Torben Jørgensen (slet AVGWL) skrev den 30-10-2005 18:00:
> Jeg kan ikke se mit barnebarn fordi min svigerdatter syntes at det
> helt iorden at min kone er tråt ind
> i hendes familie, og vil ikke se mig,jeg har aldrig gjord hende eller
> hendes familie noget,
> så det forstår jeg ikke,og min søn må ikke komme selv med hende mit
> barnebare altså,nej jeg total ødelagt
> og har meget brug for hjælp,og min kone vil heller ikke tale med mig
> og vi har et hus der skal sælges
> så jeg ved ikke hvad jeg skal gører,jeg går helt alene med det her
> ,har ingen at snakke ned,og helt ærlig
> så har jeg været selvmords rand men det løser vel ingen ting,jeg
> sidder og græder mens jeg skriver det
> her,og en mand på snart 48år sidder og tuder det er sgu for meget men
> jeg kan ikke gør for det
Kære Torben
Ja, du har brug for hjælp.
Men du giver ikke ret mange informationer om hvor i landet du er eller
hvor du er forsikret eller hvilke andre "sikkerhedsnet" du kan trække på.
Jeg ved, at der i FalckFamilieforsikring er indbygget noget
psykologhjælp i en sådan situation som du befinder dig i.
Hvis du selv har råd til psykolog, så opsøg en! Allerede imorgen.
Derudover bør du kontakte din læge og fortælle, at du altså for tiden
befinder dig i en meget stor krise, der kan medføre at du gør dig selv ondt.
Om følgende hjælper dig ved jeg ikke. Men jeg vil gerne gøre et forsøg.
Du er klar over, at skilsmisse er en af de største stressfaktorer
overhovedet. Kun overgået af barns død og ægtefælles død.
Hvad kan du bruge det til? Jo ser du, nu ved du, at du er i en
situation som alt andet end fredfyldt og MortenKorch'sk.
Du har brug for, at stoppe irrationel adfærd fx dine selvmordstanker
(for det værste er: tanker fører til handling.....og det vil vi jo ikke
vel,)
Kan du prøve, at gøre brug af følgende "mentale gåtur":
1. skridt: Vedkend dig dine reaktioner
Skriv ned hvad du reagerer på, hvordan du reagerer, hvornår.
Du skriver, at du græder. Ku pokker skal du græde. At græde er
faktisk en sund reaktion på noget man er ked af. Du er ikke jægersoldat
som bare "ka' det pjat" med livets udfordringer.
At græde bliver først /usund/, når man gør det hele tiden gennem en
længere periode. Du befinder dig midt i skilsmissen. Måske ikke
juridisk, men følelsesmæssigt.
2. skridt: Sæt tankernes tempo ned
Tja, der er ikke så meget at sige til 2. skridt. Andet end at man skal
udvikle teknikker som gør, at man bevarer kontrollen over tankerne og
ikke tankerne får kontrollen.
Jeg ved ikke hvad du gør for at slappe af eller for at komme på andre
tanker fra dagligdagens trummerum.
Nogen mennesker går en tur langs stranden; Andre lytter til beroligende
musik; Helt tredje vælger at se en film i biografen; En fjerde mulighed
er bare at sætte sig i en bænk i parken;
3. skridt: Du skal udfordre og omstrukturere dine automatiske tanker.
Når du har nedfældet dine reaktioner, så prøv at skabe overblik over
den. Kig på hver enkelt reaktion for sig. Uddyb fordele og ulemper
ved hver reaktion.
Find så ud af hvad du kan gøre ved hver af dem.
Det mest effektive er, at gøre en reaktion som er uforenlig med din
automatiske reaktion.
Hvis du fx ved, at du ikke kan finde på at fælde en tåre, når du er til
svømning, så må du svømme.
Hvis du fx ved, at du ved at du vil gå igang med det ene ædekilde efter
det andet, så gå en tur (uden penge/dankort). Derudover er gåture også
anbefalet i øjeblikekt med 10.000 skridt hver dag.
4. skridt: Løs livets problemer frem for at reagere på dem
Istedet for at gøre dig til "tilskuer" til skilsmissen, så gør dig til
medspiller, hvor du påvirker processen og dermed ikke passivt bliver
påvirket af processen.
Lad os snakke om det senere.....
Jeg tror, at det vigtigere, at du først finder kontrollen over dig selv
inden du kan bekymre dig om så meget andet.
5. skridt: Sæt et følelsesmæssigt punktum.
Dette er så først om forholdsvis lang tid.
allerede nu kan jeg røbe, at det handler om tilgivelse.
Ikke tilgivelse i den forstand som gud giver os mennesker tilgivelse.
Slet slet ikke.
Mere tilgivelse i den forstand, at du ikke længere vil bruge unødig
energi på skilsmissen. naturligvis vil du den kommende tid
(skattemæssigt op til 1 år efter, så vidt jeg er orienteret) bruge meget
energi på det.
Den unødige energi jeg taler om er, den form for energi som gør, at
man bliver "ædt op indefra" og man på den måde forhindrer sig selv til
at leve livet.
Grunden til jeg skriver om det nu er, at du allerede på nuværende
tidspunkt skal være klar over den/de langsigtede beslutning(er) som du
træffer en gang ude i fremtiden.
Jeg håber, at noget af ovenstående kan hjælpe dig på et eller andet plan.
--
mvh Carsten Riis
For mange kilo? Vil du være en rigtig taber? Gratis! slankerummet.dk
Red liv uden at kunne førstehjælp!
Du ved ikke om du får brug for blod.
www.bloddonor.dk