Hej Annette
Våd dragten er en dragt der sidder helt tæt til kroppen og oftest lavet
af neopren. Et gummimateriale med luftbobler der giver en isolerende
effekt. Navnet våddragt er fordi der kommer vand i dragten og der vil
være en lille vandgennemstrømning i denne dragt. Derfor vil du afkøles
når vandet er koldt - og i øvrigt også få lidt kulde når du hopper i
køligt vand.
Tørdragten kan sammenlignes lidt med en pose. Dvs at du faktisk er
pakket ind i en pose med luft når du dykker. Denne "pose" har to
ventiler, en der kan lukke luft ind og en der kan lukke den ud igen.
Det er her der er lidt med afbalanceringen, da du i denne type dragt
har luft fra top til tå - og det skal man lære at styre. Hvorimod med
våddragten har du luft i det der hedder BCD'en, der er en vest du har
på.
Som der skrives i de andre indlæg er tørdragten at foretrække i danske
farvande, da den giver dig mulighed for at dykke det meste af året,
hvor våddragten begrænser sæsonen en del, alt efter hvor meget viking
du er.
Personligt lærte jeg at dykke i en 7 mm våddragt i det danske efterår.
Jeg er bare ikke så meget viking, så jeg kom hurtigt til at hade det
når jeg kom på land og skulle have den våde dragt af når det var koldt.
Jeg tog derfor hurtigt et tørdragtskursus, hvilket er relativt enkelt,
når du først har lært at dykke. Siden er det ikke blevet til meget
våddragtsdykning for mig.
Men jeg vil mene at du i første omgang skal se at komme i suppen og få
dig et prøvedyk. Herefter kan du se om du vil videre på kursus (og det
er der ikke meget tvivl om at du vil). Til den tid kan du så snakke med
din instruktør om du skal dykke i det ene eller det andet. Bliver du
bidt nok af det ender du sikkert med at have både en tør og en
våddragt.
Held og lykke med det!!
Mvh.
Dennis
--
Denner
Indlæg sendt via :
www.dacor.dk