> Hvorfor siger VW farvel til pumpedyseteknikken
> og vil benytte sig af samme system som Ford/Peugeot m.fl. ?
>
> Var det en dårlig forretning eller støjende og hård teknik ???
Kør en tur i en VW 1.9TDi PD 105hk og derefter en PSA 1.6HDi 110hk... Så ved
du hvorfor.
IMO har VW sovet noget så grumt i timen. I slutningen af halvfemserne var VW
førende indenfor dieselmotorer og jeg mener stadig, at deres 90hk og 110hk
TDi'er var de fleste commonrail-motorer overlegne f.s.v.a. økonomi og
trækkraft. Sidenhen var deres pumpe düse-motorer overlegne f.s.v.a.
trækkraft, men m.h.t. økonomi skrumpede forspringet ind. F.eks. kører en VW
Passat 101hk TDi PD ikke så langt literen som samme bil gjorde med motoren
på 110hk (før PD). Med de nye Euro 4 forureningsnormer er filmen for alvor
ved at knække for VW. Min egen Toledo kører med en 1.9TDi PD. Motoren er en
"opgraderet" version af en gammel motor som v.h.a. ny styreboks er blevet
til en Euro 4-motor. Men motorgangen sætter nærmest ny rekord blandt pumpe
düse-motorer i hårdhed og den fås ikke med partikelfilter. 2.0 16V motoren
med 140hk er en noget bedre maskine og jeg ville gerne have en bil med den
motor i, men alt er relativt. I Danmark har motoren stadig ikke
partikelfilter (selv ikke i en Passat til noget nær en halv million) og
motorgangen er stadig et stykke fra en commonrail-motor. Sammenligner man så
motoren med konkurrenternes motor i samme størrelse er VW atter ved at gøre
sig til en dinosaur. Toyota har en 2.2 der yder 177hk og har udstødning så
ren at man nærmest kan suge luft direkte på bagpotten, BMW har en 2.0 der
yder 163hk og er VW 2.0 16V TDi'en overlegen i effekt, motorgang og sørme
også økonomi. Honda har en 2.2CDTi med 140hk i f.eks. Accord og snart også
Civic. Den motor er af flere medier kåret til klassens bedste - lavet af en
koncern som ikke tidligere har lavet dieselmotorer! Fiat/Alfa og Opel kører
rundt med en 1.9JTD med 150hk og Renault kommer snart med en 1.9DCi på godt
170hk. Så vil en eller anden måske sige, at VW jo også er på vej med en
2.0TDi med 170hk og det er også korrekt - på vej... Motoren er et halvt år
forsinket i Passat fordi de ikke kan få den til at gå ordentligt. Den kommer
dog snart i Seat Altea, men kriterierne for acceptabel motorgang er åbenbart
forskellige alt efter mærket på køleren.
Så man kan sige, at VW stadig laver gode motorer med en ganske
tilfredsstillende økonomi, men stort set alle andre konkurrenter er drønet
forbi og gør, at VW pt. leverer de svageste dieselmotorer med den hårdeste
motorgang og den største forurening. Kun på området "økonomi" er de stadig
rimeligt med (og uanset hvordan man vender og drejer det så er en 2.0 16V
TDi med 140hk ikke nogen sløv maskine).
Så det bliver spændende at se om VW med indførelsen af commonrail kan lave
en motor der matcher mine to favoritter indenfor klassen - BMW 2.0D med
163hk og Hondas CDTi 2.2 med 140hk.
(En teknisk note: En af grundene til at VW's forspring m.h.t. økonomien
skrumper ind er, at man for at få en dieselmotor til at forurene mindre
"forsinker" dieselindsprøjtningen. Så sker forbrændingen ved en lavere
temperatur og NoX-udslippet formindskes. Til gengæld bliver økonomien
dårligere. Den første TDi PD med 115hk fra 1999 havde en forrygende økonomi,
men sidenhen er motorens økonomi blevet dårligere og dårligere, sikkert
p.g.a. kravet om lavere forurening, hvilket VW har valgt at løse ved at
rykke indsprøjtningen. Andre mærker som f.eks. PSA har monteret
partikelfilter og har dermed skabt en motor hvor man ikke i samme grad
behøver justere på indsprøjtningstidspunktet for at få en fornuftig
forurening).
--
MVH
Thomas Landberg
www.landberg.dk - chiptuning udført i din indkørsel: 3.995kr inkl. moms.
Online salg af motorolie, autopærer, Sonax bilpleje osv. Introtilbud: 10 %
på alle Philips/Osram autopærer.