Laboratorieforsøg bekræfter eksistensen af Gravitomagnetisme.
Af Louis Nielsen
For nylig blev det offentliggjort, at forskere ved laboratorieforsøg
har påvist eksistensen af såkaldte gravitomagnetiske virkninger. Se:
http://www.esa.int/SPECIALS/GSP/SEM0L6OVGJE_0.html
Der er tale om dannelse af gravitomagnetiske kræfter omkring hurtige
masse-strømme ved meget lave temperaturer.
Einsteins ækvivalens-princip falsificeret?
Den eksperimentelle påvisning af 'gravitomagnetisme' har mange
konsekvenser.
En vigtig konsekvens af opdagelsen er, at Einsteins såkaldte
ækvivalens-princip (formuleret af Einstein i 1907) ikke kan være
korrekt.
Ækvivalens-princippet udsiger: Der er ækvivalens (matematisk lighed)
mellem et stofligt frembragt 'gravitations-felt' og et
'kinematisk accelerations-felt' forårsaget af en accelereret
bevægelse.
Hvis ækvivalens-princippet er sandt, så er det ikke muligt, f.eks. i
en fuldstændig lukket kasse, at afgøre om en genstand i kassen er
påvirket af en tyngdekraft, der skyldes tyngdevirkende stof uden for
kassen, eller om kraften på genstanden skyldes, at kassen er i en
accelererende bevægelse.
Eksistensen af et 'gravitomagnetisk rotations-felt', der
forårsages af stof i relativ bevægelse, vil dog kunne afgøre og
påvise, om der er stof i relativ bevægelse uden for den helt lukkede
kasse!
Da ækvivalens-princippet er grundlag for Einsteins generelle
relativitetsteori, betyder en falsificering af dette princip, at
Einsteins matematiske model af tyngdevirkninger er en mulig matematisk
beskrivelse, men at den ikke er en 'sand' fysisk forklarings-teori.
Hvad er Gravitomagnetisme?
Det gravitomagnetiske felt er analogt til det magnetiske felt, som
dannes omkring en elektrisk ladning, der er i relativ bevægelse.
I Einsteins generelle relativitets-teori, som er en geometrisk
matematisk model af tyngdevirkninger, benyttes betegnelsen
'gravitomagnetisk' for de matematisk geometriske 'rum-tids'
størrelser, der tilfredsstiller ligninger, der minder om - men ikke
svarer til - Maxwells ligninger i elektromagnetismen.
Maxwell-analog gravitations-teori med to gravitations-felter.
Som H.C. Ørsted opdagede og påviste i 1820, så eksisterer der en
intim sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme.
Omkring en hvilende elektrisk ladning eksisterer der kun et elektrisk
felt, et elektrostatisk felt. Omkring en elektrisk ladning i relativ
bevægelse eksisterer der både et elektrisk felt og et magnetisk felt,
et såkaldt elektromagnetisk felt. Det magnetiske felt er således en
relativistisk effekt, der skal kombineres med det elektrostatiske felt.
Det er da også muligt med udgangspunkt i Coulombs elektro-statiske
kraftlov og de speciel-relativistiske transformations-ligninger, rent
matematisk, at udlede de fire Maxwell-ligninger i kombination med
Lorentz-kraften for de elektromagnetiske felter.
Da Newtons gravito-statiske kraftlov er matematisk identisk med
Coulombs elektro-statiske kraftlov, så fører en analog matematisk
udledning til fire Maxwell-analoge ligninger som TO gravitations
felt-størrelser skal tilfredsstille.
I slutningen af 1960'erne foreslog jeg en Maxwell-analog
gravitations-teori. I 1972 skrev jeg en artikel herom i tidsskriftet
Gamma, der udgives af Niels Bohr Institutet.
Den matematiske udledning af de fire ligninger og tilhørende
gravitationelle Lorentz-kraft, som de to gravitations-felter skal
adlyde, findes på følgende internet-link:
http://www.rostra.dk/louis/kvant_06.html
Det ene gravitations-felt er Newtons kendte gravito-statiske felt, der
eksisterer omkring hvilende gravitationelle masser. Det andet
gravitations-felt er et gravitationelt rotations-felt, som dannes
omkring gravitationelle masser, der er i relativ bevægelse. Det her
omtalte gravitationelle rotations-felt er således ikke identisk med
det 'gravitomagnetiske felt', som der arbejdes med i den generelle
relativitetsteori.
Det omtalte forsøg viser da også, at de målte gravitationelle
rotations-felter er flere tier-potenser kraftigere end hvad der
forudsiges om 'det gravitomagnetiske felt' i den generelle
relativitetsteori.
I den Maxwell-analoge gravitations-teori indgår en 'gravitomagnetisk
permeabilitets-parameter', som er en størrelse, der sammenknytter
'det gravitomagnetiske rotations-felt' med
'masse-strøm-tætheds-vektoren' af stof, der bevæger sig.
Ligesom forskellige stoffer har forskellige talværdier af den
'magnetiske permeabilitets-konstant', ligeså kan der eksistere
forskellige system og stofbestemte talværdier af den
'gravitomagnetiske permeabilitets-parameter'. Måske vil dette
kunne forklare størrelsen af de målte 'gravitomagnetiske
rotations-felter'?
Hilsen fra
Louis Nielsen