomas Løjmann Jørge~ (03-04-2006)
Kommentar
Fra : Thomas Løjmann Jørge~


Dato : 03-04-06 10:11

Hej Freddy,

Freddy O. Christensen wrote:
>>Håber jeg kan finde en CDI et sted, har prøvet 15-20 forskellige
>>steder uden held... Du ligger sikker ikke inde med en ekstra man kunne
>>låne
>>for en kort periode eller evt. købe?
>
> Desværre. Jeg har intet på lager
Okay, det var ærgeligt.
Jeg tror jeg har fundet en til 300,- som virker (til og med svenske
træ-penge :))
>
>>Lyder godt de er ens, så kan jeg måske finde en CDI boks et sted, nu
>>har jeg da 2 modeller at søge efter...
>
> Der må være langt flere. Tænk lige på MTX 50 og 80 i Tyskland. Der er noget
> med at de fleste dele fra de to går igen på 125'eren.
Okay, jeg syntes jeg har kigget lidt på dem til MTX 50 og 80, dem er der
jo som du selv skriver rigtig mange af i tyskland.
Men de informationer jeg har kunne få frem, viser alle at det ikke
passer - derfor har jeg ikke turde at satse på en sådan...
Men du mener (tro/ved?) at den passer?

Hvad bruger du MTX'en til, daglig kørsel eller blot leg?

/Thomas

Freddy O. Christense~ (03-04-2006)
Kommentar
Fra : Freddy O. Christense~


Dato : 03-04-06 11:52

>> Desværre. Jeg har intet på lager
> Okay, det var ærgeligt.
> Jeg tror jeg har fundet en til 300,- som virker (til og med svenske
> træ-penge :))
>>
>>> Lyder godt de er ens, så kan jeg måske finde en CDI boks et sted, nu
>>> har jeg da 2 modeller at søge efter...
>>
>> Der må være langt flere. Tænk lige på MTX 50 og 80 i Tyskland. Der
>> er noget med at de fleste dele fra de to går igen på 125'eren.
> Okay, jeg syntes jeg har kigget lidt på dem til MTX 50 og 80, dem er
> der jo som du selv skriver rigtig mange af i tyskland.
> Men de informationer jeg har kunne få frem, viser alle at det ikke
> passer - derfor har jeg ikke turde at satse på en sådan...
> Men du mener (tro/ved?) at den passer?
Hvorfor skulle de lave en masse forskellige? Det er da dyrt at have flere
serier. Men aner det ikke lige.

> Hvad bruger du MTX'en til, daglig kørsel eller blot leg?

Leg, til job, lidt ferie. Alt. Den har været utrolig stabil og sjov. Har
ikke kostet mig en fregne. Jeg vil tro at den ialt (ialt!!) har kostet mig
ca 12.000 over 17 år. Og det inkluderer indkøb, dæk, kæde osv. Den har nu
kørt 70000km og kører stadig fint. Kan have lidt svært ved at trække op ad
bakker i modvind. Men i 5. gear går det fint.

Brug syntetisk olie, pas på med det forreste kædehjul (køb uoriginalt nr.
jtf1263-15 og fil det til) og ellers kør pænt. Pas på med pumpen. Den står
vist somme tider af. Og slangerne kan mørne. Jeg holder øje med om den ryger
lidt hele tiden. Kan da lige sende dig et billede.
>
> /Thomas



Thomas Løjmann Jørge~ (03-04-2006)
Kommentar
Fra : Thomas Løjmann Jørge~


Dato : 03-04-06 11:58

Hej Freddy,

Freddy O. Christensen wrote:
>
>>Hvad bruger du MTX'en til, daglig kørsel eller blot leg?
>
> Leg, til job, lidt ferie. Alt. Den har været utrolig stabil og sjov. Har
> ikke kostet mig en fregne. Jeg vil tro at den ialt (ialt!!) har kostet mig
> ca 12.000 over 17 år. Og det inkluderer indkøb, dæk, kæde osv. Den har nu
> kørt 70000km og kører stadig fint. Kan have lidt svært ved at trække op ad
> bakker i modvind. Men i 5. gear går det fint.
>
> Brug syntetisk olie, pas på med det forreste kædehjul (køb uoriginalt nr.
> jtf1263-15 og fil det til) og ellers kør pænt. Pas på med pumpen. Den står
> vist somme tider af. Og slangerne kan mørne. Jeg holder øje med om den ryger
> lidt hele tiden. Kan da lige sende dig et billede.

Det må du meget gerne. Min plan er at den skal laves istand så den kan
køre, så skal den males og gøres pæn - og så skal den sælges.
Nu må vi se, kan jo ske jeg bliver glad for den som lege-maskine.

Har en Kawasaki GPX som jeg bruger til min alm. kørsel, men er sikker på
en lille 125ccm også er ganske sjov i byen etc.

Tak for tippet med kædehjulet foran, det skal jeg huske :)

/Thomas

Armand (03-04-2006)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 03-04-06 13:46

Freddy O. Christensen skrev:
>>>
>> ....Men de informationer jeg har kunne få frem, viser alle at det ikke
>> passer - derfor har jeg ikke turde at satse på en sådan...
>> Men du mener (tro/ved?) at den passer?
>
> Hvorfor skulle de lave en masse forskellige? Det er da dyrt at have
> flere serier.

Først og fremmest er der stor forskel på omdrejningstallet på 80'ere og
125'ere og dermed også ved hvilket omdrejningstal en given avancering
forekommer.

Dernæst er det snarere reglen end undtagelsen at der bruges vidt
forskellige komponenter på forskellige modeller, og dét kan sikkert
forklares med at (som i dette tilfælde) MTX og MBX sikkert ikke
produceres på to sideløbende bånd i samme fabrikshal i Japan, men
derimod nok snarere produceres i hvert sit land, hvoraf Japan end ikke
behøver at være det ene!
Et eksempel fra min personlige erfarings-sfære er Honda CB450 hhv. 450S
hvor sidstnævnte bruger markant kortere tændspoler uden at der
umiddelbart er nogen fysisk årsag til det!

--
Armand.

Armand (02-04-2006)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 02-04-06 23:51

Freddy O. Christensen skrev:
> Thomas Løjmann Jørgensen wrote:
>> Hej,
>>
>> Er der nogle her som ved, hvor ens motoren på en Honda MTX og en MBX
>> er?
>
> Motorerne er ens. Gearkasse er dog forskellig.
> Men jeg sidder med en Haynes på cyklen. Og det ser det klart ud til at det
> er den samme CDI-boks.

Hva' siger reservedelsnummeret?
Hvorledes ser stikforbindelsen ud??

--
Armand.

Thomas Løjmann Jørge~ (03-04-2006)
Kommentar
Fra : Thomas Løjmann Jørge~


Dato : 03-04-06 10:13

Heps :)

Armand wrote:
> Freddy O. Christensen skrev:
>
>> Thomas Løjmann Jørgensen wrote:
>>
>>> Hej,
>>>
>>> Er der nogle her som ved, hvor ens motoren på en Honda MTX og en MBX
>>> er?
>>
>>
>> Motorerne er ens. Gearkasse er dog forskellig.
>> Men jeg sidder med en Haynes på cyklen. Og det ser det klart ud til at
>> det er den samme CDI-boks.
>
>
> Hva' siger reservedelsnummeret?
Pas...
> Hvorledes ser stikforbindelsen ud??
Det er et 6-benet rundt stik...?

/Thomas

Armand (03-04-2006)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 03-04-06 13:50

Thomas Løjmann Jørgensen skrev:
>
> Armand wrote:
>>
>> Hva' siger reservedelsnummeret?
>
> Pas...

Find nogle af de reservedels-ficher der i tide og utide findes links til
her på gruppen, og sammenlign for de pågældende modeller!
Der kan nok være en vis tvivl selvom numrene ikke matcher; men skule de
matche er den jo helt klar!

>> Hvorledes ser stikforbindelsen ud??
>
> Det er et 6-benet rundt stik...?

Jeg tænkte på alternativerne - I forhold til dit!

--
Armand.

Thomas Løjmann Jørge~ (03-04-2006)
Kommentar
Fra : Thomas Løjmann Jørge~


Dato : 03-04-06 10:30

Forresten Freddy, havde du en Haynes til en 50/80'er også? Må du gerne
scanne de sider der omhandler CDI enheden på disse, så kan jeg selv
sammenligne og kigge lidt... :)

Har du andet end Haynes på 125'eren? Jeg har selv en Haynes, men ikke
andet...

/Thomas

Freddy O. Christense~ (03-04-2006)
Kommentar
Fra : Freddy O. Christense~


Dato : 03-04-06 11:46

Thomas Løjmann Jørgensen wrote:
> Forresten Freddy, havde du en Haynes til en 50/80'er også? Må du gerne
> scanne de sider der omhandler CDI enheden på disse, så kan jeg selv
> sammenligne og kigge lidt... :)
>
> Har du andet end Haynes på 125'eren? Jeg har selv en Haynes, men ikke
> andet...
>
> /Thomas

Ikke en dyt på 50/80. Men det har de i Tyskland. Bare spørg på en CDI-boks
til sådan en og sammenlign nummeret. Men Sverige er en god ide. Det kørte en
del derovre for en 10-15 år siden. Men jeg har faktisk aldrig set en
derovre, selvom jeg ofte er i Sverige.




Thomas Løjmann Jørge~ (03-04-2006)
Kommentar
Fra : Thomas Løjmann Jørge~


Dato : 03-04-06 11:52



Freddy O. Christensen wrote:
> Ikke en dyt på 50/80. Men det har de i Tyskland. Bare spørg på en CDI-boks
> til sådan en og sammenlign nummeret. Men Sverige er en god ide. Det kørte en
> del derovre for en 10-15 år siden. Men jeg har faktisk aldrig set en
> derovre, selvom jeg ofte er i Sverige.

Jeg bor der over og har aldrig set en. Min makker har set en enkelt
omkring Lund og jeg kan ikke finde nogle der er komplette (fra 80'erne)
til salg...
Det lader til at den ikke er så almendelig (mere?) den cykel...

Når man snakker med sin lokale MC pusher rynker han på næsten og tænker
"dumme dansker" og ingen forhandlere kan/vil skaffe dele til dem (ud
over tændrør, dæk og sådan noget standard....)

Fandt dog noget på et svensk handels site, blocket.se, der er lidt MTX
rundt omkring men det er ikke meget.
Håber på at få billed af hans CDI idag, så kan vi se om den skal i en
kuvert og til Malmö et smut :)

/Thomas

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408952
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste