/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Hævelse af køb med "misligeholdt"
Fra : Bjarke Emborg Kragel~


Dato : 10-02-06 19:27

Følgende en beskrivelse af hændelsesforløbet mellem "Firma" og jeg selv

- 10. Juli - 17. Juli diskussion med "Firma" omkring hvilken type
"løsøre" der en den rigtige til mig - jeg kommer selv med en del forslag.

- 17. Juli bestilles et stk. "løsøre" incl. diverse optioner. Pris for
"løsøret" alene er aftalt til xx.xxx,- DKK - Aftalt til levering i
Oktober måned 2005.

- 18. Juli deponeres 30% af købssummen til "Firma" via banken.

- 16. Oktober - e-mail - rykkes der for svar mht. levering - intet
retursvar.

- 2. November - e-mail - rykkes der for svar mht. levering.

- 4. November - svar fra "Firma" - "De lover den er på vej fra grossisten".

- 31. December - Jeg rykker for levering. Jeg beder om at modtage
bekræftelse i uge 1 at der kan leveres i uge 2, ellers vil jeg gerne
hæve købet. Hvis der ikke kan loves levering til uge 2 bedes deponering
sættes tilbage på min konto.

- Uge 2 - 2006 - Ringer til "Firma" - snakker om emnet med "ansat-navn"
og der loves, at hvis det forholder sig som ovenstående, skal jeg nok få
mine penge tilbage. Der loves fra "Firma"' at læse e-mail og reagere
indenfor de næste 2 dage. Desuden gøres der opmærksom på at der er en
del travlhed i forbindelse med en flytning til nye lokaler.

- 6. Februar - 2006 - Min kæreste, "pigenavn", ringer og taler med
"ansat-navn", som vil undersøge sagen og ringe tilbage samme dag.
"pigenavn" ringer igen til "Firma" og en dame svarer. "pigenavn" spørger
efter "ansat-navn" og da der svares er det "indehaver/ejer". "pigenavn"
når ikke at sige andet end, at det drejer sig om en tilbagebetaling af
deponeringsbeløbet. "indehaver/ejer" er meget ophidset og nævner hvor
meget arbejde de har haft med denne sag og at de jo også har
omkostninger de skal have dækket. I øvrigt kan der ikke annulleres og i
øvrigt har de nu fået "løsøret" hjem. "pigenavn" forklarer at vi jo i
uge 2 har ført en samtale med "Firma", hvor der blev sagt at de
beklagede at vi ikke havde fået nogen tilbagemelding, men at de ville
læse mails igennem og vende tilbage om 2 dage. I den samtale blev der
ikke nævnt noget om at man ikke kunne få pengene tilbage. Hvergang
"pigenavn" forsøger at sige noget bliver "indehaver/ejer" endnu mere
vred og snakker hurtigere og højere. Til sidst lader "pigenavn" ham give
en monolog indtil han er løbet tør for ord. I denne monolog siger
"indehaver/ejer" at hvis det er vi laver ballade i denne sag, så får vi
slet ikke en krone at se. Men hvis vi kan tale om det, så er han villig
til at vi betaler et gebyr svarende til 40% af det deponerede beløb og
så vil han betale os de 60% tilbage. "pigenavn" er meget uforstående
overfor sagen og siger at det vil vi lige tænke over og så ringe tilbage.

- 6. Februar - 2006 - e-mail fra "Firma" hvor der tages afstand fra
samtalen i Uge 2, ikke længere gyldig. Der henvises til omkostninger der
allerede er afholdt af sælger på "løsøret". I øvrigt henvises der til at
jeg må være inforstået med førnævnte da det blev sagt engang i Januar.
En samtale med dette indhold erindrer jeg ikke har fundet sted.

Løsøret vurderer jeg til at være meget let omsætteligt.

Jeg har dokumentation på alt kommunikation med e-mail. Desværre ingen
dokumentation på telefonsamtalerne.

Har kigget efter hjælp på bla.
http://www.forbrug.dk/klage/retogpligt/1/32/ - som jeg mener til dels
kan bruges ... men jeg er ikke jurist på nogen måde !

Hvad skal jeg gøre - forsøge at få mit deponerede beløb tilbage eller
nøjes med de 60% ?

/Juggeren

 
 
Peter Makholm (10-02-2006)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 10-02-06 19:54

Bjarke Emborg Kragelund <jugger@jug_ger.dk> writes:

> - 17. Juli bestilles et stk. "løsøre" incl. diverse optioner. Pris for
> "løsøret" alene er aftalt til xx.xxx,- DKK - Aftalt til levering i
> Oktober måned 2005.

Der er aftalt et bestemt leveringstidspunkt.

> Har kigget efter hjælp på
> bla. http://www.forbrug.dk/klage/retogpligt/1/32/ - som jeg mener til
> dels kan bruges ... men jeg er ikke jurist på nogen måde !

Helt korrekt. Du skal specielt kikke på afsnittet der begynder med
'Hvis der er aftalt en bestemt leveringstidspunkt'

> Hvad skal jeg gøre - forsøge at få mit deponerede beløb tilbage eller
> nøjes med de 60% ?

Du skal sende et brev der indeholder et påkrav om levering. Du kan få
hjælp til at formulere brevet på
http://www.forbrug.dk/klage/klagetjek/ under 'Skabelon til klagebrev'
hvor du vælger skabelonen der hedder noget med påkrav.

Dun skal sende brevet med posten, enten anbefalet eller som et
kviteret brev (billigere) og du skal beholde en kopi selv. Så skal du
have hele det deponerede beløb tilbage.

--
Peter Makholm | If you can't do any damage as root, are you still
peter@makholm.net | really root?
http://hacking.dk | -- Derek Gladding about SELinux

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste