Mange børn blev også tidligt døbt p.g.a. sygdom eller ringe chancer for at
overleve. Har selv flere eksempler fra min egen slægt hvor dette står anført
i udførlige noter.
M.v.h.
Steven
"Sv. Haakon Jensen" <sv-haa[fjern]@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:436dd4c2$0$47031$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> "Bodil Madsen" <bodil@fjernmig.nyraad.net> skrev i en meddelelse
> news:4585c$436db59b$3e3d84b9$30982@news.arrownet.dk...
>
> .................................
> > På grund af overtro var det vigtigt at få barnet døbt så hurtigt som
> > muligt.
> >
>
> Hej!
> På hvilken måde skulle overtro være begrundelse for tidlig dåb?
> Jeg tror nu snarere, det kan være begrundet i lovgivningen. Det følgende
har
> jeg hentet på:
>
>
http://www.sa.dk/lak/brugearkivet/emneark/daab.htm
>
>
> Indtil grundloven i 1849 havde folk pligt til at få deres børn døbt.
Selvom
> et barn er navngivet, skal det alligevel stå i kirkebogen. Og indtil lov
af
> 4.3.1857 kunne man tvangsdøbe børn af folkekirkemedlemmer.
> Hvornår bliver man døbt?
> Chr. 5´s Danske Lov fra 1683 påbød, at børn skulle døbes senest 8 dage
> efter, at de var født. Det kan sikkert være en af grundene til, at
hjemmedåb
> efterhånden blev meget almindelig. I 1828 blev reglerne ændret, så børn nu
> først skulle døbes 8 uger efter fødslen. Det betød bl.a., at kvinder nu
fik
> bedre mulighed for at være med til deres børns dåb og fx også kunne være
> gudmødre. Mange holdt fast ved introduktionen, - ceremonien ved en gift
> kvindes første kirkegang efter barsel. Introduktionen fandt normalt sted
ca.
> 6 uger efter fødslen. Introduktion var tvunget indtil 1754. Derefter blev
> det frivilligt. Ugifte mødre skulle stå åbenbar skrifte indtil 1767 -
foran
> hele menigheden - og angive barnefaderens navn.
>
>
>
> Hilsen
>
> Svend Haakon
>
>