---

Katte kan jo have enorme pupiller på omkring 1 cm i diameter (måske 1/2
diameter af øjets?). Hvordan kan de fokusere? Havde man haft samme blænde på
et kamera, ville man så overhovedet kunne stille skarpt på noget som helst?

I praksis har de jo intet problem - min kan kan følge en frugtflue oppe i
loftet, som jeg knap nok selv kan se.

Lasse

---

Der er så vidt jeg ved, ingen sammenhæng mellem pupillens størrelse og evnen
til at fokusere. Pupillens størrelse bestemmer hvor meget lys der kommer
ind, linsens krumning bestemmer hvad der stilles skarpt på. Linsen sidder
lige bag pupillen og ændrer form alt efter hvordan lysstrålen skal brydes,
således at der kan stilles skarpt på det der ønskes. Linsen kan være alt fra
næsten kuglerund til næsten flad; formen styres af nogle små muskler, der
ved at trække i nogle tråde der sidder fast på linsen, styrer formen.

JH

"LR" <asda@das.dd> skrev i en meddelelse
news:43c92ca6$0$2482$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Katte kan jo have enorme pupiller på omkring 1 cm i diameter (måske 1/2
> diameter af øjets?). Hvordan kan de fokusere? Havde man haft samme blænde
> på et kamera, ville man så overhovedet kunne stille skarpt på noget som
> helst?
>
> I praksis har de jo intet problem - min kan kan følge en frugtflue oppe i
> loftet, som jeg knap nok selv kan se.
>
> Lasse
>
>
>

---

"JH" <nospam@nospam.nospam> wrote in
news:43c94e6a$0$38677$edfadb0f@dread12.news.tele.dk:

> "LR" <asda@das.dd> skrev i en meddelelse
> news:43c92ca6$0$2482$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>> Katte kan jo have enorme pupiller på omkring 1 cm i diameter (måske
>> 1/2 diameter af øjets?). Hvordan kan de fokusere? Havde man haft
>> samme blænde på et kamera, ville man så overhovedet kunne stille
>> skarpt på noget som helst?
>>
>> I praksis har de jo intet problem - min kan kan følge en frugtflue
>> oppe i loftet, som jeg knap nok selv kan se.
>>
> Der er så vidt jeg ved, ingen sammenhæng mellem pupillens størrelse og
> evnen til at fokusere. Pupillens størrelse bestemmer hvor meget lys
> der kommer ind, linsens krumning bestemmer hvad der stilles skarpt på.
> Linsen sidder lige bag pupillen og ændrer form alt efter hvordan
> lysstrålen skal brydes, således at der kan stilles skarpt på det der
> ønskes. Linsen kan være alt fra næsten kuglerund til næsten flad;
> formen styres af nogle små muskler, der ved at trække i nogle tråde
> der sidder fast på linsen, styrer formen.

For at præcisere og uddybe JHs svar:

Forskellen mellem et kamera og et øje, er at et kamera arbejder med flere
*faste* linser, hvor fokuseringen styres af afstanden mellem linserne,
medens øjet har *en* justerbar linse. Forskellige og usammenlignelige
teknikker.

Og JH: Vil du ikke være rar at svare *efter* spørgsmålet? Det er almindelig
praksis, blandt andet fordi det gør det nemmere at følge tråden.

Kristian Damm Jensen

---

Kristian Damm Jensen wrote:

> For at præcisere og uddybe JHs svar:
>
> Forskellen mellem et kamera og et øje, er at et kamera
> arbejder med flere *faste* linser, hvor fokuseringen styres af
> afstanden mellem linserne, medens øjet har *en* justerbar
> linse. Forskellige og usammenlignelige teknikker.

Forskellen er dog blevet betydelig mindre med denne her teknik:
http://www.research.philips.com/newscenter/archive/2004/fluidlenses.html

Iøvrigt mener jeg sagtens man kan sammenligne et kamera med selve øjet,
altså minus hjernen. Begge gør rigtig meget ud af at få focuseret rigtigt,
for at få mest mulig information ud af motivet. Uanset hjernens evner bliver
resultatet altid bedre med et skarpt billede, frem for et defocuseret.

--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark

---

Ulrik Smed wrote:

> Iøvrigt mener jeg sagtens man kan sammenligne et kamera med selve
> øjet, altså minus hjernen.

Så skulle du samle det billede op der dannes på nethinden. Og så vil du se,
at det slet ikke fuingerer som det billede, du ser fra et kamera.
Som noget af det allervæsentligste, så er skarpheden meget uens, med
skarpheden i øjet koncentreret omkring midten, hvor opløsningen også er
meget større end ude i siderne. Dernæst, så flakker øjet uafbrudt, og det
billede, du mener at se, er et billede, der er sammensat af de mange
'enkltoptagelser' der dannes, når æøjet flakker. Ude i siderne af billedet
kan du nærmest intet skelne, men til gengæld er hjerne indstillet på at se
hvad der ændrer sig og ikke hvad, der er stille. Blot som en understregning
af synspunktet - det ville komme alt for vidt at gå dybere ind i vores
(eller kattens) syn og perception. Vi interesserer os heller ikke alverden
for begrebet dybdeskarphed al den stund vore øje/hjern prompte fokuserer på
det, vores skarpe del af synsfeltet ser på.
Derfor er de højt elskede billeder med lav dybdeskarphed et rent
kunstprodukt, der bedst kan sammenlignes med en tegning eller et maleri -
sådan ser vi aldrig verden.


> Begge gør rigtig meget ud af at få
> focuseret rigtigt, for at få mest mulig information ud af motivet.

Tjae - det gør en vandmand eller en bi også - derfor ligner deres øjne ikke
et kamera.

> Uanset hjernens evner bliver resultatet altid bedre med et skarpt
> billede, frem for et defocuseret.

Ja.


--
Fotoamatør af Guds (u)nåde.
PS: Nye (opdateret 03/01/2006) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm

---

In article <43c94e6a$0$38677$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
nospam@nospam.nospam says...

> Der er så vidt jeg ved, ingen sammenhæng mellem pupillens størrelse og evnen
> til at fokusere.

Jo, der er faktisk en sammenhæng. Skal man have dannet et skarpt
billede, kan man vælge mellem at fokusere eller lukke lyset ind gennem
et meget lille hul. Det er derfor, at man kan lave et fungerende kamera
helt uden linse, blot ved at prikke et lille hul i en lystæt kasse.

> Pupillens størrelse bestemmer hvor meget lys der kommer
> ind, linsens krumning bestemmer hvad der stilles skarpt på. Linsen sidder
> lige bag pupillen og ændrer form alt efter hvordan lysstrålen skal brydes,
> således at der kan stilles skarpt på det der ønskes. Linsen kan være alt fra
> næsten kuglerund til næsten flad; formen styres af nogle små muskler, der
> ved at trække i nogle tråde der sidder fast på linsen, styrer formen.

Det er jeg alt sammen meget enig i.

Nu da overskriften er katteøjne, så var der faktisk noget om dem i
sidste uges New Scientist:

http://www.newscientist.com/channel/life/mg18925334.800.html

---

>> Der er så vidt jeg ved, ingen sammenhæng mellem pupillens størrelse og
>> evnen
>> til at fokusere.
>
> Jo, der er faktisk en sammenhæng. Skal man have dannet et skarpt
> billede, kan man vælge mellem at fokusere eller lukke lyset ind gennem
> et meget lille hul. Det er derfor, at man kan lave et fungerende kamera
> helt uden linse, blot ved at prikke et lille hul i en lystæt kasse.

Ja, på et kamera! Men mig bekendt kan pupillen ikke kompensere for en
manglende linse.

---

In article <43ca5daf$0$38690$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
nospam@nospam.nospam says...

> Ja, på et kamera! Men mig bekendt kan pupillen ikke kompensere for en
> manglende linse.

Det kunne den da godt, hvis den skulle. Men i hvilken sammenhæng er det
relevant?

Du skrev jo: "Der er så vidt jeg ved, ingen sammenhæng mellem pupillens
størrelse og evnen til at fokusere." - og det er ikke korrekt. Men nu
ved du så det.

Pupilrefleksen styres af hjernestammen, så vi har ikke bevidst kontrol
over den. Derfor kan vi heller ikke selv vælge at mindske pupillen, hvis
vi har problemer med at se skarpt. Hvis du skal fokusere på en meget nær
genstand, så formindskes pupillen automatisk, og derved hjælper den
lille åbning med at danne et skarpt billede. Altså bruger både øjet og
kunstige objektiver teknikken med at vælge en mindre blænde for at
forbedre skarpheden.

Jeg kan som brillebruger også bruge et tilsvarende lille trick, når jeg
har problemer med f.eks. at læse tallene på mit vækkeur uden briller.
Med fingrene kan jeg danne et lille hul, som jeg kigger igennem. Så
bliver billedet skarpt nok til, at jeg kan læse de lysende tal.

Og for at gå helt tilbage til trådstarten: Det er ikke noget problem med
store pupiller, fordi øjet har en linse, der kan akkommodere, dvs.
fokusere på forskellige afstande. Hos ældre mennesker (og sikkert også
dyr) er denne evne dog reduceret, fordi linsen bliver stiv med tiden.

Bliver linsen uklar (grå stær) hvilket f.eks. ofte sker for
luftkaptajner pga. strålingen i de højere luftlag, kan man suge dens
indhold ud og erstatte den med en protese af acryl eller lignende. Min
gamle bedstemor, som havde brugt briller "altid" kunne efter operationen
se uden briller.

Med venlig hilsen Sven.

---

> Du skrev jo: "Der er så vidt jeg ved, ingen sammenhæng mellem pupillens
> størrelse og evnen til at fokusere." - og det er ikke korrekt. Men nu
> ved du så det.
"Så vidt jeg ved" og "mig bekendt" er begge formuleringer der levner plads
til, at man kan tage fejl, og altså ikke er sikker!

> Det kunne den da godt, hvis den skulle. Men i hvilken sammenhæng er det
> relevant?
Hvordan ved du at den kan det?
Man kan være født uden en linse, den kan være fjernet uden at være blevet
erstattet, den kan være gået løs og derved sidde et forkert sted mv.

Det virker som om du blander tingende sammen.
Jeg taler udelukkende om øjet og det øjet kan gøre, og benægter ikke den
kensgerning at man kan lave et kamera uden en linse eller påvirke øjet
udefra (ved at lave et lille hul med fingrene).

Det er, så vidt jeg er orienteret, ikke direkte fordi din pupil bliver
mindre at du danner et skarpt billede, når du skal fokusere tæt på, men
fordi linsen kan blive rundere når pupillen er lille (ophænget bliver slapt
og tensionen mindskes i lens).
Dette kan næppe kaldes en refleks.
Jeg er altså ikke enig i din konklusion:
> Hvis du skal fokusere på en meget nær
> genstand, så formindskes pupillen automatisk, og derved hjælper den
> lille åbning med at danne et skarpt billede. Altså bruger både øjet og
> kunstige objektiver teknikken med at vælge en mindre blænde for at
> forbedre skarpheden.

---

In article <43cbfed1$0$38727$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
nospam@nospam.nospam says...

> "Så vidt jeg ved" og "mig bekendt" er begge formuleringer der levner plads
> til, at man kan tage fejl, og altså ikke er sikker!

OK, så du erkender, at du måske tager fejl?!

> Man kan være født uden en linse, den kan være fjernet uden at være blevet
> erstattet, den kan være gået løs og derved sidde et forkert sted mv.

Er det en almindelig fødselsdefekt? Jeg har aldrig hørt om børn, der
fødes uden linse. Hvor ofte sker det, efter din mening? Jeg har hørt om
fødselsdefekter, der rammer hornhinden. Jeg har også hørt om en sjælden
kromosomfejl i kromosom 13, der kan give et hul i øjet. Men at linjen
bare skulle mangle forekommer mig umuligt. Hvis du kender noget til
hyppigheden af den defekt, så lad mig høre.

> Jeg taler udelukkende om øjet og det øjet kan gøre, og benægter ikke den
> kensgerning at man kan lave et kamera uden en linse eller påvirke øjet
> udefra (ved at lave et lille hul med fingrene).

Øjet er nødt til at følge optikkens lovmæssigheder. Og så er det sådan,
at linjen ikke fungerer uden pupillen.

> Det er, så vidt jeg er orienteret, ikke direkte fordi din pupil bliver
> mindre at du danner et skarpt billede, når du skal fokusere tæt på, men
> fordi linsen kan blive rundere når pupillen er lille (ophænget bliver slapt
> og tensionen mindskes i lens).

Det er ikke forkert, men pupillen er en forudsætning for, at det kan
fungere. Også er linsen jo kun bøjelig hos yngre mennesker. Er du over
60 år, kan du typisk ikke fokusere på noget, der er tæt på.

> Dette kan næppe kaldes en refleks.

Det hedder det nu engang. Akkommodationen er også en refleks. Det er en
refleks, fordi det er en reaktion på bestemte stimuli, som man udfører
uden at skulle tænke over det.

Min konklusion er, at både pupillen og linsen er vigtige for et skarpt
syn. Hvis man stiller situationen på spidsen, er pupillen vigtigere end
linsen. Der findes i dyreriget forholdsvis højtudviklede øjne, der slet
ikke har en linse, f.eks. hos bløddyret nautilus.

Hos mennesket er hornhinden også utrolig vigtig, da den bryder lyset 2-3
gange mere end linsen.

Med venlig hilsen Sven.

---

>> "Så vidt jeg ved" og "mig bekendt" er begge formuleringer der levner
>> plads
>> til, at man kan tage fejl, og altså ikke er sikker!
>
> OK, så du erkender, at du måske tager fejl?!

Ja, nemli' ja. Læs mit indlæg igen!

>> Man kan være født uden en linse, den kan være fjernet uden at være blevet
>> erstattet, den kan være gået løs og derved sidde et forkert sted mv.
>
> Er det en almindelig fødselsdefekt? Jeg har aldrig hørt om børn, der
> fødes uden linse. Hvor ofte sker det, efter din mening? Jeg har hørt om
> fødselsdefekter, der rammer hornhinden. Jeg har også hørt om en sjælden
> kromosomfejl i kromosom 13, der kan give et hul i øjet. Men at linjen
> bare skulle mangle forekommer mig umuligt. Hvis du kender noget til
> hyppigheden af den defekt, så lad mig høre.

Lidelsen kaldes medfødt afaki. Ved at google lidt kan du sikkert finde ud af
hvor hyppigt det ses.

>> Jeg taler udelukkende om øjet og det øjet kan gøre, og benægter ikke den
>> kensgerning at man kan lave et kamera uden en linse eller påvirke øjet
>> udefra (ved at lave et lille hul med fingrene).
>
> Øjet er nødt til at følge optikkens lovmæssigheder. Og så er det sådan,
> at linjen ikke fungerer uden pupillen.

Fantastisk argument Forklar dig venligst nærmere.

>> Det er, så vidt jeg er orienteret, ikke direkte fordi din pupil bliver
>> mindre at du danner et skarpt billede, når du skal fokusere tæt på, men
>> fordi linsen kan blive rundere når pupillen er lille (ophænget bliver
>> slapt
>> og tensionen mindskes i lens).
>
> Det er ikke forkert, men pupillen er en forudsætning for, at det kan
> fungere. Også er linsen jo kun bøjelig hos yngre mennesker. Er du over
> 60 år, kan du typisk ikke fokusere på noget, der er tæt på.

Du er dygtig! Men det taler jo kun for mit argument; det kan pupillen jo
netop ikke korrigere for!

>> Dette kan næppe kaldes en refleks.
>
> Det hedder det nu engang. Akkommodationen er også en refleks. Det er en
> refleks, fordi det er en reaktion på bestemte stimuli, som man udfører
> uden at skulle tænke over det.

vedr. nærreaktionen:
Det er ikke rigtigt. Det er en associtionsreaktion; det er ikke det samme
som en refleks.

vedr akkomodation:
denne fungerer i begge øjne som en samlet mekanisme, der kan styres fra
hvert øje for sig, af en servomekaniske som søger at holde billedet i fovea
skarpt. Vurderingen af skarphed sker i synskortex og servokredsen er retina,
n. opticus, corpus genikulatum, synskortex, area prætektalis,
Westphal-Edingers kerne n. okulomotorius, m. ciliaris.
Det er næppe rimeligt at kalde denne kreds en refleksbue, da akkommodationen
er en kontinuerlig, graderet styringsfunktion.

I en refleks er hvert stimulus en afgrænset begivenhed.

Hvis du tænker på lysreaktionen er jeg enig med dig i, at der er tale om en
refleks.

> Min konklusion er, at både pupillen og linsen er vigtige for et skarpt
> syn. Hvis man stiller situationen på spidsen, er pupillen vigtigere end
> linsen. Der findes i dyreriget forholdsvis højtudviklede øjne, der slet
> ikke har en linse, f.eks. hos bløddyret nautilus.

Du har så evigt ret, for uden pupillen er der intet hul som lyset kan komme
igennem!

JH

---

JH wrote:

> Men mig bekendt kan pupillen ikke kompensere for en
> manglende linse.

Er det /det/, du kalder for tynde argumenter?

vh
Jan

--
Fotoamatør af Guds (u)nåde.
PS: Nye (opdateret 03/01/2006) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm

---

Jeg må jo nok give dit ret; argument uden forklaring

---

Scripsit "JH" <nospam@nospam.nospam>

> Ja, på et kamera! Men mig bekendt kan pupillen ikke kompensere for en
> manglende linse.

Hvorfor skulle linsen også mangle?

--
Henning Makholm "En tapper tinsoldat. En dame i
spagat. Du er en lykkelig mand ..."

---

>> Ja, på et kamera! Men mig bekendt kan pupillen ikke kompensere for en
>> manglende linse.
>
> Hvorfor skulle linsen også mangle?

Hvis man er født uden en linse, den er gået løs, så den ikke sidder der hvor
den skal, hvis man har fjernet den uden at erstatte den el. lign.

JH

---

LR wrote:
> Katte kan jo have enorme pupiller på omkring 1 cm i diameter (måske
> 1/2 diameter af øjets?). Hvordan kan de fokusere? Havde man haft
> samme blænde på et kamera, ville man så overhovedet kunne stille
> skarpt på noget som helst?

Det er IMO en kollosal misforståelse at betragte øjet som et kamera. Vi ser
/ikke/ med øjnene, men med hjernen, hvilket medfører at der er en
efterbehandling af den information øjet fanger, der siger spar to til alt,
hvad vi kender fra vores billedbehandling. Her handler det ikke blot om at
gengive, hvad vi ser, men at gengive, hvad vi oplever - under brug af
erfaringer, forventninger, følelser mmm. vi er i besiddelse af i forvejen.

Det er en interessant øvelse at fiksere øjet på et bestemt sted, og så
begynde at analysere, hvad man faktisk ser sammenholdt med hvad man
forventer at se. Det er mit gæt, at mindst halvdelen af det, man mener at
se, faktisk ikke kommer fra øjnene men fra hjernens oplagrede indtryk.

mvh
Jan


--
Fotoamatør af Guds (u)nåde.
PS: Nye (opdateret 03/01/2006) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm

---

LR wrote:
> Katte kan jo have enorme pupiller på omkring 1 cm i diameter (måske
> 1/2 diameter af øjets?). Hvordan kan de fokusere? Havde man haft
> samme blænde på et kamera, ville man så overhovedet kunne stille
> skarpt på noget som helst?
Blændens størrelse bestemmer ikke om man kan stille skarpt, kun
dybdeskarpheden.

Det er måske endda en fordel at have en ringe dybdeskarphed, så kan man
bedre koncentrere sig om byttet og "se igennem" græs, blade og hvad der
ellers er imellem øjet og byttet.
Bare man ikke løber ind i et træ, man har overset

Leif

---

"Jan B¯gh" <spamhater@nowhere> writes:
>Det er IMO en kollosal misforståelse at betragte øjet som et kamera. Vi
>ser
>/ikke/ med øjnene, men med hjernen, hvilket medfører at der er en
>efterbehandling af den information øjet fanger

I store træk kan man jo sammenligne øjet (menneskeøjet) med et kamera, men
der er dog nogle tydelige forskelle:

- billedmediet (filmen/billedsensoren) er ikke plan, men næsten sfærisk,
hvilket giver et fint opdagelsessyn/fisheye-effekt.

- øjet fokuserer ved linseforandring, ikke ved at flytte linsen.

- øjet arbejder med en sensor/film (nethinden) der ikke har samme
egenskaber over hele billedfladen. Man kan kun se skarpt på en meget lille
del af nethinden, den "gule plet".

- nethindens celler har en meget hurtig "skylleproces" på brøkdele af et
sekund, og man man ikke som på en film akkumulere lyskvanter over lang tid.

John

---

John Larsson wrote:

> I store træk kan man jo sammenligne øjet (menneskeøjet) med et
> kamera,

IMO: Nej, der er substantielle forskelle.

> men der er dog nogle tydelige forskelle:
> - billedmediet (filmen/billedsensoren) er ikke plan, men næsten
> sfærisk, hvilket giver et fint opdagelsessyn/fisheye-effekt.

Hvis man oplever verden som gennem et fiskeøje, er man da vist alvorligt syg
og bør straks frekventere en læge

> - øjet fokuserer ved linseforandring, ikke ved at flytte linsen.

Tjae - den forskel finder jeg egentligt underordnet. Der er principielt
intet i vejen med at man kunne fokusere et gængs kamera ved at ændre på
krumningen af en linse.

> - øjet arbejder med en sensor/film (nethinden) der ikke har samme
> egenskaber over hele billedfladen. Man kan kun se skarpt på en meget
> lille del af nethinden, den "gule plet".

Det er så meget afgørende. Men der hører en detalje mere med: Vi opfatter
ikke hele billedfladen på samme måde - det handler ikke kun om skarphed.
Også evnen til at skelne farver og til at skelne mellem statiske billeder og
forandringer. Og så vil jeg påstå, at du simpelthen ikke kan se en flade på
samme måde som et fotografi viser en hel flade. Du nærmest scanner
omverdenen.

> - nethindens celler har en meget hurtig "skylleproces" på brøkdele af
> et sekund, og man man ikke som på en film akkumulere lyskvanter over
> lang tid.

Så vidt jeg husker fra min fysiologitimer for længe siden er det kun delvist
rigtigt. Men jeg er ikke helt skarp på dette.

mvh
Jan

--
Fotoamatør af Guds (u)nåde.
PS: Nye (opdateret 03/01/2006) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm

---

>> - nethindens celler har en meget hurtig "skylleproces" på brøkdele af
>> et sekund, og man man ikke som på en film akkumulere lyskvanter over
>> lang tid.
>
> Så vidt jeg husker fra min fysiologitimer for længe siden er det kun
> delvist rigtigt. Men jeg er ikke helt skarp på dette.

Det var dog en forfærdelig måde at debattere på. Du kan da ikke først sige
at det kun er delvist rigtigt, uden at komme med et bud på hvad det
"rigtige" er, for så at sige, at du ikke er skrap til det?!?
Meget tyndt!

JH

---

JH wrote:
>>> - nethindens celler har en meget hurtig "skylleproces" på brøkdele
>>> af et sekund, og man man ikke som på en film akkumulere lyskvanter
>>> over lang tid.
>>
>> Så vidt jeg husker fra min fysiologitimer for længe siden er det kun
>> delvist rigtigt. Men jeg er ikke helt skarp på dette.
>
> Det var dog en forfærdelig måde at debattere på.

Store ord i januar. Går du ind for censur?
Jeg mener også at kunne huske at der er påske i april. Men det burde jeg så
aldrig udtale mig om uden først at have slået op i kalenderen. Det
forekommer mig at dit alternativ er /ingen/ debat.

> Du kan da ikke først
> sige at det kun er delvist rigtigt, uden at komme med et bud på hvad
> det "rigtige" er, for så at sige, at du ikke er skrap til det?!?

Du har misset rækkefølgen. Jeg siger /først/ at jeg er usikker - og derefter
hvad jeg mener. Vil det sige, at du kun mener man må udtale sig når man er
sikker? Jeg opfatter det som hæderligt at gøre opmærksom på det, når man
ikke har referencen helt på plads.
Tør du forresten ikke stå ved dine egne meninger siden du gemmer dig i
anonymitetens feje skjul?

> Meget tyndt!

Undskylder og bukker!
Og lover på ingen måde at det ikke vil ske igen.

vh
Jan

--
Fotoamatør af Guds (u)nåde.
PS: Nye (opdateret 03/01/2006) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm

---

Det er ikke en politisk diskussion I har gang i, hvor I udveksler meninger,
men en diskussion baseret på fakta.

Jeg forholder mig ikke det hvem der har ret eller fejl, for det ved jeg ikke
noget om, jeg forholder mig kun til, at din argumentation er noget af det
tyndeste jeg længe har læst.

Du afviser en andens argument, uden at komme med andet argument end, at du
vist nok ikke mener at det forholder sig sådan, men det er også længe siden!
Du gider ikke engang slå det efter. Det er sgu for tyndt! Så må du sgu tie,
hvis du ikke engang gider slå noget op som du engang har haft viden om. Det
ville sikkert ikke tage dig mange minutter at hive din fysiologibog ned fra
hylden og slå det op, eller i det mindste bare søge på nettet.



Alt det andet du skriver har ikke noget med dette at gøre, hvorfor jeg
undlader at kommentere dette.



JH

---

JH wrote:

> Så må du sgu tie, hvis du ikke engang gider slå noget op som
> du engang har haft viden om. Det ville sikkert ikke tage dig mange
> minutter at hive din fysiologibog ned fra hylden og slå det op, eller
> i det mindste bare søge på nettet.

Og hermed forstummer det meste af, hvad der foregår på usenet.
Du skal lære at læse, skal du. Så længe der klart bliver skelnet imellem
hvad der er viden og hvad der er tro og meninger, kan jeg ikke se, at nogen
bliver snydt.
At du så ikke kan skelne, er dit problem.

Tag nu og kig ud ad vinduet, glæd dig over at dagene længes og se så at få
bugt med din mavesurhed. Det er frygteligt usundt.

EOD


--
Fotoamatør af Guds (u)nåde.
PS: Nye (opdateret 03/01/2006) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm

---

Sjældent har jeg mødt en så tangentiel debatør...
Det virker ikke som om vi kommer videre?!?
mvh

"Jan Bøgh" <spamhater@nowhere> skrev i en meddelelse
news:43cf56e4$0$2490$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> JH wrote:
>
>> Så må du sgu tie, hvis du ikke engang gider slå noget op som
>> du engang har haft viden om. Det ville sikkert ikke tage dig mange
>> minutter at hive din fysiologibog ned fra hylden og slå det op, eller
>> i det mindste bare søge på nettet.
>
> Og hermed forstummer det meste af, hvad der foregår på usenet.
> Du skal lære at læse, skal du. Så længe der klart bliver skelnet imellem
> hvad der er viden og hvad der er tro og meninger, kan jeg ikke se, at
> nogen bliver snydt.
> At du så ikke kan skelne, er dit problem.
>
> Tag nu og kig ud ad vinduet, glæd dig over at dagene længes og se så at få
> bugt med din mavesurhed. Det er frygteligt usundt.
>
> EOD
>
>
> --
> Fotoamatør af Guds (u)nåde.
> PS: Nye (opdateret 03/01/2006) knipserier kan findes på
> http://jan.boegh.net/foto.htm
>

---

Nu ro i hytten!

Ja, jeg havde selv umiddelbart lidt svært ved at finde ud af hvad Jan
mente med sin kommentar, men troede så at han tænkte på det faktum, at man
skal vænne sine øjne ret længe i mørke, hvis man fx skal se en svagt
lysende himmelslegeme. Hvis det var dette han tænkte på, er det jo ikke
forkert, uden at det vel direkte har med "skylleprocessen" at gøre! Alt i
alt faldt det under (min) "bagatelgrænse", så derfor heller ingen reaktion
fra min side!

John


"JH" <nospam@nospam.nospam> writes:
>Du afviser en andens argument, uden at komme med andet argument end, at
>du
>vist nok ikke mener at det forholder sig sådan, men det er også længe
>siden!
>Du gider ikke engang slå det efter. Det er sgu for tyndt!

---

John Larsson wrote:
> Nu ro i hytten!

Jeg tager det helt roligt!

> Ja, jeg havde selv umiddelbart lidt svært ved at finde ud af hvad Jan
> mente med sin kommentar, men troede så at han tænkte på det faktum,
> at man skal vænne sine øjne ret længe i mørke, hvis man fx skal se en
> svagt lysende himmelslegeme.

Det gjorde jeg ikke, jeg tænkte mere på begrebet 'efterbillede' som (og nu
skaber JH sig nok igen fordi jeg tillader mig at mene noget unden en kilde -
men jeg vil mene at enhver lærebog for medicinere i øjets virkemåde -
biofysik og øje er sikker gode søgeord) jeg mener ikke er skabt i hjernen,
men rent faktisk bliver sendt fra nethinden.
Jeg opfattede 'hurtig skylleproces' som det hurtigt at kunne danne et nyt
billede uden overlejringer fra et foregående om man så må sige. Og
efterbilledet er resultatet af at synscellerne og igen /tror/ jeg (undskyld,
JH) at der er tale om en proces, som kun tappene deltager i. Svjh (fy, Jan)
handler det om at de fotokemiske processer og efterfølgende meget komplekse
reaktioner der er resultatet af at rhodopsinet i synscellerne rammes af
nogle fotoner og ikke når at blive 'resettet' - hvilket jeg opfatter som en
ikke altid hurtig 'skylleproces'

Men da jeg på ingen måde er fagmand, tager jeg forbehold for misforståelser
og memory errors.


vh
Jan

--
Fotoamatør af Guds (u)nåde.
PS: Nye (opdateret 03/01/2006) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm

---

"Jan Bøgh" <spamhater@nowhere> skrev i en meddelelse news:43cf8b9e$0$2491

Det foregående indlæg blev vist for komplekst til mine sproglige evner og
understreger nytten af at læse sine egne udgydelser /før/ man rammer
'send-tasten'. Her skulle det vist være gået lidt bedre:

> Det gjorde jeg ikke, jeg tænkte mere på begrebet 'efterbillede' som jeg
> mener ikke er skabt i hjernen, men rent faktisk bliver sendt fra
> nethinden.
> Jeg opfattede 'hurtig skylleproces' som det hurtigt at kunne danne et nyt
> billede uden overlejringer fra et foregående om man så må sige. Og
> efterbilledet er resultatet af synscellernes aktivitet og jeg mener at
> huske
> undskyld, JH) at der er tale om en proces, som kun tappene deltager i.
> Svjh (fy, Jan) handler det om at de fotokemiske processer og efterfølgende
> meget komplekse reaktioner der er resultatet af at rhodopsinet i
> synscellerne rammes af nogle fotoner, ikke når at blive 'resettet' -
> hvilket jeg opfatter som en ikke altid hurtig 'skylleproces'
>
> Men da jeg på ingen måde er fagmand, tager jeg forbehold for
> misforståelser og memory errors.

vh
--
Fotoamatør af Guds (u)nåde.
PS: Nye (opdateret 03/01/2006) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm

---

Sven Nielsen <nothing@to.see.here> writes:
>Hos mennesket er hornhinden også utrolig vigtig, da den bryder lyset 2-3
>gange mere end linsen.

Kan du sige hvad det betyder i brydningsindeks? Eller er det noget
"prismatisk"?

John

---

"Jan B¯gh" <spamhater@nowhere> writes:
>Det gjorde jeg ikke, jeg tænkte mere på begrebet 'efterbillede' som (og
>nu
>skaber JH sig nok igen fordi jeg tillader mig at mene noget unden en
>kilde -
>men jeg vil mene at enhver lærebog for medicinere i øjets virkemåde -
>biofysik og øje er sikker gode søgeord) jeg mener ikke er skabt i
>hjernen,
>men rent faktisk bliver sendt fra nethinden.
>Jeg opfattede 'hurtig skylleproces' som det hurtigt at kunne danne et nyt
>billede uden overlejringer fra et foregående om man så må sige. Og
>efterbilledet er resultatet af at synscellerne og igen /tror/ jeg
>(undskyld,
>JH) at der er tale om en proces, som kun tappene deltager i. Svjh (fy,
>Jan)
>handler det om at de fotokemiske processer og efterfølgende meget
>komplekse
>reaktioner der er resultatet af at rhodopsinet i synscellerne rammes af
>nogle fotoner og ikke når at blive 'resettet' - hvilket jeg opfatter som
>en
>ikke altid hurtig 'skylleproces'
>
>Men da jeg på ingen måde er fagmand, tager jeg forbehold for
>misforståelser
>og memory errors.

Samme her mht. misforståelser!

Det her er fra hukommelsen og samarbejdet med en øjenlæge for snart 40 år
siden, så der kan jo også være sket noget i faget siden den gang.
"Efterbilleder" forstår jeg som "indbrændte" billeder. Dvs. der skal både
en vis intensitet og en langvarig "stirren" på samme objekt til. Når
synscellerne (gælder muligvis kun de farveseende tappe!) bliver ved med at
sende det samme (stærke) signal til hjernen, "dæmper" eller neutraliserer
vi dette signal med komplementarfarven. Jeg er ikke sikker på om dette
sker fysisk (tror det ikke) eller i en "cache" i hjernen, men konsekvensen
er i hvert tilfælde at vi, hvis vi pludseligt "stirrer" på et hvidt ark
papir, KUN ser komplementarfarverne.

Den "skylleproces" som jeg henviste til, er den der det muligt at
registrere mange forskellige synsindtryk hvert sekund, altså i princippet
det der gør at vi kan begå os i trafikken (hm...her kunne der måske
forskes mere...) og læse.

John

---

Nu i snakker om øjne, så er der noget der undrer mig.

Hvis jeg kigger mig selv i spejlet, helt tæt på, og fokuserer på de små farvede
"arme" der udgør mine iris'er, så kan jeg se at hvis jeg tilter mit hoved
("banking", altså om den akse min snude peger langs) så ser det ud som om at
iris forbliver i samme orientation. Det virker "langt ude" hvis det betyder at
hele øjet roterer inde i kraniet på mig når jeg hælder med hovedet.

Nogen der kan sige om det er mig der er helt galt på den?

I kan evt. selv kigge efter i et spejl :)

---

Martin Andersen wrote:
> Nu i snakker om øjne, så er der noget der undrer mig.
>
> Hvis jeg kigger mig selv i spejlet, helt tæt på, og fokuserer
> på de små farvede "arme" der udgør mine iris'er, så kan jeg se
> at hvis jeg tilter mit hoved ("banking", altså om den akse min
> snude peger langs) så ser det ud som om at iris forbliver i
> samme orientation. Det virker "langt ude" hvis det betyder at
> hele øjet roterer inde i kraniet på mig når jeg hælder med
> hovedet.
>
> Nogen der kan sige om det er mig der er helt galt på den?
>
> I kan evt. selv kigge efter i et spejl :)

Det prøvede jeg for nogen tid siden, men kunne ikke se nogen rotation. Jeg
prøvede fordi jeg lagde mærke til at min slange kan gøre præcis dette med
øjnene, og endda ganske meget, vil skyde på ca. +-30 grader. Det er som om
den foruden at holde blikket fast på omgivelserne i op/ned og i
højre/venstre-retning, også fastholder det i rotationsretningen. Man kan se
det helt tydeligt hvis man tipper slangens hoved for- og bagover (slangers
øjne kigger mest til siden), så forbliver den lodrette pupil lodret, til en
vis grænse. Min varan kan det samme, men her er det sværere at se, fordi den
har runde pupiller.

Jeg prøvede at udnytte den 'blinde plet' i vores øjne til at afgøre om de
også kan rotere. Jeg kiggede skævt på en lille lysplet, med det ene øje, og
fandt det lille sted hvor pletten forsvandt. Hvis jeg så fastholdte blikket,
og drejede eller nikkede med hovedet, var pletten fortsat væk. Men den
mindste 'banking' fik plettet til at komme til syne. Det tolker jeg som at
øjet ikke roterer, altså følger med hovedets 'banking'.

--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark

---

Så vidt jeg husker er der en ulighed der ser omtrendt således ud

theta > konst*lambda/radius

theta angiver øjets opløsningsevne i radianer
lambda er lysets bølgelængde
radius er øjets radius
Jeg kan ikke huske værdien af konstanten konst, men mon ikke den har
en værdi mellem 0.1 og 10

Vi kan prøve at bruge formelen til at finde en teoretisk grænse for
hvor god opløsning et menneskeøje kan have på 1 kilometers afstand
lambda = 500nm
radius = 1mm
theta = dx/1 km

Dette giver
dx = konst * 50cm

Det er da ikke helt skævt

http://www.google.com/search?q=1km*+%28500+nm%2F1mm%29


Niels