/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Gamle brædde/planke-gulve. Linoliekit til ~
Fra : Gainsbourg


Dato : 19-04-06 12:28

En afslibning af de gamle brædde/plankegulve i vores hus fra 1770'erne, har
selvfølgelig afsløret en del ormehuller. Gulvet står råt nu og skal
behandles som dengang huset blev bygget i 1700-tallet, nemlig overstryges
med kalkvand (150 g stampet kalk opløst i 10 liter vand og stillet til dagen
efter, kalken bundfælder sig og vandet tappes af og bruges). Derefter skal
det have sæbespåner med pibeler til det er lyst og mættet..

MEN - hvad med alle hullerne. Jeg har lidt overvejet at spartle dem med
linoliekit (glarmesterkit) og evt. give nogen af de helt brede fuger det
samme. Men er det en god ide. Og skal det gøres først eller risikerer jeg
så, at det tørre træ suger olien ud af kittet? Men hvis jeg sæbebehandler
først risikerer jeg vel at kittet ikke binder? Eller er der nogen derude,
som ved hvad man gjorde dengang?

På forhånd mange tak!

Med venlig hilsen
Gainsbourg

P.S. Til renoveringen, vil vi helst anvende historisk korrekte og
gennemprøvede materialer som har rigtig duffusionsåbenhed m.m.



 
 
Ukendt (19-04-2006)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 19-04-06 12:52

Gainsbourg wrote:
> En afslibning af de gamle brædde/plankegulve i vores hus fra
> 1770'erne, har selvfølgelig afsløret en del ormehuller. Gulvet står
> råt nu og skal behandles som dengang huset blev bygget i 1700-tallet,
> nemlig overstryges med kalkvand (150 g stampet kalk opløst i 10 liter
> vand og stillet til dagen efter, kalken bundfælder sig og vandet
> tappes af og bruges). Derefter skal det have sæbespåner med pibeler
> til det er lyst og mættet..
>
> MEN - hvad med alle hullerne. Jeg har lidt overvejet at spartle dem
> med linoliekit (glarmesterkit) og evt. give nogen af de helt brede
> fuger det samme. Men er det en god ide. Og skal det gøres først eller
> risikerer jeg så, at det tørre træ suger olien ud af kittet? Men hvis
> jeg sæbebehandler først risikerer jeg vel at kittet ikke binder?
> Eller er der nogen derude, som ved hvad man gjorde dengang?
>
> På forhånd mange tak!
>
> Med venlig hilsen
> Gainsbourg
>
> P.S. Til renoveringen, vil vi helst anvende historisk korrekte og
> gennemprøvede materialer som har rigtig duffusionsåbenhed m.m.

Hvad er argumentet for at putte noget i hullerne overhovedet? Uden at jeg
har prøvet metoden i praksis, forestiller jeg mig at ormehullerne
efterhånden bliver fyldt med sæbe og pibeler.

Det giver ingen mening at kitte de brede fuger. Kittet tørrer efterhånden
for derefter at forsvinde i støvsugeren. Mulighederne er at lade det være
eller pille brædderne op og banke dem sammen.
--
Mvh

Stig Bang-Mortensen



Gainsbourg (24-04-2006)
Kommentar
Fra : Gainsbourg


Dato : 24-04-06 17:37

Til almindelig interesse vil jeg lige videregive den korrekte metode til
behandling af de gamle brædde/plankegulve, nu da jeg endelig har fundet den.

Bygningskulturelt Center oplyser at:

1) de afslebne/afhøvlede gulve støvsuges grundigt og ormehuller m.m.
spartles med pasta af 1 del kvartssand 0-0,3 til 1 del lagret kulekalk og...

2) ...gulvet stryges umiddelbart efter med kalkmælk, bestående af 1 del
lagret kulekalk til 3-4 dele vand, som piskes omhyggeligt sammen og stryges
på med pensel og derefter tørrer 1-2 døgn til det er helt tørt.

3) Derefter mellemslibes gulvet let, støvsuges og gives derefter 5-7
behandlinger med en opløsning af 500 g. sæbespåner til 10 liter vand hvor
gulvet tørrer mellem hver behandling. Blandingen kan tilsættes Kaolin
(pibeler) efter behov, hvis meget lyse gulve ønskes.

Det var dét!

Med venlig hilsen
Gainsbourg



Ukendt (24-04-2006)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 24-04-06 20:21

Gainsbourg wrote:
> Til almindelig interesse vil jeg lige videregive den korrekte metode
> til behandling af de gamle brædde/plankegulve, nu da jeg endelig har
> fundet den.
>
> Bygningskulturelt Center oplyser at:
>
> 1) de afslebne/afhøvlede gulve støvsuges grundigt og ormehuller m.m.
> spartles med pasta af 1 del kvartssand 0-0,3 til 1 del lagret
> kulekalk og...
>

Hvad er argumentet for at spartle det med fed kalkmørtel? Pipeleren gør det
samme.

Det løser heller ikke de brede fuger.
--
Mvh

Stig Bang-Mortensen



Gainsbourg (25-04-2006)
Kommentar
Fra : Gainsbourg


Dato : 25-04-06 00:48

> Hvad er argumentet for at spartle det med fed kalkmørtel?

Nu er det jo ikke mig, men Rådvadcentret, der er eksperter i
bygningbevaring, og som anbefaler netop denne metode, men såvidt jeg
forstår, er det fordi calciumhydroxiden hærder til calciumkarbonat ved hjælp
af luftens kuldioxid og bliver stenhårdt. I forbindelse med kvartssandet og
sæben, danner det en fin og meget slidstærk overflade. - Og så er kulekalk i
øvrigt enormt meget billigere end kaolin

> Det løser heller ikke de brede fuger.

Nu er det ikke fugerne som sådan der er problemet, men de v-formede
fordybninger og afslag over enkelte af fugerne, som er resultatet af over
200 års hårdt slid på dele af gulvet. - Og så selvfølgelig de ormeangreb der
nogle steder har svækket gulvet og gjort overfladen meget ødelagt og
sårbart. Selve fugerne ligger stadig forbløffende tæt og fint sammen.

Men bortset fra det, så ser det ud til at virke fint med kalken. Et enkelt
gulv i huset står stadig med, det der har vist sig, at være denne
behandling - og som de sidste 2 ejere af huset nægter at have påført, så den
er i hvert fald over 50 år gammel. Det sidder stadig i fugerne, ganske
upåvirket af støvsugere og andre tiltag. Faktisk er det nærmest ikke til at
flå op (det var også derfor jeg først troede at det var gammelt linoliekit).

Med venlig hilsen
Gainsbourg



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177502
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408538
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste