/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Danmark har ikke en lov mod Tortur?
Fra : Carsten Riis


Dato : 18-12-05 23:48

Hej alle

Der blev for et par uger siden skrevet lidt om i medierne omkring at
Danmark endnu ikke har nogen "man må ikke udøve tortur"-lov.


Sig mig lige engang: Er der ikke nok paragraffer i både straffelov og
retsplejelov som forbyder tortur hhv. påbyder ordentlig behandling af
anholdte, sigtede og dømte?


I så fald hvilke?


De mest åbenlyse er jo voldsparagrafferne i straffeloven.

Er der andre?







--
mvh Carsten Riis
For mange kilo? Vil du være en rigtig taber? Gratis! slankerummet.dk
Red liv uden at kunne førstehjælp!
Du ved ikke om du får brug for blod. www.bloddonor.dk

 
 
Henrik Stidsen (19-12-2005)
Kommentar
Fra : Henrik Stidsen


Dato : 19-12-05 00:20

Carsten Riis wrote on 18-12-2005 :
> Der blev for et par uger siden skrevet lidt om i medierne omkring at Danmark
> endnu ikke har nogen "man må ikke udøve tortur"-lov.

Er "problemet" ikke at visse organisationer tror tortur er tilladt og
menneskerettigheder en kransekagefigur når ordene tortur og
menneskerettigheder ikke er nævnt i lovene ?

--
Henrik Stidsen - http://henrikstidsen.dk/
"I love deadlines. I like the whooshing sound they make as they fly
by."
- Douglas Adams



Carsten Riis (19-12-2005)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 19-12-05 00:25

Henrik Stidsen skrev den 19-12-2005 00:20:
> Carsten Riis wrote on 18-12-2005 :
>
>> Der blev for et par uger siden skrevet lidt om i medierne omkring at
>> Danmark endnu ikke har nogen "man må ikke udøve tortur"-lov.
>
>
> Er "problemet" ikke at visse organisationer tror tortur er tilladt og
> menneskerettigheder en kransekagefigur når ordene tortur og
> menneskerettigheder ikke er nævnt i lovene ?
>

Sikkert.


Derfor også mit spørgsmål om en lov der decideret forbyder tortur ikke
er overflødig, da der er så mange regler omkring hvordan man håndterer
anholdte, sigtede og dømte.





Det kan så diskuteres i dk.politik

FUT til dk.politik

--
mvh Carsten Riis
For mange kilo? Vil du være en rigtig taber? Gratis! slankerummet.dk
Red liv uden at kunne førstehjælp!
Du ved ikke om du får brug for blod. www.bloddonor.dk

Peter Makholm (19-12-2005)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 19-12-05 09:19

Carsten Riis <.@.> writes:

> Der blev for et par uger siden skrevet lidt om i medierne omkring at
> Danmark endnu ikke har nogen "man må ikke udøve tortur"-lov.
>
>
> Sig mig lige engang: Er der ikke nok paragraffer i både straffelov
> og retsplejelov som forbyder tortur hhv. påbyder ordentlig behandling
> af anholdte, sigtede og dømte?

Der har sikkert været forskellgie sager, men jeg mener at nogle af de
historier jeg har læst om i pressen handler om at dansk lovgivning
ikke giver mulighed for at retsforfølge udlændinge der uden for landet
har begået tortur.

Det det altså måske handler om er at give domstolene mulighed for at
dømme folk for noget begået steder der normalt anses for at være uden
for dansk jurisdiktion.

--
Peter Makholm | Wisdom has two parts:
peter@makholm.net | 1) having a lot to say, and
http://hacking.dk | 2) not saying it

Henning Makholm (19-12-2005)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 19-12-05 11:01

Scripsit Peter Makholm <peter@makholm.net>

> Der har sikkert været forskellgie sager, men jeg mener at nogle af de
> historier jeg har læst om i pressen handler om at dansk lovgivning
> ikke giver mulighed for at retsforfølge udlændinge der uden for landet
> har begået tortur.

.... eller danskere som har medvirket til tortur i udlandet
(i overensstemmelse med det pågældende udlands lovgivning).

Det er heller ikke fuldstændig klart for en udenforstående at
straffelovens voldsbestemmelser kan bruges mod politifolk der udøver
tortur her i landet. Hvis en politimand i overensstemmelse med de
relevante regler anvender magt for at standse en flygtende almenfarlig
forbryder, vil voldsparagraffen _efter sin ordlyd_ ganske vist være
overtrådt, men man vil alligevel afvise at straffe med henvisning til
at lovlig udøvelse af statens voldsmonopol er "materielt atypisk" i
forhold til vold.

Vi er forhåbentlig alle _enige_ om at det argument ikke kan udstrækkes
til at gælde tortur, man det er kun klart fordi vi i forvejen kender
det danske samfund og det fælles værdigrundlag. Derfor kan der være en
reel signalværdi i udtrykkeligt at kriminalisere tortur.

--
Henning Makholm "Vi skal nok ikke begynde at undervise hinanden i
den store regnekunst her, men jeg vil foreslå, at vi fra
Kulturministeriets side sørger for at fremsende tallene og også
give en beskrivelse af, hvordan man læser tallene. Tak for i dag!"

Kristian Storgaard (19-12-2005)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 19-12-05 11:56

"Henning Makholm" skrev 19/12/05 11:00:

> ... eller danskere som har medvirket til tortur i udlandet
>
> (i overensstemmelse med det pågældende udlands lovgivning).

Enig, men nogle af disse "huller" burde dog fanges af straffelovens § 8 nr.
5. Hvis bare torturkonventionen forpligtede Danmark til at forfølge disse
gerningsmænd (hvad den vist nok ikke gør?), så burde der ikke være noget
problem:

§ 8. Under dansk straffemyndighed hører endvidere handlinger, foretagne uden
for den danske stat, uden hensyn til, hvor gerningsmanden hører hjemme,
[...]
5) når handlingen er omfattet af mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilken
Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning, eller

> Det er heller ikke fuldstændig klart for en udenforstående at
> straffelovens voldsbestemmelser kan bruges mod politifolk der udøver
> tortur her i landet. Hvis en politimand i overensstemmelse med de
> relevante regler anvender magt for at standse en flygtende almenfarlig
> forbryder, vil voldsparagraffen _efter sin ordlyd_ ganske vist være
> overtrådt, men man vil alligevel afvise at straffe med henvisning til
> at lovlig udøvelse af statens voldsmonopol er "materielt atypisk" i
> forhold til vold.

I det tilfælde vil det nu være mere nærliggende at bruge straffelovens § 13
stk. 3 eller i dag "Lov om politiets virksomhed" kapitel 4.

> Vi er forhåbentlig alle _enige_ om at det argument ikke kan udstrækkes
> til at gælde tortur, man det er kun klart fordi vi i forvejen kender
> det danske samfund og det fælles værdigrundlag. Derfor kan der være en
> reel signalværdi i udtrykkeligt at kriminalisere tortur.

Tjah, personligt er jeg ikke den store tilhænger af signallovgivning - men
det et jo i sidste ende et politisk spørgsmål.

--
/kristian


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408937
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste