/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Funktionærloven?
Fra : Medarbejderen


Dato : 31-03-06 08:34

Hejsa...

Jeg har 3 spørgsmål vedr. funktionærloven, som jeg håber at nogen
her kan give gode svar på.

1) Antag at A har været ansat som funktionær på heltid i en
virksomhed. På et tidspunkt opsiges han på lovlig vis og med det
lovbefalede opsigelsesvarsel (4 måneder).

Da den allersidste løn skal udbetales, udebliver denne, idet
arbejdsgiveren ønsker en "nyopfunden"erklæring (indholdet er
ligegyldigt her), som han ikke er berettiget til, hverken iflg.
ansættelseskontrakten, opsigelsen eller andet.

A nægter at underskrive en sådan erklæring, der brevskrives frem
og tilbage, og til sidst udbetaler arbejdsgiveren endelig lønnen
- dog omkring 1,5 måneder for sent.

Manglende lønudbetaling er, som jeg forstår det, at betragte som
misligholdelse fra arbejdsgivers side i hht. lovens par 3.

Problemet er her, at loven foreskriver, at erstatning som
udgangspunkt svarer til medarbejderens resterende
opsigelsesperiode - og da der jo var tale om den sidste
lønudbetaling og derved den sidste arbejdsdag, slutter denne
periode netop denne dag, kan der slet ikke kræves erstatning -
eller?

Meget gerne henvisninger til tidligere afgørelser.


2) På A's nu tidligere arbejdsplads, har man i forbindelse med
"ny løn" aftalt, at funktionstillæg udbetales "solidarisk". Dvs.
at den pulje der er afsat pr. år, opdeles således at hvis der har
været besat fx 20 fuldtidsstillinger, deles puljen i 20 lige
store dele. Denne praksis har været benyttet i flere år og er
godkendt af arbejdsgiveren.

A har sidste arbejdsdag 30. januar.

Gælder funktionærlovens par 17a her?

Hvis ja: Både for det foregående år (hvor A var ansat hele året)
og for i år (hvor A var ansat i 1 måned, og derfor mener sig
berettiget til 1/12 af årets pulje)?

3) Par. 20 taler om sikkerhedsstillelse. Er paragraffen gældende
for sikkerhedsstillelser, der er etableret efter ansættelsen
(altså fx et år efter)?

På forhånd tak for kvalificerede svar!



 
 
Martin Jørgensen (01-04-2006)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 01-04-06 15:07

Medarbejderen wrote:
> Hejsa...
>
> Jeg har 3 spørgsmål vedr. funktionærloven, som jeg håber at nogen
> her kan give gode svar på.
>
> 1) Antag at A har været ansat som funktionær på heltid i en
> virksomhed. På et tidspunkt opsiges han på lovlig vis og med det
> lovbefalede opsigelsesvarsel (4 måneder).
>
> Da den allersidste løn skal udbetales, udebliver denne, idet
> arbejdsgiveren ønsker en "nyopfunden"erklæring (indholdet er
> ligegyldigt her), som han ikke er berettiget til, hverken iflg.
> ansættelseskontrakten, opsigelsen eller andet.
>
> A nægter at underskrive en sådan erklæring, der brevskrives frem
> og tilbage, og til sidst udbetaler arbejdsgiveren endelig lønnen
> - dog omkring 1,5 måneder for sent.
>
> Manglende lønudbetaling er, som jeg forstår det, at betragte som
> misligholdelse fra arbejdsgivers side i hht. lovens par 3.

Ja. Du har vist fat i den rigtige §.

> Problemet er her, at loven foreskriver, at erstatning som
> udgangspunkt svarer til medarbejderens resterende
> opsigelsesperiode - og da der jo var tale om den sidste
> lønudbetaling og derved den sidste arbejdsdag, slutter denne
> periode netop denne dag, kan der slet ikke kræves erstatning -
> eller?

Jo... Ihvertfald som minimum indtil opsigelsesfristens udløb. Jeg hælder
derudover til at den 3 mdr's mindste-erstatning er på tale, men er en
smule i tvivl da det er misligholdelse inde i opsigelsesperioden (gælder
også selv om der ikke er lidt økon. tab)...

> Meget gerne henvisninger til tidligere afgørelser.
>
>
> 2) På A's nu tidligere arbejdsplads, har man i forbindelse med
> "ny løn" aftalt, at funktionstillæg udbetales "solidarisk". Dvs.
> at den pulje der er afsat pr. år, opdeles således at hvis der har
> været besat fx 20 fuldtidsstillinger, deles puljen i 20 lige
> store dele. Denne praksis har været benyttet i flere år og er
> godkendt af arbejdsgiveren.
>
> A har sidste arbejdsdag 30. januar.
>
> Gælder funktionærlovens par 17a her?

Muligvis hvis han har fået del af den før.

> Hvis ja: Både for det foregående år (hvor A var ansat hele året)
> og for i år (hvor A var ansat i 1 måned, og derfor mener sig
> berettiget til 1/12 af årets pulje)?

Hvis han ikke fik noget af den forrige år, har han ikke krav på noget i
år. Det lyder til at han ikke har noget krav her.

> 3) Par. 20 taler om sikkerhedsstillelse. Er paragraffen gældende
> for sikkerhedsstillelser, der er etableret efter ansættelsen
> (altså fx et år efter)?

Jeg kan ikke rigtigt se hvorfor den overhovedet er relevant, hvis det er
sket et år efter? Men bortset fra det, så står der jo det som der står i
§'en og det burde da være gældende hvis du er sikker på at du har fat i
den rigtige paragraf for den konkrete situation. Men da du ikke
fortæller hvad det handler om, er der nok ingen der rigtigt kan svare
dig bedre.


Best regards / Med venlig hilsen
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Medarbejderen (04-04-2006)
Kommentar
Fra : Medarbejderen


Dato : 04-04-06 17:28

Martin Jørgensen <unoder.spam@spam.jay.net> udtrykte i
news:e1e2g3-4vb.ln1@news.tdc.dk:

>> Problemet er her, at loven foreskriver, at erstatning som
>> udgangspunkt svarer til medarbejderens resterende
>> opsigelsesperiode - og da der jo var tale om den sidste
>> lønudbetaling og derved den sidste arbejdsdag, slutter denne
>> periode netop denne dag, kan der slet ikke kræves erstatning
>> - eller?
>
> Jo... Ihvertfald som minimum indtil opsigelsesfristens udløb.
> Jeg hælder derudover til at den 3 mdr's mindste-erstatning er
> på tale, men er en smule i tvivl da det er misligholdelse inde
> i opsigelsesperioden (gælder også selv om der ikke er lidt
> økon. tab)...

Som jeg forstår paragraffen, beskriver den netop, at 3-måneders
perioden nedsættes forholdsmæssigt, hvis det foregår i
opsigelsesperioden. Dette er netop grunden til mit spørgsmål, da
opsigelsesperioden i dette tilfælde rent faktisk var udløbet, da
A efter sidste arb.dag opdagede, at ingen løn var udbetalt.

>> 2) På A's nu tidligere arbejdsplads, har man i forbindelse
>> med "ny løn" aftalt, at funktionstillæg udbetales
>> "solidarisk". Dvs. at den pulje der er afsat pr. år, opdeles
>> således at hvis der har været besat fx 20 fuldtidsstillinger,
>> deles puljen i 20 lige store dele. Denne praksis har været
>> benyttet i flere år og er godkendt af arbejdsgiveren.
>>
>> A har sidste arbejdsdag 30. januar.
>>
>> Gælder funktionærlovens par 17a her?
>
> Muligvis hvis han har fået del af den før.

Har har fået sin del før - herudover er det iflg. loven nok, blot
der enten er regler eller kotume.

Spørgsmålet går på, om man betragter funktionstillæg, udloddet
som her, som dækket af par. 17a?

>> Hvis ja: Både for det foregående år (hvor A var ansat hele
>> året) og for i år (hvor A var ansat i 1 måned, og derfor
>> mener sig berettiget til 1/12 af årets pulje)?
>
> Hvis han ikke fik noget af den forrige år, har han ikke krav
> på noget i år.

Hvorfor ikke?

>Det lyder til at han ikke har noget krav her.

Nu har jo faktisk fået de seneste 2 år.

>> 3) Par. 20 taler om sikkerhedsstillelse. Er paragraffen
>> gældende for sikkerhedsstillelser, der er etableret efter
>> ansættelsen (altså fx et år efter)?
>
> Jeg kan ikke rigtigt se hvorfor den overhovedet er relevant,
> hvis det er sket et år efter? Men bortset fra det, så står der
> jo det som der står i §'en og det burde da være gældende hvis
> du er sikker på at du har fat i den rigtige paragraf for den
> konkrete situation. Men da du ikke fortæller hvad det handler
> om, er der nok ingen der rigtigt kan svare dig bedre.

Hvis firmaet, som her, et langt stykke henne i
ansættelsesforløbet, kræver (eller blot indeholder) et depositum
for et eller andet, gælder regglerne vel?


Martin Jørgensen (04-04-2006)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 04-04-06 21:32

Medarbejderen wrote:
> Martin Jørgensen <unoder.spam@spam.jay.net> udtrykte i
> news:e1e2g3-4vb.ln1@news.tdc.dk:
>
>
>>>Problemet er her, at loven foreskriver, at erstatning som
>>>udgangspunkt svarer til medarbejderens resterende
>>>opsigelsesperiode - og da der jo var tale om den sidste
>>>lønudbetaling og derved den sidste arbejdsdag, slutter denne
>>>periode netop denne dag, kan der slet ikke kræves erstatning
>>>- eller?
>>
>>Jo... Ihvertfald som minimum indtil opsigelsesfristens udløb.
>>Jeg hælder derudover til at den 3 mdr's mindste-erstatning er
>>på tale, men er en smule i tvivl da det er misligholdelse inde
>>i opsigelsesperioden (gælder også selv om der ikke er lidt
>>økon. tab)...
>
>
> Som jeg forstår paragraffen, beskriver den netop, at 3-måneders
> perioden nedsættes forholdsmæssigt, hvis det foregår i
> opsigelsesperioden. Dette er netop grunden til mit spørgsmål, da
> opsigelsesperioden i dette tilfælde rent faktisk var udløbet, da
> A efter sidste arb.dag opdagede, at ingen løn var udbetalt.

Det er netop det med at misligholdelsen foregår i opsigelses-perioden
der forvirrer mig lidt - ellers var sagen jo klokkeklar. Jeg har endda
kigget i Karnov, men blev ikke klogere.

Men det er utænkeligt at arbejdsgiveren kan slippe uden at betale
erstatning, så alt tyder på at det er en sag der kan tages op i retten
med krav gældende iht. de almindelige regler om at hvis lønmodtageren
kan dokumentere et økonomisk tab så kan han få det erstattet. Derudover
har lønmodtageren pligt til at begrænse skaden hvis han kan, ved at søge
jobs.

Så det er en tur til advokat og i retten hvis han mener der er noget at
komme efter...

>>>2) På A's nu tidligere arbejdsplads, har man i forbindelse
>>>med "ny løn" aftalt, at funktionstillæg udbetales
>>>"solidarisk". Dvs. at den pulje der er afsat pr. år, opdeles
>>>således at hvis der har været besat fx 20 fuldtidsstillinger,
>>>deles puljen i 20 lige store dele. Denne praksis har været
>>>benyttet i flere år og er godkendt af arbejdsgiveren.
>>>
>>>A har sidste arbejdsdag 30. januar.
>>>
>>>Gælder funktionærlovens par 17a her?
>>
>>Muligvis hvis han har fået del af den før.
>
>
> Har har fået sin del før - herudover er det iflg. loven nok, blot
> der enten er regler eller kotume.
>
> Spørgsmålet går på, om man betragter funktionstillæg, udloddet
> som her, som dækket af par. 17a?

Der er to krav til om der er en kutyme: Det objektive (hvis
medarbejderen har fået dette tillæg i længere tid forinden) og det
subjektive (virksomheden er bevidste om forholdet). Så det lyder for mig
som om begge er opfyldt.

>>>Hvis ja: Både for det foregående år (hvor A var ansat hele
>>>året) og for i år (hvor A var ansat i 1 måned, og derfor
>>>mener sig berettiget til 1/12 af årets pulje)?
>>
>>Hvis han ikke fik noget af den forrige år, har han ikke krav
>>på noget i år.
>
>
> Hvorfor ikke?

Det er det med kutymer der spiller ind...

>>Det lyder til at han ikke har noget krav her.
>
>
> Nu har jo faktisk fået de seneste 2 år.

Så har han nok også krav igen på 1/12 af årets pulje...

>>>3) Par. 20 taler om sikkerhedsstillelse. Er paragraffen
>>>gældende for sikkerhedsstillelser, der er etableret efter
>>>ansættelsen (altså fx et år efter)?
>>
>>Jeg kan ikke rigtigt se hvorfor den overhovedet er relevant,
>>hvis det er sket et år efter? Men bortset fra det, så står der
>>jo det som der står i §'en og det burde da være gældende hvis
>>du er sikker på at du har fat i den rigtige paragraf for den
>>konkrete situation. Men da du ikke fortæller hvad det handler
>>om, er der nok ingen der rigtigt kan svare dig bedre.
>
>
> Hvis firmaet, som her, et langt stykke henne i
> ansættelsesforløbet, kræver (eller blot indeholder) et depositum
> for et eller andet, gælder regglerne vel?

Jeg kom vist til at læse lidt forkert... Jeg troede der stod "efter
ansættelsens ophør"... Men bortset fra det:

Jeg kender ikke rigtigt den paragraf og blev ikke meget klogere af at
læse den og din forklaring til den. Vi taler vel ikke små-beløb og jeg
kan ikke rigtigt forestille mig hvad det er firmaet vil have sikkerhed for.

Depositum/sikkerhed bruges også uden at man behøves at blande en bank
ind i billedet.


Best regards / Med venlig hilsen
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Medarbejderen (05-04-2006)
Kommentar
Fra : Medarbejderen


Dato : 05-04-06 09:37

Martin Jørgensen <unoder.spam@spam.jay.net> udtrykte i
news:bm1bg3-8id.ln1@news.tdc.dk:

> Det er netop det med at misligholdelsen foregår i
> opsigelses-perioden der forvirrer mig lidt - ellers var sagen
> jo klokkeklar. Jeg har endda kigget i Karnov, men blev ikke
> klogere.

;-(

> Men det er utænkeligt at arbejdsgiveren kan slippe uden at
> betale erstatning

Ja? Jeg overvejede om det netop var "koldt beregnende" fra
arbejdsgivers side, at det skete med den allersidste løn, så
erstatningskrav evt. ikke kunne rejses.

> så alt tyder på at det er en sag der kan
> tages op i retten med krav gældende iht. de almindelige regler
> om at hvis lønmodtageren kan dokumentere et økonomisk tab så
> kan han få det erstattet.

Hvordan dokumenterer man et økonomisk tab i forbindelse med for
sent udbetalt løn - lønnen er jo udbetalt, blot 1,5 måned senere
end foreskevet?

> Derudover har lønmodtageren pligt
> til at begrænse skaden hvis han kan, ved at søge jobs.

Hvordan begrænser man skaden ved ikke at få sin løn til tiden,
ved at søge jobs?

A kunne jo for den sags skyld allerede være i nyt job dagen efter
- han skal da alligevel have sin løn til tiden, eller...?

> Så det er en tur til advokat og i retten hvis han mener der er
> noget at komme efter...

Det ved han ikke om der er - det er derfor jeg spørger her

> Jeg kender ikke rigtigt den paragraf og blev ikke meget
> klogere af at læse den og din forklaring til den. Vi taler vel
> ikke små-beløb og jeg kan ikke rigtigt forestille mig hvad det
> er firmaet vil have sikkerhed for.

Det er nogle tusinde kroner.

> Depositum/sikkerhed bruges også uden at man behøves at blande
> en bank ind i billedet.

Men vel ikke i et forhold omfattet af funktionærloven?

Ellers tak for svar.


Martin Jørgensen (06-04-2006)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 06-04-06 20:11

Medarbejderen wrote:
> Martin Jørgensen <unoder.spam@spam.jay.net> udtrykte i
> news:bm1bg3-8id.ln1@news.tdc.dk:
-snip-
>>Derudover har lønmodtageren pligt
>>til at begrænse skaden hvis han kan, ved at søge jobs.
>
>
> Hvordan begrænser man skaden ved ikke at få sin løn til tiden,
> ved at søge jobs?

Det var et eller andet jeg læste et eller andet sted. Det er nok
egentligt ikke 100% relevant her, men det er vistnok et almindeligt krav
hvis man vil søge erstatning - at man søger at begrænse skaden i størst
muligt omfang....

> A kunne jo for den sags skyld allerede være i nyt job dagen efter
> - han skal da alligevel have sin løn til tiden, eller...?
>
>
>>Så det er en tur til advokat og i retten hvis han mener der er
>>noget at komme efter...
>
>
> Det ved han ikke om der er - det er derfor jeg spørger her

Jeg må indrømme jeg aner det ikke med sikkerhed og jeg tror ikke andre
herinde aner det... Prøv snak med en anden advokat. Der er noget om en 3
mdr. mindste-erstatning som SVJH gælder hvis opsigelses-varslet er over
3 mdr... Det er jo opfyldt her, men...

Nu er problemet så at finde ud af om man kan få erstatning for
misligholdelse tilsidst i opsigelses-perioden og det virker egentligt
ikke sådan når man læser loven...

Omvendt virker det underligt at arbejdsgivere "gratis" kan holde lønnen
tilbage - blot fordi det er den sidste løn-udbetaling - det virker
fuldstændigt grotesk og uacceptabelt.

Så: Det kan jeg ikke forestille mig ikke skulle kunne få én eller anden
form for konsekvens... Jeg tror sagtens at man ville kunne vinde noget i
retten men spørgsmålet er *hvad* man vil kunne vinde monstro...?

>>Jeg kender ikke rigtigt den paragraf og blev ikke meget
>>klogere af at læse den og din forklaring til den. Vi taler vel
>>ikke små-beløb og jeg kan ikke rigtigt forestille mig hvad det
>>er firmaet vil have sikkerhed for.
>
>
> Det er nogle tusinde kroner.

Et par tusinde kroner syntes jeg ikke lyder af alverden...

>>Depositum/sikkerhed bruges også uden at man behøves at blande
>>en bank ind i billedet.
>
>
> Men vel ikke i et forhold omfattet af funktionærloven?

Jeg kender ikke rigtigt den §, som sagt... Men jeg kunne forestille mig
at man ikke behøver en bank inde i billedet selvom man er funktionær, -
uden at være sikker...

Altså hvorfor skulle man ikke kunne nøjes med at betale sikkerhed til en
eller anden bogholder og så få en kvittering på at man har beløbet
tilgode, hvis det var det man ønskede?

> Ellers tak for svar.



Best regards / Med venlig hilsen
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste