/ Forside / Interesser / Fritid / Film / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Film
#NavnPoint
IceCap 9240
tedd 6796
refi 6795
ans 6773
Klaudi 5447
dova 4574
Nordsted1 3973
o.v.n. 3080
ThomasCSR 2881
10  granner01 2400
Narnia *SPOILERS*
Fra : -USH-


Dato : 25-12-05 23:24

Var et smut forbi Imperial i dag og se Narnia - bygget på en bog jeg ikke
kan forstå at jeg ikke har fået læst.

Jeg forstår ikke helt hvorfor de børn var så vigtige for at redde Narnia. De
har så godt som ingen udvikling (undtagen nok Edmund) gennem hele filmen, og
så er de forholdsvis uvigtige i det sidste slag. Som jeg ser det, så kunne
de lige så godt ha været undværet.
Selvfølgelig skal der være hovedpersoner, og deres skuespil er langt bedre
end forventet, men deres mission er ret uklar.

Ellers er det en flot film med gode effekter, og det kristne budskab er ikke
særlig gennemgående. Bæverne, proffesoren og husholdersken var meget sjove,
men ellers savnede jeg humor.

Jeg skal nok se toeren når den kommer, men det bliver ikke film som jeg
kommer til at se igen og igen.

--
Venlig hilsen
-Ulrik-



 
 
Martin Ohlsson (26-12-2005)
Kommentar
Fra : Martin Ohlsson


Dato : 26-12-05 00:57


"-USH-" <tidsrejseSLET@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:43af1be9$0$15787$14726298@news.sunsite.dk...
> Var et smut forbi Imperial i dag og se Narnia - bygget på en bog jeg ikke
> kan forstå at jeg ikke har fået læst.

Jeg selv har fået dem læst højt som mindre. Men historien kunne jeg ikke
huske i fulde hele.

> Jeg forstår ikke helt hvorfor de børn var så vigtige for at redde Narnia.
> De har så godt som ingen udvikling (undtagen nok Edmund) gennem hele
> filmen, og så er de forholdsvis uvigtige i det sidste slag. Som jeg ser
> det, så kunne de lige så godt ha været undværet.
> Selvfølgelig skal der være hovedpersoner, og deres skuespil er langt bedre
> end forventet, men deres mission er ret uklar.

Enig, ud over det skulle ankomme for at opfylde profetien, ellers ved jeg
heller ik helt hvad de skulle lave der. Det virkede som om Aslan kunne klare
det hele selv hvis han ellers blot gad. Men det har jo nok noget med det
kristne tema at gøre, at menneskene selv skal vælge at blive der for at alt
blir godt - eller noget i den dur.

>
> Ellers er det en flot film med gode effekter, og det kristne budskab er
> ikke særlig gennemgående.

Jeg syns nu det var rimelig gennemgående. Sønner af Adam, døtre af Eva.
Aslan som har været der altid, bliver henrettet for at tage menneskets synd,
og genopstår. Den onde der frister, og får folk til at foråde deres kære. Og
det hele handler jo blot om tro... Hmm jeg ved ik hvad mere der skulle være
der for at du syns det sku være gennemgående? hehe...

Bæverne, proffesoren og husholdersken var meget sjove,
> men ellers savnede jeg humor.

Enig.
Dog skal det lige siges at jeg var imponeret over CGI effekterne mht. til
bæverne, ulvene, ræven, løven etc. De overgik med flere længder de
CGI-animerede væsner i King Kong (som jeg stadig er skuffet over på
effekternes side). I Narnia var der desuden en fin ballance mellem
rekvisitter, dukker og så cgi-effekter. CGI-effekterne var afdæmpede og
passede fint ind i kulisserne imo, fremfor de skarpe cgi-dinosaurer i King
Kong der næsten (men også kun næsten) havde et grønt skær i omridset
Thumbs Up til Narnia!

>
> Jeg skal nok se toeren når den kommer, men det bliver ikke film som jeg
> kommer til at se igen og igen.

Dog var det så "2'eren" du netop har set. Løven, Heksen og Garderobeskabet
er bog nr. 2

Jeg tror de nøjes med denne ene film, blot for lige at vise de kunne... og
så for lige at gøre publikum opmærksom på at C. S. Lewis altså var på banen
langt før J. K. Rowling hvad angår fantastiske britiske børnefortællinger


Mvh. Martin



Jørgen Flainard (26-12-2005)
Kommentar
Fra : Jørgen Flainard


Dato : 26-12-05 09:54


"Martin Ohlsson" <prodox_dk@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:43af31c8$0$8865$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

>
> Dog var det så "2'eren" du netop har set. Løven, Heksen og Garderobeskabet
> er bog nr. 2

Både og! Denneher er den første bog der blev skrevet, mens Lewis senere
skrev en der foregik tidligere, en prequel!



Niels Søndergaard (26-12-2005)
Kommentar
Fra : Niels Søndergaard


Dato : 26-12-05 12:10

On Mon, 26 Dec 2005 09:53:49 +0100, "Jørgen Flainard"
<smallerb@hotmail.com> wrote:

>
>"Martin Ohlsson" <prodox_dk@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>news:43af31c8$0$8865$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
>>
>> Dog var det så "2'eren" du netop har set. Løven, Heksen og Garderobeskabet
>> er bog nr. 2
>
>Både og! Denneher er den første bog der blev skrevet, mens Lewis senere
>skrev en der foregik tidligere, en prequel!

Det er mere indviklet end som så. Lewis skrev alle Narnia-bøgerne
nogenlunde samtidig. Han havde et væld af små papirlapper liggende,
som han efterhånden stykkede sammen. Den første bog, der blev udgivet
i sin tid, var "Heksen, Løven...", men han anbefalede selv senere, at
man læste "Troldmandens nevø" først (selv om han ikke mente, det var
enormt vigtigt), og derfor er den blevet nummer 1 i senere engelske
udgaver og er det da også i den danske udgave fra Borgen.

Jeg synes, det er synd, hvis vi skal vente en del år med at se heksen
Jadis igen, for Tilda Swinton bliver jo ikke yngre, og når
"Troldmandens nevø" skal filmatiseres, skal hun da i hvert fald ikke
se ældre ud. Men man kan jo meget med cgi nu om dage...


--
mvh Niels Søndergaard

Sig nej til stoffer.
Det vil få priserne til at falde.

Peter B. Juul (26-12-2005)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 26-12-05 22:24

Niels Søndergaard <Niels.Sondergaard@gmail.com> writes:

> Det er mere indviklet end som så. Lewis skrev alle Narnia-bøgerne
> nogenlunde samtidig. Han havde et væld af små papirlapper liggende,
> som han efterhånden stykkede sammen.

Det stemmer ikke godt med universets udvikling (vender jeg tilbage til
om lidt) og heller ikke med de timelines jeg har set i officielle
referenceværker. Hvad mere er: Det stemmer ikke med Lewis' egne ord:

> han anbefalede selv senere, at
> man læste "Troldmandens nevø" først (selv om han ikke mente, det var
> enormt vigtigt), og derfor er den blevet nummer 1 i senere engelske
> udgaver og er det da også i den danske udgave fra Borgen.

"'I think I agree with your order {i.e. chronological} for reading the
books more than with your mother's. The series was not planned
beforehand as she thinks. When I wrote The Lion I did not know I was
going to write any more. Then I wrote P. Caspian as a sequel and still
didn't think there would be any more, and when I had done The Voyage I
felt quite sure it would be the last. But I found as I was wrong. So
perhaps it does not matter very much in which order anyone read
them. I'm not even sure that all the others were written in the same
order in which they were published.'" (brev til amerikansk dreng)

Lewis afviser altså selv, at han havde det hele plottet klar, endsige
skrev dem sideløbende.

Det er også tydeligt, når man læser bøgerne. I "Løven, Heksen og
Garderobeskabet" virker det ikke som om der er noget udenfor selve
Narnia og mennesker er noget, man tror hører til i myterne (Bog på
Tumnus' reol: "Is man a myth?").

Den næste bog, der blev skrevet, føjer telmarinerne til -
efterkommerne af en flok pirater fra Jorden, så vidt jeg husker - og
som det skrider frem, dukker ærkenlændingerne frem - de skulle så være
efterkommere af Narnias første kongepar, Frank og Helen (TN) og dertil
kommer de væmmelige musl...calormenere, osv.

I modsætning til Tolkien, der definerede sit univers og SÅ skrev
fortællinger i det, virker det på mig tydeligt, at Lewis finder på
henad vejen.

derfor anbefaler jeg da også, at man læser fortællingerne i den
rækkefølge de blev skrevet. Derved undgår man også nogle fjollede
antydninger om kommende fortællinger i serien. Lewis var formentlig
selv blind for den udvikling universet gennemgik. Jeg er ikke.

(Se også http://www.aslan.demon.co.uk/cslfaq.htm#_Toc5085877 )

> Jeg synes, det er synd, hvis vi skal vente en del år med at se heksen
> Jadis igen, for Tilda Swinton bliver jo ikke yngre, og når
> "Troldmandens nevø" skal filmatiseres, skal hun da i hvert fald ikke
> se ældre ud. Men man kan jo meget med cgi nu om dage...

Jeg må nu nok sige, at Morgenvandrerens Rejse er den, jeg helst
ser. Den kræver så nok, at Prins Caspian filmatiseres først.

Men serien har da den fordel, at den kan tåle, at skuespillerne bliver
ældre. Til sidst kunne man jo filmatisere Hesten og Drengen og lade de
samme skuespillere spiller Pevensier :)

--
Peter B. Juul, o.-.o "Larry, everybody steals shrimp
The RockBear. ((^)) and everybody lies about it.
I speak only 0}._.{0 This is Hollywood."
for myself. O/ \O -Curb Your Enthusiasm

Niels Søndergaard (26-12-2005)
Kommentar
Fra : Niels Søndergaard


Dato : 26-12-05 12:11

On Mon, 26 Dec 2005 00:56:56 +0100, "Martin Ohlsson"
<prodox_dk@hotmail.com> wrote:

>Jeg tror de nøjes med denne ene film, blot for lige at vise de kunne... og
>så for lige at gøre publikum opmærksom på at C. S. Lewis altså var på banen
>langt før J. K. Rowling hvad angår fantastiske britiske børnefortællinger

Filmen er en kanonsucces, og resten er allerede under forberedelse.
Tror du, Disney slagter en guldgås?

--
mvh Niels Søndergaard

Sig nej til stoffer.
Det vil få priserne til at falde.

-USH- (26-12-2005)
Kommentar
Fra : -USH-


Dato : 26-12-05 18:08

Martin Ohlsson skrev:

>> Jeg forstår ikke helt hvorfor de børn var så vigtige for at redde
>> Narnia. De har så godt som ingen udvikling (undtagen nok Edmund)
>> gennem hele filmen, og så er de forholdsvis uvigtige i det sidste
>> slag. Som jeg ser det, så kunne de lige så godt ha været undværet.
>> Selvfølgelig skal der være hovedpersoner, og deres skuespil er langt
>> bedre end forventet, men deres mission er ret uklar.
>
> Enig, ud over det skulle ankomme for at opfylde profetien, ellers ved
> jeg heller ik helt hvad de skulle lave der. Det virkede som om Aslan
> kunne klare det hele selv hvis han ellers blot gad. Men det har jo
> nok noget med det kristne tema at gøre, at menneskene selv skal vælge
> at blive der for at alt blir godt - eller noget i den dur.

Edmund havde selvfølgelig den lille sejr at ødelægge hendes scepter. Men
ellers så ku de lige så godt være blevet hjemme.

>> Ellers er det en flot film med gode effekter, og det kristne budskab
>> er ikke særlig gennemgående.
>
> Jeg syns nu det var rimelig gennemgående. Sønner af Adam, døtre af
> Eva. Aslan som har været der altid, bliver henrettet for at tage
> menneskets synd, og genopstår. Den onde der frister, og får folk til
> at foråde deres kære. Og det hele handler jo blot om tro... Hmm jeg
> ved ik hvad mere der skulle være der for at du syns det sku være
> gennemgående? hehe...

Med budskab mener jeg at jeg ikke synes at filmen var kristent
indoktrinerende, den prædikede ikke (ud over en lille smule næstekærlighed
og tilgivelse).

Selvfølgelig er der referencer til kristendommen, men de kan sagtens fungere
i et normalt, ikke kristenanalogisk fantasyunivers.
De mærkelige navne for mennesker er selvfølgelig en refence, men jeg så det
bare som "det man nu kalder mennesker" i den narniaske mythologi.
Aslans død og genopstandelse er selvfølgelig en Jesusreference, men vel
ikke værre end den død og genopstandelse der foregår i LOTR.
En gennemgående ond person - det er også set før i fantasy.

> Bæverne, proffesoren og husholdersken var meget sjove,
>> men ellers savnede jeg humor.
>
> Enig.
> Dog skal det lige siges at jeg var imponeret over CGI effekterne mht.
> til bæverne, ulvene, ræven, løven etc. De overgik med flere længder de
> CGI-animerede væsner i King Kong (som jeg stadig er skuffet over på
> effekternes side). I Narnia var der desuden en fin ballance mellem
> rekvisitter, dukker og så cgi-effekter. CGI-effekterne var afdæmpede
> og passede fint ind i kulisserne imo, fremfor de skarpe
> cgi-dinosaurer i King Kong der næsten (men også kun næsten) havde et
> grønt skær i omridset Thumbs Up til Narnia!

Enig. Fabelagtig CGI hele vejen igennem i Narnia. King Kong selv var da
meget godt lavet, men ellers var der meget kunstigt CGI i den.

> Jeg tror de nøjes med denne ene film, blot for lige at vise de
> kunne... og så for lige at gøre publikum opmærksom på at C. S. Lewis
> altså var på banen langt før J. K. Rowling hvad angår fantastiske
> britiske børnefortællinger

Jeg vil næsten æde en gammel hat på at der kommer en fortsættelse.


--
Venlig hilsen
-Ulrik-



Peter B. Juul (26-12-2005)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 26-12-05 22:26

"-USH-" <tidsrejseSLET@yahoo.dk> writes:

> Edmund havde selvfølgelig den lille sejr at ødelægge hendes scepter. Men
> ellers så ku de lige så godt være blevet hjemme.

Ja. Men nu handler historien om fire børns eventyr i et magisk
land. Og profetien forlanger at de sætter sig på tronerne. Bare rolig,
de får mere at skulle have sagt senere :)

--
Peter B. Juul, o.-.o "Bekæmp med al din kløgt og flid
The RockBear. ((^)) den tåge tåber spreder.
I speak only 0}._.{0 Thi visseligen, ting tager tid,
for myself. O/ \O men ævl tager evigheder" -Piet Hein

Peter Rongsted (27-12-2005)
Kommentar
Fra : Peter Rongsted


Dato : 27-12-05 00:30

On Sun, 25 Dec 2005 23:23:39 +0100, "-USH-" <tidsrejseSLET@yahoo.dk>
wrote:

>Var et smut forbi Imperial i dag og se Narnia - bygget på en bog jeg ikke
>kan forstå at jeg ikke har fået læst.
>
>Jeg forstår ikke helt hvorfor de børn var så vigtige for at redde Narnia. De
>har så godt som ingen udvikling (undtagen nok Edmund) gennem hele filmen, og
>så er de forholdsvis uvigtige i det sidste slag. Som jeg ser det, så kunne
>de lige så godt ha været undværet.
>Selvfølgelig skal der være hovedpersoner, og deres skuespil er langt bedre
>end forventet, men deres mission er ret uklar.

De har ikke en plads de skal udfylde i Narnias historie. Det er
børnenes historie om hvad der sker dem, da de kommer til et
parallelunivers. Derfor kan de ikke undværes.

Peter

>Ellers er det en flot film med gode effekter, og det kristne budskab er ikke
>særlig gennemgående. Bæverne, proffesoren og husholdersken var meget sjove,
>men ellers savnede jeg humor.
>
>Jeg skal nok se toeren når den kommer, men det bliver ikke film som jeg
>kommer til at se igen og igen.

-USH- (27-12-2005)
Kommentar
Fra : -USH-


Dato : 27-12-05 00:54

Peter Rongsted skrev:
> On Sun, 25 Dec 2005 23:23:39 +0100, "-USH-" <tidsrejseSLET@yahoo.dk>
> wrote:
>
>> Jeg forstår ikke helt hvorfor de børn var så vigtige for at redde
>> Narnia. De har så godt som ingen udvikling (undtagen nok Edmund)
>> gennem hele filmen, og så er de forholdsvis uvigtige i det sidste
>> slag. Som jeg ser det, så kunne de lige så godt ha været undværet.
>> Selvfølgelig skal der være hovedpersoner, og deres skuespil er langt
>> bedre end forventet, men deres mission er ret uklar.
>
> De har ikke en plads de skal udfylde i Narnias historie. Det er
> børnenes historie om hvad der sker dem, da de kommer til et
> parallelunivers. Derfor kan de ikke undværes.

Men hvis hovedpersonerne bare er observatører uden en egentlig rolle i den
historie der foregår, og uden den store udvikling i personerne, så synes jeg
der mangler noget.


--
Venlig hilsen
-Ulrik-



Bagdad Bob (27-12-2005)
Kommentar
Fra : Bagdad Bob


Dato : 27-12-05 17:01

> Var et smut forbi Imperial i dag og se Narnia - bygget på en bog jeg ikke
> kan forstå at jeg ikke har fået læst.
>
> Jeg forstår ikke helt hvorfor de børn var så vigtige for at redde Narnia.
> De har så godt som ingen udvikling (undtagen nok Edmund) gennem hele
> filmen, og så er de forholdsvis uvigtige i det sidste slag. Som jeg ser
> det, så kunne de lige så godt ha været undværet.
> Selvfølgelig skal der være hovedpersoner, og deres skuespil er langt bedre
> end forventet, men deres mission er ret uklar.
>
> Ellers er det en flot film med gode effekter, og det kristne budskab er
> ikke særlig gennemgående. Bæverne, proffesoren og husholdersken var meget
> sjove, men ellers savnede jeg humor.
>
> Jeg skal nok se toeren når den kommer, men det bliver ikke film som jeg
> kommer til at se igen og igen.
>
> --
> Venlig hilsen
> -Ulrik-

Tjaeh - filmen passer nu meget godt som jeg husker bogen. Særligt hvis man
sammenligner Narnia med Ringenes Herre. En lidt blodfattig omgang hvis du
spørger mig.

Eneste lyspunkt er den meget frække heks

/Abildgaard



Frost (30-12-2005)
Kommentar
Fra : Frost


Dato : 30-12-05 02:45

"Bagdad Bob" <wholesome@ofir.dk> wrote in message
news:43b16536$0$190$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Tjaeh - filmen passer nu meget godt som jeg husker bogen. Særligt hvis man
> sammenligner Narnia med Ringenes Herre. En lidt blodfattig omgang hvis du
> spørger mig.
>
> Eneste lyspunkt er den meget frække heks
>
> /Abildgaard
>

Syn's nu ikke hun virkede ret fræk, men hun var nu den figur jeg blev mest
imponeret over i filmen. Hvis jeg skulle vælge et enkelt adjektiv, ville jeg
sige "majestætisk" - hvilket i og for sig jo er virkeligt rammende.



klaro@mailcircuit.co~ (01-01-2006)
Kommentar
Fra : klaro@mailcircuit.co~


Dato : 01-01-06 21:19

Børnene er vigtige på grund af tro. Ville du stole på en lille pige
der sagde at der i skabet var et hul til en anden verden ? Næpe. Og
helt klart ville alle give dig en langarmet skjorte på og låse dig
pænt væk hvis du fortalte om det. Børn har altid været lidt naive i
deres tillid og tro (tandfe, julemanden, storken med lille søster
osv). Du ville nok aldrig kunne skabe en troværdig (hvis man kan kalde
et eventyr det) fortælling med voksner som hovedpersoner.

I det endelige slag siger du ? Hmm hvis de nu ikke valgte at tage
kampen op og bare var udeblevet, så ville heksen have vundet langt
tidligere fordi storebror jo blev hærfører. Uden lillebror ingen
ofring og uden de 4 intet håb overhovedet.

Hm hvem siger der skal være humor. Som nogen skrev om King Kong så
hadede de at heltene kunne lave sjov i dødstomulten i mellem dino
benene. Og der var det ganske rigtigt malpladseret, så hellere
undvære end at oplevet et mislykkedes forsøg. Og hvordan finder man
på sjov når man vader fra en krig lige ind i hænderne på den næste
? Ærligt så tror jeg ikke krig avler humor. Ej heller hos børn.


-USH- (01-01-2006)
Kommentar
Fra : -USH-


Dato : 01-01-06 23:48

klaro@mailcircuit.com skrev:
> Børnene er vigtige på grund af tro. Ville du stole på en lille pige
> der sagde at der i skabet var et hul til en anden verden ? Næpe. Og
> helt klart ville alle give dig en langarmet skjorte på og låse dig
> pænt væk hvis du fortalte om det. Børn har altid været lidt naive i
> deres tillid og tro (tandfe, julemanden, storken med lille søster
> osv). Du ville nok aldrig kunne skabe en troværdig (hvis man kan kalde
> et eventyr det) fortælling med voksner som hovedpersoner.

Det er også sådan jeg ser børnene - som formidlere af universet til seeren,
men egentlig ikke så meget mere.

> I det endelige slag siger du ? Hmm hvis de nu ikke valgte at tage
> kampen op og bare var udeblevet, så ville heksen have vundet langt
> tidligere fordi storebror jo blev hærfører.

Det var da ikke særlig meget hærføring han lavede. Holdt han kamptaler,
lagde han strategi? Vi ser ikke hvad han gør ud over at blive udnævnt til
hærfører. Det kan være at han laver alt muligt og vi så bare ikke ser det -
men så kan det vel også være at han ikke gør.

> Uden lillebror ingen
> ofring og uden de 4 intet håb overhovedet.

Hvad godt gjorde den ofring? Ifølge Aslan gjorde den noget ved Isdronningens
magt, men hun virker mindst lige så magtfuld bagefter. Hvis Aslan havde
droppet ofringen kunne han have hentet krigsfanger langt tidligere.

> Hm hvem siger der skal være humor. Som nogen skrev om King Kong så
> hadede de at heltene kunne lave sjov i dødstomulten i mellem dino
> benene. Og der var det ganske rigtigt malpladseret, så hellere
> undvære end at oplevet et mislykkedes forsøg.

Helt enig. Den den af KK er noget bras. Men man skal vel ikke fravælge humor
bare fordi det nogen gange går galt. Andre steder i KK fungerer humoren fint
og er ikke malplaceret. Selvfølgelig skal man ikke tvinge humor ind hvor der
ikke er plads til det, men nu hvor jeg ikke fik så meget ud af filmen (den
er ok, men heller ikke mere), så ville det have hjulpet hvis jeg i det
mindste havde haft lidt mere at grine af.

> Og hvordan finder man
> på sjov når man vader fra en krig lige ind i hænderne på den næste
> ? Ærligt så tror jeg ikke krig avler humor. Ej heller hos børn.

Selvfølgelig. Men de render jo ikke rundt og er i krig hele tiden.

Der er en profeti der siger at hvis børnene kommer til Narnia, så vinder de
gode. At profetien så kun går i opfyldelse ved at børnene er der (og derfor
giver nyt håb til de gode så de vinder krigen), men ikke på grund af aktive
handlinger, så synes jeg det er en lidt tam profeti.

--
Venlig hilsen
-Ulrik-



Mr. D (02-01-2006)
Kommentar
Fra : Mr. D


Dato : 02-01-06 00:23


"-USH-" <tidsrejseSLET@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:43b85c32$0$15782$14726298@news.sunsite.dk...
> klaro@mailcircuit.com skrev:
>
> Det er også sådan jeg ser børnene - som formidlere af universet til
> seeren, men egentlig ikke så meget mere.

Børnene er der også fordi de indgår i den løsning, Aslan vælger til
verdenens frelse. De er der, fordi de på den ene eller anden måde *er*
nødvendige. Hvem ved, hvilke andre løsninger, der kunne have været, men
umiddelbart er den eneste vej til sejr, som har ligget åbenbar for
profeterne, den vej, som indebærer børnene som aktører.

>> Uden lillebror ingen
>> ofring og uden de 4 intet håb overhovedet.
>
> Hvad godt gjorde den ofring? Ifølge Aslan gjorde den noget ved
> Isdronningens magt, men hun virker mindst lige så magtfuld bagefter.

Men er det ikke. Meningen er, at ofringen er den altafgørende episode i
opgøret. Både at ofringen er den ene handling, som redder børnene, og den
ene handling, som besejrer isdronningen.

> Hvis Aslan havde droppet ofringen kunne han have hentet krigsfanger langt
> tidligere.

Hvis Aslan havde droppet ofringen, ville der ikke være noget "bagefter"

> Helt enig. Den den af KK er noget bras. Men man skal vel ikke fravælge
> humor bare fordi det nogen gange går galt.

Nej, men man skal heller ikke tilvælge humor, bare fordi nogen vil have det
sjovt. Man skal vel prøve at være tro mod det materiale, man har. I dette
tilfælde er det C.S. Lewis' bøger.

> Selvfølgelig skal man ikke tvinge humor ind hvor der ikke er plads til
> det, men nu hvor jeg ikke fik så meget ud af filmen (den er ok, men heller
> ikke mere), så ville det have hjulpet hvis jeg i det mindste havde haft
> lidt mere at grine af.

.... men så er der jo mange andre Disneyfilm, man kan se

simon



-USH- (02-01-2006)
Kommentar
Fra : -USH-


Dato : 02-01-06 13:45

Mr. D skrev:
> "-USH-" <tidsrejseSLET@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
> news:43b85c32$0$15782$14726298@news.sunsite.dk...
>> klaro@mailcircuit.com skrev:
>>
>> Det er også sådan jeg ser børnene - som formidlere af universet til
>> seeren, men egentlig ikke så meget mere.
>
> Børnene er der også fordi de indgår i den løsning, Aslan vælger til
> verdenens frelse. De er der, fordi de på den ene eller anden måde *er*
> nødvendige. Hvem ved, hvilke andre løsninger, der kunne have været,
> men umiddelbart er den eneste vej til sejr, som har ligget åbenbar for
> profeterne, den vej, som indebærer børnene som aktører.

Men synes I at det er nok? Jeg vil gerne have noget mere handling og
historie end det.

>>> Uden lillebror ingen
>>> ofring og uden de 4 intet håb overhovedet.
>>
>> Hvad godt gjorde den ofring? Ifølge Aslan gjorde den noget ved
>> Isdronningens magt, men hun virker mindst lige så magtfuld bagefter.
>
> Men er det ikke. Meningen er, at ofringen er den altafgørende episode
> i opgøret. Både at ofringen er den ene handling, som redder børnene,
> og den ene handling, som besejrer isdronningen.

Hvorfor besejrer den isdronningen?

>> Hvis Aslan havde droppet ofringen kunne han have hentet krigsfanger
>> langt tidligere.
>
> Hvis Aslan havde droppet ofringen, ville der ikke være noget
> "bagefter"

Hvorfor ikke?

I mit hoved kører cirkelargumentationen

Q: Hvorfor er børnene i Narnia
A: Så Aslan kan blive ofret.

Q: Hvorfor skal Aslan ofres.
A: Så Edmund kan blive reddet.

og hvis jeg fjerner børnene, forsvinder hele grundlaget for ofringen.

>> Helt enig. Den den af KK er noget bras. Men man skal vel ikke
>> fravælge humor bare fordi det nogen gange går galt.
>
> Nej, men man skal heller ikke tilvælge humor, bare fordi nogen vil
> have det sjovt. Man skal vel prøve at være tro mod det materiale, man
> har. I dette tilfælde er det C.S. Lewis' bøger.

Selvfølgelig skal man forsøge at være tro mod forlægget. Jeg har ikke læst
bøgerne, og mit ønske om mere humor var også kun begrundet med, at jeg ikke
synes at der var så meget andet at komme efter. Hvilket jeg også skrev.

>> Selvfølgelig skal man ikke tvinge humor ind hvor der ikke er plads
>> til det, men nu hvor jeg ikke fik så meget ud af filmen (den er ok,
>> men heller ikke mere), så ville det have hjulpet hvis jeg i det
>> mindste havde haft lidt mere at grine af.
>
> ... men så er der jo mange andre Disneyfilm, man kan se

Jep. Og et par stykker man skal undgå.

--
Venlig hilsen
-Ulrik-



Peter B. Juul (02-01-2006)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 02-01-06 00:21

"-USH-" <tidsrejseSLET@yahoo.dk> writes:

> Hvad godt gjorde den ofring? Ifølge Aslan gjorde den noget ved Isdronningens
> magt, men hun virker mindst lige så magtfuld bagefter. Hvis Aslan havde
> droppet ofringen kunne han have hentet krigsfanger langt tidligere.

Fratog Heksen retten til Edmunds liv.

De fire Pevensie-søskende er nødvendige for at opfylde profetien om,
at Heksens magt brydes og Narnias gulalder indledes med at to
evasdøtre og to adamssønner sætter sig på tronerne på Cair Paravel.

Så indvender folk, at Aslan jo bare selv kunne lede hæren eller nogen
andre kunne og måske ditten og så videre datten.

Men sådan fungerer eventyr-magi ikke. I dette eventyr er de fires
ankomst det, der ansporer at vinteren ender og Heksens magt brydes, og
havde hun fået nallerne i Edmund havde hun formentlig bevaret magten i
Narnia til evig tid.

Lad være med at søge efter logiske forklaringer og militære, taktiske
overvejelser. Den slags hører ikke til i denne historie.
--
Peter B. Juul, o.-.o "Og hvis man vælter en planet
The RockBear. ((^)) alligevel, så smelter den."
I speak only 0}._.{0 -POK
for myself. O/ \O

-USH- (02-01-2006)
Kommentar
Fra : -USH-


Dato : 02-01-06 13:38

Peter B. Juul skrev:
> "-USH-" <tidsrejseSLET@yahoo.dk> writes:
>
>> Hvad godt gjorde den ofring? Ifølge Aslan gjorde den noget ved
>> Isdronningens magt, men hun virker mindst lige så magtfuld bagefter.
>> Hvis Aslan havde droppet ofringen kunne han have hentet krigsfanger
>> langt tidligere.
>
> Fratog Heksen retten til Edmunds liv.

Men i mit hoved behøvede børnene slet ikke at være der.

> De fire Pevensie-søskende er nødvendige for at opfylde profetien om,
> at Heksens magt brydes og Narnias gulalder indledes med at to
> evasdøtre og to adamssønner sætter sig på tronerne på Cair Paravel.
>
> Så indvender folk, at Aslan jo bare selv kunne lede hæren eller nogen
> andre kunne og måske ditten og så videre datten.
>
> Men sådan fungerer eventyr-magi ikke. I dette eventyr er de fires
> ankomst det, der ansporer at vinteren ender og Heksens magt brydes, og
> havde hun fået nallerne i Edmund havde hun formentlig bevaret magten i
> Narnia til evig tid.

Jeg synes bare ikke at det er nok (for mig) at sådan fungerer eventyrmagi.
Jeg savner bare at børnene tager en mere aktiv rolle for at udfylde den
profeti de er med i. Hvis det er nok at de er tilstede, så synes jeg det er
en kedelig profeti, og en lidt ligegyldig historie.

> Lad være med at søge efter logiske forklaringer og militære, taktiske
> overvejelser. Den slags hører ikke til i denne historie.

De logiske forklaringer var bare for hurtige svar til spørgsmål jeg kunne se
i horisonten. Jeg tror jeg argumenterede for langt frem til at der var
sammenhæng med resten af mit indlæg.



--
Venlig hilsen
-Ulrik-



Peter B. Juul (02-01-2006)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 02-01-06 15:19

"-USH-" <tidsrejseSLET@yahoo.dk> writes:

> Jeg synes bare ikke at det er nok (for mig) at sådan fungerer eventyrmagi.

Det er i orden. Men sådan fungerer eventyrmagi.

--
Peter B. Juul, o.-.o "We haven't lost and we never will
The RockBear. ((^)) Today you came into our grasp
I speak only 0}._.{0 We are going to kill you
for myself. O/ \O We are going to kill you
By giving you lots of water to drink"

-USH- (02-01-2006)
Kommentar
Fra : -USH-


Dato : 02-01-06 16:37

Peter B. Juul skrev:
> "-USH-" <tidsrejseSLET@yahoo.dk> writes:
>
>> Jeg synes bare ikke at det er nok (for mig) at sådan fungerer
>> eventyrmagi.
>
> Det er i orden. Men sådan fungerer eventyrmagi.

Måske er jeg bare vant til at hovedpersoner får en reel indflydelse i de
historier de nu havner i. Eventyrmagi kan sagtens fungere uden, men så er
det kedelig eventyrmagi.


--
Venlig hilsen
-Ulrik-



Peter B. Juul (02-01-2006)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 02-01-06 17:31

"-USH-" <tidsrejseSLET@yahoo.dk> writes:

> Måske er jeg bare vant til at hovedpersoner får en reel indflydelse i de
> historier de nu havner i. Eventyrmagi kan sagtens fungere uden, men så er
> det kedelig eventyrmagi.

Jamen, Pevensie-børnene har masser af indflydelse på historien. De har
bare ikke den indflydelse, du gerne vil have, at hovedpersoner har. De
er derimod helt almindelige børn, hvis bedrifter kun er lidt ud over
det sædvanlige.
--
Peter B. Juul, o.-.o "En fremmed er en idiot,
The RockBear. ((^)) du ikke har smadret endnu."
I speak only 0}._.{0 - gammelt kinesisk ordsprog.
for myself. O/ \O

-USH- (02-01-2006)
Kommentar
Fra : -USH-


Dato : 02-01-06 22:22

Peter B. Juul skrev:
> "-USH-" <tidsrejseSLET@yahoo.dk> writes:
>
>> Måske er jeg bare vant til at hovedpersoner får en reel indflydelse
>> i de historier de nu havner i. Eventyrmagi kan sagtens fungere uden,
>> men så er det kedelig eventyrmagi.
>
> Jamen, Pevensie-børnene har masser af indflydelse på historien.

Her er vi uenige. Jeg synes de har sommerfugleeffekt på historien.

> De har
> bare ikke den indflydelse, du gerne vil have, at hovedpersoner har. De
> er derimod helt almindelige børn, hvis bedrifter kun er lidt ud over
> det sædvanlige.

Ja.


--
Venlig hilsen
-Ulrik-



Mr. D (02-01-2006)
Kommentar
Fra : Mr. D


Dato : 02-01-06 22:34


"-USH-" <tidsrejseSLET@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:43b9998a$0$15789$14726298@news.sunsite.dk...
> Peter B. Juul skrev:
>> "-USH-" <tidsrejseSLET@yahoo.dk> writes:
>>
>>> Måske er jeg bare vant til at hovedpersoner får en reel indflydelse
>>> i de historier de nu havner i. Eventyrmagi kan sagtens fungere uden,
>>> men så er det kedelig eventyrmagi.
>>
>> Jamen, Pevensie-børnene har masser af indflydelse på historien.
>
> Her er vi uenige. Jeg synes de har sommerfugleeffekt på historien.

.... og det er jo ikke at kimse ad, når man påtænker hvilke kateklysmiske
storme, sommerfugle kan forårsage

simon



-USH- (03-01-2006)
Kommentar
Fra : -USH-


Dato : 03-01-06 00:01

Mr. D skrev:
> "-USH-" <tidsrejseSLET@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
> news:43b9998a$0$15789$14726298@news.sunsite.dk...
>> Peter B. Juul skrev:
>>> "-USH-" <tidsrejseSLET@yahoo.dk> writes:
>>>
>>>> Måske er jeg bare vant til at hovedpersoner får en reel indflydelse
>>>> i de historier de nu havner i. Eventyrmagi kan sagtens fungere
>>>> uden, men så er det kedelig eventyrmagi.
>>>
>>> Jamen, Pevensie-børnene har masser af indflydelse på historien.
>>
>> Her er vi uenige. Jeg synes de har sommerfugleeffekt på historien.
>
> ... og det er jo ikke at kimse ad, når man påtænker hvilke
> kateklysmiske storme, sommerfugle kan forårsage

I så fald vil jeg kimse ad at der ikke bliver fortalt at børnene bare skal
være sommerfugle og ikke aktører.


--
Venlig hilsen
-Ulrik-



Peter B. Juul (03-01-2006)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 03-01-06 10:42

"-USH-" <tidsrejseSLET@yahoo.dk> writes:

> > Jamen, Pevensie-børnene har masser af indflydelse på historien.
>
> Her er vi uenige. Jeg synes de har sommerfugleeffekt på historien.

Pevensie-børnenes ankomst er et varsel om, at heksens magt vil blive
brudt og Narnia vil overgå til... well... til en ny flok enevældige
regenter. Men uden al den sne.

Den indflydelse har de. Den er da væsentlig.

--
Peter B. Juul, o.-.o Er der ikke, dybest set, tale om
The RockBear. ((^)) en interessekonflikt, når DF både
I speak only 0}._.{0 vil have indført folkedans og
for myself. O/ \O tørklædeforbud i danske skoler?

klaro@mailcircuit.co~ (02-01-2006)
Kommentar
Fra : klaro@mailcircuit.co~


Dato : 02-01-06 22:51

De har da en stort indflydelse. De skaber håb for de gode og angst hos
Heksen der ser sit rige smuldre da profetien er nær en opfyldelse (en
"magi" jeg har oplevet 2 gange IRL .

Fejlen ligger i at det er Aslan og ikke Peter nedlægger heksen, samt
at man har en fornemmelse af at hun får muligheden for at starte på
ny (Aslan lægger hende ned, men rører hende ellers ikke, så hun
kunne meget vel rejse sig og begynde forfra). Dog kan det forsvares
med, at hvis Peter slog hende, ville det blive til døde og så er han
ikke længere "uskyldig".


-USH- (03-01-2006)
Kommentar
Fra : -USH-


Dato : 03-01-06 00:06

klaro@mailcircuit.com skrev:
> De har da en stort indflydelse. De skaber håb for de gode og angst hos
> Heksen der ser sit rige smuldre da profetien er nær en opfyldelse (en
> "magi" jeg har oplevet 2 gange IRL .

Generelt for profetier er vel at de som regel går i opfyldelse fordi dem der
kender til dem forsøger at forhindre dem (se bl.a. Ødipus og Harry Potter).

Men de har for lidt at lave hvis de bare skal skabe håb med deres
tilstedeværelse.



>
> Fejlen ligger i at det er Aslan og ikke Peter nedlægger heksen, samt
> at man har en fornemmelse af at hun får muligheden for at starte på
> ny (Aslan lægger hende ned, men rører hende ellers ikke, så hun
> kunne meget vel rejse sig og begynde forfra).

Han bider da hovedet af hende til sidst...

> Dog kan det forsvares
> med, at hvis Peter slog hende, ville det blive til døde og så er han
> ikke længere "uskyldig".

Han slår da andre ihjel i løbet af filmen, gør han ikke (kan ikke helt huske
det)?

--
Venlig hilsen
-Ulrik-



Thomas S (03-01-2006)
Kommentar
Fra : Thomas S


Dato : 03-01-06 11:54

Peter B. Juul wrote:
>
> Pevensie-børnenes ankomst er et varsel om, at heksens magt vil blive
> brudt og Narnia vil overgå til... well... til en ny flok enevældige
> regenter. Men uden al den sne.

Og også enevældige regenter af en ganske anden kaliber, om jeg husker
ret. De morer sig ikke med at forvandle alle til statuer, og i øvrigt
forlader de landet efter en årrække for at være væk i et par
hundrede år. Ikke noget specielt intensivt styre - og det er da vel at
foretrække. (Jeg har ikke læst bøgerne i de sidste 12-13 år, så
jeg er åben over for korrektioner.)

--
mvh

Thomas S


Robert Eriksen (03-01-2006)
Kommentar
Fra : Robert Eriksen


Dato : 03-01-06 13:23



Thomas S wrote:
> Peter B. Juul wrote:
>
>>Pevensie-børnenes ankomst er et varsel om, at heksens magt vil blive
>>brudt og Narnia vil overgå til... well... til en ny flok enevældige
>>regenter. Men uden al den sne.
>
>
> Og også enevældige regenter af en ganske anden kaliber, om jeg husker
> ret. De morer sig ikke med at forvandle alle til statuer, og i øvrigt
> forlader de landet efter en årrække for at være væk i et par
> hundrede år. Ikke noget specielt intensivt styre -

At monarkerne med tiden reduceres til funktionsløse kransekagefigurer er
jo blot med til at underbygge realismen i historien ;)

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste