> Vi har et hus der står tomt det meste af tiden, Huset er et ældre hus fra
> omkring århundredeskiftet (1900-tallet). Lavt til loftet, - termoruder og
> rimelig isoleret. Gulvet er dog i 2/3 afhuset lagt direkte på jord.
> Temperaturen er sat til "Frostsikring" på Danfoss termostaterne. Ca. 1
> weekend om måneden benyttes huset og temperaturen sættes op til 20 gr.
> Når vi kommer er temp. dog omkring de 10 grader og den relative fugtighed
> omkring de 65%.
>
> Tager huset skade af denne sænkning af temperaturen
Ja, det tager huset skade af.
>eller skal sænkningstemperaturen være noget højere?
Jeg ville både overveje at hæve temperaturen nogle grader (til 13-14 grader)
men vigtigst - få luftfugtigheden ned med nogle centralt placerede
affugtere, så luftfugtigheden aldrig overstiger 40% og gerne er lavere.
Affugtere kan fåes fra 700 kr i Silvan på tilbud og alt efter hvor mange m2
vi taler om, kan bare 2 affugtere i hver sin ende, gøre underværker.
Som udgangspunkt kan man jo starte med 2 affugtere og så se om det er nok
til at få luftfugtigheden ned. Udgiften til dette kommer mangefold igen i
forhold til hvad svampe, fugt, råd og skimmelskader vil koste at udbedre.
Skader, i øvrigt, som typisk IKKE dækkes af forsikringen i huse med den
alder - og som (for skimmelskadernes vedkommende) på sigt kan gøre huset
ubeboeligt.
Denne løsning kan også kombineres med en friskluftsindblæser der kører på
solceller, hvis der er en god sydvæg at hænge den på (og som jo er gratis i
drift). En fx. SolarVenti kan fåes fra små 3000 kr.
Slutteligt skal man også være opmærksom på, at enkelte hustyper ikke kan
tåle at stå så koldt - især ikke hvis de er efterisoleret senere, da
temperaturen yderst i ydervæggen på den anden side af isoleringen bliver så
lav, at den fugt der ophobes i muren fryser og på sigt ødelægger ydermurene.
Med venlig hilsen
Gainsbourg
|