Kristian Damm Jensen skrev:
> Problemet for folk med almindeligt behov for synskorrektion (altså: vi ser
> bort fra bygningfejl, grå stær o.a.) er at linsen i øjet (og/eller de
> muskler, der manipulerer linsen) har nedsat evne til at justere linsens
> brændvidde.
Det er ikke rigtigt. Hvis det var, ville man jo også have
problemer selv om man gik med briller. Problemet er at linsens
brændpunkt ikke rammer nethinden men et stykke foran (nærsynet)
eller bagved (langsynet). Når brillerne flytter brændpunktet så
det præcis rammer nethinden, har man normalt syn og kan altså
justere brændvidden fuldt så godt som normaltsynede.
> For nærsynede betyder det i praksis, at der er en grænse for hvor langt væk
> ting kan være uden at blive slørede
Ja.
>fordi det ikke er muligt at fokusere.
Nej. Fordi fokuseringen rammer et forkert punkt.
> Rigtigt morsomt bliver det så for nærsynede mennesker, der
> bliver gamle. De kommer nemlig til at lide af både nærsynethed
> og gammelmands langsynethed.
Det er mest forkert. For gamle (det begynder ved 45 år) mennesker
går det netop nedad med evnen til at justere brændvidden. Jeg har
været nærsynet siden jeg var ca. 12. Jeg er nu 57, men er ikke
langsynet. Jeg har på en måde det samme syn ved afstande over en
meters penge som før (dog med lidt nedsat skarphed). Jeg kan bare
ikke længere med mine normale briller fokusere på noget tæt på.
Derfor er jeg nødt til at have en læsestyrke der er 2 dioptrier
svagere hvis jeg ikke foretrækker at holde emnet 10 cm fra
øjnene.
> Det betyder enten dobbeltslebne glas eller både kontaktlinser og
> læsebriller.
.... eller to sæt briller. Jeg bruger normalt dobbeltslebne glas
fordi det giver mig begge muligheder (langt syn og læsesyn), men
til computerbrug bruger jeg læsebriller med én slibning. Så er
jeg fri for at sidde og vippe hovedet opad - en karakteristisk
læsestilling for dem der bruger dobbeltslebne briller.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/