Hej
> Hej vi er to pensionister der påtænker at rejes en tur til Bulgarien,
> Er der nogen der har et fif til os, har søgt på grupper og der var ikke
> rigtigt noget for os,
Jeg ved ikke om det er et fif som sådan, men vi har været i Bulgarien på
rundrejse med "Temarejser", hvilket var rigtig spændende og lærerrigt, vi
fik set en stor del af landet, særligt den vestlige del, inde i landet var
spændende. Sofia og især Rilaklostret var det hele værd.
Vi kombinerede rundrejsen med en uge ved sortehavet, hvilket var tilsvarende
frygtligt. Hvis man er til druk og larmende høj diskomusik, er
turisthelvedet ved kysten sikkert ok. Måske var det kontrasten mellem den
fantastiske rundrejse og så den passive badeferie for stor. Vi havde endda
valgt at bo i Nessebar, der er en pæn og hyggelig lille bydel med fredede
huse osv. Før kl. 11 om formiddagen og efter kl. 22 om aftenen var der helt
ok, men midt på dagen var der vildt overfyldt med turistselskaber på
udflugt. Alle butikkerne solgte nøjagtig det samme kopibras, til samme
priser, kedeligt. Restaurenterne ligger på stribe og det var svært at skelne
turistfælderne fra de gode steder, ingen sammenhæng mellem pris og kvalitet.
Bulgarien er fattigt og der meget slum rundt omkring, men der er arbejdes
også meget på at få bygget landet op igen, hvilket er meget interessant at
følge.
Jeg ved godt at mange er vilde med Bulgarien, særligt Sunny Beach og Golden
Strand, det er bare ikke noget for mig, men heldigvis er vi forskellige, og
det er jo fantastisk, at der er noget for en hver smag.
mvh
Erik
|