/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Hvad skal jeg bruge mine appelsiner til?
Fra : Charlotte


Dato : 14-04-06 13:15

Har en masse økologiske appelsiner, som jeg ikke kan nå at spise inden de
bliver for gamle. De er supermodne lige nu og smager fantastisk.

Forleden tørrede jeg æble-skiver i ovnen - det er ren slik, både for mig og
min tandløse datter på 7 måneder. Kan man gøre noget tilsvarende med
appelsiner? (de behøver ikke at være spiselige for min datter).

Butikkerne er lukket, men jeg har et ret velassorteret køkken og min lokale
grønthandler har alskens krydderier, hvis der er noget der mangler.

Nogle gode forslag til hvordan jeg kan tilberede dem? Skal helst være noget,
der konserverer dem lidt, så jeg kan nå at nyde dem.

Og ellers så ryger de i pressen..

Charlotte :)



 
 
Fischer & Døssing (14-04-2006)
Kommentar
Fra : Fischer & Døssing


Dato : 14-04-06 13:59

Charlotte (no@mails.please) skrev :

> Har en masse økologiske appelsiner, som jeg ikke kan nå at spise
> inden de bliver for gamle. De er supermodne lige nu og smager
> fantastisk.

> Nogle gode forslag til hvordan jeg kan tilberede dem? Skal helst være
> noget, der konserverer dem lidt, så jeg kan nå at nyde dem.

Mit f'ørste forslag er ikke noget, som konserverer appelsinerne, men det
er en - synes jeg - herlig og nem dessert : Skræl dem, fjern så meget af
det hvide som muligt og skær dem i skiver. Læg dem taglagt i et smurt
fad og drys med kanel og sukker. Ind i ovnen, så sukkeret karameliserer.
Serveres varme med vanilleis eller nypisket flødeskum.

Men da du nok ikke kan spise alle dine appelsiner på ovenstående måde
vil jeg foreslå dig, at lave appelsinmarmelade. Jeg har desværre ikke
nogen opskrift, men kan tydeligt huske smagen af min mormors
appelsinmarmelade på nybagt brød - nøj, det var tider....

Henriette Døssing



Emil (14-04-2006)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 14-04-06 16:35

On Fri, 14 Apr 2006 14:15:17 +0200, Charlotte wrote:

>Har en masse økologiske appelsiner, som jeg ikke kan nå at spise inden de
>bliver for gamle. De er supermodne lige nu og smager fantastisk.

Uanset økologiske, så vask dem i mildt opsvakevand, skyl dem
grundigt i rent vand (man véd ikke hvor plukkeren sidst har haft
sine fingre, og hvis de alligevel ikke er økologiske, fjernes
giftstofferne herved).

Riv de orange skaller fint, og konserver dem enten i store
isterningebakker, som fyldes med vand og fryses, eller i et lille
glas hvor de revne skaller dækkes af vodka, så de smags- og
duftrige stoffer udtrækkes.
Begge metoder er en gave, når man lige står og mangler god smag
til "et eller andet" (appelsinfromage, appelsinkage, julelikør,
kylling med appelsinsovs, o.s.v.).


>Og ellers så ryger de i pressen..

Frisk presset appelsinsaft smager altså anderledes godt. Den kan
også fryses, uden at det ødelægger den friske, velduftende smag.
Alm. købeappelsinjuice smager ofte 'brændt/karamelliseret' efter
min erfaring - og dét uanset mærke eller pris.


m.v.h. Emil

Emil (15-04-2006)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 15-04-06 00:13

Emil wrote:

>Uanset økologiske, så vask dem i mildt opsvakevand, skyl dem
>grundigt i rent vand (man véd ikke hvor plukkeren sidst har haft
>sine fingre, og hvis de alligevel ikke er økologiske, fjernes
>giftstofferne herved).

Af en eller anden grund, kan jeg ikke svare på V´s indlæg:

Citat:
Det stiller jeg mig højst tvivlsom overfor, men jeg ser gerne
litteraturhenvisninger, som understøtter den påstand.
Citat slut.

OK! mine oplysninger er nogle år gamle, så der kan være sket
meget siden min fader efterlod mig sine notater.
Heri skrev han, at citrusfrugter blev behandlet med Diphenyl (70
mg. pr. kg.), og at det delvist kunne fjernes på den beskrevne
måde, dog med _varmt_ opvaskevand.

Med 'delvis at fjerne' mente han, at giftresterne ikke var
sundhedsskadelige i nævneværdig grad.

Hvis du har andre oplysninger/viden, er jeg lutter ører.
Dit tilbud om kompendiet ang. juice interesserer mig meget, og
jeg vil prøve at kontakte dig, når påskens familie-tam-tam er
overstået.


m.v.h. Emil

Susanne (02-05-2006)
Kommentar
Fra : Susanne


Dato : 02-05-06 11:14


"Emil" <emilsen@nowhere.invalid> skrev
"..."
> Riv de orange skaller fint, og konserver dem enten i store
> isterningebakker, som fyldes med vand og fryses
"..."

Hvorfor skal de overhældes med vand; kan man ikke bare fryse den revne
appelsinskal i en frysepose?
Da man ikke her i nærheden kan købe økologiske appelsiner og -citroner i løs
vægt har jeg købt en pose med 6 stk., hhv. en pakke med 3 stk., men jeg skal
kun bruge én af hver. Mon ikke jeg kan rive de resterende skaller, fryse dem
og bruge dem næste gang jeg skal lave det samme?

Nogle der har erfaring med det?

(Det er i øvrigt til flg. opskrift:
http://dr.dk/mad/opskrift.asp?inpOpskriftID=1984 )

/Susanne



Emil (02-05-2006)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 02-05-06 18:33

Susanne wrote:

>Hvorfor skal de overhældes med vand; kan man ikke bare fryse den revne
>appelsinskal i en frysepose?

Du kan sagtens nøjes med at fryse den revne, vaskede, farvede del
af skallerne i en frysepose.
Fordelen ved at bruge isterningebakker, og dække med vædske (brug
frugtsaften) er, at konsistensen bevares bedre.

Jeg kan ikke afvise, at knasende tørre stykker af skallerne
(=frysetørring) vil give en bedre smagsoplevelse . Det kan måske
endda være en forbedring af opskriften.

De færreste har har gjort sig klart, at ved dybfrysning fordampes
der vand (is).

Nye blindsmagninger har vist, at man kan opleve forskel i
smag/tekstur, når varen har været nedfrosset mellem 2-10 mdr.
For frugt var det 8 mdr.
Så sidste anv. dato er for optimistisk på de varer vi køber.


>Da man ikke her i nærheden kan købe økologiske appelsiner og -citroner i løs
>vægt har jeg købt en pose med 6 stk., hhv. en pakke med 3 stk., men jeg skal
>kun bruge én af hver. Mon ikke jeg kan rive de resterende skaller, fryse dem
>og bruge dem næste gang jeg skal lave det samme?

Sagtens. Problemerne ligger i skallernes 'hvide del'.
Der er ikke påvist problemer med selve frugtsaften fra
citrusfrugter (økologiske eller ej), så der er ikke grund til at
nedfryse saften af den årsag. Men det kan være praktisk at gøre
det.

P.S.: Citrusskaller er et undervurderet krydderi i de fleste
sovser til svin, fjerkræ og fisk. Og i bagværk.


m.v.h. Emil

Susanne (03-05-2006)
Kommentar
Fra : Susanne


Dato : 03-05-06 09:24


"Emil" <emilsen@nowhere.invalid> skrev
"..."
>>Da man ikke her i nærheden kan købe økologiske appelsiner og -citroner i
>>løs
>>vægt har jeg købt en pose med 6 stk., hhv. en pakke med 3 stk., men jeg
>>skal
>>kun bruge én af hver. Mon ikke jeg kan rive de resterende skaller, fryse
>>dem
>>og bruge dem næste gang jeg skal lave det samme?
>
> Sagtens. Problemerne ligger i skallernes 'hvide del'.
> Der er ikke påvist problemer med selve frugtsaften fra
> citrusfrugter (økologiske eller ej), så der er ikke grund til at
> nedfryse saften af den årsag. Men det kan være praktisk at gøre
> det.
"..."

Ja, jeg havde godt læst dine - og andres - indlæg vedr. citrusfrugter den
sidste måneds tid. Det er også kun fordi jeg skal bruge skallen at jeg _vil_
have økologiske frugter. Det var jo så min idé at når jeg evt. skal lave
desserten igen kan jeg jo bare købe en enkelt citron og en enkelt appelsin
(ikke nødvendigvis økologiske) og bruge saften derfra når jeg jo så har den
økologiske skal i fryseren. Budgettet rækker nemlig desværre ikke til
økologi hele vejen....

/Susanne.



valdemarj@gmail.com (14-04-2006)
Kommentar
Fra : valdemarj@gmail.com


Dato : 14-04-06 21:17

> Uanset økologiske, så vask dem i mildt opsvakevand, skyl dem
> grundigt i rent vand (man véd ikke hvor plukkeren sidst har haft
> sine fingre, og hvis de alligevel ikke er økologiske, fjernes
> giftstofferne herved).

Det stiller jeg mig højst tvivlsom overfor, men jeg ser gerne
litteraturhenvisninger, som understøtter den påstand.

> Frisk presset appelsinsaft smager altså anderledes godt. Den kan
> også fryses, uden at det ødelægger den friske, velduftende smag.
> Alm. købeappelsinjuice smager ofte 'brændt/karamelliseret' efter
> min erfaring - og dét uanset mærke eller pris.

Hvis du sender mig en valid mailadresse, så skal jeg sende dig et
dokument eller to, som forklarer hvorfor, plus en del mere info - hvis
man interesserer sig for den slags.






-V-


Klaus Alexander Seis~ (14-04-2006)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 14-04-06 21:24

Valdemar skrev:

> Hvis du sender mig en valid mailadresse, så skal jeg sende
> dig [...]

Hvorfor ikke dele det der kan deles med gruppen her? Det er
IMHO en uskik at hoppe over i mail med noget som kan have gruppens
interesse.

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
SubZeroNet, Copenhagen, Denmark
http://magnetic-ink.dk/

Emil (15-04-2006)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 15-04-06 16:34

valdemar skrev:


>Det stiller jeg mig højst tvivlsom overfor, men jeg ser gerne
>litteraturhenvisninger, som understøtter den påstand.

Ja, nu jeg har nu undersøgt det lidt. Det viser sig at være en
gammel skrøne. Det eneste der vaskes ren er samvittigheden.

Citat: Kan man bruge skrællen fra citrusfrugter
i maden ?
Stofferne fra overfladebehandlingen bindes
til den olie, der er i skallen, og de kan
ikke vaskes af eller fjernes ved kogning.
Myndighederne vurderer ikke, at det er
farligt at bruge skrællen fra citrusfrugter,
der er overfladebehandlede. Det gælder
også, selvom næsten alle citrusfrugter
indeholder rester af sprøjtemiddel. Men
hvis du vil undgå disse stoffer, kan du
købe økologiske citrusfrugter.
<http://www.forbrug.dk/fileadmin/Filer/Ren_besked/Ren_besked_om_dagligvarer.pdf>
Side 13.


Vil nogen læse mere om pesticidrester i fødevarer, så hent dette
dokument:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/FDir/Publications/2003016/Rapport.doc
Der er en fin graf på side 20.


Et andet sted læste jeg, at pestciderne vandrer videre til det
hvide i skallen, når appelsiner opbevares varmt; derfor blev det
anbefalet at opbevare dem køleskab.
Men de påstår også, at noget af giften kan vaskes af i sulfovand.
De henviser til Statens Husholdningsråd, så den viden kan ikke
være 'up to date'.
<http://kostplanen.dk/ordbog.php?offset=10&query=A&rd=2&vo=2>


Så sandheden er nok, at hvis citrusfrugterne har været opbevaret
køligt fra 'forgiftningen', og hvis de ikke har været længe
undervejs, så kan man vaske en meget lille del af giften væk.
Det er tvivlsomt, om nogen af kriterierne er opfyldte.


m.v.h. Emil

-V- (14-04-2006)
Kommentar
Fra : -V-


Dato : 14-04-06 21:45

> Hvorfor ikke dele det der kan deles med gruppen her? Det er
> IMHO en uskik at hoppe over i mail med noget som kan have gruppens
> interesse.

Bevares.

Hvad jeg ville dele var et skrift appelsinjuice, som jeg forfattede på
et universitet nord for København, for nogle år siden.
Det omhandler den industrielle produktion af juice, og problemer
forbundet dermed.

Eftersom opgaven fylder omkring 20 A4-sider synes jeg ikke at jeg ville
poste den her.





-V-


Gainsbourg (18-04-2006)
Kommentar
Fra : Gainsbourg


Dato : 18-04-06 07:37

>hvad jeg ville dele var et skrift appelsinjuice, som jeg forfattede på
>et universitet nord for København, for nogle år siden.
>Det omhandler den industrielle produktion af juice, og problemer
>forbundet dermed.

>Eftersom opgaven fylder omkring 20 A4-sider synes jeg ikke at jeg ville
>poste den her.

Det lyder ellers spændende - den opgave ville jeg da gerne læse

Med venlig hilsen
Gainsbourg



-V- (14-04-2006)
Kommentar
Fra : -V-


Dato : 14-04-06 21:45

> Hvorfor ikke dele det der kan deles med gruppen her? Det er
> IMHO en uskik at hoppe over i mail med noget som kan have gruppens
> interesse.

Bevares.

Hvad jeg ville dele var et skrift om appelsinjuice, som jeg forfattede
på et universitet nord for København, for nogle år siden.
Det omhandler den industrielle produktion af juice, og problemer
forbundet dermed.

Eftersom opgaven fylder omkring 20 A4-sider synes jeg ikke at jeg ville
poste den her.





-V-


Gainsbourg (18-04-2006)
Kommentar
Fra : Gainsbourg


Dato : 18-04-06 07:50

Man laver den mest vidunderlige appelsinmarmelade som følger:

Skær et antal økologiske appelsiner i både og snit dem derefter i næsten
papirtynde skiver (fjern sten under vejs). Overhæld stykkerne med kogt
afkølet vand så det dækker og lidt mere. Tilsæt evt. mere vand hvis du gerne
vil have meget gelé i marmeladen. Lad stå tildækket i køleskab i mellem 24
og 48 timer. Blandingen kan også tilsættes en økologisk citron eller 2, hvis
man synes.

Hæld frugten i en gryde og tilsæt ca. samme mængde sukker som frugt og kog
det i en ½ time til 45 min. Tilsættes gult jævningsbrev og Atamon og hældes
på skoldede Atamonskyllede glas som straks lukkes til (benyt mængde
angivelserne på flasken/pakken). Dagen efter skulle der helst være vacum i
alle glas og de kan nu vaskes rene for alt det man har spildt ned af
siderne, da man fyldte marmeladen i og mærkes med indhold og dato.

Hvis der er glas der ikke var tætte nok til at der opstod vacum opbevares de
på køl og spises først. Resten opbevares mørkt og helst ikke for varmt og
kan holde sig næsten evigt, men smager bedst indenfor det første 1-1½ år.

God fornøjelse.



-V- (02-05-2006)
Kommentar
Fra : -V-


Dato : 02-05-06 11:30


Gainsbourg skrev:

> >hvad jeg ville dele var et skrift appelsinjuice, som jeg forfattede på
> >et universitet nord for København, for nogle år siden.
> >Det omhandler den industrielle produktion af juice, og problemer
> >forbundet dermed.
>
> >Eftersom opgaven fylder omkring 20 A4-sider synes jeg ikke at jeg ville
> >poste den her.
>
> Det lyder ellers spændende - den opgave ville jeg da gerne læse

Jeg har sendt dig en mail på
[dinopgivnemailadresseminusnavnetimidten], men du har tilsyneladende
ikke fået den.
Har du en adresse, som virker?





-V-


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste