/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
tryksagsomdeling lovlig?
Fra : snuden


Dato : 08-03-06 21:21

Jeg vil gerne vide, om det er lovligt for en lokal tryksagsomdeling, at
spamme mig med div. ugeaviser, søndagsaviser og lign. når jeg ikke ønsker at
modtage dem. Jeg har pr. mail og telefon frabedt mig at modtage tryksagerne,
og hver gang siger de: Ja, nu skal vi nok lade være med at smide det i din
postkasse, men det fortsætter. Jeg læser ikke aviserne, de ryger direkte i
skraldespanden, og hvorfor kan man ikke blive fri for at være ufrivillig
part i dette ressourcespild?

Hvor i loven står der, at jeg ikke kan frabede alle mulige mærkelige
tryksager?

Snuden



 
 
Jesper Brock (08-03-2006)
Kommentar
Fra : Jesper Brock


Dato : 08-03-06 22:06


"snuden" <snudens@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:440f3ca6$0$24254$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Hvor i loven står der, at jeg ikke kan frabede alle mulige mærkelige
> tryksager?

Ingen steder... men der står desværre heller ingen steder, at uddelerne er
forpligtet til at overholde dit ønske.

Markedsføringsloven forbyder kun henvendelse "til en bestemt modtager", og
det kræver endda at vedkommende står på Robinson-listen (listen i
CPR-registret). De adresseløse reklamer er jo netop kendetegnet ved at de
ikke henvender sig til en bestemt person, og falder derfor udenfor.

Det bedste, du kan gøre, er at forsyne din postkasse med et stort skilt,
hvor der står "INGEN REKLAMER ELLER AVISER, TAK!", eller noget i den
retning.... og så håbe, det respekteres.


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk






Bertel Lund Hansen (08-03-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 08-03-06 22:18

snuden skrev:

> Jeg vil gerne vide, om det er lovligt for en lokal
> tryksagsomdeling, at spamme mig med div. ugeaviser,
> søndagsaviser og lign. når jeg ikke ønsker at modtage dem.

Det er det.

> Jeg har pr. mail og telefon frabedt mig at modtage tryksagerne,
> og hver gang siger de: Ja, nu skal vi nok lade være med at smide det i din
> postkasse, men det fortsætter.

Det er lovligt hvis posten ikke er adresseret.
Markedsføringsloven siger nemlig:

Stk. 3. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til en
   bestemt fysisk person ved brug af andre midler til
   fjernkommunikation med henblik på afsætning som nævnt i stk.
   1, hvis den pågældende over for den erhvervsdrivende har
   frabedt sig dette, hvis det fremgår af en fortegnelse, som
   udarbejdes af Det Centrale Personregister (CPR) hvert kvartal,
   at den pågældende har frabedt sig henvendelser, der sker i
   sådant markedsføringsøjemed, eller hvis den erhvervsdrivende
   ved undersøgelse i CPR er blevet bekendt med, at den
   pågældende har frabedt sig sådanne henvendelser.

Men når posten ikke er adresseret, er den ikke henvendt til én
bestemt, og så træder den paragraf ikke i kraft.

> Jeg læser ikke aviserne, de ryger direkte i skraldespanden, og
> hvorfor kan man ikke blive fri for at være ufrivillig part i
> dette ressourcespild?

Hvis det derimod er adresseret post, skal du gøre to ting:

1. Gå på posthuset og udfyld en nej tak-blanket og sæt det
tilsvarende skilt på din postkasse.
2. Kontak folkeregistret og bed dem lave et notat om at du ikke
ønsker reklamer.

Jeg er så godt som fri for reklamer og får kun tre ugeaviser.

> Hvor i loven står der, at jeg ikke kan frabede alle mulige mærkelige
> tryksager?

Du spørger bagvendt. Hvad der ikke er forbudt, er tilladt - og
det er ikke generelt forbudt at putte post i folk brevkasse.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Peter Makholm (08-03-2006)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 08-03-06 22:26

"snuden" <snudens@gmail.com> writes:

> Hvor i loven står der, at jeg ikke kan frabede alle mulige mærkelige
> tryksager?

Lige ved siden af at der står at den lokale tryksagsomdeling ikke må
lægge tryksager i din opstillede postkasse: Ingen steder.

Der er ingen regler der forbyder husstandsomdelte reklamer.

--
Peter Makholm | Yes, you can fight it, but in the end the ultimate
peter@makholm.net | goal of life is to have fun
http://hacking.dk | -- Linus Torvalds

DS (08-03-2006)
Kommentar
Fra : DS


Dato : 08-03-06 22:51

"snuden" <snudens@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:440f3ca6$0$24254$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Jeg vil gerne vide, om det er lovligt for en lokal tryksagsomdeling, at
> spamme mig med div. ugeaviser, søndagsaviser og lign. når jeg ikke ønsker
> at modtage dem. Jeg har pr. mail og telefon frabedt mig at modtage
> tryksagerne, og hver gang siger de: Ja, nu skal vi nok lade være med at
> smide det i din postkasse, men det fortsætter. Jeg læser ikke aviserne, de
> ryger direkte i skraldespanden, og hvorfor kan man ikke blive fri for at
> være ufrivillig part i dette ressourcespild?
>
> Hvor i loven står der, at jeg ikke kan frabede alle mulige mærkelige
> tryksager?

Kunne man ikke skrive noget i denne stil på/ved sin postkasse, meget
tydeligt:

Denne postkasse må kun anvendes af Post Danmark til at lægge post i. Al
anden brug af postkassen ønskes ikke af ejeren. Såfremt der bliver leveret
eksempelvis reklamer eller ugeaviser, indgår det leverende firma samtidigt
nedenstående aftale med Jens Jensen:

- bortskaffelse af tryksager faktureres med 10 kr. per tryksag
- betalingsfristen for fremsendt faktura er 14 dage
- osv.

......

Eftersom der ikke er nogle love der forbyder at folk smider reklamer i, kan
man så ikke bruge Aftaleloven, og simpelthen lade folk indgå eksempelvis
ovenstående aftale, ved at putte noget i postkassen?

Parkeringsbøder fungerer jo på samme måde.

"Hvis du parkerer her, accepterer du samtidig en kontrolafgift på kr. 510
hvis du holder længere end 2 timer" - det er jo i princippet det man
accepterer, og det står jo også på de opsatte skilte.

Måske en lidt for langt ude tanke, men ville da høre hvad I mener derude

DS



Bertel Lund Hansen (08-03-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 08-03-06 23:33

DS skrev:

> Kunne man ikke skrive noget i denne stil på/ved sin postkasse, meget
> tydeligt:

Det har ingen juridisk effekt.

> Denne postkasse må kun anvendes af Post Danmark til at lægge
> post i. Al anden brug af postkassen ønskes ikke af ejeren.
> Såfremt der bliver leveret eksempelvis reklamer eller
> ugeaviser, indgår det leverende firma samtidigt nedenstående
> aftale med Jens Jensen:

Budet kan ikke forpligte det firma der har bestilt hans firma som
har ansat ham til at omdele posten. Hans arbejde er at lægge
posten i din postkasse, og det er lovligt.

> Eftersom der ikke er nogle love der forbyder at folk smider
> reklamer i, kan man så ikke bruge Aftaleloven, og simpelthen
> lade folk indgå eksempelvis ovenstående aftale, ved at putte
> noget i postkassen?

Du kan forsøge at indgå en aftale med buddet, men du kan ikke
forpligte ham ved at skrive noget på postkassen. Han læser det
sikkert ikke, og han har i hvert fald ikke pligt til at læse det.

Dit forsøg på en mundtlig aftale vil blive afvist. Han har brug
for den månedlige indtægt som hans job skaffer ham.

> Parkeringsbøder fungerer jo på samme måde.

.... på et område hvortil der ikke er offentlig adgang. Der er
'offentlig adgang' til din postkasse - enhver kan putte noget i.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

snuden (08-03-2006)
Kommentar
Fra : snuden


Dato : 08-03-06 23:44


"Bertel Lund Hansen" <nospamfilius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:440f5b7d$0$6849$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> DS skrev:
>
>> Kunne man ikke skrive noget i denne stil på/ved sin postkasse, meget
>> tydeligt:
>
> Det har ingen juridisk effekt.
>
>> Denne postkasse må kun anvendes af Post Danmark til at lægge
>> post i. Al anden brug af postkassen ønskes ikke af ejeren.
>> Såfremt der bliver leveret eksempelvis reklamer eller
>> ugeaviser, indgår det leverende firma samtidigt nedenstående
>> aftale med Jens Jensen:
>
> Budet kan ikke forpligte det firma der har bestilt hans firma som
> har ansat ham til at omdele posten. Hans arbejde er at lægge
> posten i din postkasse, og det er lovligt.
>
>> Eftersom der ikke er nogle love der forbyder at folk smider
>> reklamer i, kan man så ikke bruge Aftaleloven, og simpelthen
>> lade folk indgå eksempelvis ovenstående aftale, ved at putte
>> noget i postkassen?
>
> Du kan forsøge at indgå en aftale med buddet, men du kan ikke
> forpligte ham ved at skrive noget på postkassen. Han læser det
> sikkert ikke, og han har i hvert fald ikke pligt til at læse det.
>
> Dit forsøg på en mundtlig aftale vil blive afvist. Han har brug
> for den månedlige indtægt som hans job skaffer ham.
>
>> Parkeringsbøder fungerer jo på samme måde.
>
> ... på et område hvortil der ikke er offentlig adgang. Der er
> 'offentlig adgang' til din postkasse - enhver kan putte noget i.

Dvs, at email giver forbrugeren en bedre beskyttelse mod uønsket post. Hvad
nu hvis jeg pillede min postkasse ned og sagde til omverdenen at fremover
modtager jeg kun email?



Bertel Lund Hansen (09-03-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 09-03-06 01:16

snuden skrev:

> Dvs, at email giver forbrugeren en bedre beskyttelse mod
> uønsket post. Hvad nu hvis jeg pillede min postkasse ned og
> sagde til omverdenen at fremover modtager jeg kun email?

Det er ulovligt ikke at sørge for at posten kan afleveres
sikkert. Hvis du gjorde det, ville din post som en nødløsning
blive afleveret i en bunke foran din dør, og gud og hvermand
kunne så rende med de 25 millioner som en velgørende
bankfunktionær fra Nigeria havde sendt til dig.

Det ville ikke forhindre dig i at modtage post. Som sagt har
postbudet sikkert sit job for kært.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Jesper Brock (09-03-2006)
Kommentar
Fra : Jesper Brock


Dato : 09-03-06 07:26


"Bertel Lund Hansen" <nospamfilius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:440f737c$0$11696$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Det er ulovligt ikke at sørge for at posten kan afleveres
> sikkert. Hvis du gjorde det, ville din post som en nødløsning
> blive afleveret i en bunke foran din dør

Dog ikke.

Hvis posten ikke kan afleveres sikkert, må den ikke afleveres. Istedet
lægger posten en anmeldelse (ligesom når pakkeposten kommer og man ikke er
hjemme), hvorefter brevene kan hentes på posthuset.

En anmeldelse må (i modsætning til selve forsendelsen) nemlig om nødvendigt
lægges under en sten foran hoveddøren, idet ihændehaveren alligevel skal
legitmere sig på posthuset for at få forsendelsen udleveret.Derfor anses
risikoen for tyveri af en anmeldelse som værende teoretisk... i hvert fald
hvis man spørger postvæsenet.


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk



Peter Bjerre Rosa (09-03-2006)
Kommentar
Fra : Peter Bjerre Rosa


Dato : 09-03-06 14:22

Jesper Brock skrev:

> En anmeldelse må (i modsætning til selve forsendelsen) nemlig om
> nødvendigt lægges under en sten foran hoveddøren, idet ihændehaveren
> alligevel skal legitmere sig på posthuset for at få forsendelsen
> udleveret.

Jeg er aldrig blevet bedt om at legitimere mig, når jeg har hentet breve
og mindre pakker på posthuset.

--
Mvh. Peter


Kenneth (09-03-2006)
Kommentar
Fra : Kenneth


Dato : 09-03-06 15:55

"Peter Bjerre Rosa" <usenet@filmsvar.dk> skrev i en meddelelse
news:44102bf9$0$15788$14726298@news.sunsite.dk...
> Jeg er aldrig blevet bedt om at legitimere mig, når jeg har hentet breve
> og mindre pakker på posthuset.

Det er jeg blevet bedt om mange gange ved flere forskellige
posthuse. Jeg kommer dog alligevel derfra med mine pakker,
selvom jeg ikke viser dem noget.

Mvh Kenneth


Jesper Brock (09-03-2006)
Kommentar
Fra : Jesper Brock


Dato : 09-03-06 21:21


"Peter Bjerre Rosa" <usenet@filmsvar.dk> skrev i en meddelelse
news:44102bf9$0$15788$14726298@news.sunsite.dk...
> Jeg er aldrig blevet bedt om at legitimere mig, når jeg har hentet breve
> og mindre pakker på posthuset.

Så har dit lokale posthus et problem, den dag du kræver en bortkommet
forsendelse erstattet...



--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk



Codexx (09-03-2006)
Kommentar
Fra : Codexx


Dato : 09-03-06 02:50


"snuden" <snudens@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:440f5e17$0$24230$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Dvs, at email giver forbrugeren en bedre beskyttelse mod uønsket post.
> Hvad nu hvis jeg pillede min postkasse ned og sagde til omverdenen at
> fremover modtager jeg kun email?

Teoretisk set kunne du vel bede Post Danmark om at få "poste restante".
Dermed bliver adresserede forsendelser ikke bragt ud til dig, men skal
afhentes af dig på posthuset. Så mangler du bare at sømme din postkasse til


--
/Codexx



Bertel Lund Hansen (09-03-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 09-03-06 03:42

Codexx skrev:

> Teoretisk set kunne du vel bede Post Danmark om at få "poste restante".

Det fanger kun adresseret post.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Jubii (09-03-2006)
Kommentar
Fra : Jubii


Dato : 09-03-06 12:11

On Thu, 9 Mar 2006 03:42:17 +0100, Bertel Lund Hansen
<nospamfilius@lundhansen.dk> wrote:
in dk.videnskab.jura
>Codexx skrev:
>
>> Teoretisk set kunne du vel bede Post Danmark om at få "poste restante".
>
>Det fanger kun adresseret post.

Hvis nogen lægger uadresseret post og reklamer (samme skidt) uden for postkasse
(på grund eller i dør) så er det affald og det må man ikke smide hvor som helst.

Codexx (09-03-2006)
Kommentar
Fra : Codexx


Dato : 09-03-06 13:06


"Bertel Lund Hansen" <nospamfilius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:440f95cf$0$12400$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Codexx skrev:
>
>> Teoretisk set kunne du vel bede Post Danmark om at få "poste restante".
>
> Det fanger kun adresseret post.
Ja, netop. Dermed kan han roligt pille postkassen ned og stadigt få
adresseret post. Ugeaviserne slipper han så for, medmindre de bare smider
dem foran hoveddøren.

--
/Codexx



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste