---

Det var på Woodoo bar i Bangkok, jeg stiftede bekendtskab med Charles
W., en investment banker fra London, som gjorde et stopover i Bangkok
på vej hjem fra Singapore. Han havde ikke tidligere været i Thailand,
da han normalt fløj direkte Singapore-London på sine
forretningsrejser til Singapore, men denne gang havde han med vilje
valgt et luftfartsselskab, der fløj via Bangkok. Grunden hertil var
den, betroede han mig, at han netop var blevet skilt fra sin engelske
hustru. Det havde kostet ham en bunke penge, men han var stadigvæk en
velhavende mand og partner i firmaet, han arbejdede i. Han følte sig
lettet efter skilsmissen og ville nu gerne slå sig lidt løs blandt
damerne i Bangkoks forlystelsesliv, som en yngre medarbejder på
kontoret i Londons city begejstret havde berettet om under
frokostpausen.

Woodoo bar er en gogo bar i forlystelsescenteret Nana Plaza med mange
unge, lækre danserinder, som man, hvis man er betalingsvillig, godt
kan købe med hjem til hotellet til sex for kortere eller længere tid.
Mens vi talte sammen, dansede ca. 15 gogo damer energisk foran os på
scenen - eller scenerne, for der var tre scener, som dannede et U. De
fleste af damerne dansede topløst og havde bundet Bh'en på en af
de lodrette stålrørsstænger, som de brugte til akrobatiske formål
under dansen. Vi kiggede skråt op på tre damer, som dansede på en
roterende karrusel, der gjorde det muligt for os at studere deres
anatomi fra alle vinkler. I modsætning til de øvrige damer, som var
iført tanga-trusser og højhælede sko, dansede damerne på
karrusellen splitternøgne i lange, hvide støvler. Trusserne havde de
smøget på venstre underarm, mens de dansede.

Charles var dybt betaget af en af de tre damer på den roterende
drejeskive, og med god grund. Hun var usædvanlig smuk med et typisk
thailandsk ansigt, fyldige læbe og langt hår. Hun var lidt højere,
end thailændere er i almindelighed, og meget slank, men med store,
tunge bryster, som svuppede op og ned i takt med hendes dansetrin. Han
spurgte mig med lavmælt, usikker stemme, om han ikke kunne invitere
hende med hjem på hotellet til nærkontakt resten af natten. Det
spørgsmål kunne jeg godt have svare på umiddelbart, da jeg kendte
Noi - damens thailandske kælenavn - meget godt. Men jeg frygtede,
det ville spolere noget for Charles, som forekom mig lidt romantisk og
gammeldags, hvis jeg fortalte ham, at jeg allerede havde haft
dybtgående og yderst tilfredsstillende erfaringer med hende på det
område.

I stedet tilkaldte jeg Woodoos mammasan, som thailænderne kalder den
dame, der styrer pigerne på barer og bordeller, og forelagde hende
Charles' ønske på thai. Jo, det kunne fint lade sig gøre. Hvis
Charles betalte 600 baht ( 97 DKK) til baren, måtte Noi gerne tage med
ham til hotellet straks, men han måtte selv aftale en pris med Noi for
de seksuelle ydelser, sagde hun og vinkede Noi ned fra drejeskiven.

Da Noi var fra landet i det nordøstlige Thailand og ikke kunne tale
engelsk, forklarede mammasanen hende på thai, at Charles gerne ville
prøve hende på det seksuelle område hjemme på hotellet. Det var Noi
med på. Prisen sagde hun ikke noget om, Men Charles fortalte mig
senere, at han havde betalt hende 2.500 baht (404 DKK) for seancen. Det
forekom mig at være lidt i overkanten, da jeg selv havde betalt
væsentligt mindre, men da penge ikke var noget problem for Charles,
afstod jeg fra at fremkomme med kommentarer.

Noi forlod os for at klæde sig på. Lidt efter kom hun smilende
tilbage iført udgangstøj: jeans og T-shirt. Mammasan bad om at se
hendes VD-bog for at sikre sig, at var blevet tjekket på klinikken for
ikke længe siden.

Da Charles boede på et eksklusivt, femstjernet hotel, forklarede jeg
ham, at det var bedst at tage Noi med ind på et mindre fashionabelt
hotel, hvor Noi ikke ville få problemer ved receptionen. Man ville
bare bede om hendes thailandske identitetskort, og når hun ville
forlade hotellet efter seancen, ville man fra receptioner ringe op og
høre, om det var. o.k.

Den følgende dag ringede Charles mig op og fortalte mig, at Nois
præstationer på lagenet havde været yderst tilfredsstillende, og at
han havde besluttet sig til at gifte sig med hende, næste gang han kom
til Thailand.

Jeg sagde, at han skulle være forsigtig med at gifte sig med en luder,
men han sagde, at hun ikke længere skulle arbejde i Woodoo. Hun skulle
i stedet rejse tilbage til sine forældre, som var risbønder i
Udon-provinsen, og bo hos dem, indtil han kom igen til Thailand om et
halvt års tid, og de kunne gifte sig. Han ville hver måned sende
nogle penge til hendes underhold. Jeg advarede ham om, at han ville
komme til at betale for hele familiens underhold.

Et halvt års tid senere ringede Charles, som igen var kommet til
Bangkok, til mig. Han havde allerede været i Udon for at blive gift
med Noi, men mødet havde været en skuffelse for ham. Da han
regelmæssigt havde sendt penge til hendes underhold, havde hun, som
tidligere havde fået masser af motion på dansepodiet, i de seks
måneder ikke bestilt andet end at sove, spise, se tv og spille kort
med veninderne. Som følge heraf havde hun taget 23 kilo på i vægt.
Hun så nu langt mindre tiltrækkende ud end den Noi, han havde set på
drejeskiven i Woodoo.

Det havde også kostet ham en formue at løse ikke alene Nois, men
også hendes forældres og seks søskendes økonomiske problemer, og
problemerne syntes ikke at ville tage nogen ende. Navnlig var der
problemer med en ældre bror, som det forekom ham, at Noi havde et
forhold til, som ikke rigtigt lignede det, søstre og brødre normalt
har med hinanden. Han kunne ikke rigtigt finde ud af, hvad der foregik,
da hen ikke forstod thai. Han havde derfor besluttet sig til i al
stilhed at tjekke ud fra hotellet i Udon, rejse til Bangkok og glemme
alt om Noi. "Skal vi ikke tage en tur i Wodoo i aften, drikke en kasse
iskolde Singha og forsøge at glemme den affære," foreslog han, idet
han indrømmede, at jeg havde haft ret med hensyn til det farlige i at
lade sig besnære af damer af den lette gade til andet end sex for en
enkelt nat.

Bent

---

Hejsa
Snip en lang afskyelig historie om menneskehandel:

Det var da usympatisk sådan bare at vrage tøsen.
For fanden da. Det er jo ikke en slagtegris man køber!

Faktisk havde han, hvis historien er sandfærdig, hvilket jeg såmænd også
tvivler på sgu rigtig godt af det!

Mvh. Brian

---

> Hejsa
> Snip en lang afskyelig historie om menneskehandel:

Øh, hvor bliver der handlet med mennesker ?

Jeg ser kun endnu en historie om en falang der bliver snydt af en barpige.

---

"Thomas" <gggg@gggg.gg> skrev i en meddelelse
news:44404439$0$144$edfadb0f@dread11.news.tele.dk

> Øh, hvor bliver der handlet med mennesker ?

Brian reagerer meget stærkt, når han konfronteres med sine egne fantasier.
Han tænder givet på tanken om at overskride egne og andres grænser, hvorfor
han ofte smører tykkere på, end forhistorien egentlig kan bære.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:9oOdnYRfN_YbbdzZRVnygQ@giganews.com...
> "Thomas" <gggg@gggg.gg> skrev i en meddelelse
> news:44404439$0$144$edfadb0f@dread11.news.tele.dk
>
>> Øh, hvor bliver der handlet med mennesker ?
>
> Brian reagerer meget stærkt, når han konfronteres med sine egne fantasier.
> Han tænder givet på tanken om at overskride egne og andres grænser,
> hvorfor han ofte smører tykkere på, end forhistorien egentlig kan bære.

Ja og du snakker som du har forstand til, men man er jo heldigvis ikke
forpligtet ud over sine evner.
AT fedte sig ind hos en hverveløs familie ved at løse deres økonomiske
problemer med den bagtanke at få en af deres tøser i snarren er da indirekte
at købe en pige?
Det skulle eftersigende være meget brugt og jeg tvivler ikke på, at det
eneste f... Jens B får er gennem sådanne transaktioner.

Mvh. Brian

---

Brian Olesen wrote:

> Hejsa
> Snip en lang afskyelig historie om menneskehandel:
>
> Det var da usympatisk sådan bare at vrage tøsen.
> For fanden da. Det er jo ikke en slagtegris man køber!
>
> Faktisk havde han, hvis historien er sandfærdig, hvilket jeg såmænd også
> tvivler på sgu rigtig godt af det!

Jeg er bange for, at den mand, Charles kaldte "storebroren", i
virkeligheden var Nois thailandske boyfriend, måske endda hendes mand.
Hvis han var hendes mand, ville de jo så ikke have kunnet blive gift.
Hvis Charles havde giftet sig med Noi, var han efter mit skøn kommet i
livsfare.

Charles' problem var, at han ikke kunne det thailandske sprog. Havde
han kunnet det, havde han straks kunnet se på Nois identitetskort, om
hun var gift eller ej.

Charles blev for resten alligevel gift med en professionel thai dame -
en tandlæge. Han benyttede opholdet i Bangkok til at gå til
tandlæge. Hun arbejder nu på en klinik i U.K., hvor der er mangel på
tandlæger. Det var meget heldigt, da det ellers ville havde været
vanskeligt for hende at få visum til U.K.

Det eneste, jeg ikke er sikker på, det er det antal kilo, Noi havde
taget på. Charles slyngede tallet 23 ud, men han har nok overdrevet
noget.

Bent

Bent

---

Hej Bent
Fair nok.

Mvh. Brian

<kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
news:1145021603.835523.80360@i40g2000cwc.googlegroups.com...
Brian Olesen wrote:

> Hejsa
> Snip en lang afskyelig historie om menneskehandel:
>
> Det var da usympatisk sådan bare at vrage tøsen.
> For fanden da. Det er jo ikke en slagtegris man køber!
>
> Faktisk havde han, hvis historien er sandfærdig, hvilket jeg såmænd også
> tvivler på sgu rigtig godt af det!

Jeg er bange for, at den mand, Charles kaldte "storebroren", i
virkeligheden var Nois thailandske boyfriend, måske endda hendes mand.
Hvis han var hendes mand, ville de jo så ikke have kunnet blive gift.
Hvis Charles havde giftet sig med Noi, var han efter mit skøn kommet i
livsfare.

Charles' problem var, at han ikke kunne det thailandske sprog. Havde
han kunnet det, havde han straks kunnet se på Nois identitetskort, om
hun var gift eller ej.

Charles blev for resten alligevel gift med en professionel thai dame -
en tandlæge. Han benyttede opholdet i Bangkok til at gå til
tandlæge. Hun arbejder nu på en klinik i U.K., hvor der er mangel på
tandlæger. Det var meget heldigt, da det ellers ville havde været
vanskeligt for hende at få visum til U.K.

Det eneste, jeg ikke er sikker på, det er det antal kilo, Noi havde
taget på. Charles slyngede tallet 23 ud, men han har nok overdrevet
noget.

Bent

Bent