/ Forside / Interesser / Fritid / Biler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
En masse Touran Van spørgsmål.....
Fra : private@private.dk


Dato : 26-11-05 09:35

Hej gruppe, jeg har langt om længe fået lov til at bestille en ny firmabil
(efter 5 år i en Zafira Flexivan), det bliver en Turan Van Higline 2.0 DSG
med en masse lækkert ekstraudstyr, i den forbindelse har jeg en masse
spørgsmål som jeg håber nogle af jer der allerede har bilen/udstyret vil
hjælpe med at svare på (forhandlerne jeg har besøgt ind til videre ved stort
set ingenting om ekstraudstyret).

1:
Jeg har bestilt ”mobiltelefon forberedelse”, men kan dette bruges mon bruges
til min Sony Ericsson telefon (der står i brochuren at man skal have en
holder fra firmaet Vortex for at sættet virker), er der nogen der har
erfaring med denne installation, er det mon bedre at købe en
mobilinstallation til eftermontering?

2:
Jeg har bestilt ”variabel lad bund” er der nogen der har dette i deres Van?,
fungerer det (det er vel kun den bagerste del, altså mod bagklap, der kan
varieres eller hvordan)?

3:
Jeg har bestilt ”parkeringsvarmer”, det eneste info jeg kan finde om den i
brochuren og på nettet er at der er en fjernbetjening med og den kan startes
med et indbygget ur. Er der nogen der har erfaring med dette udstyr?
hvor langt rækker fjernbetjeningen?
får man tilbagemelding til fjernbetjening når man starten varmeren (hvis man
f.eks. er på sit hotelværelse)?
Hvordan sætter man og hvordan virker uret/timeren?

4:
Jeg har bestilt RCD500 radioen med 10 højtalere, dette er alt hvad der står
i brochuren, alligevel koster den 8.600 til en Van (knap 22.000 til en på
hvide plader). Hos SMC kunne de ikke fortælle ret meget om dette anlæg, men
efter et opkald til importøren har det vist sig at der kun er 8 højtalere i
denne pakke, men dog også en 250W ekstra forstærker og det skulle være bedre
højtalere end standard.
Er der nogen der har en sådan ”lyd pakke” i deres Touran og vil dele deres
erfaringer, passer ovenstående beskrivelse og er det pengene værd?

5:
Da jeg var ude og prøve en Touran Van forleden dag lagde jeg mærke til at
bagruderne ikke var koblet fra elektrisk, vil det mon sige at de blokerer
dem mekanisk på en eller anden måde (jeg kunne høre at de bevægede sig en
lille smule når jeg brugte knapperne). Det jeg tænker på er at kan de laves
om så de kan åbnes igen (er vist ikke helt lovligt godt nok), kunne man få
mere glæde af komfort funktionen hvor man inde fra huset kan rulle alle
vinderne ned en varm sommerdag inden man skal ud i bilen, er der nogen der
har erfaringer med dette?

6:
Jeg vil gerne have eftermonteret HELT sorte ruden i bilen bag til (den
leveres kun med halvt tonede ruder), er der nogle der kender ca. prisen på
dette og evt. et sted de kan anbefale, evt. i Midtjylland?

Ser frem til en helt masse svar, jeg har søgt nettet for alle disse
spørgsmål men kan ikke finde svar, mange hilsner fra Kim.

 
 
Kent Glerup (26-11-2005)
Kommentar
Fra : Kent Glerup


Dato : 26-11-05 09:50

On Sat, 26 Nov 2005 08:34:36 GMT, private@private.dk wrote:

>Hej gruppe, jeg har langt om længe fået lov til at bestille en ny firmabil
>(efter 5 år i en Zafira Flexivan), det bliver en Turan Van Higline 2.0 DSG
>med en masse lækkert ekstraudstyr, i den forbindelse har jeg en masse
>spørgsmål som jeg håber nogle af jer der allerede har bilen/udstyret vil
>hjælpe med at svare på (forhandlerne jeg har besøgt ind til videre ved stort
>set ingenting om ekstraudstyret).

Jeg er lige gået den modsatte vej: Fra Touran, billigste udgave, 105HK
TDI til Zafira Flexivan 150HK CDTI.. Så jeg har da en smule erfaring.

>3:
>Jeg har bestilt ”parkeringsvarmer”, det eneste info jeg kan finde om den i
>brochuren og på nettet er at der er en fjernbetjening med og den kan startes
>med et indbygget ur. Er der nogen der har erfaring med dette udstyr?
>hvor langt rækker fjernbetjeningen?
>får man tilbagemelding til fjernbetjening når man starten varmeren (hvis man
>f.eks. er på sit hotelværelse)?
>Hvordan sætter man og hvordan virker uret/timeren?

Jeg har fået eftermonteret Webasto-varmer i Opel'en. Touran'ens fyr er
vist også et Webasto. Jeg valgte at nøjes med fjernbetjeningen. Man
får en tilbagemelding på de nyeste versioner, og rækkevidden er
tilsyneladende rigtig god. (Jeg bruger den indendørs fra uden
problemer).

>6:
>Jeg vil gerne have eftermonteret HELT sorte ruden i bilen bag til (den
>leveres kun med halvt tonede ruder), er der nogle der kender ca. prisen på
>dette og evt. et sted de kan anbefale, evt. i Midtjylland?

Midtjylland = Holme Autoglas i Hammerum ved Herning, eller Amazing i
Ikast www.amazing.dk. Jeg vil nok anbefale sidstnævnte, han monterede
i Opel'en. Han brugte en helt sort film der virkelig lukker af! Fint
arbejde til en god pris.

Ellers tillykke med vognen! Den går nu godt sådan en VW! Den er jo
næsten lige så fed som Zafira'en

MVH
Kent Glerup

Ukendt (26-11-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 26-11-05 11:11

>
> Ellers tillykke med vognen! Den går nu godt sådan en VW! Den er jo
> næsten lige så fed som Zafira'en

In your dreams :) hehe......

Tillykke med Zafira'en jeg går ud fra at det er den nye model, den ser
rigtig fin ud.
Havde lejlighed til at prøvesidde den her den anden dag og den er virkelig
et stort spring frem for den gamle model IMO.


--
Claus Petersen
VW Golf Sportline 2,0 16V TDI - www.vwfanatic.dk

"It's nice to be important - but it's more important to be nice"



Kent Glerup (26-11-2005)
Kommentar
Fra : Kent Glerup


Dato : 26-11-05 13:04

On Sat, 26 Nov 2005 11:10:44 +0100, "Claus Petersen"
<claus_petersen(SNABELA)stofanet.dk> wrote:

>>
>> Ellers tillykke med vognen! Den går nu godt sådan en VW! Den er jo
>> næsten lige så fed som Zafira'en
>
>In your dreams :) hehe......
>
>Tillykke med Zafira'en jeg går ud fra at det er den nye model, den ser
>rigtig fin ud.
>Havde lejlighed til at prøvesidde den her den anden dag og den er virkelig
>et stort spring frem for den gamle model IMO.

Et meget stort spring ja!

Dog fører VW stadig på nogle punkter:
Den har en vandtemperaturmåler! (hvad sker der Opel?!?)
Den har indtil flere aflægggerrum.
Tilsyneladende en noget bedre brændstoføkonomi (VW 140HK v Zafira
150HK)

Opel derimod:
Mere harmonisk maskine. Den 150HK'er går forbandet godt!
Følles mere solidt skruet sammen.
Utroligt god undervogn til langtur.
Suverænt førersæde (6 vejs justerbart, tilkøb).

Dog lidt malurt:
VI købte to af dem. Min tabte ladetrykket fuldstændigt ved 1600 km :(
Der måtte en eller anden ventil frem fra Tyskland. Dog kun en to dags
operation, med lånebil fra Opel (beskrives nedenfor!!!).
Den anden Zafira mistede ABS/ESP system ved ca. 2200 km... Dagen efter
virkede det dog igen. Den ryger på værksted denne uge.
Vi håber ikke vi skal se ret meget mere til den slags!

"The Loaner"
Når man er vant til biler som Touran og Zafira, er det noget af en
oplevelse at blive sendt afsted i en Kia Carnival Camper!

Oplevelser med denne:
Grotesk støjende dieselmotor.
Motoren kan sætte ALT i vibrationer ved et bestemt omdrejningstal.
Uhyggeligt ringe gearskifte.
Elendigt førersæde.
Alt for lavt gearet styring. Det er en større manøvre at køre gennem
en snæver rundkørsel.
Angiveligt omkring 140HK/310NM, de er eminent godt gemt!
Kort og godt den ringeste nyere bil jeg har prøvet!

MVH
Kent Glerup

Ukendt (26-11-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 26-11-05 11:36


Jeg har ikke de store erfaringer med Touran - kender dog et par stykker som
jeg har haft næsen i.
Men som Golf kører og ivrig VW entusiast har jeg lidt kendskab til sådan en
dunk.

Mht. DSG det ville jeg vælge fra - synes ikke det er imponerende. Jeg
fravalgte det efter at have prøvet det.
Thomas Landberg har tidligere skrevet et indlæg om hans erfaringer, prøv at
læse det.


> 1:
> Jeg har bestilt ”mobiltelefon forberedelse”, men kan dette bruges mon
> bruges
> til min Sony Ericsson telefon (der står i brochuren at man skal have en
> holder fra firmaet Vortex for at sættet virker), er der nogen der har
> erfaring med denne installation, er det mon bedre at købe en
> mobilinstallation til eftermontering?

Nej så skal hele bilen jo nærmest skilles ad :(

Firmaet hedder Votex (ikke Vortex) og det er VAG's eget udstyrsmærke.
http://www.votex.de/ så deres sæt vil passe som fod i hose.

Husk at få den med multifunktionsrat - hvis ikke det er med i pakken.


>
> 2:
> Jeg har bestilt ”variabel lad bund” er der nogen der har dette i deres
> Van?,
> fungerer det (det er vel kun den bagerste del, altså mod bagklap, der kan
> varieres eller hvordan)?

Det er så vidt jeg ved en låge i gulvet der kan åbnes/fjernes og er der de
bagerste sæder normalt fældes ned i personvognsudgaven.


>
> 4:
> Jeg har bestilt RCD500 radioen med 10 højtalere, dette er alt hvad der
> står
> i brochuren, alligevel koster den 8.600 til en Van (knap 22.000 til en på
> hvide plader). Hos SMC kunne de ikke fortælle ret meget om dette anlæg,
> men
> efter et opkald til importøren har det vist sig at der kun er 8 højtalere
> i
> denne pakke, men dog også en 250W ekstra forstærker og det skulle være
> bedre
> højtalere end standard.
> Er der nogen der har en sådan ”lyd pakke” i deres Touran og vil dele deres
> erfaringer, passer ovenstående beskrivelse og er det pengene værd?

Ja højtalerner er en bedre kvalitet - har aldrig hørt dem spille men
standard højtalerne er faktisk OK! De kan dog ikke følge med når der spilles
højt, men bassen følger rigtigt godt med bare den ikke overanstrenges.

Jeg er selv igang med et projekt til udskiftning af højtalerne i min Golf
V - da jeg godt kan li' at spille højt.
Hertz laver nogle sæt som skulle være nemme at få i (med adapatere)
http://www.audison.de/
Overvejede selv opgraderingshøjtalerne - men sættene er for dyre og SMC kan
ikke oplyse meget om dem endsige fremvise et sæt, med mindre jeg bestiller
et.

Mit valg ville være: Drop RCD500, køb en MFD2 (navigation) på ebay ca.
7500,- en cdveksler til armlænet, og så evt opgrader højtalerne (f.eks
Hertz) hvis ikke du mener de er OK.
Evt. kan du tilslutte en aktiv sub på bagudgangen af MFD2'en
Med MFD2 er der også mulighed for at tilkoble TV-tuner, playstation osv.

Husk at bestille MFA+ det virker superbt sammen med navigationen.


>
> 5:
> Da jeg var ude og prøve en Touran Van forleden dag lagde jeg mærke til at
> bagruderne ikke var koblet fra elektrisk, vil det mon sige at de blokerer
> dem mekanisk på en eller anden måde (jeg kunne høre at de bevægede sig en
> lille smule når jeg brugte knapperne). Det jeg tænker på er at kan de
> laves
> om så de kan åbnes igen (er vist ikke helt lovligt godt nok), kunne man få
> mere glæde af komfort funktionen hvor man inde fra huset kan rulle alle
> vinderne ned en varm sommerdag inden man skal ud i bilen, er der nogen der
> har erfaringer med dette?

Fyfy. Hvis man vil kører varevogn må man leve med de regler der er.
Hvis der er A/C i vognen har du ikke noget at bruge åbne vinduer til, det
buldrer helt vildt i baggagerummet når der køres med åbne vinduer.

Komfort fubktionen virke fint med fjernbetjeningen på ca. 50 m afstand.
Jeg havde stor glæde i sommers af at lige kunne pege ned på bilen og åbne
vinduerne 5 - 10 minutter inden jeg skulle køre.


--
Claus Petersen
VW Golf Sportline 2,0 16V TDI - www.vwfanatic.dk

"It's nice to be important - but it's more important to be nice"



Flemming Lynggaard (28-11-2005)
Kommentar
Fra : Flemming Lynggaard


Dato : 28-11-05 10:59


"Claus Petersen" <claus_petersen(SNABELA)stofanet.dk> wrote in message
news:43883aa9$0$8068$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>
> Jeg har ikke de store erfaringer med Touran - kender dog et par stykker
> som jeg har haft næsen i.
> Men som Golf kører og ivrig VW entusiast har jeg lidt kendskab til sådan
> en dunk.
>
> Mht. DSG det ville jeg vælge fra - synes ikke det er imponerende. Jeg
> fravalgte det efter at have prøvet det.
> Thomas Landberg har tidligere skrevet et indlæg om hans erfaringer, prøv
> at læse det.
>
>

Ja men konklutionen er jo klar at DSG er genialt - og at dem der ikke kan
lide det ganske enkelt ikke skal have automat gear, det Thomas savnede var
netop den manuelle gearbox og det er jo ikke ret sammenligneligt - alle
tests og 1000vis af indlæg rundt omkring i fora viser at DSG er et super
godt gear men det _kræver_ altså at man vil have et automat gear og det vil
Thomas Landberg ikke og derfor er det ikke optimalt for hans kørestil...

F



Ukendt (28-11-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 28-11-05 18:37


>> Jeg har ikke de store erfaringer med Touran - kender dog et par stykker
>> som jeg har haft næsen i.
>> Men som Golf kører og ivrig VW entusiast har jeg lidt kendskab til sådan
>> en dunk.
>>
>> Mht. DSG det ville jeg vælge fra - synes ikke det er imponerende. Jeg
>> fravalgte det efter at have prøvet det.
>> Thomas Landberg har tidligere skrevet et indlæg om hans erfaringer, prøv
>> at læse det.
>>
>>
>
> Ja men konklutionen er jo klar at DSG er genialt - og at dem der ikke kan
> lide det ganske enkelt ikke skal have automat gear, det Thomas savnede var
> netop den manuelle gearbox og det er jo ikke ret sammenligneligt - alle
> tests og 1000vis af indlæg rundt omkring i fora viser at DSG er et super
> godt gear men det _kræver_ altså at man vil have et automat gear og det
> vil Thomas Landberg ikke og derfor er det ikke optimalt for hans
> kørestil...
>

Der tror du misforstår Landbergs Input lidt.

Jeg synes i bund og grund at det virker fint, men det markedsføres som noget
formel 1 agtigt i sportslige modeller. Der synes jeg ikke det hører hjemme,
slet ikke hvis ikke man får skiftegrebene bag rattet med.
Dertil er der nogle uhensigtsmæssigheder når man skal sætte igang og give
gas fra lav fart, der virker en alm automatkasse med konverter imo bedre til
rykfri kørsel. Holdt op mod alternativet som er den nye seks trins gearkasse
som nok er den bedste man. gearkasse VW nogensinde har lavet var valget ikke
svært.

Konstruktionsmæssigt er jeg ret enig i at den er tæt på genial. Men træerne
vokser ikke ind i himlen :)
Og jeg er endnu ikke blevet for gammel til selv at skifte gear


--
Claus Petersen
VW Golf Sportline 2,0 16V TDI - www.vwfanatic.dk

"It's nice to be important - but it's more important to be nice"






Thomas Landberg (28-11-2005)
Kommentar
Fra : Thomas Landberg


Dato : 28-11-05 21:03

>> Ja men konklutionen er jo klar at DSG er genialt - og at dem der ikke kan
>> lide det ganske enkelt ikke skal have automat gear, det Thomas savnede
>> var netop den manuelle gearbox og det er jo ikke ret sammenligneligt -
>> alle tests og 1000vis af indlæg rundt omkring i fora viser at DSG er et
>> super godt gear men det _kræver_ altså at man vil have et automat gear og
>> det vil Thomas Landberg ikke og derfor er det ikke optimalt for hans
>> kørestil...
>>
>
> Der tror du misforstår Landbergs Input lidt.

Det gør du. Jeg kan faktisk godt lide automatgear og derfor blev jeg også
helt vild, da jeg hørte, at man nu kunne få et automatgear uden de
traditionelle ulemper, bl.a. forhøjet forbrug. Men der er bare mange ting
ved DSG som jeg ikke mener er godt nok. Diamanten er ikke helt perfekt
slebet op. Specielt det med igangsætning er meget irriterende, men hvis man
en dag kan få en 2.0 16V TDi med DSG og med shiftpadles bag rattet tror jeg
man nærmer sig noget som kunne være frækt.
Har du i øvrigt selv prøvet DSG eller gør du bare som mange andre - læser
diverse tests og æder alt råt?


--

MVH

Thomas Landberg
www.landberg.dk - chiptuning udført i din indkørsel: 3.995kr inkl. moms.



Andreas Frøsting (30-11-2005)
Kommentar
Fra : Andreas Frøsting


Dato : 30-11-05 17:59

Hej,

>3:
>Jeg har bestilt ”parkeringsvarmer”, det eneste info jeg kan finde om den i
>brochuren og på nettet er at der er en fjernbetjening med og den kan startes
>med et indbygget ur. Er der nogen der har erfaring med dette udstyr?
>hvor langt rækker fjernbetjeningen?
>får man tilbagemelding til fjernbetjening når man starten varmeren (hvis man
>f.eks. er på sit hotelværelse)?
>Hvordan sætter man og hvordan virker uret/timeren?

Jeg fik min Touran 2.0 TDi DSG her i fredags - lækker øse
Den har også parkeringsvarmer. Der følger en fjernbetjening med der
rækker ca. 500m - også gennem bygninger og alt det pjat.

Den er tovejs, den lyser konstant i 2 sek hvis det man har bedt den om
er udført, eller blinker hvis det ikke er tilfældet.

Derudover kan der indstilles en timer via. boardcomputeren. Der er tre
presettider til engangshændelser og så ka' den ugens dage hvor man kan
lægge et skema alt efter hvornår man skal bruge bilen - det er lidt
smart, omend den kun kan tænde en gang pr. dag, dvs. den kan være varm
til dig om morgenen, men ikke også om eftermiddagen når du har fri

Det er i øvrigt en Webasto som en anden også nævner.

>Da jeg var ude og prøve en Touran Van forleden dag lagde jeg mærke til at
>bagruderne ikke var koblet fra elektrisk, vil det mon sige at de blokerer
>dem mekanisk på en eller anden måde (jeg kunne høre at de bevægede sig en
>lille smule når jeg brugte knapperne). Det jeg tænker på er at kan de laves
>om så de kan åbnes igen (er vist ikke helt lovligt godt nok), kunne man få
>mere glæde af komfort funktionen hvor man inde fra huset kan rulle alle
>vinderne ned en varm sommerdag inden man skal ud i bilen, er der nogen der
>har erfaringer med dette?

I min er ledningerne ikke blevet klippet, så jeg skal igang med en
hobbykniv og skære limen op de har hældt på i toppen af ruden.

Mht. komfort-tingen, så kan forvarmeren sættes til kun at ventilere -
og komfortlukke-åbne-værket kan indstilles til hhv. off, førerdør og
hele vejen rundt gennem boardcomputeren.

--
Mvh,
Andreas Frøsting

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408911
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste