/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Jesus, var han egentlig ikke en kujon?
Fra : fribytteren


Dato : 17-04-06 16:51

Lige for tiden er der ufattelig megen snak om Judas-evangeliet og Da
Vinci mysteriet.

Går vi ud fra de tekster vi kender fra autoriserede (kanoniserede)
kilder, så lyder det som om, at Jesus var en kujon.

Jesus ville ikke stå frem over for dem der skulle anholde ham. Jesus
ville ikke stå ved sit gjorte. Jesus havde ikke mandsmod til at
erkende hvad han gjorde, da han ellers ville stå frem og sige, det er
mig i kommer efter.

I stedet for skulle Judas udpege ham ved sin kys.

Skal vi gå ud fra det skrevne i de autoriserede kildetekster, da
fremstår det tydeligt og klart, at Jesus er en kujon.

Er Judas-evangeliet rigtigt, da står Jesus lige pludselig ikke
længere som værende en kujon, men derimod som en, der i forening med
Judas har gennemført et vel tilrettelagt skuespil, med livet som
indsats.

Judas har givet gået med til skuespillet, fordi han vel troede, at
Jesus ville klare frisag. Men da alvoren gik op for ham, kunne han ikke
klare det psykiske pres og han gik fuldstændig psykisk i stumper og
stykker. Til sidst så han derfor ingen anden udvej end at tage sit
eget liv.

End ikke Jesus havde regnet med, at det ville gå så vidt, det viser
teksterne klart og tydeligt. Da Jesus på korset siger: »Min Gud,
hvorfor har du forladt mig.«

Her kommer sandheden frem. Jesus havde ikke forventet, at skulle blive
korsfæstet, men havde ligesom Judas, forventet at klare frisag, hvad
han som bekendt ikke gjorde.

Så vi står tilbage med en sag, der alene handler om, om Jesus var
kujon eller ej.

Er det de autoriserede kilder og deres konklusion, der er rigtig, da er
Jesus en kujon.

Er det Judas-evangeliet der fortæller det rigtige, da er Jesus ikke
nogen kujon.

Her er der ikke tale om, at de autoriserede kilder fortæller en løgn,
men at det de fremkommer med ikke er helt rigtigt og derfor kan de ikke
tages til indtægt som værende sandheden om Judas som Jesus' banemand.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen


 
 
Cyril Malka (17-04-2006)
Kommentar
Fra : Cyril Malka


Dato : 17-04-06 17:10

In article <1145289073.085650.301490@v46g2000cwv.googlegroups.com>,
"fribytteren" <fribytteren@fribytteren.dk> wrote:


> Skal vi gå ud fra det skrevne i de autoriserede kildetekster, da
> fremstår det tydeligt og klart, at Jesus er en kujon.

Jeg ved ikke om han var det, men afgjort, var han ikke god til at vælge
venner...

Af sine tolv kammersjuker, forsvandt de ti i naturen, en forrådte ham,
og den sidste fornægtede ham...

Sikken en forsamling...

--
Venligst,

Cyril

Det nye testamente - Fortæller man dig alt? => http://www.nytestamente.org
12 nye tegninger => http://www.malkaz.com/karikaturer

JoVe (17-04-2006)
Kommentar
Fra : JoVe


Dato : 17-04-06 18:08

Cyril Malka wrote:
> In article <1145289073.085650.301490@v46g2000cwv.googlegroups.com>,
> "fribytteren" <fribytteren@fribytteren.dk> wrote:
>
>
>
>>Skal vi gå ud fra det skrevne i de autoriserede kildetekster, da
>>fremstår det tydeligt og klart, at Jesus er en kujon.
>
>
> Jeg ved ikke om han var det, men afgjort, var han ikke god til at vælge
> venner...
>
> Af sine tolv kammersjuker, forsvandt de ti i naturen, en forrådte ham,
> og den sidste fornægtede ham...
>
> Sikken en forsamling...
>


Ja, sikken en forsamling! Så der er håb for endog en Cyril Malka!
....og for mig!

Og læs så iøvrigt "kujonen" Peters pinseprædiken i Ap. G. 2,14 ff

Mvh
JoVe

Britt Malka (17-04-2006)
Kommentar
Fra : Britt Malka


Dato : 17-04-06 17:50

In article <1145289073.085650.301490@v46g2000cwv.googlegroups.com>,
"fribytteren" <fribytteren@fribytteren.dk> wrote:

> Går vi ud fra de tekster vi kender fra autoriserede (kanoniserede)
> kilder, så lyder det som om, at Jesus var en kujon.
>
> Jesus ville ikke stå frem over for dem der skulle anholde ham. Jesus
> ville ikke stå ved sit gjorte. Jesus havde ikke mandsmod til at
> erkende hvad han gjorde, da han ellers ville stå frem og sige, det er
> mig i kommer efter.

Du er åbenbart ikke opmærksom på, at der er fire evangelier og dermed
flere forskellige udlægninger af det, der skete eller ikke skete.

I et af evangelierne er Judas ikke den, der fortæller, hvem Jesus er.
Det står han selv frem og siger.

Johs 18:

v1 Da Jesus havde sagt det, gik han ud sammen med sine disciple og over
p den anden side af Kedronbækken, hvor der var en have, som han og hans
disciple gik ind i. v2 Ogs Judas, som forrdte ham, kendte det sted, for
dr mdtes Jesus ofte med sine disciple. v3 Judas tog s vagtstyrken og
nogle af ypperstepræsternes og farisæernes tempelvagter med sig og kom
derover med lygter og fakler og vben. v4 Jesus, som vidste alt, hvad
der skulle ske med ham, gik ud til dem og spurgte: Hvem leder I efter?
v5 Jesus fra Nazaret, svarede de. Han sagde til dem: Det er mig. Ogs
Judas, som forrdte ham, stod sammen med dem. v6 Da Jesus sagde: Det er
mig, veg de tilbage og faldt om p jorden. v7 Han spurgte dem s igen:
Hvem leder I efter? Jesus fra Nazaret, svarede de. v8 Jesus sagde til
dem: Det er mig; det har jeg jo sagt jer. Nr det alts er mig, I leder
efter, s lad de andre g. v9 For sdan skulle det ord, han havde sagt, g
i opfyldelse: Af dem, du har givet mig, har jeg ikke mistet nogen. v10
Men Simon Peter trak et sværd, som han havde med, og slog efter
ypperstepræstens tjener og huggede hjre re af ham; tjeneren hed Malkus.
v11 Jesus sagde til Peter: Stik sværdet i skeden! Skulle jeg ikke
drikke det bæger, Faderen har givet mig?

> I stedet for skulle Judas udpege ham ved sin kys.

Ikke ifølge Johannes.

> Judas har givet gået med til skuespillet, fordi han vel troede, at
> Jesus ville klare frisag. Men da alvoren gik op for ham, kunne han ikke
> klare det psykiske pres og han gik fuldstændig psykisk i stumper og
> stykker. Til sidst så han derfor ingen anden udvej end at tage sit
> eget liv.

Tager han sit eget liv?

Ifølge Matt. giver han pengene tilbage og hænger sig. De to øvrige
synoptiske evangelister fortæller intet om hans videre skæbne.

Ifølge ApG faldt han:

ApG 1:18: Han købte sig en mark for de penge, han havde fet for sin
ugerning, men han styrtede p hovedet ned og sprængtes, s alle hans
indvolde væltede ud.

> Her er der ikke tale om, at de autoriserede kilder fortæller en løgn,
> men at det de fremkommer med ikke er helt rigtigt og derfor kan de ikke
> tages til indtægt som værende sandheden om Judas som Jesus' banemand.

Judas og hans rolle menes at være indskrevet i historien senere. Hvis du
fx ser ApG 6:2, så tales der om "de tolv", der sammenkalder osv. Men
Judas var jo en af de tolv, og han døde i ApG 1:18 en voldsom død. Så
det hænger ikke sammen.

Judas er dog ikke blot navnet på en af Jesus' disciple, men også navnet
på en af de 12 israelske stammer. Ordet "jøde" stammer herfra. Mange
mener, at det blot er endnu en måde at vise på, at det var jøderne, der
slog Jesus ihjel.

Helt klart er det i hvert fald, at Mattæus og Apostlenes Gerninger ikke
begge kan tale sandt, eftersom der er to helt forskellige historier
vedrørende Judas. 1) Han giver pengene igen og hænger sig. 2) Han køber
en mark for pengene, falder og dør en voldsom død.

--
Britt Malka

701 Tips&Tricks til computeren og internettet
Køb årets gaveidé her: http://www.lulu.com/malka

Anders Peter Johnsen (17-04-2006)
Kommentar
Fra : Anders Peter Johnsen


Dato : 17-04-06 21:02

fribytteren skrev:
> Lige for tiden er der ufattelig megen snak om Judas-evangeliet og Da
> Vinci mysteriet.

Det er egentligt to ret forskellige dsikussioner: På den ene side nogle
konspirationsteoerier ang. et "Sion-Priorat", som Lincoln & Co er blevet
narret til at tro på, og som Dan Brown skråsikkert fremfører som
"historisk faktum", hvilket altså således er rendyrket bondefangeri udi
tredje led. (Fra de franske fupmagere over Lincoln & Co til Brown)

På den anden side diskuterer vi et genfundent koptisk eksemplar af et
apokryft evangelium, som Irenæus angiveligt fordømmer så tidligt som i
år 180.

> Går vi ud fra de tekster vi kender fra autoriserede (kanoniserede)
> kilder, så lyder det som om, at Jesus var en kujon.
>
> Jesus ville ikke stå frem over for dem der skulle anholde ham. Jesus
> ville ikke stå ved sit gjorte. Jesus havde ikke mandsmod til at
> erkende hvad han gjorde, da han ellers ville stå frem og sige, det er
> mig i kommer efter.

Britt Malka påpeger ganske rigtigt at Johannesevangeliet i kapitel 18 har:

"Da Jesus havde sagt det, gik han ud sammen med sine disciple og over på
den anden side af Kedronbækken, hvor der var en have, som han og hans
disciple gik ind i. Også Judas, som forrådte ham, kendte det sted, for
dér mødtes Jesus ofte med sine disciple. Judas tog så vagtstyrken og
nogle af ypperstepræsternes og farisæernes tempelvagter med sig og kom
derover med lygter og fakler og våben. Jesus, som vidste alt, hvad der
skulle ske med ham, gik ud til dem og spurgte: »Hvem leder I efter?«
»Jesus fra Nazaret,« svarede de. Han sagde til dem: »Det er mig.« Også
Judas, som forrådte ham, stod sammen med dem. Da Jesus sagde: »Det er
mig,« veg de tilbage og faldt om på jorden. Han spurgte dem så igen:
»Hvem leder I efter?« »Jesus fra Nazaret,« svarede de. Jesus sagde til
dem: »Det er mig; det har jeg jo sagt jer. Når det altså er mig, I leder
efter, så lad de andre gå.« For sådan skulle det ord, han havde sagt, gå
i opfyldelse: »Af dem, du har givet mig, har jeg ikke mistet nogen.«
Men Simon Peter trak et sværd, som han havde med, og slog efter
ypperstepræstens tjener og huggede højre øre af ham; tjeneren hed
Malkus. Jesus sagde til Peter: »Stik sværdet i skeden! Skulle jeg ikke
drikke det bæger, Faderen har givet mig?«"

> I stedet for skulle Judas udpege ham ved sin kys.

Hvorfor skulle dèt egentlig gøre Jesus til en "kujon"? Tværtimod lod Han
Sig jo netop både finde og/eller udpege?

(Han udtrykte under Nadveren klar forståelse af at Judas ville lade Ham
udlevere, og kunne sagtens være smuttet et helt andet sted hen i
mellemtiden, hvis Han virkelig ville flygte.)

> Skal vi gå ud fra det skrevne i de autoriserede kildetekster, da
> fremstår det tydeligt og klart, at Jesus er en kujon.

Hvorledes?

Læs selv een af de fire autoriserede kildetekster ovenfor.

Med en måske dårlig og underlødig sammenligning ser jeg den nøjagtigt
samme ære i Jesu offervilje som hos senere soldater, der udmærket ved at
dén mission, de er sendt ud på, ikke levner dem nævneværdige chancer for
overlevelse, men som alligevel i solidaritet med deres kammerater IKKE
forsøger at desertere.

> Er Judas-evangeliet rigtigt, da står Jesus lige pludselig ikke
> længere som værende en kujon, men derimod som en, der i forening med
> Judas har gennemført et vel tilrettelagt skuespil, med livet som
> indsats.

Jesus vidste allerede siden Nadveren, hvad der vil ske.

Og Han mente altså at det var Hans skæbne, og Han påtog Sig den.

Gudskelov.

> Judas har givet gået med til skuespillet, fordi han vel troede, at
> Jesus ville klare frisag. Men da alvoren gik op for ham, kunne han ikke
> klare det psykiske pres og han gik fuldstændig psykisk i stumper og
> stykker. Til sidst så han derfor ingen anden udvej end at tage sit
> eget liv.

Dèt er jeg faktisk ikke engang helt sikker på virkelig måtte være
tilfældet, hvis nu ikke han netop forrådte Jesus i ordets egentligste
forstand: Hvis der virkelig VAR en sammensværgelse mellem Jesus og ham,
kunne Judas teoretisk set lige så godt være flygtet andetsteds hen og
således passende være afskrevet som "død ved selvmord" blandt de
tilbageværende disciple, som måske ikke i samme grad forstod at Jesus
altså direkte måtte have pålagt ham at udlevere Sig.

Uden EGENTLIGT forrædderi, hvilket "psykisk pres" skulle han så
overhovedet være udsat for?

> End ikke Jesus havde regnet med, at det ville gå så vidt, det viser
> teksterne klart og tydeligt. Da Jesus på korset siger: »Min Gud,
> hvorfor har du forladt mig.«

Jeg er ikke enig.

Det synes tværtimod at det fremgå påfaldende tydeligt, at Jesus faktisk
Selv er klart indstillet på Sin Korsdød.

Du glemmer altså også lige at læse resten af Davids Salme 22 fra
Salmernes Bog i GT, som i fuld udstrækning (og den er altså ret lang!)
lyder :

"Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?
Du er langt borte fra mit råb om hjælp og fra mit skrig.
Min Gud, jeg råber om dagen, men du svarer ikke,
og om natten, men jeg finder ikke ro.

Du troner som den hellige,
du, som Israel lovsynger.
Vore fædre stolede på dig,
de stolede på dig, og du udfriede dem.
De klagede til dig og blev reddet,
de stolede på dig og blev ikke gjort til skamme.

Men jeg er en orm, ikke en mand,
en skændsel for mennesker, foragtet af folk.
Alle, der ser mig, spotter mig,
de vrænger mund og ryster på hovedet:
»Han har overgivet sin sag til Herren, lad Ham udfri ham,
Han må redde ham, Han holder jo af ham!«

Det var dig, der hjalp mig ud af moders liv
og gav mig tryghed ved moders bryst.
Til dig var jeg overladt fra min fødsel,
fra moders liv var du min Gud.
Hold dig ikke borte fra mig,
for nøden er nær,
og ingen hjælper mig!

Stærke tyre omgiver mig,
Bashanbøfler omringer mig;
rovgriske og brølende løver
spærrer gabet op mod mig.
Jeg er som vand, der hældes ud,
alle mine knogler falder fra hinanden,
mit hjerte er som voks,
det smelter i livet på mig.
Min gane er tør som et potteskår,
min tunge klæber til gummerne,
du lægger mig i dødens støv.

Hunde omgiver mig,
en flok af forbrydere står omkring mig;
de har gennemboret mine hænder og fødder,
jeg kan tælle alle mine knogler.
De ser på mig med skadefryd,
de deler mine klæder mellem sig,
de kaster lod om min klædning.

Men du, Herre, hold dig ikke borte,
du, min styrke, skynd dig til hjælp!
Red mit liv fra sværdet,
mit dyrebare liv fra hundene,
frels mig fra løvens gab,
fra vildoksernes horn!

Du har svaret mig!
Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre,
i forsamlingens midte vil jeg lovprise dig:
Lovpris Herren, I der frygter Ham,
vis Ham ære, hele Jakobs slægt,
frygt Ham, hele Israels slægt!
For Han viste ikke foragt og afsky
for den hjælpeløses nød;
Han skjulte ikke sit ansigt for ham,
men hørte, da han råbte om hjælp.

Du er min lovsang i den store forsamling,
jeg indfrier mine løfter for øjnene af dem, der frygter
Herren.
De ydmyge skal spise og mættes,
de, der søger Herren, skal lovprise Ham,
og de skal få nyt mod for evigt.

Hele den vide jord skal huske Herren
og vende tilbage til Herren;
alle folkenes slægter
skal kaste sig ned for dig.
For kongemagten tilhører Herren,
Han hersker over folkene.
Ja, alle, der sover i jorden, skal kaste sig ned for Ham,
alle, der stiger ned i støvet, skal falde på knæ for Ham.
Men jeg vil leve for Ham, og mine efterkommere skal
tjene Ham.
Der skal forkyndes om Herren for kommende slægter,
man skal forkynde Hans retfærdighed for folk, der
fødes, for Han greb ind!"


Læg her godt mærke til de sidste vers, som - uanset om Jesus egentlig
ligefrem sang hele denne salme i sin fulde længde på Korset (hvad Han
desværre nok måtte have haft ret god tid til) eller i det mindste blot
nødtørftigt refererede direkte til ved recitering af første vers -
udtrykker afgrundsdyb tro på og håb om Gudfaders indgriben i klar
modsætning til indledningsversets umiddelbare udtryk for håbløshed...


Hvis du i øvrigt læser om Jesu dødsangst i Getsemaneh Have, så synes det
ret åbenbart at Han på forhånd er fuldt klar over, lige præcis hvor
"galt", det helt nøjagtigt vil komme til at gå Ham.

Lukas 22, 24:
"Så brød han op og gik, som han plejede, ud til Oliebjerget, og
disciplene fulgte med. Da han kom derud, sagde han til dem: »Bed om ikke
at falde i fristelse!« Og han fjernede sig et stenkast fra dem, faldt på
knæ og bad: »Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske
ikke min vilje, men din.« Da viste en engel fra himlen sig for ham og
styrkede ham. I sin angst bad han endnu mere indtrængende, og hans sved
blev som bloddråber, der faldt på jorden. Da han havde rejst sig fra
bønnen og var kommet tilbage til disciplene, fandt han dem sovende,
overvældede af sorg, og han sagde til dem: »Hvorfor sover I? Rejs jer,
og bed om ikke at falde i fristelse.«"

Der er altså tale om en mand, som til Sin rædsel til fulde erkender at
Han faktisk skal lide døden.

Ikke om en mand som er ude på at køre "smarte tricks" i forhold de
lokale myndigheder for blot at hytte sit eget skind.

> Her kommer sandheden frem.

"Hvad er Sandheden?", som Pontius Pilatus jo spurgte Ham...

> Jesus havde ikke forventet, at skulle blive
> korsfæstet, men havde ligesom Judas, forventet at klare frisag, hvad
> han som bekendt ikke gjorde.

Hvis Jesus virkelig havde været en sådan kujon, burde Han sagtens have
kunnet undgå Korsfæstelsen.

Han valgte faktisk direkte i Sin ubetingede fromhed at lade Sig korsfæste.

Han opsøgte tilsyneladende foruroligende bevidst og overlagt Sin egen død.

I stedet for at stikke af.

> Så vi står tilbage med en sag, der alene handler om, om Jesus var
> kujon eller ej.
>
> Er det de autoriserede kilder og deres konklusion, der er rigtig, da er
> Jesus en kujon.

På ingen måde.

Tværtimod.

Læs efter.

> Er det Judas-evangeliet der fortæller det rigtige, da er Jesus ikke
> nogen kujon.
>
> Her er der ikke tale om, at de autoriserede kilder fortæller en løgn,
> men at det de fremkommer med ikke er helt rigtigt og derfor kan de ikke
> tages til indtægt som værende sandheden om Judas som Jesus' banemand.

Ah, du fremturer altså med at kalde Jesus for en "kujon" ud fra en
mærkelig, søgt argumentation "baseret på de autoriserede kilder", for
til slut helt at afvise "de autoriserede kilder"?

Dèt hænger jo bare ligesom ikke rigtigt sammen, vel?

--
Mvh
Anders Peter Johnsen

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177500
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408518
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste