> Stil en underkop med lidt røde musekorn under reolen.
> Og hvis/når underkoppen er tom, hælder du flere på.
> Det bliver du ved med, til kornene ikke bliver ædt mere.
Det vil være ret dumt når du selv har kat - og hensynsløst over for
naboens/genboens kat og de små rovdyr i naturen. De forgiftede mus bliver
syge og lette at fange inden de dør - og er et let bytte, selv for uerfaren
kælekat. Og spiser katten en forgiftet mus, skal den en tur til
dyrehospitalet og det er slet ikke sikkert, at katten er så heldig at
overleve, selv med behandling. Desuden er brugen af musekorn medvirkende
årsag til at vores bestand af truede små rovdyr (bl.a. ugler og andre
rovfugle) bliver decimeret år for år. Desuden risikerer du at musene lægger
sig til at dø inde i husets konstruktion og lugter _forfærdeligt_ og
udklækker tusinder af spyflyer og maddikker.
Miljøministeriet anbefaler at man bruger mange fælder på een gang frem for
få fælder i lang tid. Sæt fælderne langs væggene, så musene støder på dem
(de følger oftest væggene) og sørg for at fælden udløser ved den mindste
berøring, samt at lokkemaden er så forsvarligt fastgjort at fælden udløser,
så musen ikke bare render med lokkemaden. Og så skulle rosiner være noget af
det bedste lokkemad for alle musearter. I øvrigt slipper du ikke af med
musene med mindre du stopper alle revner og huller de kommer ind ad. En
voksen mus behøver kun 7 mm for at klemme sig igennem og uanset hvor mange
mus du slår ihjel, vil der komme nye så længe de kan komme ind og der er mad
til dem. Som udgangspunkt er det bedst at opbevare mad og ting man sætter
pris på, i kælder eller på steder der kan musesikres med musenet i alle
åbninger, så så acceptere at der er mus i skur/brændestabel etc. og undgå at
opbevare mad/ting der ikke kan "tåle" mus der
Med venlig hilsen
Gainsbourg