/ Forside / Interesser / Rejser / Rejser & Udflugter / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Rejser & Udflugter
#NavnPoint
Nordsted1 10159
refi 6552
ans 4342
HelleBirg.. 2810
katekismus 2544
piaskov 2400
dova 2399
svendgive.. 2305
Teil 2130
10  jakjoe 1830
Turen går til Kina
Fra : Alice M


Dato : 12-01-06 15:56

Hej gruppe.

Så har vi fået købt flybilletter til vores tur til Kina i Juli.

Vores tur er 21 dage med ankomst og afgang fra Beijing.

Vi har forestillet os at bruge de første og de sidste dage af turen i og
omkring Beijing og derefter rejse ud med nattog.

Vores oprindelige plan var Beijing - (evt. stop i Datong eller Pingyao) -
Xi'an - Shanghai, men nu er vi så kommet i tvivl om vi skal droppe Shanghai
og tage fra Xi'an til Chengdou og så tage et indenrigsfly tilbage til
Beijing.

Nogen forslag til hvilken tur der er bedst?

Er der nogen der har været i Chengdu's Panda Opdræt- og Forskningcenter? Er
det et besøg værd?

MVH.

Alice og Mads




 
 
Lars Lauridsen (12-01-2006)
Kommentar
Fra : Lars Lauridsen


Dato : 12-01-06 17:06


"Alice M"
> Hej gruppe.
>
> Så har vi fået købt flybilletter til vores tur til Kina i Juli.

Cool nok. Jeg var selv i Kina i juli i år. Forvent kvælende varme og høj
luftfugtighed :)

> Vores tur er 21 dage med ankomst og afgang fra Beijing.
>
> Vi har forestillet os at bruge de første og de sidste dage af turen i og
> omkring Beijing og derefter rejse ud med nattog.
>
> Vores oprindelige plan var Beijing - (evt. stop i Datong eller Pingyao) -
> Xi'an - Shanghai, men nu er vi så kommet i tvivl om vi skal droppe
> Shanghai og tage fra Xi'an til Chengdou og så tage et indenrigsfly tilbage
> til Beijing.

Det sidste lyder som en god plan.

Chengdu og Lijang var det bedste vi oplevede. Skulle jeg lave min tur om,
brugte jeg mere tid i bjergene omkring Chengdu fremfor Beijing...

Brug så lidt tid på østkina som muligt, er mit råd. Her er folk mere vant
til turister, og kan virke meget arrogante - især hvis du ikke kan kinesisk!

Xi'an synes jeg ikke engang var noget specielt, men vær opmærksom på at det
kan være svært at få togbilletter frem og tilbage herfra, da det er så
populært et stop. HVIS I tager til Xi'an, så husk at komme uden for
bymurene. Eventuelt på cykel. Det var meget mere lærerigt end selveste
terracotta-krigerne, som man ser et par stykker af overalt i Kina :)

Jeg var ikke i Datong/Pingyao.

> Nogen forslag til hvilken tur der er bedst?

Shanghai er en stressende storby som så mange andre. Desuden var det det
sted vi var, hvor der var allervarmest og allermest fugtigt. Smoggen hjalp
heller ikke!

> Er der nogen der har været i Chengdu's Panda Opdræt- og Forskningcenter?
> Er det et besøg værd?

Jeg var der ikke. Efter Beijing zoo, havde jeg ikke lyst til at se på flere
kinesiske dyremishandlingscentre...

Hold i mente, at jeg var ude og rejse i 4 måneder før jeg kom til Kina, så
jeg var rimelig mættet af indtryk da jeg kom dertil. Der skulle meget til at
imponere mig, og jeg havde ikke det største overskud. Vejret hjalp ikke.

Jeg ved godt folk forsværger det, men af de Lonely Planet bøger jeg har set,
var den til Kina den absolut bedste. Især "parløren" er guld værd på
restauranter og togstationer!

Vil I høre mere, eller se billeder, så skriv endelig!

Mvh.
Lars



Jens Rasmussen (13-01-2006)
Kommentar
Fra : Jens Rasmussen


Dato : 13-01-06 09:22

> Vores oprindelige plan var Beijing - (evt. stop i Datong eller Pingyao) -
> Xi'an - Shanghai, men nu er vi så kommet i tvivl om vi skal droppe
> Shanghai og tage fra Xi'an til Chengdou og så tage et indenrigsfly tilbage
> til Beijing.

Chengdu som by er ikke interessant. Området omkring er spændende, så sæt god
til af, hvis I bestemmer jer for det. Beijing giver sig selv, da I lander
her, men hvor Beijing er landets politiske og kulturelle centrum er Shanghai
det økonomiske! Det betyder også, at mens I vil se muren, sommerpaladset og
den forbudte by i Beijing, så er Shanghai ikke på samme måde rig på
attraktioner. Så tilbring kortere tid her end i Beijing, men at springe
Shanghai helt over vil være synd, for den giver en god indikation af, i
hvilken retning Kina bevæger sig. Vil man forstå det store land, tror jeg
ikke man skal kigge på de gamle paladser, men nok nærmere på Shanghais
skyskrabere.

Pingyao er fantastisk! Første gang jeg var i Kina havde jeg forventninger om
et land, der ville ligne de Chinatowns, som jeg havde set i New York,
London, San Francisco mv. Det var det selvfølgelig ikke - lige indtil jeg
kom til Pingyao! Det er muligt at bo i de gamle kinesiske huse inde i
hjertet af byen og være omgivet af klassisk kinesisk kunst, arkitektur og
steming. Byen er brugt som kulisse i Zhang Yimous berømte film "Under den
røde lygte". Se filmen inden I tager afsted, så bliver den en ekstra stor
oplevelse.

Xi'an er en stor kinesisk by, der aldrig ville have modtaget mange turister,
havde det ikke været for Terracotta-krigerne. Og bestemt er de da
fantastiske, men jeg er enig med Lars i, at området omkring er mere
spændende. Hvis du allierer dig med en kineser, er det faktisk muligt at
finde steder på vejen fra Xi'an til krigerne, hvor folk stadig bor i
jordhuler!

Jeg hører til dem, der mener at Lonely Planets "China" er et makværk. Hvis
du er vant til at bruge den, så er den nem at finde rundt i, men der findes
bedre bøger, synes jeg, f.eks. Rough Guides "China". Det er en smagssag -
for nogle nærmest religion - men begge er gode at bruge til at finde billige
hoteller er den slags.

Vil du vide noget om, hvad du ser, så er der dog ingen tvivl om, at du skal
have Frances Wood and Nell Taylor "Blue Guide China" med! Det er den
ultimative guide til Kina, men den er ikke helt ny (fra 2001, mener jeg) og
den er svag på "Getting There & Away" og billige hoteller. Til gengæld får
du rent faktisk noget at vide om de steder du besøger. I en helt chokerende
grad, hvis man er vant til Lonely Planet/Rough Guide.

Nok snak - hav en rigtigt god tur!



Annette & Søren Chri~ (13-01-2006)
Kommentar
Fra : Annette & Søren Chri~


Dato : 13-01-06 14:19

hej alice
v i var derude i september/oktober sidste år,startede i beijiing sluttede i
hongkong.vi var i chengdus panda center ,en stor oplevelse - glæd dig.hvis
muligheden er der så tag et krydstogt på yangtzee floden . kanonfedt
rigtig god tur
"Alice M" <pingu_82@yahoo_SPAM_.dk> skrev i en meddelelse
news:43c66de4$0$67262$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Hej gruppe.
>
> Så har vi fået købt flybilletter til vores tur til Kina i Juli.
>
> Vores tur er 21 dage med ankomst og afgang fra Beijing.
>
> Vi har forestillet os at bruge de første og de sidste dage af turen i og
> omkring Beijing og derefter rejse ud med nattog.
>
> Vores oprindelige plan var Beijing - (evt. stop i Datong eller Pingyao) -
> Xi'an - Shanghai, men nu er vi så kommet i tvivl om vi skal droppe
> Shanghai og tage fra Xi'an til Chengdou og så tage et indenrigsfly tilbage
> til Beijing.
>
> Nogen forslag til hvilken tur der er bedst?
>
> Er der nogen der har været i Chengdu's Panda Opdræt- og Forskningcenter?
> Er det et besøg værd?
>
> MVH.
>
> Alice og Mads
>
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste