---

På et debatforum har emnet rettigheder og logoer været oppe og vende, og
en importør har venlig men bestemt bedt om at en side fik fjernet alle
logoer mv. selvom siden gav god reklame for produktet.

Mit spørgsmål er så hvor går grænsen til hvad der gælder Logo?

Må man tage et billede af sit eksemplar af produktet?
Fx.: http://static.flickr.com/22/26033145_d620003278.jpg

Hvis ikke, skal man så i pricippet dække mærker, modelbetegnelser mv til
på billeder før offentlig gørelse?

Hvis man må, er der så ingen grænser mht. beskæring mv. det kan jo nemt
blive meget tæt på det originale?

Mvh Peter

---

"Peter" <just@forget.it> skrev i en meddelelse
news:dn16kv$kk7$1@news.net.uni-c.dk...
> Mit spørgsmål er så hvor går grænsen til hvad der gælder Logo?

Grænsen går ved erhvervsmæssig brug, som er kerneområdet for den
varemærkeretlige eneret, jvf. VML §4 stk. 1. Privat brug af et varemærke
udgør ingen varemærkekrænkelse. Enhver kan frit ytre sig om en virksomhed og
dens produkter under anvendelse af varemærkerne, men lovgivningens
almindelige grænser skal naturligvis respekteres.

/ Michael

---

> Grænsen går ved erhvervsmæssig brug, som er kerneområdet for den
> varemærkeretlige eneret, jvf. VML §4 stk. 1. Privat brug af et varemærke
> udgør ingen varemærkekrænkelse. Enhver kan frit ytre sig om en virksomhed og
> dens produkter under anvendelse af varemærkerne, men lovgivningens
> almindelige grænser skal naturligvis respekteres.

Tolker jeg det sådan at enhver må anvende et logo (fx. coca-cola eller
Ifö) på deres hjemmeside?

Hvordan forholder det sig med fx. foreninger? Er de private?

Har du et link til selve lovteksten?

Peter!

---

"Peter" <just@forget.it> skrev i en meddelelse
news:dn19bm$l5n$1@news.net.uni-c.dk...
> Tolker jeg det sådan at enhver må anvende et logo (fx. coca-cola eller
> Ifö) på deres hjemmeside?

Så længe det ikke er erhvervsmæssig brug er det ikke noget problem i forhold
til varemærkeloven. Det konkrete indhold af de pågældende hjemmesider kan
dog give problemer i forhold til anden lovgivning.

> Hvordan forholder det sig med fx. foreninger? Er de private?

Det afgørende er, om de bruger varemærket erhvervsmæssigt.

> Har du et link til selve lovteksten?

http://147.29.40.91/DELFIN/HTML/A2001/0078229.htm
Bemærk især § 4 stk. 1 og stk. 3.

/ Michael

---

"Michael Bruun" <mibr@fjerndette.ebox.dk> skrev i en meddelelse
news:439432a7$0$67262$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>> Hvordan forholder det sig med fx. foreninger? Er de private?
>
> Det afgørende er, om de bruger varemærket erhvervsmæssigt.

I forhold til Varemærkeloven er det sikkert korrekt.
Men mærket er også beskyttet af ophavsret, og kan derfor ikke offentliggøres
uden tilladelse fra rettighedsindehaveren.

Man kan vise varemærket, hvis det er en del af et foto (feks. af et
produkt), uden at krænke ophavretten, men man kan ikke vise varemærket alene
som grafik.

/Per

---

"per christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
news:439433f2$0$106$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Men mærket er også beskyttet af ophavsret, og kan derfor ikke
> offentliggøres uden tilladelse fra rettighedsindehaveren.

Nej. Det er udgangspunktet i den varemærkeretlige teori, at et varemærke,
der er skabt med henblik på at skulle fungere som et erhvervsmæssigt
kendetegn for en virksomheds varer, ikke er ophavsretligt beskyttet. Det er
den almindelige antagelse i dansk ret, at sådanne almindelige varemærker
generelt ikke opfylder ophavsrettens krav om originalitet.

Varemærker beskyttes alene efter varemærkelovgivningen, og beskyttelsen
efter varemærkeloven er begrænset til konkurrencerelationen.

Se i øvrigt Patent- og Varemærkestyrelsens varemærkehåndbog for yderligere
om emnet.

/ Michael

---

"Michael Bruun" <mibr@fjerndette.ebox.dk> skrev i en meddelelse
news:43943d82$0$67264$157c6196@dreader2.cybercity.dk...

> Se i øvrigt Patent- og Varemærkestyrelsens varemærkehåndbog for yderligere
> om emnet.

Som giver det svar, at der ikke er noget svar:
Citat:
"Spørgsmålet er imidlertid, hvordan man skal behandle de relativt få
varemærker, der opfylder kravet til at være et værk, selvom de er skabt med
henblik på at skulle fungere som forretningskendetegn?

Der er ikke i retspraksis taget stilling til, om der i disse tilfælde kan
gøres en varemærkeretlig og ophavsretlig beskyttelse gældende samtidig. I
Sø- og Handelsrettens dom af 13. marts 1998 vedrørende WWF's pandabjørn,
blev det lagt til grund, at pandabjørnen er varemærkebeskyttet. Retten
afviste imidlertid at anse pandabjørnen for et værk beskyttet af
ophavsretsloven.

Afgørelsen giver dog ikke noget klart svar på, om den samtidige beskyttelse
er principielt udelukket, eller om pandabjørnen blot ikke var et originalt
værk i ophavsretslovens forstand."

/Per

---

"per christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
news:43945a6e$0$191$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Som giver det svar, at der ikke er noget svar:

Nej, det gør den netop ikke - det fremgår, som nævnt, at de almindelige
varemærker generelt ikke opfylder ophavsrettens krav om originalitet. Af den
tekst, som du citerer, fremgår det jo netop, at det vil være relativt få
varemærker, som opfylder ophavsrettens krav til originalitet.

Så det vil kun være i forbindelse med helt særlige varemærker, at "der ikke
er noget svar". I alle de øvrige tilfælde gælder udgangspunktet: At et
varemærker ikke er ophavsretligt beskyttet.

/ Michael

---

Scripsit "Michael Bruun" <mibr@fjerndette.ebox.dk>

> Nej. Det er udgangspunktet i den varemærkeretlige teori, at et varemærke,
> der er skabt med henblik på at skulle fungere som et erhvervsmæssigt
> kendetegn for en virksomheds varer, ikke er ophavsretligt beskyttet. Det er
> den almindelige antagelse i dansk ret, at sådanne almindelige varemærker
> generelt ikke opfylder ophavsrettens krav om originalitet.

Du lyder ganske sikker i din sag, og jeg er kun kvartstuderet røver,
men alligevel: Et logo (anvendt som grafisk udformet varemærke) er
ofte resultatet af et ikke-trivielt designarbejde som virksomheden har
betalt en eller anden kreativ starut i temmelig dyre domme for. Inden
logoet tages i brug som varemærke, kan jeg ikke se hvorfor starutten
ikke skulle kunne hævde ophavsret til sin tegning - for hvordan skulle
han ellers kunne underbygge sit krav om at virksomheden kun må begynde
at trykke logoet på sin emballage hvis starutten får sin betaling?

Mister tegningen på magisk vis sin ophavsretlige værkshøjde ved at den
bliver taget i brug som varemærke? Sker det kun hvis anvendelsen sker
med ophavsmandens samtykke?

--
Henning Makholm "And why should I talk slaves' and fools' talk? I
don't want him to live for ever, and I know that he's
not going to live for ever whether I want him to or not."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87zmnfvb80.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Mister tegningen på magisk vis sin ophavsretlige værkshøjde
> ved at den bliver taget i brug som varemærke?

Et varemærke - typisk et figurmærke - kan sagtens have en udformning, som
gør, at det isoleret betragtet må opfattes som et kunstnerisk værk. Men i
krænkelsessitutaionen bør forholdet efter den varemærkeretlige teori normalt
alene bedømmes efter de varemærkeretlige regler. Alt andet ville føre til
kaotiske tilstande på varemærkeområdet, fordi varemærkelovens
afgrænsningskriterier - især i varelighedskriteriet - ligger helt på tværs
af den ophavsretlige beskyttelse. Det fremgår også af de oprindelige
lovbemærkninger til OHL's daværende § 49.

En undtagelse er, når der anvendes præeksisterende værker. Her går
ophavsretten ikke til grunde ved den kommercielle udnyttelse.

Jeg kan godt give dig nogle henvisninger til afgørelser og artikler om
spørgsmålet, hvis det har interesse

/ Michael

---

"Michael Bruun" <mibr@fjerndette.ebox.dk> writes:

> Et varemærke - typisk et figurmærke - kan sagtens have en udformning, som
> gør, at det isoleret betragtet må opfattes som et kunstnerisk værk. Men i
> krænkelsessitutaionen bør forholdet efter den varemærkeretlige teori normalt
> alene bedømmes efter de varemærkeretlige regler. Alt andet ville føre til
> kaotiske tilstande på varemærkeområdet, fordi varemærkelovens
> afgrænsningskriterier - især i varelighedskriteriet - ligger helt på tværs
> af den ophavsretlige beskyttelse. Det fremgår også af de oprindelige
> lovbemærkninger til OHL's daværende § 49.

En mulig krænkelsessituation hvor ophavsretten er af større betydelse
er når man har et mærke der ikke har varemærkebeskyttelse, fx pga
manglende evne til at adskille produktet fra andre (hverken registreret
registrerbart eller indarbejdet). Det var situationen i hvert fald i
en trykt dom, den eneste henvisning jeg kan huske er desværre nøgleordet
"købmandsfigurer", og de var netop ophavsretligt beskyttede uagtet deres
forholdsvis beskedne originalitet.

---

"O-V R:nen" <Otto-Ville.Ronkainen@ling.helsinki.fi> skrev i en meddelelse
news:gtd5k2bfmm.fsf@venus.ling.helsinki.fi...
> Det var situationen i hvert fald i en trykt dom, den eneste henvisning
> jeg kan huske er desværre nøgleordet "købmandsfigurer", og de var
> netop ophavsretligt beskyttede uagtet deres forholdsvis beskedne
> originalitet.

Det er VLD af 11.2.83, refereret i NIR 85/332. Men her er situationen en
anden, idet dommen ikke handler om et varemærke som sådan, men derimod om
ophavsretten til en reklame, hvor den pågældende købmandsfigur indgik. Selv
om figuren ikke kan betegnes som kunstnerisk, så blev der statueret
krænkelse ved eftergørelse af tegningen. Resultatet er modsat i U 1980.330
SH.

/ Michael

---

Scripsit "Michael Bruun" <mibr@fjerndette.ebox.dk>
> "per christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse

>> Som giver det svar, at der ikke er noget svar:

> Nej, det gør den netop ikke - det fremgår, som nævnt, at de almindelige
> varemærker generelt ikke opfylder ophavsrettens krav om
> originalitet.

Det fremgår ikke af det Per citerer. Af Pers citat fremgår *tværtimod*
at der ikke menes at være noget principielt i vejen for at at
varemærke samtidig med at være varemærke kan have værkshøjde og nyde
ophavsretlig beskyttelse.

> Af den tekst, som du citerer, fremgår det jo netop, at det vil være
> relativt få varemærker, som opfylder ophavsrettens krav til
> originalitet.

Og "relativt få" er noget ganske andet end "overhovedet ingen, pr
definition".

> Så det vil kun være i forbindelse med helt særlige varemærker, at "der ikke
> er noget svar". I alle de øvrige tilfælde gælder udgangspunktet: At et
> varemærker ikke er ophavsretligt beskyttet.

Jeg kan stadig ikke se noget grundlag for at dét skulle være et
*udgangspunkt*. Det bliver i citatet fremstillet som *konsekvens* af
at tegningen *i sig selv* ikke har værkshøjde.

At en tegning der bruges som varemærke ikke er beskyttet af
ophavsretten, kan ikke (med hjemmel i regler jeg kender til) *skyldes*
at den bruges som varemærke. Det må skyldes at tegningen er så
uoriginal at den heller ikke ville være beskyttet af ophavsret selvom
den *ikke* havde været et varemærke. Og i så fald er den manglende
ophavsret altså stadig *uafhængig* af om der er tale om et varemærke
eller ej.

Det synes også at følge helt direkte af grundlæggende overvejelser:
Ophavsretslovens §2 tildeler tegneren en eneret til at mangfoldiggøre
sin tegning. Den eneret kan han kun miste hvis der er hjemmel på linje
med loven til at han mister den - dvs en udtrykkelig lovhjemmel. At
tegningen muligvis senere bliver genstand for en *yderligere*
beskyttelse efter varemærkeloven, kan da ikke *uderforstået* forringe
den beskyttelse den i forvejen nyder efter ophavsretsloven. Så kan man
jo slet ingenting stole på.

--
Henning Makholm "I Guds Faders namn, och Sonens, och den Helige
Andes! Bevara oss från djävulens verk och från Muhammeds,
den förbannades, illfundigheter! Med dig är det värre än med
någon annan, ty att lyssna till Muhammed är det värsta av allt."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87y82y7a1h.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit "Michael Bruun" <mibr@fjerndette.ebox.dk>
> Det fremgår ikke af det Per citerer.

Korrekt, det fremgår af den samlede tekst fra Varemærkehåndbogen, hvor jeg
citerer den første del og Per citerer den anden del. "Det er den almindelige
antagelse i dansk ret, at sådanne almindelige varemærker generelt ikke
opfylder ophavsrettens krav om originalitet".

> Og "relativt få" er noget ganske andet end "overhovedet ingen, pr
> definition".

Absolut. Men det fremgår jo netop også at mit indlæg, at det dels er et
udgangspunkt, og at det dels henviser til de værker, der er skabt med
henblik på at skulle fungere som varemærker.

Men i forhold til slutresultatet er antagelsen stadig, at det ikke gør den
store forskel, om det pågældende værk opfylder kravet om originalitet. Den
normale antagelse er, at værker, der er skabt til at fungere som varemærker,
som følge heraf ikke opfylder kravet til originalitet. Men i de få tilfælde,
hvor et varemærke af særlige årsager opfylder kravet til at være et værk, så
udtrykker Mogens Koktvedgaard det i sin lægebog i immaterialret sådan, at
selv om et figurmærke efter sin udformning isoleret betragtet utvivlsomt
måtte være et kunstnerisk værk, så bør forholdet normalt alene bedømmes
efter de varemærkeretlige regler. Koktvedgaard nævner udtrykkeligt, at dette
ikke kan udledes af nogen lovbestemmelse, men henviser også til, at enhver
anden antagelse vil føre til kaotiske tilstande.

Undtagelsen er de præeksisterende værker.

> At en tegning der bruges som varemærke ikke er beskyttet
> af ophavsretten, kan ikke (med hjemmel i regler jeg kender til)
> *skyldes* at den bruges som varemærke.

Som nævnt er det den almindelige antagelse i den varemærkeretlige teori,
således som det både udtrykkes i Varemærkehåndbogen og i de kilder, jeg har
henvist til andetsteds.

/ Michael

---

Scripsit "Michael Bruun" <mibr@fjerndette.ebox.dk>

> Et varemærke - typisk et figurmærke - kan sagtens have en udformning, som
> gør, at det isoleret betragtet må opfattes som et kunstnerisk værk. Men i
> krænkelsessitutaionen bør forholdet efter den varemærkeretlige teori normalt
> alene bedømmes efter de varemærkeretlige regler.

Jeg synes det virker fuldstændig urimeligt overfor indehaveren af
ophavsretten, at han kan miste beskyttelsen af sit værk alene fordi
nogen giver sig til at bruge det som et varemærke. Og jeg kan ikke tro
at det forholder sig som du påstår uden at se konkret dokumentation
for det.

> Alt andet ville føre til kaotiske tilstande på varemærkeområdet,
> fordi varemærkelovens afgrænsningskriterier - især i
> varelighedskriteriet - ligger helt på tværs af den ophavsretlige
> beskyttelse.

Hvilken form for kaos mener du der vil opstå?

> Det fremgår også af de oprindelige lovbemærkninger til OHL's
> daværende § 49.

Den §49 jeg kan finde i ophavsretsloven har ikke nogetsomhelst med
varemærker at gøre. Har du en mere konkret henvisning? Ordet
"varemærke" forekommer ikke i ophavsretsloven overhovedet.

> En undtagelse er, når der anvendes præeksisterende værker. Her går
> ophavsretten ikke til grunde ved den kommercielle udnyttelse.

Man kan jo ikke give sig til at bruge en tegning som varemærket uden
at tegningen har eksisteret før man giver sig til at bruge den som
varemærke.

> Jeg kan godt give dig nogle henvisninger til afgørelser og artikler om
> spørgsmålet, hvis det har interesse

Jatak.

--
Henning Makholm # good fish ...
# goodfish, goodfish ...
# good-good FISH! #

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87u0dm79u1.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Jeg synes det virker fuldstændig urimeligt overfor indehaveren
> af ophavsretten, at han kan miste beskyttelsen af sit værk alene
> fordi nogen giver sig til at bruge det som et varemærke.

Situationen er jo heller ikke, at nogen giver sig til at bruge værket som
varemærke. Situationen er, at ophavsmanden udarbejder et værk med henblik
på, at det skal anvendes som varemærke. Det fremgår af mit oprindelige
indlæg om problemstillingen.

Som tidligere nævnt er situationen en anden, hvis der er tale om
præeksisterende værker. Her går ophavsretten ikke til grunde ved den
kommercielle udnyttelse. Det kunne eksempelvis være tilfældet, hvis
indehaveren af ophavsretten til Den LIlle Havfrue (der er ophavsretligt
beskyttet til 2029) giver tilladelse til, at den må anvendes som varemærke.
Her er værket præeksisterende, og mister ikke sin ophavsretlige beskyttelse.

> Hvilken form for kaos mener du der vil opstå?

Varemærkelovens afgrænsningskriterier, særlig varelighedskriteriet, ligger
helt på tværs af den ophavsretlige beskyttelse. Hvis man anerkender, at et
figurmærke også skal bedømmes efter de ophavsretlige regler vil "kaoset"
opstå i forhold til varemærkeretten, fordi et grundlæggende princip her er,
at identiske varemærker som udgangspunkt godt kan anvendes, hvis bare der
ikke er varelighed. Reelt vil en betydelig del af varemærkeretten dermed
blive sat ud af kraft, hvis figurmærket også er ophavsretlig beskyttet,
fordi det helt grundlæggende princip om varelighed ikke længere vil have
nogen betydning.

> Den §49 jeg kan finde i ophavsretsloven har ikke nogetsomhelst
> med varemærker at gøre. Har du en mere konkret henvisning?
> Ordet "varemærke" forekommer ikke i ophavsretsloven overhovedet.

Som jeg skrev: De oprindelige lovbemærkninger til den /daværende/ § 49.

> Man kan jo ikke give sig til at bruge en tegning som varemærket
> uden at tegningen har eksisteret før man giver sig til at bruge den
> som varemærke.

Som nævnt ovenfor: Det afgørende er, om varemærket er skabt med henblik på
at skulle fungere som varemærke. Er det det, så er det antaget i den
varemærkeretlige teori, at det ikke er ophavsretligt beskyttet. Er der
derimod tale om et præeksisterende værk, som anvendes som varemærke, så går
ophavsretten ikke til grunde.

>> Jeg kan godt give dig nogle henvisninger til afgørelser og artikler
>> om spørgsmålet, hvis det har interesse

Patentankenævnet V 55/95
C-337/95 (EF-domstolen, Dior-sagen), navnligt præmis 58
Anette Kur i GRUR Int. 99/24 og IIC 2000/308
Schovsbo i NIR 2000/10
Nordell i NIR 2002/103-117
Levin i NIR 2003/325-333 s. 327 ff.

Jeg skal for god ordens skyld nævne, at de sidstnævnte henvisninger stammer
fra Mogens Koktvedgaards gennemgang af problemstillingen, og at jeg ikke
selv har læst dem.

/ Michael

---

Scripsit Henning Makholm <henning@makholm.net>

> Det synes også at følge helt direkte af grundlæggende overvejelser:
> Ophavsretslovens §2 tildeler tegneren en eneret til at mangfoldiggøre
> sin tegning. Den eneret kan han kun miste hvis der er hjemmel på linje
> med loven til at han mister den - dvs en udtrykkelig lovhjemmel.

I særdeleshed ville man forvente at en undtagelse for varemærker, hvis
den eksisterede, ville være nævnt i lovens §10 som handler om under
hvilke omstændigheder en anden beskyttelse udelukker ophavsret.

--
Henning Makholm "What has it got in its pocketses?"

---

Scripsit "Michael Bruun" <mibr@fjerndette.ebox.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse

>> Jeg synes det virker fuldstændig urimeligt overfor indehaveren
>> af ophavsretten, at han kan miste beskyttelsen af sit værk alene
>> fordi nogen giver sig til at bruge det som et varemærke.

> Situationen er jo heller ikke, at nogen giver sig til at bruge værket som
> varemærke.

Hvordan opstår varemækebeskyttelsen da ellers?

> Situationen er, at ophavsmanden udarbejder et værk med henblik på,
> at det skal anvendes som varemærke. Det fremgår af mit oprindelige
> indlæg om problemstillingen.

Jeg kan ikke se at det med nogen nødvendighed fører til at
ophavsmanden bliver nødt til at acceptere at alle og enhver giver sig
til at at bruge hans værk som varemærke uden fx at betale ham for sit
arbejde.

Du mener altså at hvis virksomhed A betaler en designer en million for
at udtænke og tegne et stilfuldt og spidsfindigt logo til en serie
badesandaler, kan virksomhed B ganske gratis give sig til at bruge
samme logo til sine opvaskemaskiner - uden at betale hverken
designeren eller virksomhed A for den kreative indsats, og uden nogen
af dem har mulighed for at modsætte sig brugen?

>> Hvilken form for kaos mener du der vil opstå?

> Hvis man anerkender, at et figurmærke også skal bedømmes efter de
> ophavsretlige regler vil "kaoset" opstå i forhold til
> varemærkeretten, fordi et grundlæggende princip her er, at identiske
> varemærker som udgangspunkt godt kan anvendes, hvis bare der ikke er
> varelighed.

Dette er en begrænsning i varemærkeretten. Jeg kan ikke se at det
skulle give noget "kaos" at der stadig er andre beskyttelser der er
relevante.

> Reelt vil en betydelig del af varemærkeretten dermed blive sat ud af
> kraft, hvis figurmærket også er ophavsretlig beskyttet, fordi det
> helt grundlæggende princip om varelighed ikke længere vil have nogen
> betydning.

Det vil stadig have den betydning at det afgrænser de tilfælde hvor
varemærkebeskyttelsen finder anvendelse.

>> Den §49 jeg kan finde i ophavsretsloven har ikke nogetsomhelst
>> med varemærker at gøre. Har du en mere konkret henvisning?
>> Ordet "varemærke" forekommer ikke i ophavsretsloven overhovedet.

> Som jeg skrev: De oprindelige lovbemærkninger til den /daværende/ § 49.

Som jeg skrev: Jeg aner ikke hvad den "daværende §49" sagde, hvad den
svarer til i dag, hvornår den var daværende, og hvilke bemærkninger du
henviser til. Har du en mere konkret henvisning?

> Som nævnt ovenfor: Det afgørende er, om varemærket er skabt med henblik på
> at skulle fungere som varemærke. Er det det, så er det antaget i den
> varemærkeretlige teori, at det ikke er ophavsretligt beskyttet.

Bør det ikke være den _ophavsretlige_ teori der udtaler sig om hvor
langt ophavsretsbeskyttelsen strækker sig?

--
Henning Makholm "I can get fat! I can sing!"

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:8764q13ooa.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Jeg kan ikke se at det med nogen nødvendighed fører til
> at ophavsmanden bliver nødt til at acceptere at alle og enhver
> giver sig til at at bruge hans værk som varemærke uden
> fx at betale ham for sit arbejde.

Det er bestemt heller ikke det, som jeg giver udtryk for. Hele denne
problemstilling opstår jo kun, hvis virksomheden hyrer ophavsmanden (eller
rettere den kommende ophavsmand) til at lave et logo til dem. Kun i den
situation er der tale om, at værket udarbejdes med henblik på at blive
anvendt som varemærke. Så selvfølgelig får han betaling for sit arbejde.

Hvis en anden virksomhed kopier logoet følger det jo af de varemærkeretlige
regler, at denne brug kan stoppes (hvis der er mærke-lighed og varelighed).

Er situationen den, at ophavsmanden udarbejder et værk, som ikke er
udarbejdet m.h.p. at blive anvendt som logo, så er der tale om et
præeksisterende værk, og så har ophavsmanden ophavsret på sit værk, og kan
dermed forhindre, at det anvendes som logo efter de normale ophavsretlige
regler, eller alternativt tage sig betalt for at tillade brugen.

> Du mener altså at hvis virksomhed A betaler en designer en million for
> at udtænke og tegne et stilfuldt og spidsfindigt logo til en serie
> badesandaler, kan virksomhed B ganske gratis give sig til at bruge
> samme logo til sine opvaskemaskiner - uden at betale hverken
> designeren eller virksomhed A for den kreative indsats, og uden nogen
> af dem har mulighed for at modsætte sig brugen?

Hvis der er en høj grad af mærke-lighed - som der vil være tale om, hvis
samme logo anvendes - så stilles der ikke rigoristiske krav til
vareligheden. I det omfang der er tale om en forretningsmodel, hvor der er
mulighed for at investere betydelige summer i udarbejdelse af logoet, så vil
man jo ofte på et tidligt tidspunkt komme ind under § 4 stk. 2 og dermed
opnå beskyttelse uafhængigt af varelighed.

Men i situationer, hvor er en total mangel på varelighed, og der dermed ikke
kan statueres varemærkekrænkelse, så mener jeg ikke det er urimeligt, at
sagen slutter dér - når det tages i betragtning, at ophavsmanden udarbejder
et værk med den klare intension, at det skal anvendes som varemærke, så er
det rimeligt nok, at det så følger deraf, at brugen af værket så skal
bedømmes efter de varemærkeretlige regler.

> Dette er en begrænsning i varemærkeretten. Jeg kan ikke se
> at det skulle give noget "kaos" at der stadig er andre beskyttelser
> der er relevante.

Det gør det jo netop, fordi disse denne anden beskyttelse i givet fald vil
gøre en stor del af varemærkeretten uvirksom. Via ophavsretten vil man i så
fald give enhver virksomhed en total beskyttelse mod, at et identisk
varemærke (:figurmærke) anvendes i nogen som helst situationer, fordi det
vil være en krænkelse af ophavsretten, og dermed vil varemærkrettens princip
om, at en varemærkekrænkelse forudsætter varelighed være uvirksomt - for
hvorfor overhovedet foretage en vurdering af vareligheden, hvis brugen af
varemærket vil være en krænkelse af ophavsretten?

> Har du en mere konkret henvisning?

Jeg vil godt prøve at finde en kilde online, men jeg kan ikke garantere, at
det vil være muligt, særlig ikke m.h.t. lovbemærkningerne.

> Bør det ikke være den _ophavsretlige_ teori der udtaler sig
> om hvor langt ophavsretsbeskyttelsen strækker sig?

Det er det sådan set også, i hvert fald når det gælder Mogens Koktvedgaards
andetsteds citerede bemærkninger.

/ Michael

---

Scripsit Henning Makholm <henning@makholm.net>
> Scripsit "Michael Bruun" <mibr@fjerndette.ebox.dk>

>> Situationen er jo heller ikke, at nogen giver sig til at bruge værket som
>> varemærke.

> Hvordan opstår varemækebeskyttelsen da ellers?

Nåja, ved registrering uden ibrugtagning. Godmorgen.

--
Henning Makholm "What a hideous colour khaki is."

---

Scripsit "Michael Bruun" <mibr@fjerndette.ebox.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse

>> Jeg kan ikke se at det med nogen nødvendighed fører til
>> at ophavsmanden bliver nødt til at acceptere at alle og enhver
>> giver sig til at at bruge hans værk som varemærke uden
>> fx at betale ham for sit arbejde.

> Det er bestemt heller ikke det, som jeg giver udtryk for. Hele denne
> problemstilling opstår jo kun, hvis virksomheden hyrer ophavsmanden (eller
> rettere den kommende ophavsmand) til at lave et logo til dem.

"Kun"? Det er da den almindelige måde logoer (i det dyre erhvervsliv)
bliver til.

> Hvis en anden virksomhed kopier logoet følger det jo af de varemærkeretlige
> regler, at denne brug kan stoppes (hvis der er mærke-lighed og varelighed).

Det kan jo _netop_ ikke stoppes hvis mærket bliver genbrugt uændret
for en anden slags varer og der ikke er nogen ophavsret at stoppe det
med.

> Hvis der er en høj grad af mærke-lighed - som der vil være tale om, hvis
> samme logo anvendes - så stilles der ikke rigoristiske krav til
> vareligheden.

Med hvilken hjemmel?

> I det omfang der er tale om en forretningsmodel, hvor der er
> mulighed for at investere betydelige summer i udarbejdelse af
> logoet, så vil man jo ofte på et tidligt tidspunkt komme ind under §
> 4 stk. 2 og dermed opnå beskyttelse uafhængigt af varelighed.

§4 stk 2 forudsætter bl.a. at mærket er "velkendt her i landet". Det
kan altså ikke bruges til at stoppe en virksomhed som kører på frihjul
på en _udenlandsk_ virksomheds grafiske udviklingsomkostninger.

> Men i situationer, hvor er en total mangel på varelighed, og der dermed ikke
> kan statueres varemærkekrænkelse, så mener jeg ikke det er urimeligt, at
> sagen slutter dér - når det tages i betragtning, at ophavsmanden udarbejder
> et værk med den klare intension, at det skal anvendes som varemærke,

Der er jeg fuldstændig uenig. Det er højt og meget urimeligt at en
virksomhed i en helt anden branche kan få et gratis logo ved at
plagiere en anden virksomhed som har betalt i meget dyre domme for at
få en grafisk designer til at udtænke det.

Rimelighedsvurderingen er naturligvis en politisk sag, men jeg mener
ikke at man, som du gør, kan afskrive ophavsretsbeskyttelsen, helt
uden at lovgiver har signaleret at beskyttelsen skal bortfalde ved at
skrive udtrykkeligt i loven at den bortfalder.

> Det gør det jo netop, fordi disse denne anden beskyttelse i givet fald vil
> gøre en stor del af varemærkeretten uvirksom.

Hvordan bliver varemærkeretten uvirksom af at der findes en
beskyttelse som er mere vidtgående end varemærkeretten? I de
situationer hvor varemærkebeskyttelsen virker overhovedet, afskærer en
ophavsret jo ikke at rettighedsindehaveren vælger at bruge
varemærkeretten til at forfølge en krænkelse.

Kan du give et konkret eksempel på hvordan du mener at varemærkeretten
bliver "uvirksom" af at der sideløbende eksisterer en ophavsret.

> Via ophavsretten vil man i så fald give enhver virksomhed en total
> beskyttelse mod, at et identisk varemærke (:figurmærke) anvendes i
> nogen som helst situationer, fordi det vil være en krænkelse af
> ophavsretten,

Ja. Det er sådan ophavsret virker. Hvorledes medfører det "kaos"?

> og dermed vil varemærkrettens princip om, at en varemærkekrænkelse
> forudsætter varelighed være uvirksomt

Nej, overhovedet ikke. Princippet virker stadig. Det virker ved at
bevirke at der ikke forekommer en overtrædelse af _varemærkeretten_.
At der sideløbende findes en anden rettighed har ikke noget at gøre
med at varemærkeretten afgrænsning stadig virker ved at afgrænse
varemærkeretten.

> - for hvorfor overhovedet foretage en vurdering af vareligheden,
> hvis brugen af varemærket vil være en krænkelse af ophavsretten?

Hvis rettighedshaveren påberåber sig en varemærkeret, må man se på om
varemærkeretten er krænket. Hvis han påberåber sig en ophavsret, må
man se på om ophavsretten er krænket. Det er to forskellige
beskyttelser. I en given situation, kan den ene, den anden, ingen
eller begge være krænket. Hvilket problem mener du det medfører?

--
Henning Makholm "These are a nasty breed. They sting
you without waiting to be insulted first."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:871x0pgnq5.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> "Kun"? Det er da den almindelige måde logoer (i det dyre
> erhvervsliv) bliver til.

Med "kun" mener jeg, at situationen kun opstår, hvis ophavsmanden specifikt
er hyret til at udarbejde et logo. Du skrev om en situation, hvor nogen bare
gav sig til at bruge ophavsmandens værk som varemærke - men som nævnt
adskillige gange er det en forudsætning, at ophavsmanden specifikt hyres for
at lave et værk, som skal anvendes som varemærke. Har ophavsmanden frembragt
et værk, som han oprindeligt ikke har tænkt sig at anvende som varemærke, så
opstår problemstillingen slet ikke. Den opstår /kun/ hvis værkets formål er
at fungere som varemærke, og netop derfor mener jeg, at det også ud fra en
rimelighedsbetragtning er fair, at krænkelsessituationen udelukkende
behandles efter de varemærkeretlige regler.

> Med hvilken hjemmel?

Varemærkeloven § 4 stk. 1, som omtaler varer af "lignende art" uden i øvrigt
at komme med nogen nærmere vejledning om grænserne for dette skøn.

> §4 stk 2 forudsætter bl.a. at mærket er "velkendt her i landet".
> Det kan altså ikke bruges til at stoppe en virksomhed som kører
> på frihjul på en _udenlandsk_ virksomheds grafiske
> udviklingsomkostninger.

Nej, men her har vi så heldigvis § 15 stk. 3.

> Rimelighedsvurderingen er naturligvis en politisk sag, men jeg
> mener ikke at man, som du gør, kan afskrive
> ophavsretsbeskyttelsen, helt uden at lovgiver har signaleret
> at beskyttelsen skal bortfalde ved at skrive udtrykkeligt i loven
> at den bortfalder.

Nu er det jo ikke mig, som afskriver den ophavsretlige beskyttelse i denne
type situationer - det er en konklusion, som der mig bekendt er fuld enighed
om, både i den ophavsretlige og varemærkeretlige teori.

Fra praksis er der kun en enkelt dansk sag, Sø- og Handelsrettens dom af 13.
marts 1998, hvor retten afviste, at WWF's logo (pandabjørnen) var et værk,
som var beskyttet af ophavsretsloven, men dog uden at tilkendegive, om
ophavsretlig beskyttelse var principielt udelukket eller om det konkrete
logo ikke var et værk.

Men dermed mener jeg også, at praksis er helt i tråd med de nævnte
antagelser i teorien. For selv hvis man antager, at den manglende
beskyttelse skyldtes, at logoet ikke kunne opfattes som et værk, så er det
klart, at man her anvender en helt anden bedømmelse af, hvornår der tale om
et værk, end den vi normalt kender fra ophavsretten. Og hvis WWF's logo
utvivlsomt ikke er et værk, så er det svært at få øje på andre logoer, der
vil have værkshøjde. Dermed er figurmærker heller ikke i praksis
ophavsretligt beskyttede.

Tilsvarende udtaler EF-domstolen i Dior-sagen, at den beskyttelse, som
ophavsretten giver, under alle omstændigheder ikke kan være mere vidtgående
end den, som under samme omstændigheder gives indehaveren af varemærket.

/ Michael