"Kim Riber" <saltholmsvej4@fjerndette.esenet.dk> writes:
> Hvad er forskellen på Rugby League og Rugby Union. håber nogen kan hjælpe.
League er for 11 spillere, union for 15.
Union har klynger, league har ikke.
Union er udbredt overalt, league spilles mest i England og Australien.
Grunden til de to former som jo bare er to ud af mange fodboldspil med
oval bold er at det oprindelige (union) var et
overklasse/kostskolespil forbeholdt amatører - en engelsk
gentlemansport¹. Der var blandt andet en klub i London som efter
kampene kun drak sherry.
Arbejderklassen kunne ikke leve med ikke at modtage penge for at
spille og eventuele skader og derfor lavede man i Nordengland kampe
for professionelle, rugby league. I Wales var man mindre stiv i
tolkningen og minearbejderne kunne godt få lov at spille og få penge.
I dag kommer spillene til at ligne hinanden mere og mere, med
undtagelse af klyngerne. Der er indført professionalisme i union og
spillere flyttes mellem de to sportsgrene.
Dog er union for amatører langt mere værdifuld, da der er
klynger. Klynger kræver helt andre staturer og evner end backs og
derfor er rugby det eneste spil hvor enhver statur kan anvendes, også
på højeste niveau.
Det irske hold i årets Six Nations går fra 170-203 cm og 70-128 kg.
¹Det er blevet sagt at fodbold (soccer) er en gentleman-sport spillet
af hooligans, rugby er en hooligansport spillet af gentlemen.
--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.web.mek.dtu.dk/Staff/be/be.html
http://www.rugbyklubben-speed.dk