"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
news:rcjOf.17173$S97.2961@fe78.usenetserver.com...
> 'Rigtige mænd' går ikke på barselsorlov
> Stadig flere mænd tager del i familielivet og børneopdragelsen, og stadig
> flere fædre går på barsel. Men sådan ser virkeligheden ikke ud blandt
> bygningsarbejdere, murere og betonarbejdere.
>
http://messenger.adtech.de/r105/r.asp?G=1C41AG0G0G1B2AG12DG4G0G
>
> BW: Når jeg overværede tre af mine børns fødsler var det påduttet og
> pjattet. Moderens opmærksomhed var på behandlerne - der var intet for mig
> at gøre
>
> Jeg tog halvt skema på gymnasiet dengang så jeg kunne være med
> derhjemme - mandebarselsorlov er pjat
> Har man ikke lyst og opsparing at tage fri, er det nok fordi man ikke er
> til spædbørn og sådant skal aldrig være pligt
>
Jeg giver dig i grunden ret, selv om ingen regel uden undtagelse, hvoraf jeg
har mødt flere.
Fædre, der har haft mere tålmod end mødre og væres glade for gå hjemme hos
deres nyfødte.
Men ellers mener jeg, at det stort set er nærmest naturbestemt, at mødre er
de, der føler de har ansvaret, og de lægger det i reglen kun fra sig,
såfremt de føler sig sikre på at andre, de kan stole på har taget det!
Det sidste nye lovforslag på området, jeg hørte om, nemlig automatisk delt
forældremyndighed, mellem fædre og mødre, kan jeg ikke se nogen fordel ved.
Mennesker, der har gennemlevet en skilsmisse, hvor børn var involveret, vil
vide, hvor anstrengende det er.
Det er i reglen konflikt på alle områder og de fleste konflikter udleves
gennem børnene.
At lade børn trækkes med den slags "krigstilstand" livet igennem, er
tarveligt, og gør dem til ofre på ligestillingens bål.
Og det her handler slet ikke om, at jeg ikke synes fædre skal have
rettigheder over deres børn, uanset om de er voldelige, drankere, indsat i
fængsler eller andet ulideligt. Fordi, det er børnenes eneste fædre, så det
nytter intet at forsøge at bilde dem ind, at virkeligheden er bedre, end den
er.
For det bliver jo aldrig anderledes, og kvinder, der får børn må acceptere,
at den mand hun fik dem med, er den mand der er!
Men derfor synes jeg jo alligevel ikke at et offentligt system skal tillade
at børn vokser op i en atmosfære af evindelig konflikt, men tværtimod vise
hensyn over for den forældre, der har påtaget sig og vist ansvar for
børnenes trivsel i hverdagen.
Man hører jo grusomme historier, fra både den ene og den anden sig, om
fædre, der får retskrav på at se deres unger, når de har udgang fra
fængslet, uden nogen sinde at møde op.
Samt om mødre, der forsøger at gribe til vanvittige våben, så som at anklage
deres ex-mand for incest, uden at der er noget som helst, der støtter en
sådan sag.
De mennesker skal naturligvis, for børnenes skyld, tvinges til at indgå en
eller anden form for forlig.
Til syvende og sidst har de samme formål, nemlig at sikre deres børns lykke
mest muligt, hvis ellers de kan bringes til at ignorere de fornærmelser, de
hver i sær føler, de har været udsat for.
Men, hvis de ikke kan blive enige, og hvis intet andet taler imod det, ja,
så mener jeg at børnene er moderen.
På godt og ondt, fordi, naturligvis er det en indskrænkning af hendes
frihed, alene at skulle tage vare på et barn,
men hvis hun vitterligt er den eneste, der gør det, ja, så mener jeg heller
ikke at hun skal tvinges til, f.eks hver uge, at konfronteres med en
tidligere voldelig ex-mand, der hver anden gang ikke overholder sine
aftaler. Og børnene har ingen glæde af det. Så må de hellere drømme sig til
en ideal-fader, der ikke eksisterer.
Norma