/ Forside / Interesser / Fritid / Film / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Film
#NavnPoint
IceCap 9240
tedd 6796
refi 6795
ans 6773
Klaudi 5447
dova 4574
Nordsted1 3973
o.v.n. 3080
ThomasCSR 2881
10  granner01 2400
Steamboy + Det Levende Slot med dansk tale~
Fra : Lars Erik Bryld


Dato : 16-01-06 16:50

Forført af glødende anmeldelser samt akut abstinent efter at have set
Det Levende Slot i biografen, har jeg bestilt Steamboy i DC-udgaven.
Den har original og engelsk tale samt danske tekster.

Af hensyn til ungerne ville jeg gerne have haft mulighed for dansk
tale hvis den fandtes, men det kom aldrig på tale med Steamboy, vel?

Det levende slot så jeg med originaltale, men det forlyder der også
var en glimrende dansk dubbing, så den håber jeg kommer ud i en dansk
udgave snart. Der er vel ingen som ligefrem har hørt noget om den?

--
Med venlig hilsen
Lars Erik Bryld

 
 
Peter B. Juul (16-01-2006)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 16-01-06 16:57

Lars Erik Bryld <larserik@dadlnet.invalid> writes:

> Forført af glødende anmeldelser samt akut abstinent efter at have set
> Det Levende Slot i biografen, har jeg bestilt Steamboy i DC-udgaven.
> Den har original og engelsk tale samt danske tekster.

Ouch!

Den er en stinker.

Der er godt nok langt fra Otomo's "orv, teknologi"-verden til
Miyasakis ubegribeligt eventyrlige fortællinger.

Steamboy er da flot og lægger ud med løftet om noget spændende og
fascinerende, men desværre drukner handlingen et eller andet sted på
vejen mod målet.

http://www.geekculture.dk/arkiv.php3?reviewid=2386

> Af hensyn til ungerne ville jeg gerne have haft mulighed for dansk
> tale hvis den fandtes, men det kom aldrig på tale med Steamboy, vel?

Nej, den var kun oppe på Natfilm, starut jeg visker.

--
Peter B. Juul, o.-.o "Man skal ikke dø en lineær død."
The RockBear. ((^)) - Birksted
I speak only 0}._.{0
for myself. O/ \O

Lars Erik Bryld (16-01-2006)
Kommentar
Fra : Lars Erik Bryld


Dato : 16-01-06 18:34

Scripsit Peter B. Juul:

>> Forført af glødende anmeldelser samt akut abstinent efter at have set
>> Det Levende Slot i biografen, har jeg bestilt Steamboy i DC-udgaven.
>> Den har original og engelsk tale samt danske tekster.
>
> Ouch!
>
> Den er en stinker.
>
> Der er godt nok langt fra Otomo's "orv, teknologi"-verden til
> Miyasakis ubegribeligt eventyrlige fortællinger.
>
> Steamboy er da flot og lægger ud med løftet om noget spændende og
> fascinerende, men desværre drukner handlingen et eller andet sted på
> vejen mod målet.
>
> http://www.geekculture.dk/arkiv.php3?reviewid=2386

Jeg regner nu ikke med at blive skuffet - jeg har ikke af princip
noget imod flotte billeder uden et plot til at forstyrre nydelsen.
Hæfter mig især ved afslutningsbønnen på ovenstående side:

GK > Pengemændende tør ikke tage chancer og vil have produktet
GK > tilpasset den bredest mulige målgruppe. Det har de i hvert fald
GK > fået med Steamboy - masser af flotte eksplosioner og meningsløs
GK > action uden snert af drama og eftertænksomhed. Er man til et
GK > knald på brillen, skuffer filmen bestemt ikke, selvom man skal
GK > arbejde hårdt for at holde øjnene åbne fra tid til anden mens
GK > ligegyldige karakterer diskuterer ligegyldige emner.

>> Af hensyn til ungerne ville jeg gerne have haft mulighed for dansk
>> tale hvis den fandtes, men det kom aldrig på tale med Steamboy, vel?
>
> Nej, den var kun oppe på Natfilm, starut jeg visker.

Takker - ellers måtte jeg måske have geninvesteret i originalversion.

--
Med venlig hilsen
Lars Erik Bryld

Lars Erik Bryld (20-01-2006)
Kommentar
Fra : Lars Erik Bryld


Dato : 20-01-06 17:14

Scripsit Lars Erik Bryld:

>>> Steamboy i DC-udgaven. Den har original og engelsk tale samt
>>> danske tekster.
>>
>> Ouch!
>>
>> Den er en stinker.
>>
>> Der er godt nok langt fra Otomo's "orv, teknologi"-verden til
>> Miyasakis ubegribeligt eventyrlige fortællinger.
>>
>> Steamboy er da flot og lægger ud med løftet om noget spændende og
>> fascinerende, men desværre drukner handlingen et eller andet sted på
>> vejen mod målet.
>>
>> http://www.geekculture.dk/arkiv.php3?reviewid=2386
>
> Jeg regner nu ikke med at blive skuffet - jeg har ikke af princip
> noget imod flotte billeder uden et plot til at forstyrre nydelsen.

.... og den var helt i orden. Ikke fantastisk, men lugten var absolut
til at holde ud, og så synes jeg faktisk at den engelske dubbing var
rigtig god. Det er næppe en film, jeg vil se igen og igen, men den er
absolut sin spilletid værd; og måske noget for ungerne, når de vokser
fra deres udenlandsk-allergi.

--
Med venlig hilsen
Lars Erik Bryld

Peter B. Juul (20-01-2006)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 20-01-06 17:49

Lars Erik Bryld <larserik@dadlnet.invalid> writes:

> ... og den var helt i orden. Ikke fantastisk, men lugten var absolut
> til at holde ud, og så synes jeg faktisk at den engelske dubbing var
> rigtig god.

Den engelske dubbing? Så fortjener du heller ikke bedre :)

Overvej det her: Japanske stemmeskuespillere (Seiyuu) dyrkes på linie
med "rigtige" filmskuespillere og er i en klasse for sig. Når så
filmene sendes til USA sættes der typisk et hold ukendte, forholdsvis
billige skuespillere på opgaven. Værre er det selvfølgelig i Danmark,
hvor man gerne beder 2-3 skuespillere udfylde 10-15 roller ved at lave
fjollede stemmer.

Prøv at se lidt anime med japansk lydspor og engelske tekster. Du vil
næppe nogensinde vende tilbage til engelsk lydspor.
--
Peter B. Juul, o.-.o
The RockBear. ((^))
I speak only 0}._.{0
for myself. O/ \O

Lars Erik Bryld (20-01-2006)
Kommentar
Fra : Lars Erik Bryld


Dato : 20-01-06 21:11

Scripsit Peter B. Juul:

> Overvej det her: Japanske stemmeskuespillere (Seiyuu) dyrkes på
> linie med "rigtige" filmskuespillere og er i en klasse for sig. Når
> så filmene sendes til USA sættes der typisk et hold ukendte,
> forholdsvis billige skuespillere på opgaven. Værre er det
> selvfølgelig i Danmark,

Det var en forventelig automatreaktion - jeg har talt med animefans
før

Ikke desto mindre finder jeg det lettere meningsforstyrrende at høre
japansk tale i en film, som forestiller at foregå i England med
engelske karakterer. Hvorfor skulle de ikke tale engelsk, når den
engelske dubbing nu ikke var skandaløs - og det var den bestemt ikke
(jeg antager ikke du har hørt den).

Holdet af ukendte, "forholdsvis billige" skuespillere bestod i øvrigt
af bl.a. Anna Paquin, Alfred Molina og Patrick Stewart.

--
Med venlig hilsen
Lars Erik Bryld

Peter B. Juul (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 21-01-06 15:12

Lars Erik Bryld <larserik@dadlnet.invalid> writes:

> Det var en forventelig automatreaktion - jeg har talt med animefans
> før

Jeg er ikke anime-fan. Jeg kan godt lide gode film. Jeg har nogle få
anime-serier stående, ja, og nogle få film.

Ikke desto mindre ser jeg aldrig engelsk dubbing igen, fordi
stemmeføring betyder mere end selve ordene. Og stemmeføringen blandt
vestlige stemme-skuespillere er jeg IKKE imponeret over. Det bliver
ikke bedre af, at formuleringerne ikke bare er oversættelser, men
oversættelser, der skal passe til mundbevægelserne.

> Ikke desto mindre finder jeg det lettere meningsforstyrrende at høre
> japansk tale i en film, som forestiller at foregå i England med
> engelske karakterer. Hvorfor skulle de ikke tale engelsk, når den
> engelske dubbing nu ikke var skandaløs - og det var den bestemt ikke
> (jeg antager ikke du har hørt den).

Den danske dubbing af amerikanske animerede film i biografen er efter
sigende heller ikke skandaløs. Ikke desto mindre er der milevidt
mellem dem og de amerikanske forlæg. "Buzz, siger du, at du ikke er
legetøj, hvaaa?"

> Holdet af ukendte, "forholdsvis billige" skuespillere bestod i øvrigt
> af bl.a. Anna Paquin, Alfred Molina og Patrick Stewart.

Glimrende at de har sat store navne til det på denne film. Ikke desto
mindre er deres frihed med replikkerne stadig alt for lille.
--
Peter B. Juul, o.-.o "I'm not ignoring any facts.
The RockBear. ((^)) I'm simply ignoring you.
I speak only 0}._.{0 Slight difference."
for myself. O/ \O -jms

Tue Sørensen (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Tue Sørensen


Dato : 21-01-06 08:12

Lars Erik Bryld skrev:
> Scripsit Peter B. Juul:
>
> > Overvej det her: Japanske stemmeskuespillere (Seiyuu) dyrkes på
> > linie med "rigtige" filmskuespillere og er i en klasse for sig. Når
> > så filmene sendes til USA sættes der typisk et hold ukendte,
> > forholdsvis billige skuespillere på opgaven. Værre er det
> > selvfølgelig i Danmark,
>
> Det var en forventelig automatreaktion - jeg har talt med animefans
> før

LOL! Hvor er det sandt!

> Ikke desto mindre finder jeg det lettere meningsforstyrrende at høre
> japansk tale i en film, som forestiller at foregå i England med
> engelske karakterer. Hvorfor skulle de ikke tale engelsk, når den
> engelske dubbing nu ikke var skandaløs - og det var den bestemt ikke
> (jeg antager ikke du har hørt den).

Dét kan du vist roligt regne med...

> Holdet af ukendte, "forholdsvis billige" skuespillere bestod i øvrigt
> af bl.a. Anna Paquin, Alfred Molina og Patrick Stewart.

Ja, de der fordomme imod engelske udgaver af de bedre tegnefilm holder
overhovedet ikke. Den danske fantasy-marionetdukkefilm Strings havde
også et absolut excellent engelsk lydspor, anført af Sir Derek
Jacobi.

- Tue (stor fan af Steamboy, men ikke den store anime-ynder i øvrigt)


Martin Andersen (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Martin Andersen


Dato : 21-01-06 08:48

Tue Sørensen wrote:
> Lars Erik Bryld skrev:
>
>>Scripsit Peter B. Juul:
>>
>>
>>>Overvej det her: Japanske stemmeskuespillere (Seiyuu) dyrkes på
>>>linie med "rigtige" filmskuespillere og er i en klasse for sig. Når
>>>så filmene sendes til USA sættes der typisk et hold ukendte,
>>>forholdsvis billige skuespillere på opgaven. Værre er det
>>>selvfølgelig i Danmark,
>>
>>Det var en forventelig automatreaktion - jeg har talt med animefans
>>før
>
>
> LOL! Hvor er det sandt!
>
Såså i to. Ikke redde alle os animefans over én kam :). Der er nogle af os som
er klar over at der findes gode dubs som ikke er originalsproget for en film, og
at der omvendt også findes ringe originaler. Jeg har set (uhyggeligt) mange
anime serier og film, og de er bestemt ikke fri for dårlige voice actors der
ovre i solens rige.

Ooooog, når det så er sagt, så mener jeg at man generelt bør se film på
originalsproget. Til dels fordi det kan være bedre synkroniseret og til dels
fordi (mener jeg) at det originale (stemme-)skuespil er en del af varen som man
bør bedømme den på. Desuden mener jeg at undertekster (hvis man ikke forstår
sproget) trækker mindre fra varen end at høre den med et sprog der har en helt
anden kulturel baggrund, andre ordlege og udtryk etc. etc.

Tag f.eks. Spirited Away (Sen to Chihiro no Kamikakushi eller lign. :p), dubben
var udemærket, men flere steder følte de sig nødtaget til at lade karakterene
føre dialoger når de var off-camera for at forklare nogle begreber for seeren.
Den slags er jeg lidt :-/ overfor.

Mht. Steamboy, så blev jeg noget skuffet efter jeg så den. Jeg synes den var
"all form and no substance" og hvad der virkede som de sidste 40 minutter af
filmen virkede, ja nærmest overflødig. Et klimaks så langtrukken det blev
trættende. Det var utrolig flot animation fra et teknisk synspunkt, men jeg
synes fortællingen haltede gevaldigt.

Øv, posten blev lidt negativ hen mod slutningen der, så jeg vil lige slutte med
at anbefale nogle gode anime serier som kører for tiden: Blood+, Eureka 7,
Noein, Karas. ;) (man er vel fanboy)

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste