"Per Henneberg Kristensen" <phk_fjern_@esenet.dk> skrev i en meddelelse
news:43e3a0ce$0$161$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Gismo" <baatnakkedummy @hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:43e365aa$0$11162$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>
>> Hvis det kun er for din egen skyld du vil veje vognen, kan du veje
>> den ved forbrændingen i Lisberg de er meget venlige, smider du
>> lige et par sodavand eller øl på bordet får du en vejeseddel.
>
> Jeg plejer nu ikke at aflevere noget for at få lov til at veje. De er
> _meget_ venlige.
>
>> Du kan også veje den efter lukketid, vægten runder op/ned ved
>> til nærmeste 10 kg. vægten på vognen kan aflæses ved vægten.
>
> 20 kg er intervallet ...
>
>
> --
> Per, Esbjerg
Uden rette forudsætninger ku man blive ret frustret ved læsning af
ovennævnte.
Er det ikke et risikabelt sted at bevæge sig hen? Tænk hvis det er glat -
eller man tar fejl af godset.
Eller håndhæver sorteringen så striks, at der blir stemplet - Direkte til
Nyborg i fragtbrevet.
Og så en lille familieanekdote hvis det er den anden forbrænding man
frekventerer?
Svigermor der døde først, blev kremeret og efter ønske begravet i "De
ukendtes."
Efter nogle år var det svigerfars tur og efter passende handlinger tjenlig
til, efter ønske, at forenes med svigermor.
Nu er det lidt vanskeligt i de ukendtes, men lidt boren i sagen opklarede,
at kirkegården, mod passende vederlag selvfølgelig, præcis havde styr på
alle positioner og identiteter og gerne assisterede i opfyldelse af det
ønskede.
Der havde selvfølgelig være en del debat om sagen i familien - Er man
ønsket, helt væk i de ukendte, og hvem skal man føje. Det endte sentimentalt
med en forening og denne gang en ceremoni med urnenedsættelse hvor familien
deltog, ja endda fik udleveret den nye urne og kunne så selv foretage
nedsættelsen på det nu kendte, svigermors sted. Familiens yngste, 5 havde
måske pga. debatten bestemt forlangt at være med til at sige et sidste
farvel
til mormor og morfar og vi samledes højtideligt omkring stedet.
Vi havde selvfølgelig bemærket, at barnet efter udleveringen af urnen var
blevet meget stille og sammenbidt holdt sin mor fast knuget i hånden.
Vel overstået var der tid til lidt småsnak i mellem de fremmødte og man
spurgte så om det havde været som tænkt - og om der ikke var pænt på stedet.
Mange pæne træer, blomster osv.
Lang tids eftertanke, og så kom det; Hvorfor begraver man kun hovedet?
....