---

Hej!
Er der nogen i gruppen, der kunne forklare arvereglerne vedr. arv i denne
forbindelse.
Der er 3 børn, den ene (første) er med en anden fader, de to sidste har
samme far, jeg er så en nytilkommende samlever med deres moder, hun har
aldrig været gift og det påtænkes heller ikke i denne situation, at hun/jeg
foretager os andet end som værende samlevende.

Spørgsmålet er nu!
Hvorledes arver den ældste i forholdet til de to yngste ? Og måske især
sp-målet mellem ½-brødrene og moderen.
David

---

David wrote:

> Er der nogen i gruppen, der kunne forklare arvereglerne vedr. arv i denne
> forbindelse.
> Der er 3 børn, den ene (første) er med en anden fader, de to sidste har
> samme far, jeg er så en nytilkommende samlever med deres moder, hun har
> aldrig været gift og det påtænkes heller ikke i denne situation, at hun/jeg
> foretager os andet end som værende samlevende.
>
> Spørgsmålet er nu!
> Hvorledes arver den ældste i forholdet til de to yngste ? Og måske især
> sp-målet mellem ½-brødrene og moderen.

Alle de tre børn arver en lige stor andel fra deres mor. Hun er jo m or
til alle tre. Ejer hun for 3.000.000 kr., så får de 1.000.000 kr. hver.

Du som samlevende får intet.

---

Holst skrev den 03-03-2006 09:34:
>

>> Spørgsmålet er nu!
>> Hvorledes arver den ældste i forholdet til de to yngste ? Og måske
>> især sp-målet mellem ½-brødrene og moderen.
>
> Alle de tre børn arver en lige stor andel fra deres mor. Hun er jo m or
> til alle tre. Ejer hun for 3.000.000 kr., så får de 1.000.000 kr. hver.
>
> Du som samlevende får intet.


Hvilket der dog kan laves om på via testamente.

Der vil naturligvis være "tvangsarv" eller hvad del af formuen hedder
som man ikke kan arve væk til fx kattens værn eller tilsvarende.


mvh


Carsten

---

Carsten Riis wrote:

>>Alle de tre børn arver en lige stor andel fra deres mor. Hun er jo m or
>>til alle tre. Ejer hun for 3.000.000 kr., så får de 1.000.000 kr. hver.
>>
>>Du som samlevende får intet.
>
> Hvilket der dog kan laves om på via testamente.

Ja, så vil hvert barn arve 1/6 af arven, og den resterende 1/2 af arven
kan fordeles ved hjælp af testamentet til såvel børnene, samleveren som
andre.

---

David wrote:
> Hej!
> Er der nogen i gruppen, der kunne forklare arvereglerne vedr. arv i denne
> forbindelse.
> Der er 3 børn, den ene (første) er med en anden fader, de to sidste har
> samme far, jeg er så en nytilkommende samlever med deres moder, hun har
> aldrig været gift og det påtænkes heller ikke i denne situation, at hun/jeg
> foretager os andet end som værende samlevende.

Det mest papirløse er at være gift.
Vil I helst sikre jeres børn eller den efterladte ?
Overvej at bliv gift.

--

Christian
www.yee-haw.dk

---

Hej gruppe, jeg takker for svarerne jeg blev dog kun lidt klogere, idet jeg
vidste det om tvangsarv og min egen arvesituation, ihenhold til mit
samleverskab,og forventer intet at arve fra moderen til den tid.

Nu ligger det sådan at jeg er den der bringer en formue ind i forholdet, og
jeg er klar over, at min formue går til mine nærmeste, en bror og en søster
(jeg er selv barnløs) dersom jeg intet foretager mig.det bringer mig faktisk
ind på en anden problematik og måske et nyt sp.mål, der fortjener ny/anden
belysning, men jeg fremsætter den nu alligevel her i "tråden".

Kan jeg overhovedet blive belastet af en eventuel tidligere gæld, hun måtte
have foretaget før mit indtog på scenen, herunder både som samlevende, men
også i en evt. situation ved indgåelse af ægteskab ?

Håber en kan svare på dette.
På forhånd tak
David

---

"David" <jornhansen_2@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:440b748b$0$27561$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Kan jeg overhovedet blive belastet af en eventuel tidligere gæld, hun
> måtte have foretaget før mit indtog på scenen, herunder både som
> samlevende, men også i en evt. situation ved indgåelse af ægteskab ?

Halløjsa.

Du kan ikke blive direkte belastet af en tidligere gæld, hverken som
samlevende eller ægtefælle. Som udgangspunkt hæfter hver ægtefælle selv for
sine egne penge og egen gæld.

Du kan dog indirekte blive belastet, når ægteskabet skal opløses igen - og
det skal det jo enten ved skilsmisse eller ved den ene ægtefælles død.

I tilfælde af skilsmisse skal fællesboet jo deles. Det indebærer at hver
part skal have halvdelen af den andens boslod, og er der gæld inde i
billedet vil det føre til en skæv fordeling.

Eksempel. H(ustru) og M(and) skal skilles. De ejer tilsammen et hus til 1,8
millioner og møbler og inventar for 600.000 kroner. I alt en samlet formue
på 2,4 millioner. Men derudover har fruen en studiegæld på 500.000.

Nu starter vi med at gøre boslodderne (=andel af fællesboet) op.

M's boslod: halvdelen af huset (900.000) samt halvdelen af møbler og
inventar (300.000) = 1,2 millioner
H's boslod: halvdelen af huset (900.000) samt halvdelen af møbler og
inventar (300.000) MINUS studiegæld (-500.000)=700.000

M skal aflevere halvdelen af sin boslod til H... dvs. H får 600.000 fra M.
H skal også aflevere halvdelen af sin boslod til M... dvs. M får 350.000 af
H

Enden på det hele bliver:

M får halvdelen af sin egen boslod (600.000) samt halvdelen af H's (350.000)
= 950.000
H får halvdelen af sin egen boslod (350.000) samt halvdelen af M's (600.000)
= 950.000


I tilfælde af dødsfald kan lignende forhold spille ind. Hustruen kan ikke
gøres arveløs - hvis du dør først, er hun som minimum berettiget til 1/6 af
din samlede boslod (tvangsarven) - og denne kan jo så bruges til at dække
kreditorerne ind, hvis hun ikke selv har penge.

Dør hun først, risikerer du, at der ikke bliver noget til dig at arve, hvis
arvemassen kun lige kan dække kreditorernes krav.

Så det er da ikke helt uden overvejelser at indgå ægteskab med almindeligt
fælleseje, hvis den ene part har en stor gæld og den anden formue. Her kunne
det nok være smart at få oprettet særeje.


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk