---

Hej..

Skriver til disse to grupper, da jeg er ved at lave et projekt på sdu om
alkoholtypeindhold i bl.a. vin, cognac og måske en form for
dessertvin (ex. portvin, sherry, muscat... etc)..

Projektet går ud på at bestemme hvorvidt der er "snydt" og tilsat
alkohol, som ikke er gæret ud fra druerne (eller andre frugter), som
hovedbestanddelen er fremstillet af.

Dette kan gøres ved hjælp af deuterium-nmr (som jeg ikke vil forklare
yderligere, men der vi kan kende forskel ud fra glykolysens sidste trin)..

I denne forbindelse vil jeg gerne høre fra folk der har generelle
kommentarer og ideer til projektet (vi er lige startet), samt folk som
har kendskab/mistanke om produkter hvor der tilsættes alkohol til for at
øge spiritusprocenten (eller af en anden grund?)

Yderligere ser vi også på årsagerne til hvorfor folk ønsker at øge
alkohol procenten, eller generelt tilsætte en form for sprit.. Er det
for at fremstille et produkt hurtigere, generelt for at få en højere
alkoholprocent, ændring af smag, holdbarhed, eller noget helt andet som
I har ideer/viden om.

Glæder mig til at høre Jeres kommentarer - som må være af en hver art -
evt også ideer til hvor jeg skal søge, hvis det ikke er her, som jeg ser
som en mulighed..

mvh
peter jensen

---

(-Peter-) fortalte:

> I denne forbindelse vil jeg gerne høre fra folk der har generelle
> kommentarer og ideer til projektet (vi er lige startet), samt folk som
> har kendskab/mistanke om produkter hvor der tilsættes alkohol til for
> at øge spiritusprocenten (eller af en anden grund?)

Prøv billig vin fra fx Italien. Kig også efter metanol.

Mvh
Martin
--
Højere skat på småfolks brændevin vil omvende dem til socialismen

---

Martin Larsen skrev:
> (-Peter-) fortalte:
>
>> I denne forbindelse vil jeg gerne høre fra folk der har generelle
>> kommentarer og ideer til projektet (vi er lige startet), samt folk som
>> har kendskab/mistanke om produkter hvor der tilsættes alkohol til for
>> at øge spiritusprocenten (eller af en anden grund?)
>
> Prøv billig vin fra fx Italien. Kig også efter metanol.
>
> Mvh
> Martin
tror sku ikke det er så simpelt de skriver det på dekleration...

er i øvrigt også i tvivl om hvorvidt dette svar er en joke... :)

---

(-Peter-) fortalte:

> Martin Larsen skrev:
>> (-Peter-) fortalte:
>>
>>> I denne forbindelse vil jeg gerne høre fra folk der har generelle
>>> kommentarer og ideer til projektet (vi er lige startet), samt folk
>>> som har kendskab/mistanke om produkter hvor der tilsættes alkohol
>>> til for at øge spiritusprocenten (eller af en anden grund?)
>>
>> Prøv billig vin fra fx Italien. Kig også efter metanol.
>>
>> Mvh
>> Martin
> tror sku ikke det er så simpelt de skriver det på dekleration...
>
> er i øvrigt også i tvivl om hvorvidt dette svar er en joke... :)

I 1986 døde 23 i Italien fordi en vinfabrikant havde kommet "for meget"
metanol i vinen. Man har også brugt frostvæske til at søde med.

http://en.wikipedia.org/wiki/Wine_fraud

Mvh
Martin
--
Folk i DK vil være danskere, ikke forlorne amerikanere

---

Martin Larsen skrev:
> (-Peter-) fortalte:
>
>> Martin Larsen skrev:
>>> (-Peter-) fortalte:
>>>
>>>> I denne forbindelse vil jeg gerne høre fra folk der har generelle
>>>> kommentarer og ideer til projektet (vi er lige startet), samt folk
>>>> som har kendskab/mistanke om produkter hvor der tilsættes alkohol
>>>> til for at øge spiritusprocenten (eller af en anden grund?)
>>>
>>> Prøv billig vin fra fx Italien. Kig også efter metanol.
>>>
>>> Mvh
>>> Martin
>> tror sku ikke det er så simpelt de skriver det på dekleration...
>>
>> er i øvrigt også i tvivl om hvorvidt dette svar er en joke... :)
>
> I 1986 døde 23 i Italien fordi en vinfabrikant havde kommet "for meget"
> metanol i vinen. Man har også brugt frostvæske til at søde med.
>
> http://en.wikipedia.org/wiki/Wine_fraud
>
> Mvh
> Martin
okay... tak..

meget brugbart :)

---

Martin Larsen skrev:

> I 1986 døde 23 i Italien fordi en vinfabrikant havde kommet
> "for meget" metanol i vinen. Man har også brugt frostvæske
> til at søde med.
> http://en.wikipedia.org/wiki/Wine_fraud

Det var jo et par gode eksempler på at der bør være strenge
regler for, hvad man må putte i mad- og drikkevarer, samt
strenge krav til deklarationer.

Frostvæske/diethylenglycol-skandalen, Østrig 1985-07-27,
hvor vinproducenter havde "forbedret" vinene med frostvæske.
Heldigvis ingen døde, men et stort prestigetab for vinbranchen
i Østrig.

Methanol/træsprit-skandalen, Italien 1986-04-04, hvor en
vinproducent måske havde overset bogstavet 'M' (Methanol
i stedet for Ethanol), da han skulle vælge "bulk sprit" til at
"forbedre" vinen med. 23 døde - det er altså 23 for mange.


--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- vågen amatør

---

"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> wrote in message
news:44360a5b$0$38637$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Martin Larsen skrev:
>
>> I 1986 døde 23 i Italien fordi en vinfabrikant havde kommet
>> "for meget" metanol i vinen. Man har også brugt frostvæske
>> til at søde med.
>> http://en.wikipedia.org/wiki/Wine_fraud
>
> Det var jo et par gode eksempler på at der bør være strenge
> regler for, hvad man må putte i mad- og drikkevarer, samt
> strenge krav til deklarationer.
>
> Frostvæske/diethylenglycol-skandalen, Østrig 1985-07-27,
> hvor vinproducenter havde "forbedret" vinene med frostvæske.
> Heldigvis ingen døde, men et stort prestigetab for vinbranchen
> i Østrig.
>
> Methanol/træsprit-skandalen, Italien 1986-04-04, hvor en
> vinproducent måske havde overset bogstavet 'M' (Methanol
> i stedet for Ethanol), da han skulle vælge "bulk sprit" til at
> "forbedre" vinen med. 23 døde - det er altså 23 for mange.

Norge har også haft sådanne skandaler, og da min søn er læge i det
land, ved jeg lidt, og altid er ofrene slum-bund-alkoholikere hvor
psykosomatik nok er tungtvejende.

Al alkohol er gift, uden undtagelse, men fjernes en CH2 eller tilføjes
en OH til vort normalrusmiddel, H-CH2-CH2-OH
så øges giftvirkningen, og hvis så selvhaderen allerede har det ene
ben i graven og blot venter på alibi til at kradse af, ved at de
dagligt opsøgte tømmermænd er værre end ellers, så kan det skyldes, at
fabrikanten har tilføjet dit og dat.

Østrigernes smagsforbedring af søde hvidvine med glykol har vist ikke
haft dødsofre.
Jeg tror ikke man skal udelukke at medierne der ønsker skurkehistorier
får nogle til at sælge træsprit-inficeret brændevin, og jeg smagte
engang ulovlig gin der var lidt dårligere i smagen end Aldis, men ikke
meget.
Discount-supermarkedernes er altid uden de særligt giftige alkoholer,
men sættes de benyttede mængder til gode sager, ville du og jeg næppe
opdage det, hvis ikke vi overskrider tømmermandsgrænsen og så bliver
tømmermænd dobbelt så slemme.
Gift er om koncentration - og om modstandskraft. Det er ikke alt eller
intet.

"Vi er i vane med at forklare det, som skyldes mange årsager ved
enkelt årsag, og de fleste uenigheder kan føres tilbage til dette."
Justus von Liebig (1803-1873)German Chemist and Professor

---

"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:44360a5b$0$38637$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Martin Larsen skrev:
>
>> I 1986 døde 23 i Italien fordi en vinfabrikant havde kommet
>> "for meget" metanol i vinen. Man har også brugt frostvæske
>> til at søde med.
>> http://en.wikipedia.org/wiki/Wine_fraud
>
> Det var jo et par gode eksempler på at der bør være strenge
> regler for, hvad man må putte i mad- og drikkevarer, samt
> strenge krav til deklarationer.
>
> Frostvæske/diethylenglycol-skandalen, Østrig 1985-07-27,
> hvor vinproducenter havde "forbedret" vinene med frostvæske.
> Heldigvis ingen døde, men et stort prestigetab for vinbranchen
> i Østrig.
>
> Methanol/træsprit-skandalen, Italien 1986-04-04, hvor en
> vinproducent måske havde overset bogstavet 'M' (Methanol
> i stedet for Ethanol), da han skulle vælge "bulk sprit" til at
> "forbedre" vinen med. 23 døde - det er altså 23 for mange.
>
>
> --
> Med venlig hilsen Herluf Holdt
> - vågen amatør
>
Det var vist bare meningen at den vin skulle opkøbes til mindsteprisen i eu
og indgå i vinsøen. Denne vinsø blev/bliver brugt som råvare til destilation
af teknisk sprit til f.eks. parfumeindustrien. (Teknisk sprit er ikke
beregnet til fremstilling af drikkevarer, selvom der sikkert også kan
svindles her).
Svindlen med vinen var at den ved forskæring med metanol fik en spritprocent
over minimumskravet for at blive anerkendt som vin. Men svindel kan altid
blive udsat for svindel, derfor blev vinen solgt til konsum i stedet for
bare at forsvinde.

I Østrig ville man gerne afrunde smagen i vinen. Det kan gøres, ulovligt,
med (ugiftig) glycerin, men da myndighederne naturligvis holder kontrol med
salget af glycerin, valgte svindlerne altså at bruge (giftig) glycol.
Hvis man tør kan man lige med spidsen af tungen smage på glycol til
frostsikring af biler. Har en meget intens sød smag, men skyl munden med det
samme i vand og spyt ud.

mvh
Jørgen

---

"Jørgen Hess" <joergen.hess@ahva.dk> wrote in message
news:4438c97e$0$27589$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hvis man tør kan man lige med spidsen af tungen smage på glycol til
> frostsikring af biler. Har en meget intens sød smag, men skyl munden
> med det samme i vand og spyt ud.

Totalt hysterisk pjat. Du kan snildt æde et par spiseskefulde
CH2OH-CH2OH = frostvæske uden at få symptomer.

Jeg har selv ved en fejl syrnet læskedrik med oxalsyre i stedet for
vinsyre i to somre i træk, og jeg drak daglig meget af
hyldeblomstrikken,
- ved en fejltagelse
M E N :*uden symptomer*,_
- det smagte ikke helt som det gjorde i min mors originalopskrift - og
det er helt samme forgiftningsrisiko Glycol nedbrydes til oxalsyre,
som også findes i rabarber - og kan gøre tænderne ru, hvilket jeg
mærkede når jeg drak meget, men min emalje blev perfekt på en
dag -legemet har superduper reparations-mekanismer.
(Jeg havde arvet kemikalier fra min farbrors kemiske laboratorie og
var for nærig til at købe vinsyre, og jeg huskede opskriften som
oxalsyre!!!. Som kemi-laboratorieerfaren - og alle mine medstuderende
brugte tunge som analyse-indstrument - var jeg sundt afslappet mht
forgiftning. Aldrig er en kemiker død af sådant).

Der skal meget til for, at det bliver dobbelt så gifttigt som
almindelig sprit er

Østrigske "svindlere" , der i firserne lavede skønne søde
ZellerSchwarteKAt hvidvine på den smarte illegale måde, skabte aldrig
sygdomssymptomer - de var klogt sparsommelige, men regelbrydende som
Thulin. Who cares
Hvis en extrem drukkenbold havde levet af østrisk sød hvidvin i
månedvis, havde han måske fået mavepine.- eller hvis de havde
sort-gule NETTO-tænder så måske særlig "netto"

Eneste fjolser der gør bekymring og dommedags-psykose til levevej er
at overdrive underholdende, på en måde der lægger op til flst mlig
ekspertansættelser.
Klogt at DF, V, K skar ned på antallet af fødevarekontrollanter

* verdens værste skadedyr = journalister*

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
news:tA9_f.43287$UC2.27510@fe65.usenetserver.com...
> "Jørgen Hess" <joergen.hess@ahva.dk> wrote in message
> news:4438c97e$0$27589$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Hvis man tør kan man lige med spidsen af tungen smage på glycol til
> > frostsikring af biler. Har en meget intens sød smag, men skyl munden
> > med det samme i vand og spyt ud.
>
> Totalt hysterisk pjat. Du kan snildt æde et par spiseskefulde
> CH2OH-CH2OH = frostvæske uden at få symptomer.

http://www.ugeskriftet.dk/portal/page?_pageid=33,15400170&_dad=portal&_schema=PORTAL

Hvis man endelig skulle få smag for at syppe af frostvæsken, ville jeg nu
nok alligevel foreslå man fandt en med propylenglykol.

---

"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote in message
news:e1eguo$2m04$1@gnd.k-net.dk...
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
> news:tA9_f.43287$UC2.27510@fe65.usenetserver.com...
>> "Jørgen Hess" <joergen.hess@ahva.dk> wrote in message
>> news:4438c97e$0$27589$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>> > Hvis man tør kan man lige med spidsen af tungen smage på glycol
>> > til
>> > frostsikring af biler. Har en meget intens sød smag, men skyl
>> > munden
>> > med det samme i vand og spyt ud.
>> Totalt hysterisk pjat. Du kan snildt æde et par spiseskefulde
>> CH2OH-CH2OH = frostvæske uden at få symptomer
..
> http://www.ugeskriftet.dk/portal/page?_pageid=33,15400170&_dad=portal&_schema=PORTAL
> Hvis man endelig skulle få smag for at syppe af frostvæsken, ville
> jeg nu
> nok alligevel foreslå man fandt en med propylenglykol.

Tak for din udstilling af journalisternes groteske ondskabsfuld mht at
være så antividenskabelige at folk dræbes - alene fordi egoistiske
medier kun vil underholde manipulerende og aldrig vil yde sand
folkeoplysning

Hvis man gad oplyse om at koncentration er vigtig - er altafgørende -
ved forgiftninger, ville den nævnte atypiske glycolforgiftning jo ikke
være sket.En så grotesk drikning af store antalaf skefulde af den ret
giftige væske, kræver øjeblikkelig skadestuebehanling, ingen tvivl om
det.

Selvfølgelig er der ingen modsigelse i linket til noget jeg har
skrevet. Jeg kan mit Ugeskrift for Læger.
Selvfølgelig kan man trygt smage på små mængder af alle lavmolekylære
giftstoffer og deres få-promille tilsætning i vin er ufarlig.
At drikke den rene vare er noget helt andet. og sker nok især af
ulykkesfugl-fyldebøtter - garvede men selvmorddønskende alkoholikere
Og da østrigerne ca 1980 forbedrede smagen af deres hvidvine med
glycol var der ingen forgiftnings-ulykker - det var journalisthysteri
og skingeroverdrivelse der bar pseudonyheden

---

(-Peter-) wrote:

> Hej..
>
> Skriver til disse to grupper, da jeg er ved at lave et projekt på sdu om
> alkoholtypeindhold i bl.a. vin, cognac og måske en form for
> dessertvin (ex. portvin, sherry, muscat... etc)..
>
> Projektet går ud på at bestemme hvorvidt der er "snydt" og tilsat
> alkohol, som ikke er gæret ud fra druerne (eller andre frugter), som
> hovedbestanddelen er fremstillet af.
>
> Dette kan gøres ved hjælp af deuterium-nmr (som jeg ikke vil forklare
> yderligere, men der vi kan kende forskel ud fra glykolysens sidste trin)..
>
> I denne forbindelse vil jeg gerne høre fra folk der har generelle
> kommentarer og ideer til projektet (vi er lige startet), samt folk som
> har kendskab/mistanke om produkter hvor der tilsættes alkohol til for at
> øge spiritusprocenten (eller af en anden grund?)
>
> Yderligere ser vi også på årsagerne til hvorfor folk ønsker at øge
> alkohol procenten, eller generelt tilsætte en form for sprit.. Er det
> for at fremstille et produkt hurtigere, generelt for at få en højere
> alkoholprocent, ændring af smag, holdbarhed, eller noget helt andet som
> I har ideer/viden om.
>
> Glæder mig til at høre Jeres kommentarer - som må være af en hver art -
> evt også ideer til hvor jeg skal søge, hvis det ikke er her, som jeg ser
> som en mulighed..
>
> mvh
> peter jensen

Tjah....Mjød fra http://www.mjod.dk/ kan være tilsat alkohol(jvf. deres
stand på ølfestivalen i Valby Hallen 2005). Det er der næppe meget
traditionelt "vikingeagtigt" over. Det er iøvrigt således de opnår så høj
en alkoholprocent.

/Stig


--
* Registered Linux user #291266, with http://counter.li.org.*

---

Tak for kommentaren.. undersøger sagen :)

/peter

---

(-Peter-) <garfieldpbj@mail-online.dk> skrev:
>Hej..
>
>Skriver til disse to grupper, da jeg
>er ved at lave et projekt på sdu om
> alkoholtypeindhold i bl.a. vin,
>cognac og måske en form for
>dessertvin (ex. portvin, sherry,
>muscat... etc)..
>
>Projektet går ud på at bestemme
>hvorvidt der er "snydt" og tilsat
>alkohol, som ikke er gæret ud fra
>druerne (eller andre frugter), som
>hovedbestanddelen er fremstillet af.
>
>Dette kan gøres ved hjælp af
>deuterium-nmr (som jeg ikke vil forklare
>yderligere, men der vi kan kende
>forskel ud fra glykolysens sidste trin)..
>
>I denne forbindelse vil jeg gerne
>høre fra folk der har generelle
>kommentarer og ideer til projektet
>(vi er lige startet), samt folk som
>har kendskab/mistanke om produkter
>hvor der tilsættes alkohol til for at
>øge spiritusprocenten (eller af en
>anden grund?)
>
>Yderligere ser vi også på årsagerne
>til hvorfor folk ønsker at øge
>alkohol procenten, eller generelt
>tilsætte en form for sprit.. Er det
>for at fremstille et produkt
>hurtigere, generelt for at få en højere
>alkoholprocent, ændring af smag,
>holdbarhed, eller noget helt andet som
>I har ideer/viden om.
>
>Glæder mig til at høre Jeres
>kommentarer - som må være af en hver art -
>evt også ideer til hvor jeg skal
>søge, hvis det ikke er her, som jeg ser
>som en mulighed..
>
>mvh
>peter jensen

Nu skyder jeg nok helt ved siden af, men kæden er sprunget for
lang tid siden alligevel, men er snaps ikke tilsat sprit,
kartofler giver vel ikke så høj procent?
"Allways look at the bright side of life"

---

>
> Nu skyder jeg nok helt ved siden af, men kæden er sprunget for
> lang tid siden alligevel, men er snaps ikke tilsat sprit,
> kartofler giver vel ikke så høj procent?
> "Allways look at the bright side of life"
>

normalt laves stærk spiritus på flg. måde:

man tager en sukkerkilde (eksempelvis kartofler eller druer) lader
svampe (uden ilt til stede) spise dette, hvorved de danner alkohol som
affaldsprodukt.. dette går godt til omkring 13 % alkohol hvor svampene
dør af deres affaldsstoffer. Herefter øges alkoholprocenten "uden snyd"
ved at destillere væsken. Destillation er en slags kogning hvor
spiritussen fordampes fra da den koger ved lavere temperatur end vand..

så sådan gør man det :)

for uddybning prøv google..

men ellers tak for inputtet... som sagt alle input er velkomne..

mvh
peter

---

"(-Peter-)" <garfieldpbj@mail-online.dk> skrev i melding
news:e1148p$bn2$2@news.net.uni-c.dk...
>
> men ellers tak for inputtet... som sagt alle input er velkomne..
>
> mvh
> peter

Alle hedvine er vel tilsat destileret alkohol.
Som du selv er inde på kan gærcellerne kun gære op til ca. 13 -15% (17
mener nogle), og vine som Sherry, Madeira, Portvin etc. er tilsat alkohol
for at komme op i de 18 - 21% de indeholder.
Utvilvsomt bliver det gjort både av smags- og holdbarhedsmæssige årsager.
Forøvrig ville de jo slet ikke være typerigtige uden denne opspritning.

mvh

Fred T.

---

Fred Thiesen skrev:
> "(-Peter-)" <garfieldpbj@mail-online.dk> skrev i melding
> news:e1148p$bn2$2@news.net.uni-c.dk...
>> men ellers tak for inputtet... som sagt alle input er velkomne..
>>
>> mvh
>> peter
>
> Alle hedvine er vel tilsat destileret alkohol.
> Som du selv er inde på kan gærcellerne kun gære op til ca. 13 -15% (17
> mener nogle), og vine som Sherry, Madeira, Portvin etc. er tilsat alkohol
> for at komme op i de 18 - 21% de indeholder.
> Utvilvsomt bliver det gjort både av smags- og holdbarhedsmæssige årsager.
> Forøvrig ville de jo slet ikke være typerigtige uden denne opspritning.
>
> mvh
>
> Fred T.
>
>
giver dig ret...

men ved du hvor den alkohol de tilsætter kommer fra... er det bare noget
"de køber nede i matas" :) ??

/peter

---

(-Peter-) wrote:
[sni-snip]
> men ved du hvor den alkohol de tilsætter kommer fra... er det bare noget
> "de køber nede i matas" :) ??

De kalder det normalt drue-sprit, så det burde være destillerede vin
(cognac?) eller presserester (alla grappa) eller noget i den dur.
Måske er det rent ethanol - men det er vel heller ikke så slemt, det
smager jo ikke af noget særligt.

/anders

---

Anders Truelsen [8240] skrev:

>> men ved du hvor den alkohol de tilsætter kommer fra... er det
>> bare noget "de køber nede i matas" :) ??

> De kalder det normalt drue-sprit, så det burde være destillerede
> vin (cognac?) eller presserester (alla grappa) eller noget i den dur.

Jeg mener at det *skal* være drue-sprit. Hvis det ikke var,
skulle det selvfølgelig deklareres.

Der findes i øvrigt mange forskellige "brændevine", som *skal*
være brændt på det de hedder. Altså en slivovits *skal* være
brændt på blommer/svesker, en Himbeergeist *skal* være
brændt på hindbær, osv.

I mit "tidligere liv" som "vin- og spirituspusher" syd for grænsen,
lærte jeg også noget om de strenge tyske regler for deklaration
af spiritus. En jamaika-rom, som var tilsat kartoffelsprit + blødt
vand fra Flensborg, samt farvet med te, måtte *ikke* kaldes
jamaika-rom. Den skulle kaldes "Rum-verschnitt". Det samme med
en brandy. Hvis den ikke var brændt på 100 % drue-materiale,
skulle den deklareres som "Weinbrand-verschnitt". Osv. - osv.

--
'rluf :·)

---

Herluf Holdt, 3140 skrev:
> Anders Truelsen [8240] skrev:
>
>>> men ved du hvor den alkohol de tilsætter kommer fra... er det
>>> bare noget "de køber nede i matas" :) ??
>
>> De kalder det normalt drue-sprit, så det burde være destillerede
>> vin (cognac?) eller presserester (alla grappa) eller noget i den dur.
>
> Jeg mener at det *skal* være drue-sprit. Hvis det ikke var,
> skulle det selvfølgelig deklareres.
>
> Der findes i øvrigt mange forskellige "brændevine", som *skal*
> være brændt på det de hedder. Altså en slivovits *skal* være
> brændt på blommer/svesker, en Himbeergeist *skal* være
> brændt på hindbær, osv.
>
> I mit "tidligere liv" som "vin- og spirituspusher" syd for grænsen,
> lærte jeg også noget om de strenge tyske regler for deklaration
> af spiritus. En jamaika-rom, som var tilsat kartoffelsprit + blødt
> vand fra Flensborg, samt farvet med te, måtte *ikke* kaldes
> jamaika-rom. Den skulle kaldes "Rum-verschnitt". Det samme med
> en brandy. Hvis den ikke var brændt på 100 % drue-materiale,
> skulle den deklareres som "Weinbrand-verschnitt". Osv. - osv.
>
du lyder som en der er inde i miljøet.. :)

har du en ide om hvor jeg kan finde "beviser" på at der eksempelvis er
tilsat kartoffelsprit til rom?

/peter

---

(-Peter-) skrev:
> Herluf Holdt, 3140 skrev:

>> I mit "tidligere liv" som "vin- og spirituspusher" syd for grænsen,
>> lærte jeg også noget om de strenge tyske regler for deklaration
>> af spiritus. En jamaika-rom, som var tilsat kartoffelsprit + blødt
>> vand fra Flensborg, samt farvet med te, måtte *ikke* kaldes
>> jamaika-rom. Den skulle kaldes "Rum-verschnitt". Det samme med
>> en brandy. Hvis den ikke var brændt på 100 % drue-materiale,
>> skulle den deklareres som "Weinbrand-verschnitt". Osv. - osv.

> du lyder som en der er inde i miljøet.. :)

Hmmm. det er næsten 40 år siden, min far og jeg havde
forretningen nede i Slesvig by. ("Gør holdt hos Holdt").

> har du en ide om hvor jeg kan finde "beviser" på at der
> eksempelvis er tilsat kartoffelsprit til rom?

Det var dengang en offentlig hemmelighed at fx den blå 40 %
"Hansen Rum-Verschnitt" bestod af cirka 4 % Jamaika-rom
(for smagens skyld) og kartoffelsprit (fra en fabrik, der lå
et par km nord for Slesvig by) og så det dejlige og bløde
kommunevand fra Flensborg. Og for at rommen ikke skulle
se ud som det klare vand, blev farvet afpasset med te.

Men vi fik også (via importfirmaet Eggers & Franke i Bremen)
en helt fantastisk, ufortyndet rom hjem på fade fra Caribien.
Den var på 75 %, og vi havde eneforhandling af den i hele
området mellem Ejderen og grænsen. Selvfølgelig var den
med vore egne etiketter på. Hvis man holdt en tændstik hen
over en kop te med den rom i, brændte den med en blå flamme,
mens der bredte sig en dejlig duft i lokalet.

--
'rluf :·)

---

Herluf Holdt, 3140 skrev:
> (-Peter-) skrev:
>> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>
>>> I mit "tidligere liv" som "vin- og spirituspusher" syd for grænsen,
>>> lærte jeg også noget om de strenge tyske regler for deklaration
>>> af spiritus. En jamaika-rom, som var tilsat kartoffelsprit + blødt
>>> vand fra Flensborg, samt farvet med te, måtte *ikke* kaldes
>>> jamaika-rom. Den skulle kaldes "Rum-verschnitt". Det samme med
>>> en brandy. Hvis den ikke var brændt på 100 % drue-materiale,
>>> skulle den deklareres som "Weinbrand-verschnitt". Osv. - osv.
>
>> du lyder som en der er inde i miljøet.. :)
>
> Hmmm. det er næsten 40 år siden, min far og jeg havde
> forretningen nede i Slesvig by. ("Gør holdt hos Holdt").
>
>> har du en ide om hvor jeg kan finde "beviser" på at der
>> eksempelvis er tilsat kartoffelsprit til rom?
>
> Det var dengang en offentlig hemmelighed at fx den blå 40 %
> "Hansen Rum-Verschnitt" bestod af cirka 4 % Jamaika-rom
> (for smagens skyld) og kartoffelsprit (fra en fabrik, der lå
> et par km nord for Slesvig by) og så det dejlige og bløde
> kommunevand fra Flensborg. Og for at rommen ikke skulle
> se ud som det klare vand, blev farvet afpasset med te.
>
> Men vi fik også (via importfirmaet Eggers & Franke i Bremen)
> en helt fantastisk, ufortyndet rom hjem på fade fra Caribien.
> Den var på 75 %, og vi havde eneforhandling af den i hele
> området mellem Ejderen og grænsen. Selvfølgelig var den
> med vore egne etiketter på. Hvis man holdt en tændstik hen
> over en kop te med den rom i, brændte den med en blå flamme,
> mens der bredte sig en dejlig duft i lokalet.
>
okay...

tak for historien.. vil jeg tænke på.. :)

---

On Wed, 05 Apr 2006 16:36:20 +0200, (-Peter-) wrote:

> Yderligere ser vi også på årsagerne til hvorfor folk ønsker at øge
> alkohol procenten, eller generelt tilsætte en form for sprit.. Er det
> for at fremstille et produkt hurtigere, generelt for at få en højere
> alkoholprocent, ændring af smag, holdbarhed, eller noget helt andet som
> I har ideer/viden om.

Jeg har intet ønske om at øge alkoholprocenten kunstigt i f.eks. whisky.
Single Malt er jo destilleret på den måde du beskriver andetsteds og holder
som regel 60-62% ABV, når destillatet hældes på lagringsfade. Ved mange års
lagring, f.eks. 35-40 år, mindskes alkoholprocenten p.g.a. fordampning fra
fadet - helt op til 2% volumen om året (kaldet "Angels Share").

De fleste whiskies til konsum fortyndes med vand, således at de får en
styrke på 40-43%, lidt afhængigt af hvilket marked aftapningen er beregnet
for. Hvis man driver det lidt længere end en tilfældig sjus i ny og næ og
begynder "at gå op i whisky", lærer man efterhånden at sætte pris på Cask
Strength, altså flasker der er aftappet uden fortynding. Den høje
alkoholprocent forhøjer i dramatisk grad smags- og duftoplevelsen, som er
langt mere intens. Ofte er der dog en forskel mere på fortyndede standard-
og fadstyrkeaftapninger, nemlig at sidstnævnte oftest ikke koldfiltreres,
hvilket bevar mange flere smagsstoffer.
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen

---

"Kurt Hansen" <kurt-snabela-towle.dk> wrote in message
news:w0zgqfxuudj6$.3nzk9f7b80x2$.dlg@40tude.net...
> Single Malt er jo destilleret på den måde du beskriver andetsteds og
> holder
> som regel 60-62% ABV, når destillatet hældes på lagringsfade. Ved
> mange års
> lagring, f.eks. 35-40 år, mindskes alkoholprocenten p.g.a.
> fordampning fra
> fadet - helt op til 2% volumen om året (kaldet "Angels Share").

Jeg tror aldrig man er så spildagtig at lade alkoholen fordampe¨

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
news:LwYYf.94094$fg7.45578@fe21.usenetserver.com...
> Jeg tror aldrig man er så spildagtig at lade alkoholen fordampe¨

Så tror du forkert!
Det er et uomgængeligt faktum.

---

JHR wrote:
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
> news:LwYYf.94094$fg7.45578@fe21.usenetserver.com...
>
>>Jeg tror aldrig man er så spildagtig at lade alkoholen fordampe¨
>
>
> Så tror du forkert!
> Det er et uomgængeligt faktum.

Jeps - det er ikke anderledes når man laver cognac - og det er enorme
mængder af alkohol, der fordamper - englene må gå rundt i en konstant rus :)

Mvh Christian

---

Christian Hansen wrote:

> Jeps - det er ikke anderledes når man laver cognac - og det er enorme
> mængder af alkohol, der fordamper - englene må gå rundt i en konstant
> rus :)

Ja, eller kældermesteren

/anders

---

Kurt Hansen skrev:
> On Wed, 05 Apr 2006 16:36:20 +0200, (-Peter-) wrote:
>
>> Yderligere ser vi også på årsagerne til hvorfor folk ønsker at øge
>> alkohol procenten, eller generelt tilsætte en form for sprit.. Er det
>> for at fremstille et produkt hurtigere, generelt for at få en højere
>> alkoholprocent, ændring af smag, holdbarhed, eller noget helt andet som
>> I har ideer/viden om.
>
> Jeg har intet ønske om at øge alkoholprocenten kunstigt i f.eks. whisky.
> Single Malt er jo destilleret på den måde du beskriver andetsteds og holder
> som regel 60-62% ABV, når destillatet hældes på lagringsfade. Ved mange års
> lagring, f.eks. 35-40 år, mindskes alkoholprocenten p.g.a. fordampning fra
> fadet - helt op til 2% volumen om året (kaldet "Angels Share").
>
> De fleste whiskies til konsum fortyndes med vand, således at de får en
> styrke på 40-43%, lidt afhængigt af hvilket marked aftapningen er beregnet
> for. Hvis man driver det lidt længere end en tilfældig sjus i ny og næ og
> begynder "at gå op i whisky", lærer man efterhånden at sætte pris på Cask
> Strength, altså flasker der er aftappet uden fortynding. Den høje
> alkoholprocent forhøjer i dramatisk grad smags- og duftoplevelsen, som er
> langt mere intens. Ofte er der dog en forskel mere på fortyndede standard-
> og fadstyrkeaftapninger, nemlig at sidstnævnte oftest ikke koldfiltreres,
> hvilket bevar mange flere smagsstoffer.

tak for kommentaren..

er i øvrigt enig med dig langt hen ad vejen..

mvh
peter

---

(-Peter-) wrote:

> Projektet går ud på at bestemme hvorvidt der er "snydt" og tilsat
> alkohol, som ikke er gæret ud fra druerne (eller andre frugter), som
> hovedbestanddelen er fremstillet af.

Blended whisky må være et oplagt eksempel omend der ikke er noget
særligt fordækt ved fremstillingsprocessen. En blend er en blanding
af malt whisky og grain whisky. Det første formodes kendt. Hvad grain
whisky er, kan man se her:

<http://www.scotchwhisky.com/english/about/grain/index.htm>

Så blended whisky kan vist nærmest bruges til at teste om Jeres
metoder nu også virker

Ebbe

---

Ebbe Kristensen skrev:
> (-Peter-) wrote:
>
>> Projektet går ud på at bestemme hvorvidt der er "snydt" og tilsat
>> alkohol, som ikke er gæret ud fra druerne (eller andre frugter), som
>> hovedbestanddelen er fremstillet af.
>
> Blended whisky må være et oplagt eksempel omend der ikke er noget
> særligt fordækt ved fremstillingsprocessen. En blend er en blanding
> af malt whisky og grain whisky. Det første formodes kendt. Hvad grain
> whisky er, kan man se her:
>
> <http://www.scotchwhisky.com/english/about/grain/index.htm>
>
> Så blended whisky kan vist nærmest bruges til at teste om Jeres
> metoder nu også virker
>
> Ebbe
>
jo tak..

også en mulighed :)

---

Bare for at supplere - en blend kan også være lavet af rene malt
whiskyer, eller af malt whisky og alkohol fra kartofler (...hvorfor det
så skulle være en god ide ...)

Endelig er der vist også nogle Japanske mærker der blander grain
whiskey med whiskey lavet på ris, men den har jeg til gode

/S.

---

Hej Peter,

Gæren har problemer når procenten når op over de 14 - 15, hvor
koncentrationen begynder at blive giftig, så for at komme højere op
må man altså 'snyde' lidt.

Der tilsættes ekstra alkohol til hedvine så som sherry eller portvin
for at opnå en styrke på de ca 20% (husker ikke værdien præcist).

Samtidig skal der være et højt indhold af restsukker i vinen, og hvis
gæren får lov til at gære helt færdig fås altså en vin med lavt
sukkerindhold og høj alkohol procent (~15%).

I praksis stoppes gæringen derfor når vinen har det ønskede
sukkerindhold ved at der tilsættes alkohol.

En anden god grund er salg af rødvine af lavere kvalitet. Det hed sig
en overgang at hvis man ikke vidste hvad man skulle købe nede i den
lokale, så skulle man bare se på procenten. 10 - 12 % , så skulle
man kende vinen - men over de 14 kunne man bare køben den, og regne
med at den var god.

Vinproducenterne er jo ikke dummere end andre, og visse begyndte derfor
at tilsætte alkohol for at gøre deres produkt mere salgbart.

mvh,
Sune

---

sbjepsen@hotmail.com skrev:
> I praksis stoppes gæringen derfor når vinen har det ønskede
> sukkerindhold ved at der tilsættes alkohol.
>
> En anden god grund er salg af rødvine af lavere kvalitet. Det hed sig
> en overgang at hvis man ikke vidste hvad man skulle købe nede i den
> lokale, så skulle man bare se på procenten. 10 - 12 % , så skulle
> man kende vinen - men over de 14 kunne man bare køben den, og regne
> med at den var god.
>
> Vinproducenterne er jo ikke dummere end andre, og visse begyndte derfor
> at tilsætte alkohol for at gøre deres produkt mere salgbart.
>
> mvh,
> Sune
>
Ja.. det er også noget af det vi er inde på...

når du skriver alkohol er det så noget du kan præcisere yderligere...

er det en billig "cognac", finsprit (det jeg vil definere som finsprit
er produktet af at addere vand til ethen)...

mhv
peter

---

Ja beklager jeg ikke var mere specifik.

Der tilsættes ethanol, jeg antager at det er i renest mulige form af
hensyn til ensartethed i produktionen, dvs. omkring de 95%.

mvh,
Sune

---

sbjepsen@hotmail.com skrev:
> Ja beklager jeg ikke var mere specifik.
>
> Der tilsættes ethanol, jeg antager at det er i renest mulige form af
> hensyn til ensartethed i produktionen, dvs. omkring de 95%.
>
> mvh,
> Sune
>
okay... tak..

er det noget du "bare ved"?? eller har du nogle kilder der viser at der
tilsættes ethanol til vin?

/peter

---

"(-Peter-)" <garfieldpbj@mail-online.dk> skrev i en meddelelse
news:e138ll$psc$1@news.net.uni-c.dk...
> sbjepsen@hotmail.com skrev:
> > Ja beklager jeg ikke var mere specifik.
> >
> > Der tilsættes ethanol, jeg antager at det er i renest mulige form af
> > hensyn til ensartethed i produktionen, dvs. omkring de 95%.
> >
> > mvh,
> > Sune
> >
> okay... tak..
>
> er det noget du "bare ved"?? eller har du nogle kilder der viser at der
> tilsættes ethanol til vin?

Hvis det er lovreguleret vin vil mulighederne herfor fremgå af selvsamme
lov. Portvin er f.eks. i sagens natur tilsat alkohol. Adskillige dessertvine
må tilsættes alkohol, andre igen må ikke tilsættes noget.

---

Jonas Kofod skrev:
> "(-Peter-)" <garfieldpbj@mail-online.dk> skrev i en meddelelse
> news:e138ll$psc$1@news.net.uni-c.dk...
>> sbjepsen@hotmail.com skrev:
>>> Ja beklager jeg ikke var mere specifik.
>>>
>>> Der tilsættes ethanol, jeg antager at det er i renest mulige form af
>>> hensyn til ensartethed i produktionen, dvs. omkring de 95%.
>>>
>>> mvh,
>>> Sune
>>>
>> okay... tak..
>>
>> er det noget du "bare ved"?? eller har du nogle kilder der viser at der
>> tilsættes ethanol til vin?
>
> Hvis det er lovreguleret vin vil mulighederne herfor fremgå af selvsamme
> lov. Portvin er f.eks. i sagens natur tilsat alkohol. Adskillige dessertvine
> må tilsættes alkohol, andre igen må ikke tilsættes noget.
>
>
giver dig umiddelbart rart du skal dog huske jeg skelner kraftigt mellem
"naturligt" spiritus udvundet af samme drue som hovedbestandelen, samt
kemisk sprit eller en billig variant som jeg vil tro eksempelvis sprit
fra kartofler er..

/peter

---

"(-Peter-)" <garfieldpbj@mail-online.dk> skrev i en meddelelse
news:e13di8$r5b$1@news.net.uni-c.dk...
> Jonas Kofod skrev:
> > "(-Peter-)" <garfieldpbj@mail-online.dk> skrev i en meddelelse
> > news:e138ll$psc$1@news.net.uni-c.dk...
> >> sbjepsen@hotmail.com skrev:
> >>> Ja beklager jeg ikke var mere specifik.
> >>>
> >>> Der tilsættes ethanol, jeg antager at det er i renest mulige form af
> >>> hensyn til ensartethed i produktionen, dvs. omkring de 95%.
> >>>
> >>> mvh,
> >>> Sune
> >>>
> >> okay... tak..
> >>
> >> er det noget du "bare ved"?? eller har du nogle kilder der viser at der
> >> tilsættes ethanol til vin?
> >
> > Hvis det er lovreguleret vin vil mulighederne herfor fremgå af selvsamme
> > lov. Portvin er f.eks. i sagens natur tilsat alkohol. Adskillige
dessertvine
> > må tilsættes alkohol, andre igen må ikke tilsættes noget.
> >
> >
> giver dig umiddelbart rart du skal dog huske jeg skelner kraftigt mellem
> "naturligt" spiritus udvundet af samme drue som hovedbestandelen, samt
> kemisk sprit eller en billig variant som jeg vil tro eksempelvis sprit
> fra kartofler er..

Jamen hvis man tilsætter sprit vil det typisk være den man kan få fat i -
altså et additiv og ikke fra druen.

---

Jonas Kofod skrev:

>> giver dig umiddelbart rart du skal dog huske jeg skelner
>> kraftigt mellem "naturligt" spiritus udvundet af samme drue
>> som hovedbestandelen, samt kemisk sprit eller en billig
>> variant som jeg vil tro eksempelvis sprit fra kartofler er..

> Jamen hvis man tilsætter sprit vil det typisk være den
> man kan få fat i - altså et additiv og ikke fra druen.

Har du belæg for det? Jeg vil kalde det kriminelt/ulovligt
at bruge kartoffelsprit - i fx portvine og lignende hedvine
uden at deklarere det.

--
'rluf :·)

---

"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:44354ba2$0$2112$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Jonas Kofod skrev:
>
> >> giver dig umiddelbart rart du skal dog huske jeg skelner
> >> kraftigt mellem "naturligt" spiritus udvundet af samme drue
> >> som hovedbestandelen, samt kemisk sprit eller en billig
> >> variant som jeg vil tro eksempelvis sprit fra kartofler er..
>
> > Jamen hvis man tilsætter sprit vil det typisk være den
> > man kan få fat i - altså et additiv og ikke fra druen.
>
> Har du belæg for det? Jeg vil kalde det kriminelt/ulovligt
> at bruge kartoffelsprit - i fx portvine og lignende hedvine
> uden at deklarere det.

Jeg skriver at det ikke kommer fra druen, men er tilsat som et additiv, ikke
andet. Jeg har iøvrigt aldrig set deklarering af den tilsatte sprit for hed
eller portvine, så jeg skal ikke kunne vide hvad de bruger. Eller om at
specifikke typer sprit skal deklareres ved tilsætning.
Men jeg vil antage at man anvender noget koncentreret, billigt
fødevaregodkendt bulk sprit.

---

Jonas Kofod skrev:
> "Herluf Holdt, 3140" skrev:
>> Jonas Kofod skrev:

>>>> giver dig umiddelbart rart du skal dog huske jeg skelner
>>>> kraftigt mellem "naturligt" spiritus udvundet af samme drue
>>>> som hovedbestandelen, samt kemisk sprit eller en billig
>>>> variant som jeg vil tro eksempelvis sprit fra kartofler er..

>>> Jamen hvis man tilsætter sprit vil det typisk være den
>>> man kan få fat i - altså et additiv og ikke fra druen.

>> Har du belæg for det? Jeg vil kalde det kriminelt/ulovligt
>> at bruge kartoffelsprit - i fx portvine og lignende hedvine
>> uden at deklarere det.

> Jeg skriver at det ikke kommer fra druen, men er tilsat som
> et additiv, ikke andet. Jeg har iøvrigt aldrig set deklarering
> af den tilsatte sprit for hed eller portvine, så jeg skal ikke
> kunne vide hvad de bruger. Eller om at specifikke typer sprit
> skal deklareres ved tilsætning. Men jeg vil antage at man
> anvender noget koncentreret, billigt fødevaregodkendt bulk
> sprit.

I så fald er det kriminelt. Hvis det kaldes portvin, må det mig
bekendt kun være *druesprit* som tilsættes. Se evt. i SDE
under *portvin*. Jeg har ikke undersøgt om det samme gælder
for sherry og madeira, men jeg gætter på at man kommer bag
tremmer, hvis man snyder med den slags.

--
'rluf :·)

---

Herluf Holdt, 3140 skrev:
> Jonas Kofod skrev:
>> "Herluf Holdt, 3140" skrev:
>>> Jonas Kofod skrev:
>
> I så fald er det kriminelt. Hvis det kaldes portvin, må det mig
> bekendt kun være *druesprit* som tilsættes. Se evt. i SDE
> under *portvin*. Jeg har ikke undersøgt om det samme gælder
> for sherry og madeira, men jeg gætter på at man kommer bag
> tremmer, hvis man snyder med den slags.
>
hej giver herluf ret... - men hvis der er tale om noget så simpelt som
vin med høj alkoholprocent (så en i tyskland med 15 % for nylig)er der
vel ingen regler hvis det netop er billig vin uden kvalitetsstempel.

men kunne rigtigt godt tænke mig hvis folk kendte et blandingsprodukt af
sprit fra to planter/frugter - som normalt kun er en frugt - som
eksempelvis vin af druer..

i øvrigt har vi i min gruppe også diskuteret hvorvidt det er økonomisk
fordelagtigt at bruge finsprit, som normalt anvendes i kemiske
virksomheder.. nogen kommentarer til dette?

/peter

---

"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:4435581e$0$2092$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Jonas Kofod skrev:
> > Jeg skriver at det ikke kommer fra druen, men er tilsat som
> > et additiv, ikke andet. Jeg har iøvrigt aldrig set deklarering
> > af den tilsatte sprit for hed eller portvine, så jeg skal ikke
> > kunne vide hvad de bruger. Eller om at specifikke typer sprit
> > skal deklareres ved tilsætning. Men jeg vil antage at man
> > anvender noget koncentreret, billigt fødevaregodkendt bulk
> > sprit.
>
> I så fald er det kriminelt. Hvis det kaldes portvin, må det mig
> bekendt kun være *druesprit* som tilsættes. Se evt. i SDE
> under *portvin*. Jeg har ikke undersøgt om det samme gælder
> for sherry og madeira, men jeg gætter på at man kommer bag
> tremmer, hvis man snyder med den slags.

Det er rigtigt nok almindeligvis brandy der anvendes til netop portvin - det
kan godt være det osse er således prædikatbeskyttet af loven hvis man vil
kalde det portvin. Om der ligefrem er fængselsstraf for at omgå vinloven ved
jeg ikke.

---

Jonas Kofod skrev:
> "Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> skrev i en meddelelse
> news:4435581e$0$2092$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Jonas Kofod skrev:
>>> Jeg skriver at det ikke kommer fra druen, men er tilsat som
>>> et additiv, ikke andet. Jeg har iøvrigt aldrig set deklarering
>>> af den tilsatte sprit for hed eller portvine, så jeg skal ikke
>>> kunne vide hvad de bruger. Eller om at specifikke typer sprit
>>> skal deklareres ved tilsætning. Men jeg vil antage at man
>>> anvender noget koncentreret, billigt fødevaregodkendt bulk
>>> sprit.
>> I så fald er det kriminelt. Hvis det kaldes portvin, må det mig
>> bekendt kun være *druesprit* som tilsættes. Se evt. i SDE
>> under *portvin*. Jeg har ikke undersøgt om det samme gælder
>> for sherry og madeira, men jeg gætter på at man kommer bag
>> tremmer, hvis man snyder med den slags.
>
> Det er rigtigt nok almindeligvis brandy der anvendes til netop portvin - det
> kan godt være det osse er således prædikatbeskyttet af loven hvis man vil
> kalde det portvin. Om der ligefrem er fængselsstraf for at omgå vinloven ved
> jeg ikke.
>
>
nej... men der er ikke et stempel fra portvinskommissionen vil jeg
formode... kan ikke lige det rigtige navn..

---

Jeg chekkede lige efter, og tillader mig at rette på mig selv - Der
tilsættes ikke ren alkohol, men brandy dvs. destilat af vin. Derfor er
der tale om tilsætning af spiritus udvundet af drue, og ikke noget
lavet på korn, majs eller kartofler, og heller ikke i den
koncentration jeg først angav. Beklager min unøjagtighed.

/S.

---

sbjepsen@hotmail.com skrev:
> Jeg chekkede lige efter, og tillader mig at rette på mig selv - Der
> tilsættes ikke ren alkohol, men brandy dvs. destilat af vin. Derfor er
> der tale om tilsætning af spiritus udvundet af drue, og ikke noget
> lavet på korn, majs eller kartofler, og heller ikke i den
> koncentration jeg først angav. Beklager min unøjagtighed.
>
> /S.
>
helt i orden..

---

"(-Peter-)" <garfieldpbj@mail-online.dk> wrote in message
news:e152l1$58f$1@news.net.uni-c.dk...
> sbjepsen@hotmail.com skrev:
>> Jeg chekkede lige efter, og tillader mig at rette på mig selv - Der
>> tilsættes ikke ren alkohol, men brandy dvs. destilat af vin. Derfor
>> er
>> der tale om tilsætning af spiritus udvundet af drue, og ikke noget
>> lavet på korn, majs eller kartofler, og heller ikke i den
>> koncentration jeg først angav. Beklager min unøjagtighed.
>>
> helt i orden..

Ja, når psykosomatik er 99% , er vor science fnidder bestemt ikke
grund til at klage til en netbetjent

Spirituosa sættes der i under en promille af tons udbudt lidt
underlødig alkohol til

Hvis den ikke er destilleret flere gange eller i høj kolonne vil der
være særlig mange fuselolier der giver dårlig smag og øger tæmmermænd
lidt, typisk propanoler, butanoler og pentanoler

Vin kan have dårlige smagsstoffer fra gæringen, men at man får mere
tømmermænd af billig rødvin er vist overtro.
At nogle får mest tømmermænd af rødvin og ikke af hvidvin, er vist
tradition, altså tillært
Garvesyre har Lancet skrevet om men uden at noget sikkert kunne
angives - altså diphenoler

"Vi er i vane med at forklare det, som skyldes mange årsager ved
enkelt årsag, og de fleste uenigheder kan føres tilbage til dette."
Justus von Liebig (1803-1873)German Chemist and Professor

---

<sbjepsen@hotmail.com> wrote in message
news:1144386537.426782.168560@i40g2000cwc.googlegroups.com...
Jeg chekkede lige efter, og tillader mig at rette på mig selv - Der
tilsættes ikke ren alkohol, men brandy dvs. destilat af vin. Derfor er
der tale om tilsætning af spiritus udvundet af drue, og ikke noget
lavet på korn, majs eller kartofler, og heller ikke i den
koncentration jeg først angav. Beklager min unøjagtighed.

BW: Det er vist tvivlsomt at man kunne smage om finsprit fra
råolie-cracking blev sat til i stedet for fint druedestillat.

Men da afgifterne er den største udgift, ville gevinsten ikke være
stor.