/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Indfrielse/aflysn. af tinglyste udlæg.
Fra : BK


Dato : 19-02-06 19:23

Hej.
På en fast ejendom er tinglyst forskellige udlæg, og i f.m. salg af huset
skal disse udlæg aflyses. Tanken var at betale kreditorerne de tinglyste
beløb mod at udlægsattesterne aflyses på ejendommen.

Èn af kreditorerne ønsker det tinglyste udlæg betalt samt renter indtil
betaling sker, regnet fra udlægsdatoen i 2001. Ellers nægter firmaet at
aflyse udlægget. Der er tale om et finansieringsfirma, og det yderligere
rentebeløb udgør mere end det tinglyste beløb.

Mit spørgsmål går på, om nogen ved, hvad en kreditor har krav på at få
betalt, for at aflyse et tinglyst udlæg?
Hvis kreditor kun har krav på det tinglyste beløb, men så ikke vil aflyse
udlægget - og dermed spærrer for det nye skøde til køber, hvad har man så af
muligheder overfor denne kreditor?

Mvh, BK



 
 
Rune (20-02-2006)
Kommentar
Fra : Rune


Dato : 20-02-06 17:48

BK wrote:

[klip]

> Mit spørgsmål går på, om nogen ved, hvad en kreditor har krav på at få
> betalt, for at aflyse et tinglyst udlæg?

Udlægget ligger til sikker for kreditors krav, jf. RPL § 507, stk. 1.
Karnovs note til ordet "kravet" siger: "Kravet omfatter hovedstolen med
tillæg af omkostninger og renter. Omkostningerne kan være omkostninger
til advokat, påkravsgebyrer, retsafgift m.v. Kravet omfatter endvidere
påløbne uforældede renter. Sagsomkostninger forrentes som hovedregel
ikke, jf. U 1983 307. Kreditor er berettiget til forlods af afskrive
indbetalinger fra skyldner på den uforrentede del af kravet."

Umiddelbart tyder det vel på, at sålænge kravet er forrentet retmæssigt
og renterne ikke er forældede, så hæfter udlægget også for renter, der
påløber efter udlæggets foretagelse.

> Hvis kreditor kun har krav på det tinglyste beløb, men så ikke vil aflyse
> udlægget - og dermed spærrer for det nye skøde til køber, hvad har man så af
> muligheder overfor denne kreditor?

Hvis udlægget hæfter for hele kravet, inkl renter påløbet efter
udlæggets foretagelse. Så bortfalder udlægget på to måder. Enten betales
hele kravet, inkl. renter påløbet efter udlæggets foretagelse, eller
også lader man ejendommen gå på tvangsauktion.

/Rune



BK (20-02-2006)
Kommentar
Fra : BK


Dato : 20-02-06 18:56


"Rune" <invalid@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:43f9f1d9$0$11170$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>
> [klip]
> Umiddelbart tyder det vel på, at sålænge kravet er forrentet retmæssigt og
> renterne ikke er forældede, så hæfter udlægget også for renter, der
> påløber efter udlæggets foretagelse.
-------------
Tak for svaret.
Et tillægsspørgsmål: Hvornår er renterne forældede?

Mvh, BK



Jesper Brock (20-02-2006)
Kommentar
Fra : Jesper Brock


Dato : 20-02-06 19:50


"BK" <birte@esenet.dk> skrev i en meddelelse
news:43fa02ca$0$38715$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Et tillægsspørgsmål: Hvornår er renterne forældede?

Fem år efter forfaldstidspunktet - med mindre at kreditor inden da foretager
seperat kreditorforfølgning med henblik på også at få gjort udlæg for
renterne.

Renter forældes nemlig efter den "almindelige" forældelseslov af 1908 - i
modsætning til det oprindelige udlægsbeløb, der jo ved dom er underlagt en
20-årig forældelsesfrist. Det beløb, der er gjort udlæg for vil formentlig
bestå af oprindelig hovedstol + inkassoomkostninger + renter frem til
tidspunktet, hvor dommen er afsagt og udlægget foretaget.

Det er "kun" renterne efter denne dato, der forældes fem år efter
forfaldsdato.

--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408936
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste