Christian TC wrote:
> Jeg skal lave en rigtig romantisk middag med spaghetti og kødsovs da det er
> min udkårnes ynglingsret.
Min favorit er min egenudviklede opskrift og den virker på piger der
elsker bolognese (spørg bare min kæreste
som faldt for den til vores
første romantiske middag).
Beeblebrox's Bolognese til 4 pers.
----------------------------------
2 Løg, mellemstørrelse
2 Ds. flåede tomater, grofthakkede u. krydderier
1/4 tsk. karry
2-3 tsk rosen paprika
1/4-1/3 tsk. friskkværnet peber
1 1/2 tsk salt
1/2-3/4 tsk oregano
1/4 tsk timian
1 fed hvidløg
ca. 2 spsk. olivenolie
ca. 250 gr. champignoner
400-500 gr. hakket oksekød, god kvalitet, ca. 8% fedt
250 gr. røget sliced bacon
Pil og hak løgene fint. Skær baconen i stykker på langs og på tværs (ca.
1½ x 1½ cm stykker). Vask og hak champignonerne i skiver (eller mindre
efter behag)
Svits løgene i en tykbundet gryde med ca. 1½ spsk olivenolie til de er
næsten færdige. Kom baconstykkerne ned til løgene og lad det svitse
videre. Når baconen er ved at være svitset kommes champignonerne i. Sæt
låg på og lad det småkoge/småsvitse forsigtigt til champignonerne er
bløde hvorefter der slukkes. Pas meget på at blandingen ikke koger tør.
Tag en anden gryde varm den med ca. 2 tsk olivenolie. Når olien er
letflydende kommes karryen i og svitses af i få sekunder. Oksekødet
kommes i og under god omrøring brunes kødet. Hvis der er tendens til at
kødet hænger i gryden tilsættes lidt ekstra olivenolie. Der tilsættes
salt, friskkværnet peber og paprika. Det er meget vigtigt at kødet ikke
steges tørt - saften skal bevares i gryden.
Når kødet er brunet tilstrækkeligt hældes løg-bacon-champignon
blandingen til oksekødet. Tilsæt de flåede tomater. Kom ca ½ tsk Oregano
og 1/4 timian og et knust fed hvidløg ved.
Lad det småkoge med låg på i mindst en halv time - gerne en hel time
eller mere.
Smag til med salt, peber og krydderier (paprika, timian, oregano)
Ca. 20 min før servering slukkes for retten så den kan hvile - det
forbedrer smagen markant.
Serveres med pasta al dente og masser af friskrevet parmesanost og en
god flaske Amarone.
Vh,
Claus
PS: En pakke cocktailpølser af god kvalitet (slagterens f.eks.) gør
retten 100% børnevenlig, men jeg foretrækker den selv uden.
--
DK: Besøg min HTPC & selvbyg side // UK: Visit my HTPC & DIY page
<
http://htpc.sports-mc.dk>