I forbindelse med indlægget om at høre musik med hovedtelefoner
på mens man kører, kom jeg til at tænke på alt det der kan fjerne
opmærksomheden fra selve kørslen.
En typisk dag på vej ind af motorvejen ses:
En mor med en skrigende baby (jeg håber at hun har husket at slå
airbaggen fra)
Hun lægger den sidste makeup i bakspejlet.
Hun drikke kaffen fra en mobil stempelkande med tud.
Hun snakker også i mobiltelefon med manden, en veninde, mor og en
kollega.
Musikken kører på noget nær det højeste.
Godt man har "knæerne"!
PDA´en bibber møde om 30 minutter, skal lige tjekkes selv om hun
udemærket ved hvad det er og ikke kan gøre en skid ved det, andet
end "dismisse" aftalen hvilket hun så lige gør, nu når den
alligevel har gjort opmærksom på selv.
På den finger hun normalt bruger til den trykfølsomme skærm er
neglen knækket og deffor får hun trykket lidt (meget) forkert på
de satans små ikoner på Pda´en.
SMS fra knægten der ikke kan finde sin skoletaske.
SMS fra knægten der ikke kan finde sin madkasse.
SMS fra knægten der ikke kan finde sin nøgle til cykellåsen.
Alt imens ævler "Niels" på nav´en om at holde til højre om 200 m.
Undervejs bibber dyret også om 110 km. skilte, bensinstationer,
posthuse og bankautomater og poi-warning-signalet ligner hendes
SMS beskedtone, så der rodes lystigt rundt i alle gizmoerne
indtil et eller andet holder kæft og hun opgiver at finde ud af
hvad der bimlede, altså indtil næste gang, hvor hele ritualet
gentager sig.
Omkring Ring 3 stivner PDA´en og det netop lige nu hvor der er
mest brug for nav´en, så mens hun desperat forsøger at huske hvad
manden lærte hende om at resette, aktivere Sat-bluetooth enheden
og oplade hele molevitten og med hvilket kabel var det nu lige,
for i handskerummet ligger der opladere til Nokiaen, fars
Ericsson, knægtens spillegizmo og Pda´en. i én stor
spaghettiklump.
Fanden ta´ det, det er tid til en smøg, og jer gutter der har
kigget ned i en dametaske ved at ordet kaos ikke alene kan
betegne det syn man mødes med, og at finde smøger og en lighter
ligner mest af alt den umulige opgave, men det lykkes da og
samtidig får babyen lige en refiller og gudskelov huskede hun at
sutte proppen ren efter hun havde fundet den under passagersædet.
På vej ned af rampen på 21 syd, lige ved sygehuset såmænd,
opdager hun at tågen har lagt sig og febrilsk med kaffen i den
ene hånd, smøgen i den anden, ventende på at Pda´en er færdig med
at resette leder hun efter knappen til tågelyset, men kan ikke
huske om det er den knap med nogle streger der peger nedad, eller
om det er den knap med noget zigzag noget, men det lykkes for
hende at aktivere vinduesviskerne hvor ved hun samtidig får
fordelt saltpartiklerne så det er fuldstændigt umuligt at se
noget som helst, så hun aktiverer sprinkleren og da der næsten
ikke er mere sprinklervæske begynder displayet at blinke og
bibbe, hvorefter hun griber mobilen for at se hvem der SMS´er!
Hvad hun ikke bemærkede under turen var hjerteambulancen der i
mangel på asfalt pga. af uopmærksomme bilister måtte bruge
nødsporet og stort var chokket da den hylende overhalede hende
indenom.
Endelig er Pda´en kommet til live og det for at meddele "vend om"
og i krydset prøver hun desperat at vende bilen i morgentrafikken
for at please Niels der nu er så desperat at han ævler i et væk
om at vende, holde til højre og drej til venstre og drej derefter
til højre.
Mens hun venter i krydset bemærker hun en lille lysende dims ved
siden af speedometeret der ligner en kagesprøjte. Fluks ringer
hun til manden der siger at han ikke aner hvad hun snakker om og
spørger lidt ind til hvor og hvad, og lover at ringe tilbage om
et øjeblik.
Det er en pumpedyssefejl og da deres model er en PMS135246-IQ000
er det sikkert bare en fejl i elektronikken der ikke godt kan
tåle både minusgrader og høj luftfugtighed.
Hun skal bare ignorer bibberiet og så ska´ manden nok kører ned
og få nulstillet dyret.
Gudskelov for at dette var en af de mere stille morgener og at
kvinder er i stand til at multitaske, havde det været en mand var
det sq sikkert gået galt!
--
F.B.