---

Hej NG

Jeg skal som de fleste af os, ha dækket min båd lidt til, her inden
vinteren.
Det er en sejlbåd på 3,5 x 8 m.
Jeg havde tænkt at købe en presenning hos Harald Nyborg eller lig. lave et
stativ af nogle lægter, og så hænge nogle dunke med sand i til at holde det
hele på plads.
men er der nogen af jer der har en tegning af såddan et skelet. kan septerne
mon holde til at blive brugt til opbindning.
der er mang spørgsmål...
Håber at høre fra jer.

LejfM

---

LejfM <LejfM@hotmail.com> skrev:
>Hej NG
>
>Jeg skal som de fleste af os, ha
>dækket min båd lidt til, her inden
>vinteren.
>Det er en sejlbåd på 3,5 x 8 m.
>Jeg havde tænkt at købe en presenning
>hos Harald Nyborg eller lig. lave et
>stativ af nogle lægter, og så hænge
>nogle dunke med sand i til at holde det
>hele på plads.
>men er der nogen af jer der har en
>tegning af såddan et skelet. kan septerne
>mon holde til at blive brugt til opbindning.
>der er mang spørgsmål...
>Håber at høre fra jer.
>
>LejfM

Hej Lejf,

Vinteroverdækning af båden på land er en god ting om det gøres
rigtigt.
Gøres det forkert kan det medføre store skader på både ens egen
båd og de nærmestliggende både.
Som sejler ved du hvor meget vinden kan trække i skøderne under
de forhold som du kommer ud for ved sejlads om sommeren.
Disse vindkræfter kan blive betydeligt større under vinterens
storme.
Placeringen af båden på enten en velbeskyttet plads eller på en
meget udsat plads giver væsentlig forskellige påvirkninger som
man virkelig skal tage i betragtning.
Tager man afsæt i dimmensionering af tage på huse skal følgende
belastningsstyrker tages i betragtning.
For et vandret tag beregnes suget (de opadgående kræfter) til
395 kg/kvadratmeter.
En lodret flade beregnes med en tryk/sugekraft på 50
kg/kvadratmeter.
Tager du de må som du har opgivet på bådens længde/bredde havner
du med en taghældning på en opadgående kraft på sikkert over
3.500 kg totalt. Vejer båden det?

Hvis du f.eks har tænkt dig at surre tovværket under
undervandsskroget skal båden veje mere end suget. Jeg har flere
gange set både som er "fløjet" ned af klodslaget og stået i det
som var tilbage og kunne holde skroget oprejst. I andre tilfælde
lænede båden sig op af nabobåden eller var væltet ned og smadret
nabobådens bukke og navobåden var så væltet videre.
I det første tilfælde var bådejeren blevet advaret og havde
affærdiget problemet. Han købte et nyt stativ, satte
presenningen over og historien gentog sig igen.
Det er også set at både efter en solskinsdag i frostvejr er
drejet op til en halv meter som følge af kraftig vind og ved at
stativet er blevet opvarmet so meget at frosten er smeltet
derunder. Hermed bilver friktionen meget lille og båden kan
dreje.

Du skriver også at du kan hænge sandsække i presenningen, så
skal der hænges samme eller mere vægt i end suget kan forårsage.

Et andet problem er at presenning som hænger ned af siderne skal
have en vis afstand til fribordet for ikke at fribordet
skamslibes af presenningen under en storm.

Når alt dette er skrevet så skal du endelig ikke holde dig
tilbage for at lave en konstruktion.

Septrene skal tages af for at få tagkonstruktionen så lav som
mulig og der skal laves nogle spær, enten af træ eller metal som
har nogle små rørstykker som kan gå ned i spærfødderne. Spærerne
skal gå ca 30 cm uden for fribordet og herude skal der monteres
en liste/rør som presseningen går ud over.
Nede på jorden skal du lave et rørstativ af 2" galv. rør på
langs og 4 stk på tværs de to inderste skal kunne skrues op så
de støtter under båden.
De langsgående skal desuden gå gennem rørstumper som er svejsede
til bådens stålstativ.
Hjørnerne samles med stilladsbeslag.
Yderst i hjørnerne skal du sætte, ca 45 grader, store pløkke
mindst en halv meter lange og gerne 25 mm tykke med en krog som
går over rørene.
Over rørene i hjørnerne skal du støbe (i flere kasser) nogle
betonklodser, som du om foråret kan magte at flytte. Deres
samlede vægt skal udgøre forskellen mellem båden vægt og de
beregnede kræfter.
Presenningen lægges over stativet uden at det bliver bundet til
spærerne og fæstnen hele vejen rundt med den type elastikker som
stilladsfolkene anvender (der skal bruges mange)
Over presenningen kan du desuden lægge et gammelt fiskenet. Det
holdes også nede med elastikker. Nettet medfører at
vindhastigheden nedsættes lige i presenningens overflade og det
beskytter også presenningen.
Med denne konstruktion vil presenningen ikke pumpe men ligge
rimeligt fast.
Både du og forsikringsselskabet kan være tilfreds med løsningen.

Mvh/Harding

---

>
> Vinteroverdækning af båden på land er en god ting om det gøres
> rigtigt.
> Gøres det forkert kan det medføre store skader på både ens egen
> båd og de nærmestliggende både.

Sikke en skrækhistorie - det er jo næsten en akademisk betragtning at
skulle
lægge vinterpressening over sin båd........

Men man kommer også langt med sin gode sunde fornuft.

Jeg har gjort følgende:

Købt en række trykimprægnerede reglar i den lokale tømmerhandel. Af dem
har
jeg så lavet 2 lange "remme" som mødes foran stævnen, og bundet dem til
lønningslisten vha kraftige strips.

Derefter har jeg lavet en række "spær" som jeg så montere på remmen m. ca.
1m's mellemrum. Ovenpå rækken af spær har jeg så monteret en lægte
(tagryg).

Ovenpå lægger jeg så en pressenning af Velfac, som så bliver holdt nede
hele
vejen rundt af plastdunke, som jeg fylder m. vand (ikke helt op pga
frost) -
dem har jeg hentet på den nærliggende tankstation (tom emballage fra
sprinklervæske).

Nu er det kun pressenningen som kan flyve, hvis der skulle komme en storm.
Til orientering, så flyttede den sig ikke d. 8. januar (tror jeg det var)
da
vi havde årets værste storm.

Mvh
Henrik


----------------------------------------
I am using the free version of SPAMfighter for private users.
It has removed 57 spam emails to date.
Paying users do not have this message in their emails.
Try www.SPAMfighter.com for free now!

---

>
>Sikke en skrækhistorie - det er jo
>næsten en akademisk betragtning at
>skulle
>lægge vinterpressening over sin båd........
>
>Men man kommer også langt med sin
>gode sunde fornuft.

Hej Henrik,

Ja netop, man kommer langt med den sunde fornuft. læg mærke til
det jeg skrev:

Som sejler ved du hvor meget vinden kan trække i skøderne under
de forhold som du kommer ud for ved sejlads om sommeren.
Disse vindkræfter kan blive betydeligt større under vinterens
storme.
Placeringen af båden på enten en velbeskyttet plads eller på en
meget udsat plads giver væsentlig forskellige påvirkninger som
man virkelig skal tage i betragtning.
Tager man afsæt i dimmensionering af tage på huse skal følgende
belastningsstyrker tages i betragtning.
For et vandret tag beregnes suget (de opadgående kræfter) til
395 kg/kvadratmeter.
En lodret flade beregnes med en tryk/sugekraft på 50
kg/kvadratmeter.
Tager du de må som du har opgivet på bådens længde/bredde havner
du med en taghældning på en opadgående kraft på sikkert over
3.500 kg totalt. Vejer båden det?

Disse betragtninger er ikke nogle "næsten akademiske
betragtninger". De er baseret på praktiske erfaringer, og forsøg
udført af Statens Byggeforskningsinstitut. Disse forsøg ligger
til grund for al beregning og dimmensionering af bygninger som
godkendes i Danmark.

Må jeg tilføje til "den sunde fornuft" at man ved henvendelse
til sit forsikringsselskab fortæller at man selv eller naboerne
på vinterpladsen gambler og laver løsninger som deres aktuar og
assurandør nok må tage med i betragtning når de skal lave
forsikringsaftasler med de implicerede.

Fo den sags skyld kan vi også inddrage de mange selvkomponerede
vinterstativer som man med sin "sunde fornuft" anvender.

Mvh/Harding

---

> Må jeg tilføje til "den sunde fornuft" at man ved henvendelse
> til sit forsikringsselskab fortæller at man selv eller naboerne
> på vinterpladsen gambler og laver løsninger som deres aktuar og
> assurandør nok må tage med i betragtning når de skal lave
> forsikringsaftasler med de implicerede.

Du må tilføje alt det du vil - i den sidste ende, så kan et
forsikringselskab jo afvise enhver form for forpligtelse, uanset hvilke
kriterier du bruger for at lave din overdækning.

"Min" løsning får ihvertfald ikke både op at flyve, eller ødelægger
naboens.

-Henrik


----------------------------------------
I am using the free version of SPAMfighter for private users.
It has removed 57 spam emails to date.
Paying users do not have this message in their emails.
Try www.SPAMfighter.com for free now!

---

>Du må tilføje alt det du vil - tak for det!
i
>den sidste ende, så kan et
>forsikringselskab jo afvise enhver
>form for forpligtelse, uanset hvilke
>kriterier du bruger for at lave din
>overdækning.
Så irrationelle vil et selskab ikke være.
Normalt står der:
Skadererstattes som følge af ulykkelig hændelse under fartøjets
henståen på land, vælter eller støder sammen med et andet fartøj
eller anden genstand.

Forsikringsselskabet kan efterfølgende gøre regres mod
skadesvolderen.

Skader der ikke erstattes under henliggen og oplægning hvor
båden ikke har været forsvarligt afstivet og under effektivt
tilsyn.

"Afstivet" omfatter ikke alene bådstativet men hele den samlede
konstruktion.
Til det sidste punkt synes jeg at enhver sejler skal gå på
vinterpladsen når det stormer. Her vil han ved selvsyn kunne
iagttage hvordan hans overdækning ter sig. Det er få som kommer
på havnen i stormvejr. Dem med de værste fadæser ser man aldrig.
>
>"Min" løsning får ihvertfald ikke
>både op at flyve, eller ødelægger
>naboens.
>
Vær du glad for det, men har du været på havnen i stormvejr og
besigtiget din konstruktion? Det kan ofte give anledning til at
foretage forbedringer.
>
Mvh/Harding

---

Takker så meget
både for Hardingers tilbundsgående beregninger og betragtninger
samt Henriks "simple" metode...
Jeg tror nu jeg hælder mest til Henriks metode, den er enklere at gå til,
og ligner meget den de andre i klubben bruger.


LejfM

---

"LejfM" <LejfM@hotmail.com>
> Takker så meget
> både for Hardingers tilbundsgående beregninger og betragtninger
> samt Henriks "simple" metode...
> Jeg tror nu jeg hælder mest til Henriks metode, den er enklere at gå
til,
> og ligner meget den de andre i klubben bruger.
> LejfM

Hej Leif

Hvis du vælger "Harald Nyborg kvaliteten" til din presenning, kan du måske
have gavn af følgende:

- Øjerne i sådan en presenning holder ikke til noget som helst. -

I stedet kan du "kramme" en rund sten ind i presenningen og surre med et
dobbelt halvstik. (Håber du forstår).
Det holder !

Alternativt kan du "rulle en liste" nogle omgange ind i kanten - og så
surre
(men den første metode er den nemmeste og bedste).

På dit stativ kan du komme klude - eller bedre noget rørisolering - for at
beskytte presenningen mod slid på udsatte steder.

Selv bruger jeg normalt 2 presenninger oven på hinanden.- når jeg har
gjort
mig umage holder det i to år.

Mange hilsener / Peter

---

>
> Selv bruger jeg normalt 2 presenninger oven på hinanden.- når jeg har
> gjort
> mig umage holder det i to år.

Ja, de er ikke meget værd de HN pressenninger - men de er billige!

Monarfol'en holder i mange år, og er forstærket i øjerne.

-Henrik

---

HKN <mabehemaFJERN@DETTEtdcadsl.dk> skrev:
>>
>> Selv bruger jeg normalt 2
>>presenninger oven på hinanden.- når jeg har
>> gjort
>> mig umage holder det i to år.
>
>Ja, de er ikke meget værd de HN
>pressenninger - men de er billige!


Hej Henrik !!
HN har 2 kvaliteter på persenninger en billig grøn og en klar uv-
behandlet multiflex som er net armeret.
Er det dem begge, som du mener ikke holder, eller er det den
billige ??

Mvh.: Hans

>
>Monarfol'en holder i mange år, og
>er forstærket i øjerne.
>
>-Henrik

---

> Hej Henrik !!
> HN har 2 kvaliteter på persenninger en billig grøn og en klar uv-
> behandlet multiflex som er net armeret.
> Er det dem begge, som du mener ikke holder, eller er det den
> billige ??

Hej Hans,

Jeg kender kun den grønne - de holder ca. 1 sæson hvis de skal være
nogenlunde vandtætte. Jeg har brugt dem til overdækning af bygge
materialer,
som bund i et telt etc.
Men til den pris, så kan jeg godt leve med at de ikke holder længere.

Jeg skal da kigge efter de andre næste gang jeg kommer forbi en HN.

Mvh
Henrik


----------------------------------------
I am using the free version of SPAMfighter for private users.
It has removed 57 spam emails to date.
Paying users do not have this message in their emails.
Try www.SPAMfighter.com for free now!

---

HKN wrote:
> >
> > Selv bruger jeg normalt 2 presenninger oven på hinanden.- når jeg har
> > gjort
> > mig umage holder det i to år.
>
> Ja, de er ikke meget værd de HN pressenninger - men de er billige!
>
> Monarfol'en holder i mange år, og er forstærket i øjerne.
>
> -Henrik

Jeg har i mange år klaret mig med udrangerede presenninger fra et
firma der hed DP (Dansk presenningudlejning). Der kunne man få
udtjente presenninger for små penge, med vekslende grader af huller
etc. - men stærke og holdbare. Og til en båd behøver presenningen
ikke at være 100% tæt. Nu har jeg imidlertid taget mig sammen og
købt en ny professionel presenning, og den har nu holdt uden skader
inkl. orkanen i 1999 og i år, så mit gæt er at det bedre kan betale
sig at investere i en ordentlig presenning og så lægge den på som
flere har beskrevet.
Jeg bruger et stativ af lægter siddende i rørstumper (25mm Ø) i
scepterfødderne, og det rør som skal holde presenningen fri af
skrogsiden er et 25mm elektrikerrrør der bliver trukket igennem huller
i lægteenderne. 2 længder i hver side (a 6m) med et samlerør virker
godt.

Jeg bruger også sprinklervæske-dunke (2,5 l) til at holde
presenningen nede. I kraftig vind kan de så godt svinge en del og jeg
vil fraråde at fylde dem med vand. I frostvejr bliver dunkene hårde
som sten og kan slå hårdt. Jeg bruger sand i stedet.

Med sejlerhilsen
Hans-Henrik

---

"HH" <hhmcsv@mail.dk>
.. . . . . . .. Nu har jeg imidlertid taget mig sammen og
købt en ny professionel presenning, og den har nu holdt uden skader
inkl. orkanen i 1999 og i år, så mit gæt er at det bedre kan betale
sig at investere i en ordentlig presenning og så lægge den på som
flere har beskrevet.

Med sejlerhilsen
Hans-Henrik

- - - - - - -

"Rigtige presenninger" er naturligvis gode - men de er edder tunge. (Og
det
også een af grundene til de er gode).

Mange hilsener / Peter