"Martin" <ole@ole.ole> skrev i en meddelelse news:43edb6c5$0$2403$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> vi har 1. sal i vores hus,og vil gerne lægge laminat gulve deroppe,det drejer sig om 90 kvm fordelt på 5 rum,gulvene nedenunder er
> plankegulv(massiv trægulv) det er bare så ødelagt at det buer og bukker temmelig meget,og mange steder er det udfyldt med
> plastiktræ,hvordan kan man nemmest udjævne dette ?
>
> det må helst ikke gå for meget ud over lofthøjden,da denne kun er lidt over 2 m
>
Det er svært at vurdere ud fra en beskrivelse.
Optimalt tog i vel alle bræderne af og lagde måske 22 mm spån under
afh. af flere ting - der kan være noget med strøafstanden mm.
Så er der self. ikke så langt til at bare lægge nogle massive brædder
i fyr eller gran - de kan godt fås til under kr. 100,- pr. m2.
Med denne metode kan evt. lunker mm. fjernes og gulvet rettes op.
Alt. kan brædderne slibes ned med gulvafslibningsmaskine og så må
det vurderes bag efter om grundlaget så er godt nok. Jeg vil tro man
snakker om max. højdeforskel på ca. 1,5 mm pr. 1,5 m retholt.
Der kan samtidig vælges en ekstra tyk trinlydsdæmper ( 2-3 mm) og
helst af den ikke diffusionstætte slags - altså noget pap/træagtig.
Der fås også selvnivellerende gulvspartelmasser til træ med fiberforstærkning
men det kræver at der bliver lagt en vis tykkelse på hele gulvet for at
resultatet bliver godt.
Carl P. har en god Uzin spartelmasse til formålet bla. :
http://www.carlpaalborg.dk/