/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
forklaring på caveat emptor semper legalis~
Fra : Lykkeberg


Dato : 07-11-05 13:32

Hej

i forbindelse med erhvervret på HH søger jeg forklaring på caveat emptor
semper legalis..

på forhånd tak

mvh

lykke



 
 
Rea721 (07-11-2005)
Kommentar
Fra : Rea721


Dato : 07-11-05 22:10

I news:436f4955$0$11700$ba624c82@nntp02.dk.telia.net
skrev Lykkeberg følgende tekst:

> i forbindelse med erhvervret på HH søger jeg forklaring på caveat
> emptor semper legalis..

10 sek på google gav

Caveat emptor legalis semper. Let the buyer beware.

****
HC . HE
Regionalkode: MEP
Catarina af Sandeberg
Prospektansvaret : caveat emptor eller caveat venditor? / Catarina af
Sandeberg
Uppsala : Iustus Förlag, 2001. (505 s. : ill. + 1 bilag i lomme)
****

Kan det bruges ??

--
Rea721 AKA Leon Andrea skod3[remove]@721.dk
Flyudlejning, Skoleflyvning, Taxaflyvning, Rundflyvning
Commercial certifikat,Single Engine - IR, Multi Engine -Class Rating
Multi Engine -Instrument Rating. http://www.ikaros.dk


Janner (07-11-2005)
Kommentar
Fra : Janner


Dato : 07-11-05 22:30


>
> Caveat emptor legalis semper. Let the buyer beware.



På fruens vegne skal jeg sige mange tak, hun har "googlet" men var ikke
sikker i sagen


Lykke



Kevin Edelvang (08-11-2005)
Kommentar
Fra : Kevin Edelvang


Dato : 08-11-05 12:38

Janner wrote:

>>Caveat emptor legalis semper. Let the buyer beware.

> På fruens vegne skal jeg sige mange tak, hun har "googlet" men var ikke
> sikker i sagen.

Og det kan tilføjes, at det helt almindelige, obligationsretlige princip
om undersøgelsespligt bl.a. finder udtryk i købelovens § 47.

"Har køberen før købets afslutning undersøgt salgsgenstanden eller uden
skellig grund undladt at efterkomme sælgerens opfordring til at
undersøge den, eller er der før købets afslutning givet ham lejlighed
til at undersøge en prøve af salgsgenstanden, kan han ikke påberåbe sig
mangler, der ved sådan undersøgelse burde være opdaget af ham, medmindre
sælgeren har handlet svigagtigt."

Mvh
Kevin Edelvang

Rune Wold (08-11-2005)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 08-11-05 20:38

Kevin Edelvang wrote:

[klip]

> Og det kan tilføjes, at det helt almindelige, obligationsretlige princip
> om undersøgelsespligt bl.a. finder udtryk i købelovens § 47.
>
> "Har køberen før købets afslutning undersøgt salgsgenstanden eller uden
> skellig grund undladt at efterkomme sælgerens opfordring til at
> undersøge den, eller er der før købets afslutning givet ham lejlighed
> til at undersøge en prøve af salgsgenstanden, kan han ikke påberåbe sig
> mangler, der ved sådan undersøgelse burde være opdaget af ham, medmindre
> sælgeren har handlet svigagtigt."

I virkeligheden er det misvisende at tale om *undersøgelsespligt* i
forhold til KBL § 47 eller alm. grundsætninger. Det følger som
udgangspunkt ikke af nogen af disse retsgrundlag, at køberen har pligt
til af eget initiativ at undersøge ydelsen før kontraheringen.

Kun ved sælgers (realdebitor) *opfordring* til køber (realkreditor) om
at undersøge ydelsen eller ved at give køberen en *prøve* af ydelsen,
kan manglende undersøgelse medføre rettighedstab for køber.

Uden for købelovens område gøres i øvrigt flere indskrænkninger i den
regel, som udtrykkes i KBL § 47.

Dog er det vistnok diskuteret om der ikke ved virksomhedskøb gælder en
reel undersøgelsespligt. Altså en pligt til at iværksætte due diligence
i normalt omfang. Sanktionen ved manglende iagtagelse af dette skulle
være, at eventuelle mangler, der ville være opdaget ved en sådan
undersøgelse, ikke kan påberåbes.

/Rune Wold


Kevin Edelvang (08-11-2005)
Kommentar
Fra : Kevin Edelvang


Dato : 08-11-05 22:25

Rune Wold wrote:

> I virkeligheden er det misvisende at tale om *undersøgelsespligt* i
> forhold til KBL § 47 eller alm. grundsætninger.

Det mener jeg nu ikke, omend det naturligvis er misvisende, om man
påstod, at undersøgelsespligten (caveat emptor) galdt i alle
obligationsretlige forhold.

> Kun ved sælgers (realdebitor) *opfordring* til køber (realkreditor) om
> at undersøge ydelsen eller ved at give køberen en *prøve* af ydelsen,
> kan manglende undersøgelse medføre rettighedstab for køber.

Netop. I disse tilfælde opstår der en undersøgelsespligt eller
iagttagelsespligt, om man vil. Men i øvrigt er der jo overordnet en
sammenhæng mellem denne iagttagelsespligt og så de andre pligter, der
opstår i andre formueretlige sammenhænge, f.eks. i forbindelse med delikt.

> Uden for købelovens område gøres i øvrigt flere indskrænkninger i den
> regel, som udtrykkes i KBL § 47.

Ja.

> Dog er det vistnok diskuteret om der ikke ved virksomhedskøb gælder en
> reel undersøgelsespligt. Altså en pligt til at iværksætte due diligence
> i normalt omfang.

Ja, og gad vide om ikke den tendens efterhånden vil slå kraftigere igennem?

Mvh
Kevin Edelvang

Rune Wold (08-11-2005)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 08-11-05 23:31

Kevin Edelvang wrote:

[klip]

> Det mener jeg nu ikke, omend det naturligvis er misvisende, om man
> påstod, at undersøgelsespligten (caveat emptor) galdt i alle
> obligationsretlige forhold.

Det kommer selvfølgelig an på, hvad man forstår ved ordet "pligt".

En anden indvending imod ordet, er jo det som også kan anføre imod ordet
reklamations*pligt*. Det er jo en ejendommelig "pligt", der ikke kan
gennemtvinges ved domstolene.

[klip]

> Netop. I disse tilfælde opstår der en undersøgelsespligt eller
> iagttagelsespligt, om man vil. Men i øvrigt er der jo overordnet en
> sammenhæng mellem denne iagttagelsespligt og så de andre pligter, der
> opstår i andre formueretlige sammenhænge, f.eks. i forbindelse med delikt.


Jeg er enig i, at det formentlig er det samme loyalitetshensyn. der
ligger bag alle de forskellige "pligter", der kan opstå i et
kontraktsforhold.

Men da "undersøgelsespligten", jf. KBL § 47 er prækontraktuel, mener jeg
forholdet nærmere har karakter af en slags fortolkningsregel.

De ukontraktmæssigheder, der ville eller burde være opdaget ved den
undersøgelse, der med rette kunne kræves eller som blev foretaget,
fortolkes simpelthen bort.

Imodsætning hertil kan man vel stadig tale om, at en genstand er
mangelfuld, selvom f.eks. indsigelsen ikke længere kan gøres gældende
pga. reklamationsreglerne i KBL § 51-52.

Om jeg hermed har opridset nogen fundamental sondring mellem diverse
"pligter", der opstår i i løbet af et kontraktsforhold, er tvivlsomt, og
i for sig er hele diskussionen nok et spørgsmål om terminologi. Vi er
hvert fald enige om, hvorledes reglen anvendes, og det er det vigtigste.

[klip]

> Ja, og gad vide om ikke den tendens efterhånden vil slå kraftigere igennem?

Det tvivler jeg nu på. Indenfor virksomhedskøb er tendensen formentlig
slået igennem i kraft af en slags sædvanedannelse, da køber altid af
egen drift foretager due diligence. Jeg mener ikke, der kan udledes
noget generelt fra dette.

/Rune Wold

per christoffersen (09-11-2005)
Kommentar
Fra : per christoffersen


Dato : 09-11-05 09:55


"Rune Wold" <uu@invalid.invalid> skrev i en meddelelse
news:43712638$0$12109$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>> Ja, og gad vide om ikke den tendens efterhånden vil slå kraftigere
>> igennem?
>
> Det tvivler jeg nu på. Indenfor virksomhedskøb er tendensen formentlig
> slået igennem i kraft af en slags sædvanedannelse, da køber altid af egen
> drift foretager due diligence. Jeg mener ikke, der kan udledes noget
> generelt fra dette.

Pligten* er jo bundet til det lettere anakronistiske begreb 'handelskøb',
som det ærlig talt er noget svært for uindviede at genneskue korrekt (synes
jeg).
Det gør det ihvertfald ikke lettere at operere efter i praksis.

* Jeg går ud fra at vi taler om §51.

/Per



Rune Wold (09-11-2005)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 09-11-05 10:03

per christoffersen wrote:

[klip]

> * Jeg går ud fra at vi taler om §51.

Nej, vi taler om den prækontraktuelle undersøgelse i KBL § 47 og som ved
virksomhedskøb kaldes due diligence.

KBL § 51 vedrører den "undersøgelsepligt" man har efter levering.

I andre køb har man også en vis "pligt" til at undersøge genstanden
efter levering. I hvert fald mangler man burde kunne opdage ved blot at
kigge på genstanden. Denne postkontraktuelle "Pligt" har den konsekvens,
at fra det tidspunkt, man burde opdage manglen, begynder
reklamationsfristen at løbe.

Det er derfor lidt noget andet end "undersøgelsespligten" i KBL § 47.

Ud fra en ordlydsfortolkning af KBL § 4, mener jeg desuden ikke man kan
kalde et virksomhedskøb for et handelskøb.

/Rune Wold

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408937
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste