Hej i stuerne
Er der nogle kloge hoveder, der kan fortælle mig hvad der er galt med bilen.
Den kører som om den har fået kængurubenzin.
Ved 'stabil' speederfod, så kommer den op på det omdrejningstal der passer
med speeder stillingen, hvorefter den ligesom taber pusten.
Den laver udsættere
Det føles også som om der ikke er alle heste tilstede i stalden.
Hvis jeg kører med vippende speederfod, så kan jeg opnå stabil motorgang.
Når jeg har kørt på den måde i 1-2 min. så kører den stabilt i måske 5 min.
Har prøvet at udlæse fejlkoder.
Ud fra disse blev lambdasonden skiftet.
Det ændrede intet.
Har haft tændrør ude, de så alle 4 fine ud og så også ens ud.
Motorstyringen er resat flere gange, uden at det ændrer noget.
Kan dog medføre bedre motorgang i kortere tid, men ikke længerevarende.
Den kan også finde på at tomgang skal ligge på 1500 o/min.
Eller også så skal tomgang være umulig, bilen går i stå.
Hvad er næste trin i fejlsøgningen?
Hvad skal jeg gøre? (udover at nedkalde forbandelser over køretøjet)
FUT sat til dk.teknik.bil.
--
mvh Uffe
Sierra 2,0i DOHC (fornærmet)